Mads Thimmer, Innovation Lab:
”Tit og ofte bliver der brugt for meget tid på at sige, at der skal ske handling, og at vi skal ha skabt strukturer, og der skal være en proces og måske ligefrem en tænketank. Man skal ha de samme mennesker til at stimle sammen, men i virkeligheden bliver det mere til inerti end handling. Man kunne jo også træde et skridt tilbage og lade noget ske. Noget af det mest vanskelige er vel at skabe nye strukturer. Hvis man nu bare lod være med at prøve at skabe dem og i stedet skabte vilkår, så byggesektoren kunne udvikle sig.”
Martin Manthorpe, NCC:
”I fremtidens by er vi gået fra kortsigtet tænkning til langsigtede løsninger.
Der skal diversitet ind i byen, et pulserende liv, og byen skal kunne tåle at blive brugt. Men for mig er det en vigtig pointe, at der også skal være rum til ro. En byboer skal kunne leve i en balance med omgivelserne. Og fremtidens entreprenører må også af hensyn til bæredygtigheden ha mindre fokus på laveste pris. For mig er det tankevækkende, at det i dag, målt på kroner og ører, kan være billigere at indkøbe granit i Kina til et byggeri i Danmark frem for at købe og hente granitten på Bornholm.”
Kim Behnke, Energinet.dk:
”For mig er nøgleordet i hele den aarhusianske plan for byudvikling vækst.
Danskere har en tendens til at gå i mørkekammeret, når talen falder på vækst.
Selvfølgelig er det muligt at skabe vækst i bymidten og i bycentrene. Og det kan gøres på en bæredygtig måde. I København var man i slutningen af 1800-tallet bekymret over det store antal heste til transport af alt muligt. Derfor eksproprierede man et område i Valby, så byen kunne komme af med hestepærerne. I dag vil jeg påstå, at vi råder over teknologi, som kan håndtere byer i vækst. Vi skal bare lære at bruge teknologierne på den mest intelligente måde.”
Bente Lykke Sørensen, Aarhus kommune:
”Bæredygtig byudvikling hænger sammen med, at vi i højere grad bor tættere på hinanden i byen frem for mere spredt i parcelhuskvarterer. For Aarhus er udfordringen meget enkel: bliver der ikke skabt nye og tidssvarende boliger i kommunen, så flytter væksten ud af Aarhus og placerer sig i måske Horsens eller Randers. Derfor skal vi fokusere på, at nye boliger, fx her på havnen, er tidssvarende hvad plads og komfort angår. Og så skal Aarhus rumme de tilbud, der gør, at byen bliver valgt til og ikke fra. Typisk vil det jo være mennesker fra forstæderne, der flytter ind til en by som Aarhus, og når man bringer værdierne fra forstæderne med ind til storbyen, kan der opstå problemer. Vi skal være meget opmærksomme på det, når vi udvikler byen.”
Søren Hermansen, Energiakademiet, Samsø:
”Aarhus-ambitionerne om at blive CO-2-neutral indenfor en overskuelig fremtid kræver, at afstande og transporttid, fx for fødevarer, bliver nedbragt. Det betyder, at der skal indgås kontrakter i nærsamfundet. Adgangen til fødevarer skal simpelthen forenkles. I dag er det markedet, som bestemmer, hvordan fødevarerne kommer frem til forbrugerne, og det er også markedet, der bestemmer, at vi kan få fødevarer fra Argentina og Chile. Ser vi på fremtidens bæredygtighedsindikatorer, altså at enhver borger så at sige bliver CO2-neutral, så står Aarhus som by betragtet foran en stor opgave.”
tekst: Søren Egert 07062012
download artikel som pdf.
Foto: Stine Skøtt Olesen