Category: Artikler

Højhuse – dem bygger man da af træ

Måske var det med vilje, at Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, stillede sit navneskilt på højkant, da han deltog i debatten om bæredygtige højhuse på Building Green i Forum i København 2. november 2017.

I hvert fald lykkedes det arrangørerne, InnoBYG, at skabe et tilløbsstykke af en debat om noget, mange taler om, men knap så mange gør noget ved: højhuse bygget af træ.

Debatten i Forum havde en klart formuleret hensigt: træ bør blive et naturligt, bæredygtigt valg blandt byggebranchens parter, når der skal bygges højhuse i Danmark. Men helt så enkelt er det nu ikke, konstaterer Martin Manthorpe fra NCC.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20049-LR NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20045-LR

Manglende kompetencer

– I Danmark står vi med to udfordringer. For det første er markedet for højhuse meget lille, og taler vi om markedet for højhuse i træ, bliver markedet endnu mindre. Så der mangler helt klart noget på efterspørgselssiden.  Men vi må også spørge os selv, om byggesektoren har de kompetencer, der er nødvendige for at bygge højt i træ? Og vi har ikke tilstrækkeligt med kompetencer, og vi må både erkende og anerkende, at dansk byggetradition bogstaveligt talt hviler på ler, grus og sand, og de råmaterialer har altid udstyret os med mursten og beton. Vores byggeri er med andre ord historisk dybt forankret i de tilgængelige materialers historik, vurderer Martin Manthorpe.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20026-LR

Den danske fælde

Hvis flere skal vælge træ, når de bygger i højden, er det i hans optik helt afgørende at bruge de erfaringer, landene tæt på os ligger inde med.

–Vi må for alt i verden ikke falde ned i det, jeg kalder den danske fælde. Vi har en tendens til at sige, at vi skal udvikle alt selv. Men det behøver man ikke. Nabolandene har måske allerede gjort sig nogle erfaringer, som vi kan bruge. Sidste år etablerede vi i NCC et egentligt kompetencecenter, som alene arbejder med trækonstruktioner, især CLT. Så uanset hvor, et træhøjhus skal bygges, kan vi løfte opgaven, siger han.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20091-LR 

Brugbar viden

Peder Fynholm, teamleder på Teknologisk Institut og en af frontfigurerne i InnoBYGs faglige netværk for højhuse i træ er enig i, at der hele tiden skal genereres brugbar viden om højhuse, bygget af træ.

–Vi har stort set bygget med de samme materialer i flere hundrede år. Derfor er det ikke uden vanskeligheder, hvis byggesektoren vil udskifte beton med træ. Det ideelle vil være, hvis byggebranchen opfatter det som det naturligste i verden at bygge i træ. Men der står branchen jo slet ikke i dag, så derfor tæller selv meget små skridt i den rigtige retning, understreger han.

Og Martin Manthorpe fra NCC giver et eksempel på noget, som hans virksomhed har bidraget med, og som i den grad har sat bæredygtigt byggeri på dagsordenen: Dome of Visions på havnen i Aarhus.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20070-LR

Dome of Visions

–I NCC har vi valgt en eksperimenterende og konkret tilgang til udfordringerne med at bygge i træ, og Dome of Visions er et byggeri, hvor CLT (Cross Laminated Timber) udgør kernen i hele konstruktionen. Domen inspirerer vidt og bredt og er i sig selv et bevis på, at man kan tænke nyt, når det gælder materialevalg og arkitektur. Skalerer vi hele ideen om træ som byggemateriale op, så sker der meget på nordisk plan. NCC er selv med i otte projekter omkring huse i træ, og ser vi på Sverige og Finland, er det ofte privat boligbyggeri, der driver markedet for huse bygget af træ. Norge skiller sig lidt ud. Her er det nemlig det offentlige, der går forrest, når det gælder træbyggerier, fx skoler og børnehaver. Men et kontorhus i Oslo på 6.000 kvadratmeter er så småt på vej via en privat investor, og her kommer træ til at udgøre et væsentligt konstruktionsmateriale, forklarer Martin Manthorpe.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20054-LR

Bliver overhalet

En af dem, der har musklerne til at gå forrest, når det gælder om at tænke nyt i byggesektoren er KAB, som bygger, udlejer og administrerer boliger, og direktør Rolf Andersson støtter varmt tanken om mere (højhus)byggeri i træ.

–Vi har et stort ønske om at optræde bæredygtigt, når vi bygger, men der er simpelthen andre ønsker og hensigter, der overhaler bæredygtigheden. Fx det, at vi skal levere fysiske rammer og funktioner, som skal kunne håndteres billigt – både i forhold til anlæg og i forhold til den fremadrettede drift. Så træ er afgjort inde i billedet, men helheden skal være på plads, påpeger Rolf Andersson.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20066-LR

Den konkrete fremtid

Hvordan kommer byggeriets parter så videre med tankerne, planerne og ønskerne om at bruge mere træ?

–Vi mangler et pilotprojekt og en beslutning om ganske enkelt at bygge et højhus af træ i Danmark, siger Peder Flyvholm.

–Et pilotprojekt ville kunne udgøre en motor for udviklingen af højhusbyggeri i træ. Måske kunne en kommune eller to sætte sig for at satse på træbyggeri. Det har vi set i både Norge og Sverige, og initiativer af den art bryder isen. Indtil vi får et eller flere pilotprojekter, må vi satse på samarbejde og erfaringsopsamling fra dem, der allerede er aktive på træfronten. Teknisk set er der nemlig ingen hindringer for, at vi går i gang med at bygge højhuse i træ. Få hundrede kilometer fra Danmark bygger man træhøjhuse på helt op til 17 etager, så det gælder vel bare om at komme i gang. Men skal det lykkes, kræver det samarbejde på tværs, og ikke mindst det forhold er jo grunden til, at vi i InnoBYG har det særlige netværk for højhuse, lyder det fra Peder Flyvholm.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20046-LR

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

 


 

 

Deltagere i paneldebatten på Building Green i København, 2. november 2017:
Peder Fynholm, InnoBYG
Martin Manthorpe, NCC
Lone Wiggers, C.F. Møller
Finn Larsen, Rambøll
Morten Bøgedal, Københavns Kommune
Rolf Andersson, KAB

Moderator: Gritt Bech-Nielsen, InnoBYG
Læs evt mere på www.innobyg.dk

Samarbejde baner vejen for, at vi får flere byrum

–Mødes vi i byrum med smukke materialer, der er inviterende og åbne for fortolkninger, så begynder vi at se på hinanden som aktiver, og man taler med hinanden, fordi man kan mærke, at man er en del af noget, som er større end glæden ved at bo i en by, siger Rikke Juul Gram, kreativ direktør i landskabsarkitektvirksomheden Schønherr og meget bevidst om, hvordan de nære omgivelser påvirker os.

–Faktisk tror jeg på, at arkitektur kan understøtte demokratiet. Ser man hinanden i grimme, utrygge, skumle og nedslidte byrum, bliver vi bange for hinanden, og så gælder det om at komme hjem i en fart, tilføjer hun.

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_9032-LR

Liveability

Netop tanken om mere liv mellem bygningerne fylder meget, når stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy, begrunder, hvorfor Aarhus Kommune vælger at præmiere nøje udvalgt arkitektonisk kvalitet tre steder i byen.

–Det tydelige fællestræk ved de byggerier, vi hædrer her i 2017, er liveability. Alle projekterne markerer sig i forhold til at skabe liv imellem bygningerne og rundt omkring dem, og man kan sige, at de præmierede bygninger alle inviterer omgivelserne indenfor. Fx er Nyt Rosenhøj karakteriseret ved, at man er optaget af at gøre området mere tilgængeligt, så det åbner sig for naboerne, og takket være en flot bypark, bliver det hele bundet sammen, siger Stephen Willacy.

Og Frederiksbjerg Skole er med stadsarkitektens ord et urbant projekt.

–Det opfordrer os til at bruge alle flader i bygningen, også tagflader. Ser du på indgangspartiet, har du et offentligt rum, som ganske vist tilhører skolen, men du fornemmer, at du er velkommen, og det skaber tryghed, vurderer stadsarkitekten.

Læssøesgades Skole får også ros for sin nye skate- og aktivitetspark.

–Den giver os et nyt byrum. Tidligere var skolegården nærmest et lukket område. Nu er den en integreret del af kvarteret.

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_8853-LR

Eksperimenter i Aarhus

Rikke Juul Gram fra Schønherr deler Stephen Willacys interesse for rummene i byen, og sammen med sine kolleger i landskabsarkitektvirksomheden har hun i årevis sat store aftryk forskellige steder i Danmark, og i Aarhus har samarbejdet med både Aarhus Festuge og stadsarkitekten ført til spektakulære og meget omtalte eksperimenter og installationer i byen. Det gælder bl.a. Banegårdspladsen og forskellige transformationer af Store Torv, og selv sammenfatter Rikke Juul Gram sit arbejde ved at holde fast i, at alt, hvad der ikke er bygninger, er offentlige rum.

–Det drejer sig ikke så meget om videnskab. Det handler mere om byrumsdrømme. Samarbejdet med både Aarhus Festuge og med stadsarkitekt Stephen Willacy har udviklet sig til at være en metode, som vi bruger til at undersøge, hvordan forskellige initiativer påvirker byrummene.

–Når man så har gjort det nogle gange, spørger man sig selv: Hvad er det egentlig, vi lærer af de forskellige byrumseksperimenter? For når man bygger eksperimenter i skala 1:1, så involverer man deltagerne i samtalen på en meget direkte måde. Og det gælder både for dem, der udvikler byprojekter, og det gælder borgerne og beslutningstagerne. Man kan sige, at eksperimenterne kommer til at udgøre en fælles platform, som forhåbentlig påvirker udviklingen, siger Rikke Juul Gram.

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_8546-LR

Mere samtale

–Samtalen om byudvikling skal ideelt set blive større og større og mere og mere engagerende. Hvis det modsatte sker, risikerer du, at det bliver en lille og meget snæver kreds, der diskuterer fremtiden for de mange, fx hvad er den gode by, og hvor skal vi tjene penge. Men borgerne er sjældent taget med på råd, hvis samtalen udebliver, konstaterer den kreative direktør.

–Det er vanvittigt dyrt at bygge, og det er måske endnu dyrere at tage fejl. Vores eksperimenter har ikke handlet så meget om byggede huse, for mellemrummene mellem husene er lige så vigtige som husene eller måske endnu vigtigere. Mange vil sige, at bygninger er detaljer i det offentlige rum. Derfor er det så vigtigt at inddrage brugerne, når byen bliver planlagt og udviklet.

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_8841-LR

Hvem forstår arkitekter?

–Som arkitekter er vi vant til at arbejde med tegninger, planer, snit og detaljer, og vi er gode til at vurdere, hvad vi har opnået i det enkelte tilfælde. Og vi fortæller vidt og bredt om vores arbejde, men vi glemmer, at mange mennesker slet ikke aner, hvad vi taler om. Arkitekter bruger mange visualiseringer, men vi skal huske, at det at se på et billede kun udgør ti pct. af det, man kan sanse i verden omkring sig. Tager man fx et billede af en forsamling, som sidder i Dome of Visions, kan det jo slet ikke sammenlignes med den fornemmelse, man får, når man er der selv, og kunne man indtænke den erkendelse, når man arbejder med arkitektur, ville det være fantastisk.

–Vi har som arkitekter den æstetiske dimension med i det, vi foretager os, men der er mange andre forhold, vi ikke ved ret meget om, og hvordan får vi givet næring til en ny proces, som fører til, at vi bygger noget, der ikke kun er smukt men også vellykket?

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_9029-LR

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: SØREN VESTERGAARD

Deklarationer i byggeriet ser ud til at få en bred opbakning

Landbruget og fødevareindustrien har i årevis arbejdet på at give forbrugerne varedeklarationer, så man uden videre kan finde ud af, hvor seks æg, købt i Netto i Tølløse, er produceret.

Byggeriet er på vej i samme retning og arbejder nu målrettet på at etablere en egentlig byggevaredeklaration.

–Formålet er at få så meget transparens ind i vores branche som muligt, så vi sikrer en dybdegående viden om vores påvirkning på miljø, mennesker og økonomi, siger Anna-Mette Monnelly, arkitekt, MAA, og bæredygtighedskonsulent i NCC.

Ikke nok

Hun er med i det arbejde, der i regi af SUSTAINABLE BUILD forsøger at give bæredygtigt byggeri så gode betingelser som muligt. SUSTAINABLE BUILD startet i samarbejde med Industriens Fond og Dansk Arkitektur Center, og er udviklet i fællesskab med Leaderlab. Blandt partnerne i øvrigt er Pension Danmark, Tarkett, Region Midt, Henning Larsen Arkitekter og NCC.

–I dag skal vi som entreprenører sikre, at bygherrens krav er opfyldt, og det er faktisk ikke muligt at se deklarationer på alt, hvad vi bruger i vores byggerier, siger Anna-Mette Monnelly.

–Ganske vist er der CE-mærkning, sikkerhedsdatablade og EPD’er (Environmental Product Declarations) på nogle byggevarer, men det er ikke alle. Desuden indeholder de ikke al den information, vi har brug for, så når vi lægger det hele sammen, er det ikke nok, vurderer hun.

Frivillighed

–Deklarationstankegangen hviler på frivillighed, og vi arbejder på, at der etableres en ensartet og samlende digital platform, hvor al information er tilgængelig, så det bliver muligt at sammenligne forskellige produkter med hinanden. I Sverige har man i de sidste 25 år haft frivillige byggevaredeklarationer, hvilket har betydet, at alle leverandører på det svenske marked i dag får udarbejdet byggevaredeklarationer. Det er blevet helt almindeligt og en forudsætning for at kunne være i markedet – selvom det er frivilligt. Desuden er det fuldt ud brugbart for virksomheder på det europæiske marked – alle standarder er harmoniserede, forklarer hun.

–I og med at det kunne blive digitalt, taler vi pludseligt om en helt anden måde at holde styr på vores byggevarer på, hvilket i sidste ende er en stor gevinst for bygherren, der på den måde får et solidt overblik over, hvad et byggeri indeholder, og hvor det er placeret, vurderer hun. Det har stor betydning for drift og vedligehold, mener hun.

Ensartet format

Som virksomhed er NCC interesseret i at udvikle digitale regnskaber og digitale byggerier, og her spiller fremtidens byggevaredeklarationer en stor rolle.

–For os vil det blive enklere og hurtigere at granske byggevarerne, og det vil bidrage til at effektivisere vores branche. Hvis man i dag skal finde frem til de mest bæredygtige produkter i branchen, kræver det meget arbejde. Man skal fx udspørge leverandører flere gange, følge op og sikre, at de nødvendige informationer er tilgængelige. Men havde vi adgang til et ensartet format med alle relevante informationer lagt ind, ville vi langt lettere og mere sikkert kunne levere det, som bygherren rent faktisk efterspørger.  Både på bæredygtighedscertificeret byggeri og på vores øvrige byggeri, som vi i NCC ønsker er bæredygtigt, siger Anna-Mette Monnelly.

På tværs

Indsatsen omkring bedre byggevaredeklarationer er bredt forankret takket være bl.a. SUSTAINABLE BUILD, og på sidelinjen står stærke kræfter  fra en bred vifte af etablerede branche- og vidensorganisationer klar til at deltage i arbejdet.

–Partnerskabet omkring byggevaredeklarationer udmærker sig ved at gå på tværs af hele byggebranchen. Jeg fornemmer, at det, vi arbejder med, kan sprede sig som ringe i vandet, fordi den indgående viden om byggevarer skal bruges mange forskellige steder og i flere sammenhænge, påpeger Anna-Mette Monnelly.

 

Fremadrettet

–Vi har kortlagt behovene, vi har samlet interessenter omkring os, og nu skal vi i gang med det konkrete arbejde. Vi har en god dialog med den Svenske Byggvarudeklaration, og nu skal der udvikles en model for hvordan byggevaredeklarationer skal opereres i Danmark. Intentionen er at udforme et lettilgængeligt system, så den frivillige ordning kommer godt fra start. Derfor skal vi nu ha samlet de interessenter, som vil være med til at drive ordningen, og vi skal strukturere vores måde at arbejde på, så vi sikrer, at så mange behov som muligt bliver opfyldt, siger Anna-Mette Monnelly og noterer sig, at også leverandørerne følger udviklingen meget nøje.

LICENCE TO OPERATE

–Leverandørerne kan bruge deklarationerne til at fortælle historien om deres produkt og vise, hvilken værdi det har. I forhold til fremtidens mere og mere cirkulære økonomi er der ingen tvivl om, at deklarationer kommer til at spille en central rolle. Her er det essentielt for afsætningen af et produkt, at man fx kan dokumentere oprindelsen, indhold og hvor nemt det er at adskille, så det efter endt brug kan indgå i en ny cyklus.

Byggevareindustrien vil gå glip af markante indtjeningsmuligheder i fremtiden, hvis deres varer ikke kan indgå i dokumenterede flows, og her er sporbarhed, transparens og dokumentation hjørnestenene.

–Man kan sammenfatte det hele i en LICENCE TO OPERATE, og for NCC er deklarering af byggevarer en forudsætning for, at vi kan foretage de rigtige indkøb, opfylde vores kunders ønsker og bidrage til at strømline arbejdet på byggepladserne. Alt sammen i overensstemmelse med vores strategi om at forny branchen og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger, slutter Anna-Mette Monnelly

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN

Lille kontorhotel og små urbane møbler sender stærke signaler til den danske byggebranche

Københavns Nordhavn lægger lige nu jord til et af de mest eksperimenterende byggerier på dansk jord: et 3D printet kontorhotel på 50 kvadratmeter. Virksomheden 3D Printhuset står sammen med NCC Construction A/S, Force Institute A/S og Gips Recycling bag projektet.

3D teknologien har potentiale til at påvirke fremtidens byggerier i en kreativ, ressourcebevidst og anderledes retning, fordi teknologien gør det muligt at bygge uden nævneværdige meromkostninger.

I en lidt mindre målestok ved Dome of Visions på havnen i Aarhus afprøver NCC sammen med Teknologisk Institut og Kim Utzon Arkitekter ligeledes 3D metoden. Via en betonprinter på Teknologisk Institut i Taastrup ved København er der produceret betonelementer, som så er fragtet til domen, samlet, efterspændt og nu udstillet for den interesserede besøgende. Domen kalder selv konstruktionerne for urbane møbler i beton. Tag forbi og kig på dem!

DoV-SSO-3Dbetonprint-01-LR

Revolution på vej

Perspektivet i både kontorhotellet og de urbane møbler ved domen er stort, og reelt er der udsigt til, at traditionelt og ensartet betonbyggeri kan erstattes af mere individuelle løsninger, der takket være printteknologien kan lægge vægt på egenskaber, vi ikke fokuserer så meget på i dag.

Nøglepersonerne bag 3D eksperimentet ved Dome of Visions er arkitekten Kim Utzon, Thomas Juul Andersen, faglig leder, Betoncentret, Teknologisk Institut i Taastrup og Anders Kudsk, områdechef, Koncepter og Innovation, i NCC

–Det centrale i 3D byggeri er, at man populært sagt pølser en betonkonstruktion op, lag på lag på lag ved hjælp af en robot og uden at bruge hverken støbeform eller forskalling. Det hele er baseret på et digitalt design, og du kan sige, at man overfører designet direkte til det endelige produkt, i dette tilfælde stolene, uanset størrelse i øvrigt. Arbejdet kan gøres på byggepladsen eller på en fabrik et andet sted, forklarer Anders Kudsk og peger på en af stolene ved domen.

–Du kan selv se, at stolen er bygget op af lag på lag, tilføjer han.

DoV-SSO-3Dbetonprint-46-LR DoV-SSO-3Dbetonprint-092-LR

Nye muligheder

–Nye teknologier i byggeriet fører næsten altid til, at der opstår nye formmæssige muligheder, siger Thomas Juul Andersen fra Teknologisk Institut

–Nogle af de indledende forsøg med 3D print i byggeriet var præget af, at man byggede noget, vi kendte i forvejen. Det nye mindede reelt meget om det gamle, og det var ikke synliggjort, at der konkret var anvendt ny teknologi. Men vi står nu med eksempler på, at man tager teknologien til sig og undersøger de nye formmæssige muligheder, som 3D print byder på.

Udfordringen for byggebranchen bliver så at finde ud af, hvor 3D print giver bedst mening, men vi kommer under alle omstændigheder til at se en helt ny bølge af anderledes arkitektur, vurderer han.

DoV-SSO-3Dbetonprint-47-LR

Værdige rammer

Kim Utzon Arkitekter har tegnet  betonkonstruktionerne ved Dome of Visions, og Kim Utzon selv er ikke i tvivl om, at 3D teknologien vil give større frihed til arkitekterne, når det drejer sig om at udforme unika delelementer.

–Ved at bruge computerprogrammer opnår man flere fordele, fx på omkostningssiden og når det gælder kvalitetssikring. 3D kommer til at præge stort set alle former for byggeri, og både i Danmark og i udlandet er mange pilotprojekter allerede godt i gang, og resultaterne herfra vil drysse ud over det mere standardiserede byggeri. Resultatet kan meget vel blive bedre og etablere mere værdige rammer for menneskers liv, siger Kim Utzon.

DoV-SSO-3Dbetonprint-10-LR

Nye arbejdsgange

For NCC som virksomhed kommer øget brug af 3D til at påvirke udvalgte arbejdsgange.

–Vi undersøger mulighederne for at etablere en egentlig robotproduktion, og det betyder, at vi fjerner os fra det traditionelle håndværk. Byggeri bliver noget, der udføres mere og mere maskinelt, og jeg er overbevist om, at skalering bliver et nøgleord, når vi taler 3D print. Traditionelle håndværksmæssige løsninger kan kun vanskeligt skaleres, men det er helt anderledes, når vi taler 3D. I princippet er det jo ligegyldigt, om vi sætter en, 100 eller 1.000 printere op. Det afgørende er, at vi har flyttet viden fra det håndværksmæssige over i en ny teknologi, som vi så bruger på tværs af projekter, løsninger og kompetencer, siger Anders Kudsk, og Thomas Juul Andersen supplerer:

DoV-SSO-3Dbetonprint-61-LR

Et startskud

–Møblerne ved domen er et startskud, så flere kan få øjnene op for, hvad 3D printede elementer kan bruges til, når de bliver stillet oven på hinanden og spændt sammen, sådan som man i øvrigt gjorde det på Jørn Utzons verdensberømte operahus i Sydney. Her spændte man betonelementer sammen og opnåede et meget ekspressivt udtryk. Og det er den vej, pilen peger i dag. Du kan også sige, at robotten i dag udgør det, jeg vil kalde en særdeles avanceret skruemaskine, siger Thomas Juul Andersen.

DoV-SSO-3Dbetonprint-05-LR

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN

Så fik deleøkonomien sit eget folkemøde i Aarhus

Det næste lange stykke tid er Radisson Blu Falconer Hotel på Frederiksberg i København lukket på grund af om- og tilbygning, og 60 af hotellets ellers kasserede konferencestole blev fragtet til Aarhus , så publikum til det Deleøkonomiske Folkemøde 21. august 2017 kunne sidde bekvemt og med god samvittighed.

Deleøkonomi drejer sig nemlig om ressourcer, sund fornuft og en mere bæredygtig fremtid. Så hvorfor kassere stole, der sagtens kan bruges?

DHbwbaKXkAEOvBq

Varmere og varmere

Formanden for regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi,  Flemming Besenbacker fra Carlsberg sendte fra Folkemødets hovedscene en besked, der på en måde forholdt sig til stolene og i hvert fald ikke var til at misforstå.

–Jeg er naturvidenskabsmand og må konstatere, at vi har den højeste mængde CO2 i atmosfæren nogensinde. Fakta er, at der er sammenhæng mellem CO2 og klimaforandringer, og det konstant voksende forbrug af energi kan ikke blive ved med at fortsætte. Vi ved også, at vi kommer til at opleve store demografiske ændringer. Ser vi frem til år 2040, vil en meget, meget stor del af verdens fattige befolkning tilhøre det, vi i dag kalder middelklassen, og går man fra at være fattig til at blive mere velhavende, så stiger ens forbrug dramatisk. Energiforbruget vil vokse eksplosivt, og kloden bliver varmere og varmere, pointerede Flemming Besenbacker, formand for både Carlsbergfondet og Carlsberg A/S.

 

Samfundsansvar

En lang række af frontløberne på det deleøkonomiske felt i Danmark lagde vejen forbi Folkemødet på Søren Frichs Vej tæt på Godsbanen i Aarhus. Bl. a. GoMore, Reshopper, Vigo (Rema 1000), DELL, Happy Helper, IKEA, Aarhus Kommune, Den Kreative Andelsbevægelse, Airbnb og entreprenørvirksomheden NCC. Sidstnævnte gjorde det klart for publikum, at deleøkonomi blandt meget andet også handler om at vise samfundsansvar.

–Vi er en stor virksomhed, der samlet set omsætter for knap 50 milliarder kroner om året og beskæftiger 18.000 ansatte. Derfor er vi synlige mange steder i samfundet, så det har betydning, at vi engagerer os i deleøkonomiske diskussioner, der når bredt ud, siger Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC.

DCb09vaXYAAUpY-

Loop Rocks

Virksomheden går meget konkret til værks, når det drejer sig om både deleøkonomi og cirkulær økonomi. Og at der er tale om en bevidst og gennemtænkt satsning ses også af, at NCC har introduceret app´en Loop Rocks – en digital markedsplads, hvor man slet og ret kan handle materialer.

–NCC har en lang historie og en godt forankret tradition for at tænke ekstremt langsigtet, også når det drejer sig om værdiskabelse, og her kommer deleøkonomi til at spille en vigtig rolle. Initiativet er vores første egentlige og konkrete omkring deleøkonomi, og hensigten er at få visse materialer i byggeindustrien, fx grus og jord, til at flyde på en mere hensigtsmæssig måde, forklarer Martin Manthorpe.

Han efterlyser initiativer, der kan minde om det Deleøkonomiske Folkemøde. Simpelthen fordi deleøkonomiens mind set skal bredes ud så mange steder som muligt.

 

Domen som eksempel

–Dome of Visions på havnen her i Aarhus er ganske vist begyndt som et lokalt initiativ, men i lyset af, at tanker om deleøkonomi og større ressourcebevidsthed vinder mere og mere frem, kan jeg godt se for mig, at domer kunne komme til at udgøre et internationalt netværk af forsamlingshuse, hvor folkemøder kan blomstre op og påvirke udviklingen, siger Martin Manthorpe.

NCC har allerede gode erfaringer med at genbruge materialer. Fx er væsentlige dele af et nybyggeri på Islands Brygge i København beklædt med gamle mursten fra virksomheden af samme navn, og NCC har indgået et decideret partnerskab med Gamle Mursten.

 

Tænk proaktivt

–Byggebranchen i Danmark er ikke vant til at tænke proaktivt. Hvis vi som branche blev kendt for at være nogle, der selv tog initiativer, så blev vi måske oftere inviteret med til de større politiske diskussioner om deleøkonomi, bæredygtighed og ressourcer, vurderer Martin Manthorpe.

Han savner, at store og små aktører i byggebranchen arbejder bedre sammen og nævner (igen) Dome of Visions som eksempel.

–Her arbejder vi som entreprenørvirksomhed tæt sammen med en enkelt arkitekt, Kristoffer Teglgaard, og en engageret producent, Tristan Falke Lassen fra Markant i Svogerslev ved Roskilde. Jeg tror på, at den digitale udvikling fører til, at vi kommer til at se langt flere af den slags utraditionelle samarbejdsformer.

 

 

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: DELEØKONOMISK FOLKEMØDE

Samarbejdet i SUSTAINABLE BUILD afføder atten nye initiativer

Mads Lebech er direktør i Industriens Pension og sidder for bordenden, når det drejer sig om et af byggebranchens mest ambitiøse initiativer omkring bæredygtighed: SUSTAINABLE BUILD.

Perspektiverne i bæredygtigt byggeri er til at få øje på, og Mads Lebech bringer dette eksempel:

–Kina har på tre år brugt mere beton end USA gjorde i hele forrige århundrede, og frem mod 2050 vil antallet af folk, der bor i byer, stige med over 2,5 mia. En udvikling, der har massiv økonomisk, social og miljømæssig betydning. Det stiller nye krav til at udvikle vores produktion i en mere bæredygtig retning og kræver radikal nytænkning i den måde ,vi designer, bygger, bruger og genanvender bygninger på, lyder det fra Frederiksbergs tidligere borgmester, den konservative Mads Lebech.

SUSTAINABLE BUILD er et partnerskab, hvor branchens aktører på tværs af værdikæden er samlet i et forum, der bringer små og store aktører fra erhvervslivet sammen med dedikerede bygherrer, entreprenører og videnstunge institutioner som fx arkitektvirksomheder og pensionskasser.

Partnerskabet har nu to år på bagen og tæller i alt 32 aktører, og i en ny publikation fra www.sustainablebuild.dk kan du læse om de 18 innovatører, der indtil nu er gået i gang med konkrete initiativer, som folder sig ud på tværs af byggeriets traditionelle værdikæder.

Sb-f1

Eksempler og statements

Virksomheden Gamle Mursten er kommet i direkte dialog med flere af de helt store aktører fra byggebranchen (NCC og PensionDanmark) og har gennem SUSTAINABLE BUILD indgået en aftale med PensionDanmark om at levere 800.000 røde mursten til et boligbyggeri på Islands Brygge i København.

”Gennem et stærkt samarbejde har vi fastholdt fokus på, at den grønne agenda stadig har meget stor betydning, og vi er kommet et spadestik dybere i forhold til, hvordan vi løser nogle af de større udfordringer.”
Signe Kongebro, partner og chef for bæredygtighed, Henning Larsen Architects, og styregruppemedlem i SUSTAINABLE BUILD.

sbf2

”At være med i SUSTAINABLE BUILD er som at komme hjem og møde nogen, der forstår, hvad du tænker og mener, trøster og hjælper. Det er ikke at få men at hjælpe og få 100 gange igen. Det er det netværk, som man vil være ked af ikke at være med i, hvis man vil lære alle at bygge bæredygtigt.”
Rasmus K. Jørgensen, CEO, Kalk A/S.

”I NCC ønsker vi at bidrage til den bæredygtige samfundsudvikling. Det kræver, at mange fagligheder og kompetencer bliver involveret. Ved at være med i SUSTAINABLE BUILD har vi set, hvilken betydning forpligtende partnerskaber og professionel facilitering har for at få bæredygtigt byggeri til at lykkes.”
Vibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed, NCC, og styregruppemedlem i SUSTAINABLE BUILD.

”Vi har lært, at bæredygtighed har mange dimensioner, og at der findes innovative ildsjæle rundt om i verden. De er passionerede omkring det at flytte bæredygtighed i den rigtige retning. Samtidig har vi indset, hvor vigtigt det er at være en del af den faciliteringsproces, der er igangsat.”
Svend Aage Færch Nielsen, CEO, Egetæpper.

”Vi investerer i byggeri, der skal give at langsigtet og stabilt afkast til medlemmerne. Det er vores strategi at bæredygtighedscertificere alt nybyggeri. Det reducerer ikke kun energiforbrug og affald i byggeriet. Det forener også livskvalitet og bæredygtighed, er kommercielt attraktivt og giver såvel investorer som brugere værdi på langt sigt.”
Marius Møller, ejendomsdirektør, PensionDanmark, og styregruppemedlem i SUSTAINABLE BUILD.

 

 

Læs publikationen her.

TEKST: SØREN EGERT og SUSTAINABLE BUILD

ILLUSTRATION: SUSTAINABLE BUILD

Samarbejde forfiner både vision og resultat

Tristan Falke Lassen ejer virksomheden Markant i Svogerslev ved Roskilde.

Han har specialiseret sig i at skære materialer millimeternøjagtigt ud. Det primære redskab er den 18 meter lange CNC-fræser, der fylder godt op i den kompakte fabrikshal i Svogerslev. Han løser ganske mange specialopgaver, fx for arkitekter og små og store virksomheder, der skal ha´ skåret et materiale ud i nogle helt særlige mål.

–Mit samarbejde med kunderne tager selvfølgelig udgangspunkt i deres ønsker, men kan jeg se nogle muligheder, så bliver de bragt ind i projektet, siger Tristan Falke Lassen, mens han løser en skæreopgave for en af Danmarks største virksomheder.

–Virksomheden skal ha´ skåret krydsfiner ud i nogle meget specielle formater, som skal bruges på et salgsfremstød lige om lidt, siger han.

–Ofte er det meste af mit arbejde fastlagt på forhånd, men alligevel bliver løsningen fra min side vurderet op imod udførsel, optimering og hvad der kommer projektet og dermed kunden til gavn. Andre gange tager jeg mere aktivt del i den kreative ende af projektet. Det er typisk projekter, hvor vi ikke rigtigt kender materialernes formåen. Så går vi ind i processen og gennemfører egentlige forsøg. På den måde er jeg med til at påvirke kunden eller projektet, siger Tristan Falke Lassen. 

Markant-i-Svogerslev-2

Markant-i-Svogerslev-3

Arkitekten som kunde

Kristoffer Teglgaard er arkitekt og arbejder konsekvent ud fra en bæredygtig tankegang. Således er han arkitekten bag en af tidens mest spektakulære bygninger, Dome of Visions på Aarhus Havn (se mere på www.domeofvisions.dk).

Han er kunde hos Markant og arbejder tæt sammen med Tristan Falke Lassen, ikke mindst når det drejer sig om domekonstruktionens mange muligheder. Den millimeternøjagtige fræsning er efter Kristoffer Teglgaards opfattelse et vigtigt omdrejningspunkt for, at en bygning kommer til sin ret – fra tegning til udførelse.

–CNC-fræseren er selve nøglen. Det at kunne fræse så nøjagtigt og med respekt for ressourceforbruget har ændret de muligheder, vi har for at formgive og producere. Emner kan jo være komplekse og forskellige, og takket være CNC-fræseren kan arkitektur bogstaveligt talt printes i de materialer, vi finder mest interessante, nemlig træ og plast, forklarer Kristoffer Teglgaard. Han sætter stor pris på sit samarbejde med Tristan Falke Lassen og føler, at de sammen kommer meget langt, når det gælder om fx at forene design og bæredygtigt brug af materialer.

–Tristan er modig og samarbejdsvillig, han er ligeså opsat på at eksperimentere med, hvad fræseren og materialerne kan,

som vi som arkitekter er, og det er en forudsætning for, at resultatet bliver godt, siger Kristoffer Teglgaard.

kristoffer Tejlgaard

Markant-i-Svogerslev-10

Markant-i-Svogerslev-4

Drivkraften

Dagene hos Markant i Svogerslev ligner meget sjældent hinanden. Hvad sker der på maskinen lige nu?

–Jeg er ved at skære træ til fem igloer, som skal stilles op på Skanderborg Festivalen. Hver iglo har en diameter på ti meter, og jeg skærer 109 forskellige plader ud i 12 millimeter krydsfiner, lyder det fra Tristan Falke Lassen, mens den endog meget store maskine stille og roligt passer sit præcisionsarbejde.

Overalt i produktionshallen ligger krydsfiner parat til at blive fræset i alverdens mål, skæve, kvadratiske, rektangulære, bøjede, med og uden hul – og i mange tykkelser.

–En af drivkræfterne for mit arbejde  er at få så meget ud af det enkelte stykke træ som muligt. Jeg er meget fokuseret på at optimere. På regneark kan jeg se, hvor meget træ, jeg køber hjem, og længere nede på arket kan jeg præcist aflæse, hvor meget træ, der bliver til overs, siger Tristan Falke Lassen.

–Mit svind er minimalt, og jeg er i stand til at udnytte selv meget store plader næsten 100 pct. Det betyder en konkurrencedygtig produktion, men for mig er det lige så vigtigt, at de givne ressourcer bliver udnyttet fuldt ud, tilføjer han.

 

Færre plader

Et aktuelt eksempel sætter Markants forretningsstrategi i relief.

–Vi skal snart i gang med at skære træ til 1.500 lysskakte, som skal sættes op på en skole på Sjælland. Vi skærer i plader, der er fem meter lange og knap halvanden meter brede, og fordi vi kan optimere produktionen, går vi fra at skulle bruge 480 plader til at kunne nøjes med 360. Og det har effekt både økonomisk og miljømæssigt, siger Tristan Falke Lassen.

Han trives godt i projekter, hvor relationen til et andet menneske kommer i spil og fører til nogle af de resultater, han stræber efter.

–Egentlig industriproduktion, som vi kender fra 1960-erne, er ikke noget for mig. Markant skal være bæredygtig på det miljømæssige, det sociale og selvfølgelig også på det økonomiske område, siger han.

Markant-i-Svogerslev-15-300x170

Markant-i-Svogerslev-7

Alsidig produktion

Markant har ligget på adressen i Svogerslev i et par år, og det ene projekt har bogstaveligt talt afløst det andet. Som udgangspunkt skærer Markant i træ, plast og alusandwichplader. Kunderne kommer fra alle dele af bygge- og boligindustrien, og ordrebogen i Svogerslev fortæller om endog meget forskellige og meget kreative opgaver.

–Faktisk er det først her i sommeren 2017, at jeg går i gang med at producere noget, jeg har prøvet før, siger han, mens plade nummer 50 til Skanderborg er klar.

Markant-i-Svogerslev-5

Visionerne

–Min vision for bygge- og boligbranchen er at være med til at skabe unikke bygninger og unikke produkter, væk fra det industrialiserede.

Men byggebranchen er bundet meget op på traditioner, og vores måde at levere fx færdigt udskårne plader, der er skåret 100 pct. nøjagtigt til, bryder med meget af det, mange håndværkere i branchen har været vant til at arbejde med, siger Tristan Falke Lassen og pointerer, at danske myndigheder ikke ligefrem understøtter nytænkning og alternative løsninger.

–Bygningsreglementet i Danmark er konservativt. Og mange i og omkring byggebranchen er overbeviste om, at man kun kan bygge i sten og beton. Må jeg diskret nævne, at vi lige før jul fræsede 100 kubikmeter træ til to daginstitutioner på Grønland. Hele konceptet bygger på, at vi fræser så meget af huset som overhovedet muligt her på virksomheden, og groft sagt er der så kun samlearbejdet tilbage. En bygning leveret i et samlesæt.  I Danmark er der et stykke vej endnu, før vi kan bygge på den måde,  konstaterer Tristan Falke Lassen.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: MARKANT A/S