Category: Artikler

Rudersdals borgmester: Andre sektorer kan lære af vores folkeskoler

Jun. 11 Artikler, Interview no comments

14 folkeskoler i Rudersdal kommune arbejder sammen om at spare på energien. NCC har indgået en såkaldt ESCO-kontrakt med kommunen: energiforbruget skal ned

Som borgmester i Rudersdal kommune er Erik Fabrin (V) sikker på, at både børn og voksne i hans kommune ønsker at spare på energien. Børnene kommer først. Derfor arbejder kommunen målrettet på at reducere energiforbruget på kommunens 14 folkeskoler med 20 pct. i løbet af de næste fem år.

For at nå målet har kommunen indgået en såkaldt ESCO-kontrakt med entreprenørvirksomheden NCC. (ESCO er en forkortelse af Energy Service Company). Kort fortalt går aftalen ud på, at NCC sikrer, at forbruget af el, vand og varme falder til et på forhånd fastlagt niveau i løbet af fx fem år. Beløbet fra den garanterede besparelse bliver så brugt til at betale af på den investering, der er foretaget.

-Samlet set vil ESCO-projektet gøre os mere energibevidste, end vi er i dag. I skolen får børnene at vide, at de skal slukke lyset og skære lidt ned på vandforbruget i badet efter gymnastiktimen, og jeg tror på, at børnene taler med deres forældre om hverdagen i skolen. Og måske smitter det af på resten af familien. Det handler jo i virkeligheden om adfærdsændring, og det gør da ikke noget, at det er børnene, der opdrager forældrene, siger Erik Fabrin.
Han er overbevist om, at ESCO-projektet kan brede sig til andre sektorer i kommunen.

-I det aktuelle projekt er der fx en teknisk del, hvor vi ser nærmere på de varmekilder, hver enkelt skole bruger. Den form for systematik vil man også kunne bruge mange andre steder i Rudersdal kommune, siger borgmesteren.

esco5

Systematisk koordinering
Martin Tinning er skole- og familiechef i Rudersdal kommune, og han lægger stor vægt på, at eleverne er blandet så meget som muligt ind i ESCO-projektet.

-Det unikke ved projektet er netop, at børnene hele tiden kan se, at de selv kan gøre noget for at spare på energien. De får også større viden om, hvor energien kommer fra, og de 14 folkeskoler i kommunen sørger hele tiden for, at erfaringer fra et sted og et område bliver givet videre. I det hele taget er det vigtigt, at ESCO-projektet bliver synliggjort så meget som muligt. Børnene skal kunne se måleredskaberne, så de selv kan følge med i, hvad der foregår. At vi sparer noget og sætter os nye mål. Det motiverer både børn og voksne, mener Martin Tinning.
I praksis er der samarbejde om projektet på kryds og tværs. I den egentlige styregruppe sidder en række kommunale chefer sammen med NCC. Her koordineres initiativerne, og det er her, man sørger for at følge op på forskellige dele af projektet.

-Men der sker også en systematisk koordinering skolerne imellem, der foregår vidensdeling, fordi ikke alle skoler gør det samme på det samme tidspunkt, tilføjer Martin Tinning.

Målet for ESCO-projektet i Rudersdal kommune er at reducere energiudgifterne med 4.2 millioner kroner om året de næste fem år. En tredjedel af besparelsen skal hentes ved hjælp af ændret adfærd. Resten skal komme fra tekniske investeringer i fx nye ventilationsanlæg, sparepærer og vandbesparende foranstaltninger.
-Når vi ser fem år frem, skulle det gerne være sådan, at både børn og voksne på vores skoler har både en anden adfærd og en lidt ændret bevidsthed. Og så kan det da godt være, at vi opnår at spare mere, end vi har planlagt, som Martin Tinning udtrykker det.

Nyt og utraditionelt
Direktør Martin Manthorpe fra NCC opfatter ESCO-projektet i Rudersdal kommune som et bevis på, at der finder innovation sted på flere fronter i Danmark.

-Det er forkert at tro, at innovation er forbeholdt private virksomheder. I tilfældet med Rudersdal og de 14 folkeskoler ser vi jo netop, at der tænkes nyt og utraditionelt, og hvis vi skal ha et samfund, hvor CO2-udledningen bliver væsentligt reduceret, og hvor brugen af fossile brændstoffer skal begrænses, så kræver det, at vi tænker på en helt anden måde, end vi gjorde for blot fem år siden, siger Martin Manthorpe.

NCCs engagement i ESCO-projektet i Rudersdal kommune munder i øvrigt ud i, at NCC frem til udgangen af 2016 årligt præmierer den skole, der opnår de største målbare energibesparelser. Og for at holde kreativiteten kogende er der en gang om året præmie til ideer, som spreder inspiration til de andre skoler. NCC har årligt frem til 2016 afsat 100.000 kroner til præmier.

Tekst: Søren Egert 11062012
Download artikel som pdf.
Foto: Dalibor Sandic, NCC

Praktikeren har ordet

Jun. 11 Artikler, featured no comments

 Michael Edsberg er entreprisechef i NCC, og ifølge ham er ESCO-projektet i Rudersdal nærmest bundet op på, at der skal samarbejdes på mange fronter.

-Hvis du ser på den del af projektet, hvor skolerne skal spare på fx strømforbruget, så kræver det, at først administrationen, så lederne og dernæst lærerne og eleverne har en fælles forståelse af projektet, siger Michael Edsberg. Han udstrækker i øvrigt samarbejdet til på visse skoler også at omfatte forældrene.

-Vi har da set, at forældre er dukket op til møder, men i øjeblikket er det vigtigt, at bl.a. lærere, pædagoger og serviceledere arbejder godt sammen. Det drejer sig jo om at ændre adfærd i dagligdagen på skolerne og i SFO´erne. Når det så er på skinner, kan man da godt forestille sig, at der bliver taget fat i forældrene, siger Michael Edsberg med et smil på læben.

esco4

Ventilation og vandkøler
ESCO-projektet har allerede sat sig spor i kommunens folkeskoler, siger Michael Edsberg.

-Flere steder står der vandkølere til drikkevand. Vi har udskiftet dele af kølerne og på den måde reduceret energiforbruget fra 100 watt i timen til nu blot fem watt. Og vi har pillet ved nogle ventilationsanlæg i gymnastiksale. Nu arbejder de mest, når der er aktivitet i hallen, og vi genanvender en stor del af den varme luft.
Han er overbevist om, at det kunne være attraktivt for også andre institutioner i Rudersdal kommune at se nærmere på den adfærd, der drejer sig om energiforbrug.

-Plejehjem og børnehaver kan uden tvivl opnå det samme som Rudersdal kommunes folkeskoler, mener Michael Edsberg.

Tekst: Søren Egert 11062012
Download som pdf.
Foto: Dalibor Sandic, NCC

Klip fra debatten i kælderen

Jun. 07 Artikler, featured no comments

 Mads Thimmer, Innovation Lab:
”Tit og ofte bliver der brugt for meget tid på at sige, at der skal ske handling, og at vi skal ha skabt strukturer, og der skal være en proces og måske ligefrem en tænketank. Man skal ha de samme mennesker til at stimle sammen, men i virkeligheden bliver det mere til inerti end handling. Man kunne jo også træde et skridt tilbage og lade noget ske. Noget af det mest vanskelige er vel at skabe nye strukturer. Hvis man nu bare lod være med at prøve at skabe dem og i stedet skabte vilkår, så byggesektoren kunne udvikle sig.”

Martin Manthorpe, NCC:
”I fremtidens by er vi gået fra kortsigtet tænkning til langsigtede løsninger.
Der skal diversitet ind i byen, et pulserende liv, og byen skal kunne tåle at blive brugt. Men for mig er det en vigtig pointe, at der også skal være rum til ro. En byboer skal kunne leve i en balance med omgivelserne. Og fremtidens entreprenører må også af hensyn til bæredygtigheden ha mindre fokus på laveste pris. For mig er det tankevækkende, at det i dag, målt på kroner og ører, kan være billigere at indkøbe granit i Kina til et byggeri i Danmark frem for at købe og hente granitten på Bornholm.”

Kim Behnke, Energinet.dk:
”For mig er nøgleordet i hele den aarhusianske plan for byudvikling vækst.
Danskere har en tendens til at gå i mørkekammeret, når talen falder på vækst.
Selvfølgelig er det muligt at skabe vækst i bymidten og i bycentrene. Og det kan gøres på en bæredygtig måde. I København var man i slutningen af 1800-tallet bekymret over det store antal heste til transport af alt muligt. Derfor eksproprierede man et område i Valby, så byen kunne komme af med hestepærerne. I dag vil jeg påstå, at vi råder over teknologi, som kan håndtere byer i vækst. Vi skal bare lære at bruge teknologierne på den mest intelligente måde.”

Bente Lykke Sørensen, Aarhus kommune:
”Bæredygtig byudvikling hænger sammen med, at vi i højere grad bor tættere på hinanden i byen frem for mere spredt i parcelhuskvarterer. For Aarhus er udfordringen meget enkel: bliver der ikke skabt nye og tidssvarende boliger i kommunen, så flytter væksten ud af Aarhus og placerer sig i måske Horsens eller Randers. Derfor skal vi fokusere på, at nye boliger, fx her på havnen, er tidssvarende hvad plads og komfort angår. Og så skal Aarhus rumme de tilbud, der gør, at byen bliver valgt til og ikke fra. Typisk vil det jo være mennesker fra forstæderne, der flytter ind til en by som Aarhus, og når man bringer værdierne fra forstæderne med ind til storbyen, kan der opstå problemer. Vi skal være meget opmærksomme på det, når vi udvikler byen.”

Søren Hermansen, Energiakademiet, Samsø:
”Aarhus-ambitionerne om at blive CO-2-neutral indenfor en overskuelig fremtid kræver, at afstande og transporttid, fx for fødevarer, bliver nedbragt. Det betyder, at der skal indgås kontrakter i nærsamfundet. Adgangen til fødevarer skal simpelthen forenkles. I dag er det markedet, som bestemmer, hvordan fødevarerne kommer frem til forbrugerne, og det er også markedet, der bestemmer, at vi kan få fødevarer fra Argentina og Chile. Ser vi på fremtidens bæredygtighedsindikatorer, altså at enhver borger så at sige bliver CO2-neutral, så står Aarhus som by betragtet foran en stor opgave.”

debat2 debat1

tekst: Søren Egert 07062012
download artikel som pdf.
Foto: Stine Skøtt Olesen
 

Du skal være med, når din bolig bliver født

Jun. 07 Artikler no comments

 P-kælderen under et af de mest omtalte boligbyggerier i Danmark, Isbjerget på havnen i Aarhus, blev taget i brug, da en lang række af entreprenørbranchens nøglepersoner og bymennesker fra politik, erhvervsliv og kulturområdet 6. juni 2012 havde sat hinanden stævne til en daglang konference om udviklingen i og af Aarhus.

Konferencetitlen ” Reduce..but use with Aarhus” refererer til det ambitiøse klimamål, som Aarhus har sat sig: at være CO2-neutral i 2030. Klimamålet ser dagens lys alt imens traditionelle skibskraner og bjerge af containere viger pladsen for byggekraner, højhuse og boliger for enhver smag. Aarhus vil vokse med 75.000 indbyggere de næste knap 20 år, det kræver boliger i tusindvis, og helt nye boligområder opstår i byen.

En af konferencedeltagerne, Søren Hermansen, Energiakademiet Samsø, har erfaring med at få mange mennesker med på en fælles ide. I Samsøs tilfælde gælder det blandt andet vedvarende energi. Og hans besked til Aarhus og byens vokseværk er ikke til at tage fejl af.

palle konf

Kunde og vidne
-Hvis man skal ha mennesker til at tro på store projekter, fx nye bydele, skal man ha dem til at forstå, hvad de medvirker i. At de er en del af en planlagt udvikling. Taler vi om de nye boligområder på havnen i Aarhus, så mener jeg, bygherrerne på forhånd skulle ha solgt boligerne til folk, sådan at de som kommende beboere fik indflydelse helt fra begyndelsen. Spørgsmål om genanvendelige materialer og hele diskussionen om energi og selvforsyning via solceller kan man med fordel diskutere så tidligt i et byggeforløb som muligt. På den måde opnår man en gennemsigtighed. At folk fra første færd kan se, hvad der foregår, indebærer nemlig også, at langt flere vil acceptere de fordele og ulemper, der er ved stort set alle byggerier. I dag er det jo typisk en bygherre og en investor, der definerer det meste, fordi der skal være en forrentning af investeringskapitalen. Og på den måde kommer den egentlige bruger af byggeriet ind på et meget, meget sent tidspunkt, hvor alt er besluttet. Og så er man reelt ikke en beboer i et interessant område ved havnen. Man er kunde, siger Søren Hermansen.

Han siger rent ud, at der skal opdragelse til, hvis forholdene på kort sigt skal ændre sig.

-Du er nødt til at vænne beboere i nye og kommende boligområder til at interessere sig langt mere for deres kommende bolig. Kommer du som boligsøgende for sent ind i processen, så er det en ekspert eller en tekniker, der har bestemt det hele. Og så bliver boligens kommende bruger reduceret til et vidne, konkluderer Søren Hermansen.

Gode pointer
På konferencen i Isbjerget var sektionsdirektør Palle Bjerre Rasmussen fra Byggeri Vest, NCC Construction på hjemmebane. NCC er totalentreprenør på Isbjerget. Søren Hermansen fra Energiakademiet Samsø har flere gode pointer, siger Palle Bjerre Rasmussen.

-Vi har da nok en tendens til at være den store entreprenør, som kommer udefra og véd det meste. Vi har det ofte svært, når vi skal håndtere brugerinddragelse og beboerdemokrati. Vi opfatter begge dele som nogle lidt langsomme størrelser, og vi skal blive bedre til at håndtere de dimensioner, siger Palle Bjerre Rasmussen.
Han glemmer ikke sin pointe: bundlinjen skal være i orden under alle omstændigheder.

-Vi skal inddrage kommende beboere tidligere i processen, og jeg tror på, at vi kan blive gode til at gøre også den proces resultatorienteret, siger Palle Bjerre Rasmussen.

Principielt mener han, at der ikke er forskel på at opføre en kommunal bygning og et privat lejlighedskompleks.
-Vi oplever, at flere og flere private bygherrer stiller samme krav som de offentlige, fx når det drejer sig om bæredygtighed. Private bygherrer rykker mere og mere på de bløde parametre. Det er ikke kun cool business her og nu. Byggeriet skal kunne holde, og det glæder os ganske meget, som Palle Bjerre Rasmussen udtrykker det

tekst: Søren Egert 07062012
download artikel som pdf.
Foto: Stine Skøtt Olesen

Asfalt har flere liv

Jun. 07 Artikler, featured no comments

Kim Fynbo Nielsen, regionsdirektør i NCC Roads, bruger udtrykket ”evighedsmaskine”, når han beskriver genbrug af asfalt.

-Asfalt begynder så at sige med jomfruelige råstoffer. Når asfalten er produceret, lægger vi den ud på vejene, og 15 år senere fræser vi den af igen, knuser den, sorterer den og afleverer den til asfaltfabrikken, som så producerer ny asfalt, forklarer Kim Fynbo Nielsen.

Han mener, historien om asfalten og genbruget kan udstrækkes til en lang række andre materialer i entreprenørbranchen, og han nævner i den forbindelse NCC Recycling, der er navnet på NCCs nye nordiske genanvendelseskoncept.

Kim

Jomfruelig asfalt
I dag bliver cirka 25 pct. af den brugte asfalt genanvendt, men ifølge Kim Fynbo Nielsen ligger mere og mere gammel asfalt uvirksomt hen.

-Vi oplever, at bygherrerne, først og fremmest de offentlige, ønsker jomfruelig asfalt. Der er behov for at få sagt, at gammel asfalt kan genbruges, og at resultatet bliver fremragende. Tyskland genbruger op imod 80 pct. af deres gamle asfalt. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme, spørger Kim Fynbo Nielsen.
Han nævner en indiskutabel recycling-succes: fejesand, som fejemaskiner suger op, når veje, fortove og cykelstier rengøres maskinelt.

-Vi genbruger 99 pct. af de 50.000 tons, som årligt samles op. Det sand, vi ikke kan bruge, er fx det, som fejes op efter festugen i Aarhus. Det er simpelthen for snavset. Vi genbruger sandet blandt andet i asfaltproduktionen og i produktionen af beton, siger Kim Fynbo Nielsen.

tekst: Søren Egert 07062012
download artikel som pdf.
Foto: Stine Skøtt Olesen

Et kig på fremtiden med bind for øjnene

Jun. 07 Artikler no comments

 -Meningen med det hele er, at man ikke blot skal tale om fremtiden, man skal også opleve den. Vi skal bruge flere sider af os selv i forhold til at tænke over hvilken fremtid, vi ønsker at skabe.

Siger Gitte Larsen, fremtidsforsker og direktør i House of Futures. Sammen med to af virksomhedens performancekunstnere, Inga Gerner Nielsen og Gry Worre Hallberg (den tredje er Madeleine Kate McGowan) åbnede hun dørene til fremtidsinstallationen ”Future Memories” for gæsterne på konferencen i Isbjerget.

-Vi må arbejde både med de ydre forandringer, fx klimaforandringerne, og med det indre klima, den mere personlige tilgang til fremtiden. Du kan også kalde det en ny og udvidet tilgang til fremtidsforskningen. En sanset fremtid, hvor man ikke blot taler om fremtidsscenarierne. Man mærker dem også, understreger Gitte Larsen.

In 100 years
Fremtidsinstallationen i Isbjerget læner sig op ad projektet ”In 100 years”, hvor 170 forskere og andre visionære netop har tegnet et 100-års perspektiv på bæredygtig samfundsudvikling. Projektet er støttet af VELUX FONDEN og fokuserede blandt andet på to scenarier: ”Man-made World” og ”Power of Nature”. Og fremtidsinstallationen i Isbjerget inviterede indenfor. Først får du bind for øjnene, så bliver du placeret i en stol. Resten er op til den enkeltes forestillingsevne.

-Pointen hos os er, at du ikke alene skal reflektere over fremtiden ved hjælp af dine tanker. Du skal også forholde dig til den sanseligt. Få kroppen til at forestille sig fremtiden. Vi gør en del ud af at forberede den enkelte til oplevelsen hos os. Fx får du bind for øjnene, så du lettere kommer til at overgive dig. Du træder ud af den sammenhæng, du færdes i til daglig. Du har jo som regel dit syn, som du navigerer med, og når synet er væk, går en indlevelsesproces i gang, siger performancekunstner Inga Gerner Nielsen.

hofws1 hofws2
 

Uden for kunstscenen
Hvordan videregiver man en kunstnerisk og en sanselig oplevelse til noget så jordnært som fx entreprenører og byplanlæggere? 

-Vi ønsker at placere en oplevelse som denne her uden for kunstscenen. På den måde kan flere få del i oplevelser, som er erfaret kropsligt og sanseligt.

Mange oplever besøget hos os som noget meditativt. Man parkerer måske sin refleksion hos os i ti minutter. Måske opnår vi, at vores gæster tænker over konferencens ord om fremtiden, men ved hjælp af besøget hos os går det måske op for en, at man rent faktisk har aflagt fremtiden et besøg. Hos os har man forestillet sig fremtiden, og når man forestiller sig noget, så er man der.

Skellet mellem det at forestille sig noget og den såkaldte virkelighed er måske ikke så stort. Hvis du kan forestille dig noget, så kan det måske også blive sådan. Næste skridt er at manifestere verden i den retning, siger performancekunstner Gry Worre Hallberg.

tekst: Søren Egert 07062012
download artikel som pdf
Foto: Stine Skøtt Olesen

Reduce but use with us
Konference 6. juni

Jun. 06 Artikler, Konferencer & Events no comments

Cirka 40 procent af den samlede CO2-udledning kommer fra energiforbruget i private og offentlige bygninger. Aarhus har sat sig et af landets mest ambitiøse klimamål og vil være C02-neutral i 2030. Dette stiller store krav til renovering og nybyggeri de kommende år – og ikke mindst til udviklingen og realiseringen af den nye havnebydel.

Aarhus Kommune, Arealudvikling, Energinet.dk, Aarhus Vand, NCC og Co-Create Construction inviterer til konference i Isbjerget den 6. juni 2012. Området er en byggeplads frem til 2013, hvor både P-kælder og boliger står klar til indflytning i et af pejlemærkerne i den nye bæredygtige havnebydel.

Kom og se resultaterne og få et indblik i, hvad der skal til for at skabe nye og levende bymiljøer. Aarhus er allerede godt i gang med at tage det næste kvantespring som attraktiv metropol.

Download programmet som pdf.
Download pdf fra de enkelte oplæg – se link under hvert program punkt nedenfor. 

Læs artikler:
Klip fra debatten i kælderen
Du skal være med, når din bolig bliver født
Asfalt har flere liv
Et kig på fremtiden med bind for øjnene

Se et sammenklip fra dagen:

Se billeder fra dagen:

Konference

– om fremtidens byudvikling, kulturliv, beboerhverdag, energi- og ressourceforbrug, entreprenørskab og klima – det indre og det ydre…

På konferencen kunne du:

  • møde andre fremsynede bymennesker fra det politiske miljø, erhvervs- og kulturlivet.
  • se hvordan unge arkitekter og ingeniører udfordrer entreprenører og byplanlæggere for at fremtidssikre Aarhus’ nye havnebydel, når det gælder energi, ressourcer og klimaforandringer.
  • høre toneangivende politikeres konkrete bud på, hvordan vi får mere energirigtig vækst og byggeri til Aarhus.
  • få indblik i hvordan hindringer takles, når det gælder
  • beslutninger, udbud og finansiering.
  • opleve de nyeste muligheder for simulering og digitalisering af konstruktion og materialeoptimering, når det handler om bæredygtig og ansvarlig byudvikling.
  • netværke med professionelle fra hele landet, der måske har løsninger, inspiration og tilgange, du har brug for.
  • workshoppe om helt ny viden, spændende cases, teknologi, fremtidsforskning og nytænkning – og bidrage i debatter.
     

Program

Ordstyrer: Mikael Kamber

Velkommen
v. Palle Bjerre Rasmussen,sektionsdirektør, Byggeri Vest, NCC Construction

Introduktion til Isbjerget 
v. Mikkel Frost, Cebra. Download pdf.

Ejerskab skaber vækst og kraft
”Hovedkvarters-tænkning” er den almindelige måde at tage fat på. ”Top-down” er nemmest, mens ”bottum-up” er rigtig svært – til gengæld er det i bøvlet, at de gode diskussioner finder sted. ”What’s in it for me” er et vilkår, de fleste kan forholde sig aktivt til, og et godt ejerskab kan funderes i fremtidens decentrale og fællesskabsbaserede samfund.
v. Søren Hermansen, Energiakademiet, Samsø. Download pdf.

Make more use
“Make more use” outlines opportunities to completely change consumption as we know it. First, we change the cycle and economy of production and consumption. Second, we change the culture of consumption by putting ”new offers” on the street (på engelsk).
v. Dominic Balmforth, Director, susturb.com, and partner, House of Futures. Doanload pdf.

9 Workshop-spor 

 Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling
Aarhus har en ambition om frem mod 2030 at vokse med 75.000 indbyggere. Netop nu oplever byen intet mindre end et byggeboom af historiske dimensioner, hvilket vil sige projekter for omkring 30 mia. kr. Byudvikling, vækst og klimaudfordring er på dagsordenen.
v. Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen, Aarhus Kommune. Download pdf.

Debat
Debatpanel med Bente Lykke Sørensen/ Aarhus Kommune, Kim Behnke/Energinet.dk, Mads Thimmer/Innovation Lab, Søren Hermansen/Energiakademiet, Martin Manthorpe/NCC. 

 

Workshops

Arealudvikling Aarhus
Om byudviklingsstrategier og bæredygtighed med udgangspunkt i den nye
bydel på havnefronten. Download pdf.

Aarhus Vand
Energibesparelser, spildevand og CO2-neutralitet kræver nytænkning. Aarhus Vand er i gang og præsenterer strategien og udviklingsplanerne. Vandselskabets muligheder og rolle i kommunens CO2-plan er til debat. Download pdf.

Merkur Andelskasse
Hvordan kan et pengeinstitut fremme grøn byudvikling? Merkur arbejder med innovativ produktudvikling inden for bl.a. miljø og klima. Workshoppen vil bl.a. fokusere på, om finansieringsprodukter reelt kan stimulere en bæredygtig udvikling. Doanload pdf.

Cebra og NCC
Hvordan opstod Isbjerget? Fremtidens
visionære byggeri kræver åbne samarbejdsformer, digitalisering og respekt for ressourcer. Mød arkitekten og entreprenøren. Download pdf CEBRA, NCC.

Energinet.dk
El bliver fremtidens primære energikilde, og Energinet.dk er sammen med brancheforeningen Dansk Energi i gang med at udarbejde en køreplan for Smart Grid i Danmark. Perspektiverne debatteres. Download pdf.

Innovation Lab
”Outside In Termitter” skaber fremtidens aircon system, slum skaber bæredygtig byudvikling, og selv parkeringstjenesten får smileys. Nye teknologier, koncepter og udviklingsveje vises og diskuteres. Download pdf.

Vinterskolen
Studerende udfordrer eliten og har co-createt tværfagligt imellem arkitektur og konstruktion. Vi præsenterer vores projekt Pier 2, Havnebakkerne, og giver vores syn på fremtiden. Download pdf.

NCC Recycling og Susturb
NCC investerer nu aktivt i at recirkulere bygge- og vejaffald efter vugge til vugge-filosofien. Hør om det nye projekt, og hvordan det griber ind i fremtidens måde at tænke arkitektur på. Download pdf.

House of Futures
Fremtidsinstallationen ”Memories of the Future” er baseret på det tværfaglige projekt In 100 Years, der med støtte fra VELUX Fonden og i samarbejde med 170+ forskere og visonære har tegnet et 100 års perspektiv på bæredygtig udvikling. Se bæredygtigheds film, in100y site.

Praktisk:

Adresse

Isbjerget, Mariane Thomsens Gade 13,
8000 Aarhus C.

Isbjerget bygges på De Bynære Havnearealer af Pension Danmark og med NCC som totalentreprenør. Bygningen står klar til indflytning i marts 2013 og rummer ca. 210 lejligheder. Den er tegnet af CEBRA A/S, JDS Architects, SeARCH og Louis Paillard.

Målgrupper

Bypionerer, beslutningstagere, ledere og medarbejdere fra kommuner, boligselskaber, kulturliv, arkitektur, byggebranchen, forskning
og udvikling.

Projekt partnere:

6 6 partnere