Category: Artikler

Samarbejde forfiner både vision og resultat

Tristan Falke Lassen ejer virksomheden Markant i Svogerslev ved Roskilde.

Han har specialiseret sig i at skære materialer millimeternøjagtigt ud. Det primære redskab er den 18 meter lange CNC-fræser, der fylder godt op i den kompakte fabrikshal i Svogerslev. Han løser ganske mange specialopgaver, fx for arkitekter og små og store virksomheder, der skal ha´ skåret et materiale ud i nogle helt særlige mål.

–Mit samarbejde med kunderne tager selvfølgelig udgangspunkt i deres ønsker, men kan jeg se nogle muligheder, så bliver de bragt ind i projektet, siger Tristan Falke Lassen, mens han løser en skæreopgave for en af Danmarks største virksomheder.

–Virksomheden skal ha´ skåret krydsfiner ud i nogle meget specielle formater, som skal bruges på et salgsfremstød lige om lidt, siger han.

–Ofte er det meste af mit arbejde fastlagt på forhånd, men alligevel bliver løsningen fra min side vurderet op imod udførsel, optimering og hvad der kommer projektet og dermed kunden til gavn. Andre gange tager jeg mere aktivt del i den kreative ende af projektet. Det er typisk projekter, hvor vi ikke rigtigt kender materialernes formåen. Så går vi ind i processen og gennemfører egentlige forsøg. På den måde er jeg med til at påvirke kunden eller projektet, siger Tristan Falke Lassen. 

Markant-i-Svogerslev-2

Markant-i-Svogerslev-3

Arkitekten som kunde

Kristoffer Teglgaard er arkitekt og arbejder konsekvent ud fra en bæredygtig tankegang. Således er han arkitekten bag en af tidens mest spektakulære bygninger, Dome of Visions på Aarhus Havn (se mere på www.domeofvisions.dk).

Han er kunde hos Markant og arbejder tæt sammen med Tristan Falke Lassen, ikke mindst når det drejer sig om domekonstruktionens mange muligheder. Den millimeternøjagtige fræsning er efter Kristoffer Teglgaards opfattelse et vigtigt omdrejningspunkt for, at en bygning kommer til sin ret – fra tegning til udførelse.

–CNC-fræseren er selve nøglen. Det at kunne fræse så nøjagtigt og med respekt for ressourceforbruget har ændret de muligheder, vi har for at formgive og producere. Emner kan jo være komplekse og forskellige, og takket være CNC-fræseren kan arkitektur bogstaveligt talt printes i de materialer, vi finder mest interessante, nemlig træ og plast, forklarer Kristoffer Teglgaard. Han sætter stor pris på sit samarbejde med Tristan Falke Lassen og føler, at de sammen kommer meget langt, når det gælder om fx at forene design og bæredygtigt brug af materialer.

–Tristan er modig og samarbejdsvillig, han er ligeså opsat på at eksperimentere med, hvad fræseren og materialerne kan,

som vi som arkitekter er, og det er en forudsætning for, at resultatet bliver godt, siger Kristoffer Teglgaard.

kristoffer Tejlgaard

Markant-i-Svogerslev-10

Markant-i-Svogerslev-4

Drivkraften

Dagene hos Markant i Svogerslev ligner meget sjældent hinanden. Hvad sker der på maskinen lige nu?

–Jeg er ved at skære træ til fem igloer, som skal stilles op på Skanderborg Festivalen. Hver iglo har en diameter på ti meter, og jeg skærer 109 forskellige plader ud i 12 millimeter krydsfiner, lyder det fra Tristan Falke Lassen, mens den endog meget store maskine stille og roligt passer sit præcisionsarbejde.

Overalt i produktionshallen ligger krydsfiner parat til at blive fræset i alverdens mål, skæve, kvadratiske, rektangulære, bøjede, med og uden hul – og i mange tykkelser.

–En af drivkræfterne for mit arbejde  er at få så meget ud af det enkelte stykke træ som muligt. Jeg er meget fokuseret på at optimere. På regneark kan jeg se, hvor meget træ, jeg køber hjem, og længere nede på arket kan jeg præcist aflæse, hvor meget træ, der bliver til overs, siger Tristan Falke Lassen.

–Mit svind er minimalt, og jeg er i stand til at udnytte selv meget store plader næsten 100 pct. Det betyder en konkurrencedygtig produktion, men for mig er det lige så vigtigt, at de givne ressourcer bliver udnyttet fuldt ud, tilføjer han.

 

Færre plader

Et aktuelt eksempel sætter Markants forretningsstrategi i relief.

–Vi skal snart i gang med at skære træ til 1.500 lysskakte, som skal sættes op på en skole på Sjælland. Vi skærer i plader, der er fem meter lange og knap halvanden meter brede, og fordi vi kan optimere produktionen, går vi fra at skulle bruge 480 plader til at kunne nøjes med 360. Og det har effekt både økonomisk og miljømæssigt, siger Tristan Falke Lassen.

Han trives godt i projekter, hvor relationen til et andet menneske kommer i spil og fører til nogle af de resultater, han stræber efter.

–Egentlig industriproduktion, som vi kender fra 1960-erne, er ikke noget for mig. Markant skal være bæredygtig på det miljømæssige, det sociale og selvfølgelig også på det økonomiske område, siger han.

Markant-i-Svogerslev-15-300x170

Markant-i-Svogerslev-7

Alsidig produktion

Markant har ligget på adressen i Svogerslev i et par år, og det ene projekt har bogstaveligt talt afløst det andet. Som udgangspunkt skærer Markant i træ, plast og alusandwichplader. Kunderne kommer fra alle dele af bygge- og boligindustrien, og ordrebogen i Svogerslev fortæller om endog meget forskellige og meget kreative opgaver.

–Faktisk er det først her i sommeren 2017, at jeg går i gang med at producere noget, jeg har prøvet før, siger han, mens plade nummer 50 til Skanderborg er klar.

Markant-i-Svogerslev-5

Visionerne

–Min vision for bygge- og boligbranchen er at være med til at skabe unikke bygninger og unikke produkter, væk fra det industrialiserede.

Men byggebranchen er bundet meget op på traditioner, og vores måde at levere fx færdigt udskårne plader, der er skåret 100 pct. nøjagtigt til, bryder med meget af det, mange håndværkere i branchen har været vant til at arbejde med, siger Tristan Falke Lassen og pointerer, at danske myndigheder ikke ligefrem understøtter nytænkning og alternative løsninger.

–Bygningsreglementet i Danmark er konservativt. Og mange i og omkring byggebranchen er overbeviste om, at man kun kan bygge i sten og beton. Må jeg diskret nævne, at vi lige før jul fræsede 100 kubikmeter træ til to daginstitutioner på Grønland. Hele konceptet bygger på, at vi fræser så meget af huset som overhovedet muligt her på virksomheden, og groft sagt er der så kun samlearbejdet tilbage. En bygning leveret i et samlesæt.  I Danmark er der et stykke vej endnu, før vi kan bygge på den måde,  konstaterer Tristan Falke Lassen.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: MARKANT A/S

Tålmodige penge kan sikre grøn vækst, arbejdspladser og milliarder til Danmark

Estimaterne i en nye rapport fra Gate 21 og konsulenthuset Damvad peger meget entydigt på, at grøn vækst rummer muligheder, som på det nærmeste er uendelige.

Gronvakst i greater copenhagen

Rapportens konklusioner :

#Danmark har et samlet grønt vækstpotentiale på 270 mia. kr. i årlig meromsætning i 2035 sammenlignet med i dag

#Grøn vækst kan skabe op til 42.000 nye grønne job i Greater Copenhagen i 2035 i forhold til i dag. På landsplan er tallet 95.000

#Grønne job er højproduktive, og værditilvæksten per ansat er høj

 

Rapporten Grøn vækst i Danmark og Greater Copenhagen, som konsulenthuset Damvad har udarbejdet for Gate 21 (et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland), etablerer en dagsorden, som alle grønne idéer, tanker og initiativer med fordel kan skele til.

 

Job og gevinster

Forleden blev rapporten fremlagt på et energipolitisk topmøde  på Christiansborg. Den er bygget op om forskellige scenarier for udviklingen på det globale marked for grønne løsninger, og selv det mest konservative scenarie vil ifølge rapporten sende milliardgevinster og tusindvis af job i retning af Danmark.

–Rapporten viser entydigt, at vi faktisk kan generere endnu flere grønne arbejdspladser, end vi har i dag, siger Steen Christiansen, der er formand for Gate 21-partnerskabet og tillige socialdemokratisk borgmester i Albertslund.

 

NCCs vision

Entreprenørvirksomheden NCC har som partner i Gate 21 i årevis taget del i de initiativer, som Gate 21 arbejder med, og direktør for strategi og forretningudvikling i NCC, Martin Manthorpe, siger, at grøn vækst udgør et perfekt match til NCCs vision om at levere ekstraordinært bæredygtige løsninger.

–Især hæfter jeg mig ved vækstpotentialet alene inden for grønt byggeri frem mod 2035. Det indikerer, at vi som virksomhed er på rette vej med vores vision og den måde, vi konsekvent arbejder på, siger Martin Manthorpe.

Han forventer, at efterspørgslen på bæredygtige, grønne løsninger kun vil vokse.

–Vi står med en unik mulighed for, at bygge- og anlægsbranchen kan gentænke sig selv i en samfundsmæssig kontekst, siger han.

–Hvis vi vil, kan vi populært sagt blive nogle af samfundets helte. Dels fordi vi kan levere de løsninger, der skal til for at forhindre yderligere temperaturstigninger. Dels fordi vi kan hjælpe med at indrette dele af samfundet, så det passer til fremtidens klima, tilføjer Martin Manthorpe.

 

Symbiosen

NCC satser intensivt på bæredygtighed inden for alle koncernens forretningsområder. Og Martin Manthorpe er enig med Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, i, at den offentlige og den private sektor bør arbejde endnu tættere sammen.

–Ingen af sektorerne kan løse denne opgave alene. Jeg ser derfor symbioseforholdet mellem det offentlige og det private som selve kernen. Vi skal gå sammen om testforløb, hvor vi hele tiden udfordrer hinanden på at skubbe udviklingen af løsninger hurtigere frem. Vækstpotentialet kan vi kun udnytte, hvis samarbejdet fungerer, siger Martin Manthorpe.

Ifølge ham er det vigtigt, at den offentlige sektor og dermed i høj grad rammebetingelserne afspejler ambitionen om fx et fossilfrit samfund og grøn omstilling.

–Vi skal tro på, at man vil det her politisk – også på længere sigt.  Den offentlige sektor som kunde og indkøber må efterspørge grønne løsninger, siger han.

 

Konkret samarbejde

Steen Christiansen, formand for Gate 21, bliver som borgmester i Albertslund hele tiden konfronteret med de udfordringer, som konkret samarbejde mellem det offentlige og det private fører med sig.

Og det vækstpotentiale, som Damvadrapporten nævner, kræver mere og mere samarbejde, mener borgmesteren.

–Byudviklingen i Albertslund er et eksempel på, at samarbejde virker og har potentialer. Lad mig give to eksempler på grønne anlægsprojekter: udskiftningen af det eksisterende fjernvarmesystem, der i dag dækker 97 pct. af alle husstande i kommunen, til et mere miljø- og energivenligt lavtemperatur-fjernvarmesystem, som skal være implementeret i 2026. Og udskiftningen af samtlige lysarmaturer på gader og stræder i Albertslund. LED-belysning giver billigere drift og mindre vedligehold, siger Steen Christiansen.

 

Tålmodige penge

Han er optaget af, at grøn vækst hænger uløseligt sammen med, at der er langsigtede perspektiver i det, man som fx kommune foretager sig.

–Den offentlige sektor skal være garanten for, at der er tålmodige penge til stede, når vi taler grøn vækst. Jeg synes, Damvadrapporten dokumenterer, at den model virker, slutter Steen Christiansen, borgmester i Albertslund.

 

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: GATE 21

Se mere på www.gate21.dk

Byggebranchens gummistøvler sidder alt for godt fast …

Måske er det lidt overraskende, at bestyrelsesformanden i A.P. Møller-Mærsk, Jim Hagemann Snabe, tager udgangspunkt i en afrikansk landsby, når han skal forklare, hvad ny teknologi – også i byggebranchen – fører med sig.

–Vi skal se for os, at en afrikansk kvinde har fået en god idé, og hvis der ellers er god mobildækning i hendes landsby, så har hun i dag reelt adgang til verdensmarkedet, når hun ønsker at sælge sit produkt, siger Jim Hagemann Snabe.

Han var en af talerne ved Byggeriets Årsdag 2017 i Tivoli Congress Center i København, og da temaet for årsdagen var ”Ny teknologi – den næste revolution” satte han også perspektiv på den situation, vi står midt i som samfund.

–I virkeligheden har den nye teknologi en stor demokratiserende effekt, som skaber muligheder for alle, og det er vi slet ikke vant til. Hvis vi ikke er hurtige til at sikre, at alle forstår at udnytte ny teknologi, vil vi skabe endnu større ulighed i verden. Derfor er uddannelse så uhyre vigtigt, sagde Jim Hagemann Snabe på årsdagen.

Byggebranchens-gummistøvler-sidder-alt-for-godt-fast

Nye udtryk og begreber

Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, gjorde det klart for årsdagens deltagere, hvad ny teknologi – i overskriftsform – betyder for byggebranchen.

–Vi er ved at vænne os til, at udtryk som VDC (Virtual Design and Construction, 3D og BIM (Bygnings Informations Modelling) bliver brugt i branchen hver eneste dag, og mange flere nye udtryk og begreber kommer til. Alt i alt vil brugen af ny teknologi øge kvaliteten i byggeriet, vi vil få mere gennemsigtighed og højere effektivitet, lød det fra Lars Storr-Hansen.

 

NCC er førende

På verdensplan er entreprenørkoncernen NCC ledende, når det drejer sig om at benytte ny teknologi, fx værktøjet VDC. Lige nu anvender koncernen VDC på 160 byggeprojekter forskellige steder i verden, og Klaus Kaae, president of Business Area i NCC Building, med årelang og stor praktisk erfaring fra byggebranchen, holder grundigt øje med de muligheder, ny teknologi fører med sig.

–Jeg mener slet og ret, at ny teknologi, fx digitalisering, er en gave til os i byggebranchen. Jeg kan konstatere, at min branche bruger værktøjer som robotter, VDC og droner, og i det store samfundsperspektiv vil ny teknologi optimere de bygninger, vi opfører. Men som jeg ser det, er vi slet ikke i nærheden af at udnytte de muligheder, den nye teknologi udstyrer os med. Mange digitale værktøjer bliver anvendt, uden at vi har tilstrækkeligt fokus på at få værktøjerne til at arbejde godt sammen. Bliver vi bedre på den front, vil byggebranchen tage et kæmpe spring fremad, siger Klaus Kaae.

IMG_0635

Systematisk brug

Han er optaget af, at ny teknologi kan påvirke stort set alle dele af byggebranchen

–Alene det, at digitalisering giver os mulighed for at bygge virtuelt, før vi bygger i virkeligheden, betyder, at vi kan undgå spild, og at noget skal laves om undervejs. Anvendt rigtigt kan ny teknologi også reducere branchens energiforbrug, og vi vil kunne fremvise langt flere bæredygtige løsninger, når vi mere systematisk gør brug af indsamlede data fra allerede gennemførte byggerier, fastslår han.

 

Uddannelse

At bruge ny teknologi kræver uddannelse, uddannelse – og efteruddannelse. Presset på at følge med vokser konstant. World Economic Forum siger det meget direkte: Langt over halvdelen af de, der begynder i skole i år, kommer som meget unge voksne til at arbejde i jobtyper, vi i dag end ikke kender eksistensen af.

Jim Hagemann Snabe føler sig overbevist om, at arbejdskraften i Danmark til enhver tid vil være på omgangshøjde med den teknologiske udvikling.

–Danmark har et godt udgangspunkt, fordi vi er vant til at samarbejde på en kreativ måde. Der står respekt om jobbene, uanset om du er professor eller jord- og betonarbejder, og i hele verden er vi kendte for at tage hånd om hinanden. Derfor kan vi også løfte opgaven, når det gælder om at få alle med på den teknologiske vogn, siger han.

 

Nye kompetencer

Klaus Kaae fra NCC mener, at byggebranchen får brug for nye evner og kompetencer, hvis digitaliseringen for alvor skal slå igennem.

–Den helt store udfordring for byggebranchen er, at virksomhederne skal være forandringsparate og villige til ikke kun at løse de opgaver, der ligger lige for. Vi arbejder i en meget fragmenteret branche, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at komme videre. I Danmark har vi en tradition for at hjælpe hinanden, vi har sammenhængskraft, og det er efter min mening en forudsætning for at komme rigtigt videre med den teknologiske udvikling. NCC er optaget af integration, vi ansætter lærlinge og beskæftiger flygtninge, og efter min mening kan mere ny teknologi i byggebranchen faktisk gøre det endnu lettere for flere at arbejde hos os, vurderer han.

 

Gummistøvlerne

–Samarbejde og mere samarbejde bliver nøgleord i fremtiden. NCC praktiserer det i skala 1:1 i den bygning, vi kalder Dome of Visions. Den står lige nu på havnen i Aarhus, og inde i den gennemsigtige kuppel arrangerer vi debatter om emner, der er relevante for byggebranchen, fx bæredygtighed, materialer og ny teknologi. Vi håber på den måde at få inspiration til, hvordan vi som entreprenører kan udvikle os. Man kan nemlig godt sige, at vi er så traditionelle, at vi knap nok kan få gummistøvlerne af…

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

Byggebranchen har ikke altid ret

Cecilia Kjems Sairanen er uddannet Kaospilot og arbejder blandt meget andet med at få mennesker til at arbejde bedre sammen. Også når det gælder byggebranchen.

Vinterakademi intro 08_REDLOW

Fornylig tog hun hånd om de 40 studerende og nyuddannede, som deltog i Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions på havnen i Aarhus. Hendes opgave var at få deltagerne til at arbejde så godt sammen som muligt – at cocreate.

Vinterakademiet er arrangeret af NCC, den grønne tænketank Concito og Center for Bygningsbevaring, Raadvad. Temaet for dette års Vinterakademi var ”Fremtidens bæredygtige og robuste by”, og Cecilia Kjems Sairanen er tilfreds med forløbet.

 

Taknemmelighed

–Det fineste, jeg oplevede på Vinterakademiet, var selve resultatet af den proces, deltagerne i fællesskab havde været igennem. Manifestet, som deltagernes ugelange arbejde mundede ud i, er naturligvis et produkt, de også var glade for, men dét, der var åbenlyst, var deres taknemmelighed for det tværfaglige samarbejde, og hvordan det havde givet dem håb og mod på fremtiden. Nogle var i tårer, fordi de var så rørte over, hvordan mennesker kan komme sammen og løfte hinanden op til nye forståelseshøjder, siger Cecilia Kjems Sairanen.

–Det var jo en blanding af udvikling af individet, faggrupper og så alle de forskellige fagligheder og mennesker i fællesskabet. Det bar frugt, for da deltagerne fortalte hvilke menneskelige og faglige gaver, de havde fået ud af ugens forløb, var fokus på, hvor stor en inspiration og glæde det havde været at mødes med andre over noget arbejde, de selv synes var relevant, tilføjer hun.

Vinterakademiet 2017 åbnede hendes øjne for en branche, byggebranchen, der fylder meget i samfundsøkonomien.

Vinterakademi intro 03_LOW

 

Stor velvilje

–Hele byggebranchen bør lytte til sådan noget som Vinterakademiet og virkelig være klar på at kombinere egne (lange) erfaringer med dét, de unge kommer med. For de har andre og nye evner til at løfte den fælles opgave omkring fx bæredygtighed. Hvis jeg var byggebranchen, ville jeg se meget grundigt på det, der blev gjort på Vinterakademiet. Her følte folk sig motiverede og så mulighederne i hinanden, og derfor opstod der nye idéer, som kunne løftes i fællesskabet. Byggebranchen må altså ikke gå ud fra, at de altid har ret i egne idéer. Branchen skal være nysgerrig for at imødekomme mangfoldighed og undgå faglig indavl, siger Cecilia Kjems Sairanen.

 

Vinterakademi intro 07_LOW

Faglighederne

På Vinterakademiet var tværfagligheden i centrum.

–Deltagerne pegede på, at man skal være tværfaglige under hele processen omkring et byggeri. Her vil jeg anbefale branchen, at man har procesledere tilknyttet for decideret at sørge for, at tværfagligheden kører smooth, for det er jo en faglighed i sig selv at opnå det. Det handler om at respektere menneskers fagligheder, og forstå, at udviklingsprojekter ikke kun består af sammensætning af kompetencer. Man skal også se på, hvordan de kompetencer spiller sammen, foreslår hun.

–Byggebranchen skaber jo gennem deres produkter en virkelighed, vi alle skal være i. Så de er medskabere af dét, der skaber os andre – men det skal også fungere den anden vej rundt. På Vinterakademiet var det åbenlyst, at ved at kigge på deltagernes egne (personlige) drømme for fremtiden kom der nye idéer om det, som skal indgå i fremtidens byggeri. Så det handler ikke bare om branchens kompetencer og erfaring, men det hele menneske – den hele by – og hvilke behov, der er for dét. Hvis byggebranchen forstår at kombinere egne evner med folks drømme, kan de skabe håb og kan igennem byggeri manifestere, at vi er på vej i den rigtige retning. Men vælger man at holde sig indenfor egne tanker og grænser og undlader at ha fokus på tværfagligt samarbejde, er sandsynligheden for at gentage og skabe de samme problemer, som altid har været der, stor, konkluderer Cecilia Kjems Sairanen.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: HELLE ARENSBAK

 

Skarpt manifest er et opråb til byggebranchen: Ingen faglighed kan stå helt alene

NCC, den grønne tænketank Concito og Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har netop afviklet Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions på Aarhus Havn. Temaet, som 40 studerende og nyuddannede med interesse i bæredygtigt byggeri arbejdede med, var Fremtidens bæredygtige og robuste by. Og står det til de 40 deltagere på akademiet, kan fremtidens bæredygtige og robuste by kun blive en realitet, hvis de vidt forskellige aktører i byggeriet formår at arbejde bedre sammen – på tværs af faggrupper.

Konklusionen fremgår af det manifest, som Vinterakademiet præsenterede på messen Building Green i Aarhus forleden. Forud var gået en uges koncentreret arbejde, dels i domen, dels på relevante lokationer i Aarhus som fx Gellerup, Godsbanen, Mejlgade og Bylageret.

VA Manifest 1

VA Manifest 1 1

VA Manifest 1 2

Stor troværdighed

Vibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed i NCC og medarrangør af Vinterakademiet, siger, at manifestet udtrykker en meget ambitiøs vision.

–Deltagerne i akademiet formår at perspektivere bredt, og det bekræfter en troværdighed, som forhåbentlig vil påvirke dem selv i den videre bevægelse – og inspirere andre, fortæller Vibeke Grupe Larsen.

Sammen med projektleder Synnøve Kjærland fra den grønne tænketank Concito og Vera Noldus, Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har hun sammensat det fem dage lange program, som de 40 deltagere fulgte.

–Akademiet tiltrækker jo både studerende og nyuddannede, og for mig at se, er deltagernes tilgang til teknologiske løsninger interessant. Jeg konstaterer, at der er en form for kritisk masse til stede i forhold til, hvordan vi kan få det bedste ud af teknologien og ikke bare hovedløst gøre brug af den, siger Vibeke Grupe Larsen.VA Manifest 2

VA Manifest 3

VA Manifest 3 1

40 underskrifter

Synnøve Kjærland fra Concito, kalder manifestet inspirerende, fordi det fokuserer på både dilemmaer og på, at der trods alt er et håb.

–Faktisk har vi jo via Vinterakademiet fået 40 underskrifter fra engagerede mennesker, som vil gå ud i verden og arbejde for at sikre bæredygtige løsninger – klimamæssige, sociale og økonomiske. Jeg vil kalde manifestet for et opråb og en dialogstarter.

–Vi savner konstruktiv kritik af, hvordan vi legitimerer bæredygtighed i byggeriet og i byudviklingen. Af og til betegner vi et eller andet som bæredygtigt, men det er ikke altid lige nemt at forklare, hvori det bæredygtige består. Vinterakademiets deltagere kommer jo som udgangspunkt til at arbejde med byggeri, og det giver mig et vist håb, at de har manifestets visioner med sig i rygsækken, siger Synnøve Kjærland.

 

Budskaber forstået

Vera Noldus, arkitekturhistoriker og projektleder i Center for Bygningsbevaring, Raadvad, siger, at Vinterakademiet er i stand til at bringe centrets faglighed med helt ind i kernen af det ugelange projekt.

 

–Vores indspil til akademiets deltagere er selvfølgelig præget af, at vi arbejder med bygningsbevaring og med udvikling af den allerede byggede kulturarv, primært fredede og bevaringsværdige bygninger i byrummene.

Vi har fokus på byggeteknikker og materialer på et strategisk og analytisk niveau, og jeg synes, Vinterakademiet har forstået vores budskaber. Vores ærinde i akademiet er også at få det til at se nærmere på, om vi værner godt nok om husene, og om man kan anvende en mere livsforlængende strategi for bygninger, og det er lykkedes, vurderer Vera Noldus.

 

Tænk tidligt ind

Sara Dinesen, nyuddannet indenfor bygningsdesign og begejstret deltager, siger, at Vinterakademiet har overbevist hende om, at byggeri og byudvikling kun kan ha´ gavn af, at forskellige kompetencer bliver bragt mere i spil, når fremtiden skal bygges.

VA Manifest 4

VA Manifest 4 1

–Bruger man mig i begyndelsen af et byggeri, kan man optimere både det ingeniørmæssige og det, der har med design at gøre. På den måde kan funktioner og arkitektur komme til at gå hånd i hånd. Ønsker man reelt et bæredygtigt byggeri, kan man ikke bare klistre noget bæredygtighed på undervejs. Du er nødt til at tænke det ind fra den første dag. Vi har en bygherre, en arkitekt, en ingeniør, en entreprenør og en masse forskellige håndværkere. Alle har vidt forskellige færdigheder, og der er brug for konkrete initiativer, så færdighederne kommer til at spille bedre sammen bl.a. med henblik på at opnå synergieffekter. I dag kan byggebranchen rigtig meget rent teknologisk, men der er en meget stor udfordring i at bringe de humanistiske fag ind i arbejdet. Man skal ha´ adfærden med. Teknologi alene gør det ikke, vurderer Sara Dinesen.

 

NCC er parat

Vibeke Grupe Larsen, NCC er enig og siger, at den bredde og åbenhed, som Vinterakademiet er udtryk for, er noget, som NCC har brug for.

–Vilje, sund skepsis, medmenneskelighed og helhedstænkning kan være med til at skabe merværdi, og Vinterakademiet viser os, at ingen fagligheder sidder isoleret med de rigtige løsninger. En åben, professionel og modtagelig holdning til andre fagligheder kan få noget godt til at ske, slutter Vibeke Grupe Larsen.

Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions var støttet af GI, Grundejernes Investeringsfond.

VA Manifest 5

MANIFEST 2017

Hvem skal bygge fremtidens byer, og hvilke værdier skal byerne bygges på?
På Vinterakademi 2017 har vi, 40 studerende og unge professionelle fra forskellige faggrupper, forsøgt at besvare dette spørgsmål. I det følgende opsætter vi derfor fire spørgsmål og fire statements, der opsummerer vores arbejde på Vinterakademi 2017. Det er et redskab, et opråb og et løfte til alle byens aktører, der er med i byudviklingen, og det skal bidrage til både en forståelse af, og en dialog om, hvordan den fremtidige by bliver bæredygtig og robust, og hvordan vi kommer derhen.

Manifestet er en vision, der også er vores fælles passion.

Vi ønsker en fremtid, hvor mennesket, strukturer og teknologi spiller sammen i fælles harmoni. Her er samarbejde på tværs af faggrupper en forudsætning. Kun når vi tager et fælles ansvar, kan vi opnå en klimamæssig, social og økonomisk bæredygtig byudvikling.

Sammen skal vi løfte ansvaret for vores fælles fremtid!

Hvordan kan vi motivere til en klimavenlig adfærd, der samtidig fremmer en social og økonomisk bæredygtighed? Vi har ikke råd til at vente på, at andre gør noget. Derfor skal vi være frontløbere, og derfor skal vi gå forrest for at fremme et bæredygtigt ressourceforbrug og en klimavenlig adfærd.

Hvordan kan vi fremme robuste, bæredygtige byområder, der har mennesket i centrum og på samme tid kan rumme samfundets mangfoldighed?
Vi tror på fleksible byrum, hvor der er plads til forskellige mennesker og forskellige aktiviteter – og gerne med borgernes initiativ. Mangfoldighed vokser og udfolder sig over tid og bæres frem af sociale fælleskaber på tværs af befolkningen.

Hvorfor tillægger vi ikke kulturarv og identitet en større værdi i byudviklingen?
Vi skal forstå og lære af fortiden og nutiden, både fysisk og mentalt. Når vi skaber forbindelser i tid og rum, mærker vi, vi hører til. Det fremmer en bæredygtig byudvikling.

Hvordan udnytter vi digitaliseringens potentialer optimalt i arbejdet med en bæredygtig byudvikling?
Vi skal demokratisere vores data og uddanne en teknologisk reflekteret befolkning. Gennem nye teknologiske løsninger kan vi understøtte og fremme en grønnere adfærd.

Med vores underskrifter opfordrer vi alle aktører til, og lover hermed selv, at bruge vores faglighed, drivkraft og drømme til at bygge gode, bæredygtige byer – for alle byens beboere, og for alle fremtidige generationer.

Se mere på www.vinterakademi.dk

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: CAMILLA BØDKER, HELLE ARENSBAK OG LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

Affald som ressource – Gate 21 på partnerjagt

Et stort projekt om nye måder at håndtere affald på er i støbeskeen, og Gate 21 leder lige nu efter interesserede partnere, som frem til sommeren 2017 vil være med til at færdiggøre en egentlig projektansøgning. Projektet lægger op til nye initiativer og samarbejdsformer omkring det at håndtere affald på en fremtidssikret måde.

“Gate 21 er et non-profit partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinsitutioner. Gate 21 arbejder på tværs for at skabe grøn omstilling og vækst i Region Sjælland.”

Du kan læse detaljer om projektet, støttemulighederne og betingelserne her: www.gate21.dk

Ikoner affald-01

–Der er stort fokus på affald – både håndteringen af det og muligheden for at begrænse affaldsmængder generelt. Med projektet ønsker vi at gøre indsamling af affald mere effektiv, og vi vil i lyset af den nationale ressourcestrategi også undersøge, hvordan mest muligt affald kan genanvendes, siger projektleder Jesper Bøttcher, Gate 21, og henviser til målsætningen om, at halvdelen af det danske husholdningsaffald senest i 2022 skal genanvendes.

Nye samarbejder

Vejen til bedre affaldshåndtering går ifølge projektlederen igennem det kommunale system.

–En kommune er en meget sammensat organisation, og de forskellige forvaltninger trækker ikke altid i samme retning. Oven i købet stiller de forskellige forvaltninger måske ikke de samme krav til løsningerne, rent arkitektonisk, og hvordan passer det hele sammen med den gældende lokalplan? Det hele skal nødvendigvis tilpasses de nye krav, der kommer på bl.a. miljøområdet og på affaldsområdet, og sådan en tilpasning kræver nye samarbejder på tværs.

Snævre gader

–Der findes faktisk i dag byområder, hvor de gængse måder at afhente skrald på ikke kan lade sig gøre. Der er simpelthen ikke plads til dem i snævre og måske stejle gader. I de tilfælde er man nødt til at etablere helt nye samarbejdsformer. Man er nødt til at arbejde tættere sammen, og det gælder fx kommunen, renovationsselskabet, by- og lokalplansfolkene og i visse tilfælde stadsarkitekten. Men en løsning, der fungerer i Gudhjem på Bornholm, er ikke nødvendigvis den rigtige for en lille by i Skåne. Og den løsning, der virker i Helsingørs ældste bydele, duer ikke nødvendigvis i Nybrogade midt i København. Dertil kommer, at både borgere og kommuner har forskelige holdninger til, hvordan affald skal håndteres, siger Jesper Bøttcher, og fremhæver, at ny teknologi kommer til at påvirke fremtidens affaldshåndtering meget radikalt.

Sensorer på vej

–Et af de mest moderne hjælpemidler er sensorer, som er placeret i affaldsspandene. Sensoren fortæller fx, om det overhovedet er nødvendigt for skraldebilen at køre hen til affaldsspanden. Måske er spanden næsten tom, og disse såkaldte fyldemeldere har meget stor logistisk, ressourcemæssig og økonomisk betydning, siger Jesper Bøttcher.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: CAMILLA BØDKER

Midlertidige bygninger bringer dynamik til boligområderne

Ole Bech Jensens formelle titel er projektchef i Brabrand Boligforening. Men det er mere præcist at skrive, at han er leder af et af de største bytransformationsprojekter i Danmark, Gellerupparken ved Aarhus.

Efter hans opfattelse lykkes en transformation bedst, hvis man evner at skabe liv mellem husene. Både når husene er bygget og såmænd også før og mens, de bygges. Men det vigtigst er, at mellemrummene tænkes ind så tidligt som muligt.

–Jeg opfatter midlertidige bygninger som Dome of Visions på Pier 2, Aarhus Havn og vores eget E & P Huset i Brabrand som bylivsgeneratorer, siger Ole Bech Jensen. Han mener, at de to midlertidige bygninger netop er udtryk for, at der er tænkt på livet mellem husene.

aarhus-5172-HHPG2 Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.37.32

–Når man udvikler et byområde, er det vigtigt, at der undervejs er plads til noget dynamik. At man er i stand til at opfange de løsningsforslag, der viser sig, mens processerne kører. Du kan kalde det udvikling via knopskydning, For at sådan en udvikling kan lykkes, er det vigtigt, at fx arkitekterne ikke har været alt for detaljerede i deres arbejde. Der skal være plads til, at andre kan komme med forslag, siger han og nævner, at netop midlertidige bygninger egner sig fortrinligt til at stimulere processer af den karakter.

Mellemfaserne

Gellerupparken bliver transformeret ved, at noget rives ned, og andet bygges op fra grunden.

–Vores arbejde går ud på at nedbryde en meget ensartet struktur. I de forskellige mellemfaser er der meget, der rent fysisk ser mærkeligt ud, og i de faser er de midlertidige forsanstaltninger vigtige, vurderer Ole Bech Jensen og nævner som eksempel Smag à la Gellerup, et madkooperativ med rødder i Gellerups mangfoldige madkultur.

–Vi går ikke frem efter en detaljeret plan for Gellerup, men vi har et hovedgreb og arbejder efter nogle bærende principper. Et af dem er, at hvert kvarter i Gellerup skal ha´ sin egen karakter, tilføjer han.

– Tidligere var man tilbøjelig til at tænke bygninger først og byrummet bagefter. Men med erfaringerne fra Gellerup er det tydeligt, at vi skal vende det om: Byrummet kommer først. Hvad skal der ske i det konkrete byrum, og hvilke oplevelser skal man ha? Bagefter kan vi så tænke hvilke bygninger, der passer til det og det, siger Ole Bech Jensen.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.53.39

Bylivsparametre

Han konstaterer, at der i flere af landets mest prestigefyldte byggerier tilsyneladende ikke er taget hensyn til, at der faktisk findes betydelig viden på fx et område som bylivsparametre.

– Når man kigger på de nye store områder, som er udviklet i den modernistiske ånd, så er de fattige på bylivsparametre, sådan som tilfældet også var i den gamle Gellerupparken, siger Ole Bech Jensen og nævner som eksempel et af initiativerne i netop Gellerup.

– I stedet for at du mellem husene har de store grønne områder, som ingen har ejerskab til, så skaber vi mindre kvarterer med afvekslende gadeforløb og torve, hvor man kan komme hinanden ved og få nogle spændende bylivsoplevelser. Det er jo netop derfor, bylivet i dag er så højt prioriteret, pointerer han.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: BRABRAND BOLIGFORENING, GELLERUPPARKEN / HELLE ARNSBAK, DOME OF VISIONS