Category: Artikler

Klimasynderen, verdensmålene og det meget lykkelige land

FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan vendes og drejes på mange måder, når man fra hovedscenen på Building Green i Forum i København deltager i en debat og ønsker at få folk i tale.

Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, gjorde det på sin egen måde, gik frem mod scenekanten og proklamerede:

–Jeg er klimasynder. På to år har jeg fløjet 187 gange.

Anledningen til hans bemærkning var, at han deltog i en bredt anlagt debat, ”Fra filantropi til Forretning”, hvor det på Building Green 1. november 2018 bl.a. blev diskuteret, hvordan virksomheder måske kan udnytte potentialet i verdensmålene.

Så kom der et par forbehold fra Martin Manthorpe.

–Godt nok kører jeg i en el-bil, og jeg har solceller på taget af mit hus. Oven i købet er jeg flyttet fra land til by, fordi det stemmer godt overens med den klimadagsorden, der gælder i øjeblikket. Men flyvningerne bringer jo min CO2-udledning helt ud af kurs. Så når vi forholder os til CO2 , er vi nødt til at se på klima og bæredygtighed ud fra både et individuelt synspunkt og en industriel vinkel, sagde han.

En anden dagsorden

–Som branche skal vi blive bedre til at samarbejde, ikke mindst med uddannelsessystemet, og jeg synes, vi er godt på vej; men vi skal også se på vores politiske system og mulighederne for at få politikerne til at gå mere konkret efter at sikre bæredygtige løsninger. CO2-udledningen spiller en meget, meget lille rolle, når det offentlige udbyder forskellige opgaver, men kunne udbuddene bare tage lidt mere fat på det bæredygtige, ville markedet også nærme sig en anden dagsorden end den, vi kender i dag, sagde Martin Manthorpe.

–NCC har et meget udtalt ønske om at forny byggebranchen, bl.a. ved at fremme mere bæredygtige løsninger, og det verdensmål, jeg lige nu er meget optaget af, er nummer 13, Klimaindsats, afslørede han.

–Det er min personlige vision, at vi at vi skal give mere, end vi tager! Og når vi ser på energi og det, vi som branche udleder, skal solenergi fylde meget mere. Vi skal blive bedre til både at lagre og distribuere det, sagde han.

En del af noget større

Martin Manthorpe understreger igen og igen fra hovedscenen på Building Green, at fremskridt kun opstår, hvis man hver især forstår, at man er en del af en større helhed, som man spiller sammen med.

–Fx er hele vores finansielle system som bekendt menneskeskabt, men i dag passer systemet ikke til, hvordan naturen omkring os opfører sig. Vi har med andre ord udviklet et system, der ikke magter at spille sammen med den måde, naturen opfører sig på. Og kobler man det, jeg her nævner, til punkt nummer tretten, ligger løsningen jo lige for: pris på CO2-udledningen. I det hele taget mangler vi som mennesker forståelse for, at vi er en del af naturen og dens system. Og til sidst vil naturen sejre, vurderede han og vendte tilbage til CO2-udledningen.

–Danmark bliver ofte udråbt som en af verdens lykkeligste nationer, men ser vi på CO2-udledningen pr. indbygger, ligger vi på plads 111. Så vi gør det slet ikke godt nok – i den henseende, fastslog han.

Arkitektens arbejde

En anden paneldeltager, kreativ direktør hos JJW Arkitekter og siden april i år formand for Danske Arkitektvirksomheder, Katja Viltoft, talte ud fra verdensmålenes  punkt nummer tre, der drejer sig om at fremme sundhed og trivsel for alle i alle aldre.

–Måske glemmer vi som arkitekter af og til den sociale bæredygtighed? I den virksomhed, jeg kommer fra, har vi valgt at fokusere på FNs tredje verdensmål, fordi vores arbejde som arkitekter jo fører til, at vi skaber de omgivelser, folk lever i, og for os er det et mål at etablere omgivelser, der fremmer det tredje verdensmål, sagde Katja Viltoft.

–Vi skal fokusere mere på, at der er plads til individuel udfoldelse, når vi bygger bæredygtigt, men social bæredygtighed bør altid gå hånd i hånd med økonomisk bæredygtighed. Mit eksempel er skolen. Har børnene det i alle henseender godt i skolen, vil det på længere sigt influere positivt på økonomien i samfundet, og alle i byggeindustrien har efter min mening et ansvar for, at FNs tredje verdensmål vinder mere indpas, lød det fra Katja Viltoft.

Bedre samarbejde

–Jeg mener, danske arkitekter er dygtige til at fokusere på andet end økonomi, når bygninger bliver tegnet. Men jeg synes, arkitekter skal blive bedre til at skelne imellem, hvad der i det konkrete byggeri er godt for samfundet, og hvad der er godt for det enkelte byggeprojekt. Konkret betyder det, at bedre samarbejde om at bygge fx uddannelsesmiljøer og bedre byer ville kunne bringe os meget tættere på langt mere bæredygtige løsninger, sagde Katja Viltoft og henviste her til FNs verdensmål nummer 17 om stærkere partnerskaber.

 

TEKST: SØREN EGERT
Foto fra Building Green: Pernille Kjøller, NCC
Portrætfoto Katja: JJW Arkitekter
Portrætfoto Martin: Jonathan Grevsen

 

FNs 17 verdensmål

  1. Afskaf fattigdom
  2. Stop sult
  3. Sundhed og trivsel
  4. Kvalitetsuddannelse
  5. Ligestilling mellem kønnene
  6. Rent vand og sanitet
  7. Bæredygtig og moderne energi
  8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
  9. Industri, infrastruktur og innovation
  10. Mindre ulighed
  11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
  12. Ansvarligt forbrug og produktion
  13. Klimaindsats
  14. Livet i havet
  15. Livet på land
  16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
  17. Partnerskab for handling

Kan man skrive krav om genbrug ind i et udbud?

Projektet Circle House lægger i disse dage sidste hånd på en række forslag, der bl.a. kan ændre udbudsloven. Nøgleordet er genbrug, og ifølge Tine Lange, medinitiativtager til Circle House og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA) er det uomgængeligt, at genbrug i byggeindustrien skal højere op på branchens to-do-liste.

–Klimaudfordringerne er enorme, og regeringens egen strategi for mere cirkulær økonomi rummer da også en række gode initiativer til fx at få sorteret og genbrugt affald fra byggepladserne, men initiativerne er ikke vidtgående nok, siger hun.

På vej til Christiansborg

Circle House er et stort anlagt projekt i Lisbjerg uden for Aarhus. Her opfører Lejerbo 60 almene boliger (www.lejerbo.dk), og målsætningen for de 45 aktører, der arbejder sammen om forudsætningerne for projektet, er, at 90 pct. af materialerne skal kunne genbruges, og projektet beskriver meget konkret, hvordan forskellige byggeteknologier skal foldes ud for at kunne være cirkulære.

–Tankerne fra Lisbjerg vil vi så at sige gerne bære ind til politikerne på Christiansborg. Vi har derfor udarbejdet forslag til, hvordan genanvendelse kan blive en del af bl.a. udbudsloven. Forslaget er et af 100, som projektet har indsamlet fra branchen, om hvordan dansk byggeri kan blive cirkulært. Vi har så sammen med Horten Advokatselskab valgt de af forslagene, der mest enkelt kan gennemføres, forklarer Tine Lange.

Omvendt bevisbyrde

–Konkret taler vi om udbudslovens § 162, stk. 5. Det handler om, at en offentlig organisation, som sender en opgave i udbud, skal beskrive, hvordan de, der byder ind på opgaven, skal konkurrere på genanvendelse. Man kan også sige det på en anden måde: Hvis en offentlig organisation ikke bruger genanvendelse som konkurrenceparameter, skal det forklares hvorfor. En ændring i den retning, hvor bevisbyrden er vendt på hovedet, og offentlige organisationer skal forklare, hvis der ikke skal konkurreres på genanvendelighed vil skabe en grundlæggende opmærksomhed på cirkulær økonomi, og fokus vil flytte sig, vurderer Tine Lange.

 

 

TEKST: SØREN EGERT

ILLUSTRATION:
STINE SKØTT OLESEN – foto fra seminar og udstilling om Circle House i Dome of Visions
og video fra CIRCLE HOUSE om samarbejde

Byggeaffald – en ressource på vej frem

Entreprenørbranchen er storproducent af affald. Faktisk tegner branchen sig for en tredjedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark, og dagligt bliver der revet huse ned, uden at nogen tænker på, at der kan være betydelige ressourcer gemt i det, som store bulldozere kaster rundt med.

Men, men, men. Måske er der forandringer på vej.

Minutiøs kortlægning

I hvert fald arbejder Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen og Ingeniørskolen i Aarhus målrettet på minutiøst at kortlægge byggeaffaldets potentialer.

–Vi er på rette vej. Der er gode intentioner og initiativer, lyder det således fra Katrine Hauge Smith, der er seniorkonsulent i Bygninger & Miljø ved Teknologisk Institut.

–Fx har vi for Miljøstyrelsen udarbejdet en guide til  ressourcekortlægning, hvor det helt centrale er, at man undersøger en bygning, inden den bliver revet ned. Man kortlægger simpelthen, hvilke ressourcer, der ligger gemt i en bestemt bygning. Dybest set drejer det sig om at detailplanlægge en nedrivning.

–Selektiv nedrivning er et centralt initiativ i den nye strategi for cirkulær økonomi i byggeriet, og mere kvalitet i nedrivninger påvirker helt sikkert arbejdet med at håndtere byggeaffald i en positiv retning. Og jeg fornemmer, at byggebranchen ser positivt på initiativer af den art, siger Katrine Hauge Smith.

Fornylig har Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om ressourcekortlægning af bygninger, og rent praktisk beskriver rapporten blandt andet fire faser, der kan følges, når bygningers ressourcer skal kortlægges.

Stor forståelse

Meget tyder på, at der i byggebranchen breder sig en forståelse af, at byggeaffald er en ressource, der ikke må gå tabt. Og i hele det mind-set, der præger tankegangen omkring den cirkulære økonomi, spiller genbrug og upcycling en større og større rolle.

To norske kommuner, Stavanger og Sandnes, har netop søsat et meget ambitiøst pilotprojekt. Man ønsker simpelthen at rense udvalgte byggepladser for affald. Det sker i erkendelse af, at der til visse opgaver mangler den nødvendige teknologi og know how. Men projektets mål er så at udvikle teknologien, så byggepladserne kan fremstå uden decideret affald.

 

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN

Højhuse i træ – alle venter på et startskud

Når et panel sammensat af fagfolk, der hjemmevant strør om sig med ekspertudsagn om snart sagt alle aspekter af det at bygge høje huse i træ, skamroser træbyggeri, kan det undre, at træ som byggemateriale lever et liv i skyggen.

Og endnu en paneldebat – den på Building Green i Aarhus 19. april 2018 – sendte store roser træbyggeriets vej.

De gode viljer står således i kø og har gjort det i årevis. Men der mangler et fyrtårn, en målsætning og måske en håndfuld konkrete ambitioner på træets vegne. De følgende citater fra debatten indkredser temaet ”Højhuse i træ”.

 

Stadsarkitekten

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus, er glad for, at tilgangen til det at bygge i træ ikke desto mindre bliver mere og mere tværfaglig – og international.

–Se på vores nabolande, Norge og Sverige. De har gang i et utal af projekter, hvor det drejer sig om at bygge i træ. Men i Danmark halter vi bagefter den globale dagsorden på netop det felt. Jeg drømmer om at gøre Aarhus til en foregangsby, når det handler om at bygge i træ. Byen har i forvejen investorer og developere, som på andre områder har vist, at de er villige til at gå den ekstra kilometer, som Stephen Willacy udtrykte det.

 

Kig på Sverige

Ola Jonsson, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects – en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder – forstår stadsarkitekten.

–For ti år siden stod Sverige med de udfordringer, Danmark har i dag fsva. træhuse. Så vi kan uden videre hjælpe Danmark med at komme i gang. Jeg tror, det vil være en god idé, at begynde i det små. Høje huse i træ kan fx være på fire etager, og konkret kunne man jo vælge at projektere ti huse og så bygge blot det ene i træ for på den måde at indsamle erfaring. Pointen er selvfølgelig, at tage et skridt ad gangen, forklarer Ola Jonsson.

 

Markedet

Sektionschef i NCC, Jens Thamdrup, har en tro på, at træbyggeri kommer til at vinde frem, men en række forudsætninger skal først på plads.

–Når markedet for højhuse af træ viser sig, så er vi med. Men vi kan ikke introducere en ny måde at bygge på, hvis køberne ikke står klar. Og vi ønsker heller ikke at gå i gang med med projekter, før vi ved, om der er tilstrækkeligt med både kompetencer og leverandører, lyder det fra Jens Thamdrup.

Han mener, at byggebranchen generelt mangler viden om det at bygge i træ.

 

Noget særligt

Branchen skal vænne sig til, at træbyggeri kan noget særligt og har andre egenskaber. Det betyder så, at andre krav skal i spil. Du kan ikke uden videre overføre kravene fra det traditionelle byggeri til træbyggeri. Der skal foregå en tilpasning. Bygherrer og udviklere skal med andre ord i gang med at stille andre krav, og måske skal myndighederne også til at se lidt anderledes på verden, vurderer Jens Thamdrup.

–Skal der for alvor gang i træbyggeriet, må man over en bred kam, dvs. entreprenører, arkitekter og entreprenører, lære at håndtere en anden type bygbarhed. Vi skal oversætte drømme til virkelighed på en måde, vi ikke er vant til.

 

Domen i spil

A propos træ. Dome of Visions på Pier 2, Aarhus Havn, har på forskellig vis taget del i de tanker, der omgiver træbyggeri. I sig selv er domen jo et eksempel på, hvordan man også kan anvende træ, og Dome of Visions overvejer i samarbejde med Klimasekretariatet/Aarhus Kommune at arrangere en meget målrettet mini-høring om træhuse.

–Behovet for helt konkrete erfarings- og meningsudvekslinger omkring træ som byggemateriale er påtrængende. Det ser ud som om, alle i og omkring byggebranchen venter på et eller andet, og et arrangement i domen kan måske forløse noget, så hele processen omkring træhuse kan komme videre, siger Nikoline Kern, projektleder i Dome of Visions / NXT.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Nye og gamle kompetencer arbejder sammen om fremtidens byudvikling

Store, nye byområder kan måske blive udviklet af andre end arkitekter, byrødder og en lille håndfuld såkaldte developere.

I hvert fald har den aarhusianske tegnestue Sleth indgået en aftale med Martin Thim fra Kulbroens Venner i Aarhus.

–Tiden har ændret sig. I dag hedder det ikke masterplaner men udviklingsplaner, siger Søren Leth, arkitekt og partner i tegnestuen Sleth, og begrunder samarbejdet med Martin Thim ved til Århus Stiftstidende at understrege, at man skal ha´ de rette kompetencer, hvis man skal komme med bud på, hvordan moderne byudvikling kunne foregå.

Anden tilgang

Selv siger Martin Thim, at han ofte har en anden tilgang til byudvikling,

–Jeg er ikke arkitekt. Mit fokus ligger et andet sted, og jeg ser meget på det liv, der leves i de byggede miljøer. Hvilken kultur skaber man med et nyt byggeri, og hvilken kultur var på stedet, inden det nye kommer til? Så det er i høj grad mine erfaringer fra Kulbroen og Sydhavnen, jeg bringer ind i arbejdet med at byudvikle via forskellige projekter.

Andre krav

–Mit samarbejde med arkitekterne i Sleth er selvfølgelig en anelse utraditionelt, men jeg er sikker på, at vi kommer til at se meget mere af den slags. Der kommer flere og flere krav om, at de teams, der byder ind på at løse en byggeopgave fx for en kommune, skal råde over mange forskellige og af og til utraditionelle kompetencer. I praksis betyder det, at man er nødt til at inddrage kapaciteter, som har ekspertviden om meget forskellige områder.

Hvis du skal arbejde med en opgave, der retter sig mod børnefamilier, så er det måske en god ide at bruge folk, der ved noget om de aktiviteter og den kultur, der fungerer i forhold til netop børnefamilier, forklarer Martin Thim.

Tidligt ind

–Jeg arbejder udpræget strategisk og er typisk med meget tidligt i forløbene, og det øger mulighederne for at tænke de gode løsninger ind helt fra begyndelsen. og vi kommer uden tvivl til at se meget mere til disse ændrede krav, siger Martin Thim og bemærker, at man allerede i dag kan spore tendensen i mange kommuners udbud af opgaver.

–Det er mit indtryk, at de traditionelle teams ikke længere vinder helt så mange opgaver som tidligere, tilføjer han.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: Processbilleder fra KULBROEN

Flere midlertidige moduler i byggeriet fremmer både cirkulær økonomi og en bæredygtig udvikling

Claus Weppler er overbevist om, at samfundet har brug for langt flere midlertidige løsninger, når vi taler byggeri i bred forstand.

Måske bunder hans overbevisning også i, at han er adm. direktør i virksomheden Temporent A/S, der netop fremstiller og udlejer midlertidige moduler, som kan sættes sammen til fx kontorer, børnehaver eller skoler. Og de er midlertidige, fordi de står et bestemt sted i en begrænset og dermed midlertidig periode.

Claus Weppler mener, at midlertidige løsninger helt enkelt skal både hyldes og ligefrem feteres!

Som eksempel nævner han  en børnehave. Måske opstår der et akut behov for en ekstra børnehave nærmest her og nu – men 10 år senere er der ikke så mange børn i området. Hvad gør man så med bygningen?

–Er børnehaven en midlertidig konstruktion, kan huset uden videre flyttes og dermed recirkuleres, siger Claus Weppler.

Temporent_098-800w

Det cirkulære

Overordnet set betragter han midlertidige løsninger som noget, der generelt fremmer cirkulær økonomi og bæredygtighed. Og det skal vi ha´ langt mere af, siger han.

–Det bæredygtige begynder jo allerede, når vi i virksomheden vælger materialer til de moduler, vi vil producere og udleje. Fx sørger vi for at bruge træ, der er tilstrækkeligt certificeret, men der er også bæredygtighed i, at modulerne produceres i en hal. Dvs de bliver ikke udsat for vind og vejr undervejs, så risikoen for råd og svamp er elimineret. Modulerne kommer bogstaveligt talt først ud, når de er klar til brug og er på den måde født uden de skavanker, man ellers risikerer at løbe ind i, forklarer Claus Weppler.

Temporent har fri användningsrätt på bilderna för egen marknadsföring. All annan användning var god kontakta fotografen.

En cyklus

–Det bæredygtige kommer også i spil, når du ser på den enkelte bygnings cyklus. Typisk bliver bygningen taget i brug, fordi der er et behov for den. Og når det ikke længere består, så flytter den videre til et andet formål et andet sted, eller den bliver emballeret og lagt på lager. Fleksibiliteten betyder derfor også, at en bestemt bygning i løbet af en årrække kan dække vidt forskellige behov, vurderer Claus Weppler.

_MG_7039-800w

Økonomiske fordele

Han forudser, at byggebranchen generelt vil gøre brug af flere og flere modulløsninger.

–Branchen kommer givetvis til at interessere sig endnu mere for moduler, bl.a. hvad køkkener og badeværelser angår, og jeg tror, arkitekter kommer til at spille en vigtig rolle, når modultankegangen får endnu mere fat. Taler vi fx hospitalsbyggerier, kan jeg se for mig, at laboratorier ankommer til byggepladsen i en næsten færdig version, plug and play, så laboratoriet reelt blot skal løftes på plads med en kran. Dertil kommer, at branchen har en indlysende interesse i, at så mange materialer som muligt forbliver i det store kredsløb, vel at mærke uden at blive til affald. Og økonomisk vil det være forbundet med mange fordele, fordi man typisk kan masseproducere identiske moduler, som man så efterfølgende kan modificere alt efter hvilket behov, der skal dækkes, siger Claus Weppler.

http://www.pkfoto.com_12U2415o-800w_12U2229-800w _12U2495_800w ark6-3-800w

 

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: Malte Danielsson, Mikael Fjellström, Per Kristiansen, Anneli Larsson / TEMPORENT A/S

Nye samarbejdsmodeller i byggeriet er nødvendige, hvis digitaliseringen for alvor skal slå igennem

Digitalisering er noget, der kan bringe os fremad, hvis vi gør det godt i forvejen, men hvis vi ikke gør det godt i forvejen, fx hvad design og projektering angår, så kan digitalisering ikke forbedre noget, snarere tvært imod.

Ordene kommer fra Niels Treldal, områdechef, VDC forretningsudvikling i NCC og forfatter til en nyudgivet ph. d. om digitalisering.

En af hans pointer er, at digitalisering i dag ikke udgør den driver, som den kunne gøre.

–Derfor er det meget vigtigt, at vi er omhyggelige med at arbejde med gode processer, også designprocesser, der er værdiskabende for både os selv og vores kunder. Når vi har det på plads, giver det ekstra god mening at bruge digitalisering til at løse en opgave mere effektivt, forklarer Niels Treldal.

NCC-digitalisering09NCC-digitalisering14

Et ordentligt grundlag

Han understreger, at digitalisering er et redskab, der ikke kan stå alene.

–Digitalisering skaber ikke det gode samarbejde af sig selv, derfor skal der være et ordentligt grundlag, som både entreprenør og kunde skal udvikle.

Man må spørge sig selv: Hvordan kan vi løse en konkret byggeopgave på den mest effektive måde? Kunden ved måske ikke 100 pct., hvad han nøjagtigt ønsker at få bygget. Derfor skal vi være i stand til at hjælpe kunden i processen og forstå kunden og hans behov bedst muligt. I den sammenhæng kan digitalisering være et godt redskab, siger Niels Treldal.

NCC-digitalisering17NCC-digitalisering15

Alternativer

For at kunne gøre mere brug af digitalisering er det efter Niels Treldals opfattelse nødvendigt at opstille alternativer for kunden.

–I branchen kalder vi det built before built, fordi vi digitalt kan skabe bygningen på forhånd, modulere den op og simulere, hvordan bygningen vil virke i forhold til fx energi og bæredygtighed. Via digitalisering får vi som virksomhed et meget stærkt grundlag for sammen med kunden at afdække, hvad kunden har brug for, og vi er også i stand til at simulere på andre løsninger, end dem, der ligger lige for, understreger Niels Treldal.

NCC-digitalisering13NCC-digitalisering16

Kombinationer

–Byggeindustrien råder i forvejen over ganske mange værktøjer, der kan bruges i forskellige processer, men industrien er ikke god nok til at kombinere brugen af værktøjerne. Man skal blive bedre til at udveksle informationer på tværs, så vi ikke isolerer os i et enkelt værktøj, og så kan vi kun det værktøj. Kommer man så ud for, at kunden efterspørger noget helt andet, så har vi måske unødvendigt svært ved at hjælpe kunden. Derfor drejer det sig om at kunne arbejde på mange forskellige platforme og levere hurtige svar.

Branchen bruger ikke i tilstrækkeligt omfang den viden, vi skaber på tværs af mange værktøjer. Derfor er der brug for nye samarbejdsmodeller, hvis udbyttet af digitalisering for alvor skal slå igennem. Aktørerne skal simpelthen tale mere sammen, vurderer Niels Treldal.

NCC-digitalisering10NCC-digitalisering12Picture2

Den ideelle byggeindustri

Hans bud på det, man kunne kalde den ideelle byggeindustri, tager afsæt i, at sektoren generelt har en lav produktivitet. Men bedre integration af bl.a. designløsninger, projekteringsprocesser og projektorganisation vil kunne gøre en forskel.

–Hvis alle arbejder målrettet i en interaktiv proces på at skabe det gode projekt, det, der er rigtigt for kunden, kan vi nå langt. Og hvis vi som entreprenører sammen med kunden udvikler projektet ud fra nogle faste kriterier for, hvad der skaber værdi for kunden, når vi endnu længere. Selve arbejdsmetoden skal helst gennemsyre både designproces og produktion, og de digitale værktøjer skal hjælpe os til at opnå målsætningerne. Lykkes det, vil du se en byggeindustri, som leverer noget, der giver større merværdi for kunden og måske vigtigst af alt: kunden får det, kunden har brug for.

NCC-digitalisering11

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: NCC