Category: Byggebranche

Intelligent energirenovering skal hjælpes lidt på vej – også politisk

Helene Egebøl brænder for at sætte energioptimering på dagsordenen. Både når hun som adm. direktør i Schneider Electric Danmark og som medlem af regeringens Grønne Vækstteam deltager i debatten om energioptimering og bæredygtighed. Hendes ambition er let forståelig: Danmarks bygninger skal være bæredygtige. Langt mere end de er i dag.

På LinkedIn begrunder hun sin holdning.
–Faktisk står bygninger for 40 pct. af det globale energiforbrug. Derfor er intelligent energirenovering af netop bygninger et afgørende redskab i klimakampen om at begrænse den globale temperaturstigning.

Men det kræver

  • at branchen prioriterer byggerier, så der allerede i udbudsprocessen er fokus på de langsigtede besparelser frem for lav pris her og nu.
  • at branchen prioriterer løbende opfølgning af bygningernes energiforbrug, så vi holder trit med det faktiske forbrug og kan optimere derefter.
  • at der kommer handling fra politisk hold. Vi er nødt til at få stillet flere krav til, hvad vores bygninger skal kunne i dag – hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid.

Billigere i længden

Helt overordnet er Helene Egebøl optaget af at få politikere og andre til at forstå, at energieffektive bygninger er billigere på langt sigt – og det faktum bør udbudsreglerne forholde sig til, mener hun.

I mange af de offentlige udbud, som vi møder, er kunden bundet af at skulle skelne mellem udbyderens driftsbudget og udbyderens anlægsbudget.

Helt konkret betyder det fx for et hospital, at de skal vurdere tilbuddene i henhold til en række kriterier, herunder pris, der alene er baseret på opførelsesomkostningen af bygningen, som jo er en del af udbyderens anlægsbudget. Derfor er det ikke med i vurderingen, om opgaven nu også bliver løst optimalt set i forhold til hele bygningens levetid og de driftsomkostninger, der følger efter. Og det fører så igen til, at der ofte bliver sparet på de hensigtsmæssige og mest energieffektive løsninger fra start simpelthen for at holde opførelsesomkostningen og dermed anlægsbudgettet i bund, siger Helene Egebøl.

De samlede omkostninger

Hun vurderer, at der ofte ligger meget kortsigtede betragtninger til grund, når offentlige beslutningstagere bestemmer sig.

–Og det er netop dette forhold, som jeg ønsker, at man interesserer sig langt mere for. Et fokus på bygningens samlede omkostninger over hele dens levetid vil jo kunne føre til en besparelse for det danske samfund. 

Hvis de energieffektive løsninger, der kræver tidlige investeringer i et ellers længere forløb, blev mere udbredt som løsning, ville vi også kunne gøre mere for miljøet, end vi gør i dag, vurderer hun og nævner igen den efterhånden meget forkætrede udbudspolitik.

 –Ideelt set burde der i udbudspolitikken tages højde for de langsigtede løsninger i forhold til økonomi, bæredygtighed og samfundsrelevans. Byggeriet i Danmark er nødt til at tænke meget mere i bæredygtige løsninger, fordi langsigtet økonomi og bæredygtighed er to nøglekriterier, som burde prioriteres langt mere, tilføjer Helene Egebøl.

Innovation – en forretningsmulighed

Som administrerende direktør i Schneider Electric Danmark understreger hun, at virksomheden er meget optaget af at deltage i innovationssamarbejder mellem det offentlige og det private.

–Af og til oplever jeg, at samarbejdet bliver prioriteret ned, fordi det i stedet kommer til at handle om laveste fællesnævner, fx prisen. På den måde mister de stort anlagte samarbejder deres værdi, og det offentlige er ganske enkelt nødt til at operere med højere ambitioner end blot kortsigtede økonomiske gevinster, lyder det fra Helene Egebøl.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: SCHNEIDER ELECTRIC

Stærke kræfter bakker op om træ som et af fremtidens byggematerialer

Trækonferencen fornylig i Dome of Visions i Aarhus blev et tilløbsstykke og viste, at træ som byggemateriale mere og mere ses som et fuldgyldigt alternativ til beton.

Konferencen var arrangeret af NCC, Aarhus Kommune og InnoBYG og faciliteret samt programudviklet af NXT. Den bestod af debatter, indlæg og udstillinger af noget af det, træ kan bruges til.

Kortlægning

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus og en af de drivende kræfter i arbejdet med at få konferencen ført ud i livet, lagde for.

–Aarhus Kommune og dens klimasekretariat kortlægger i øjeblikket, hvilke virksomheder, der her i Jylland kunne spille en rolle, når det gælder mere træbyggeri. Fx savværker og andre produktionsvirksomheder, der arbejder med træ. Og betragter man Jylland som en klynge, så er der utroligt mange virksomheder, der er optaget af træ som materiale. Opgaven er at få et overblik og så ellers få gødet jorden for mere træbyggeri. Vi vil gerne gå ind i den proces og gå forrest, og jeg er fortaler for, at Aarhus som by og kommune bringer alle sine kompetencer i spil: universitetet, tegnestuer, ingeniører og mange andre, sagde han og så for sig, at der måske med afsæt i domen blev skabt et egentligt center, som skal fremme træbyggeri i Danmark.

Ny lovgivning

Traditionelt bliver træ altid sammenlignet med beton, når talen falder på byggebranchens valg af materialer, og for Kristoffer Tejlgaard, arkitekten bag Dome of Visions, er det på høje tid med nye og mere miljøvenlige materialer i branchen.

–Danmark er et betonland. Det siger førende arkitekter, entreprenører og ingeniører, og skal vi omstille os til mere træbyggeri, kræver det ny lovgivning. Så enkelt er det. Man kunne forestille sig certifikater, der viser, hvor meget indlejret CO2, der er i et bestemt byggeri. På den måde ville træet få en ny og meget stor chance for at vinde indpas, vurderede Kristoffer Tejlgaard.

–Vi har helt overordnet brug for en ny byggeskik. Den eksempelsamling, som det eksisterende byggeri repræsenterer, er bygget op gennem de seneste 100 år, og byggeskikken i dag er baseret på betonelementer – arkitekturen er også baseret på betonelementer. I det øjeblik vi sadler om og ser på, hvilke potentialer træ byder på, indfinder der sig også en anden byggeskik.

Måske skal der hjælpeforanstaltninger til, og vi bør tale noget mere om det store og tunge industrielle byggeri, for det er her, de store mængder af materialer bliver brugt, og på det felt er der store miljømæssige gevinster at hente. Politikerne burde gøre sig mere synlige her, sagde Kristoffer Tejlgaard.

NCC i Norge: kom i gang

Christian Hvass, udviklingschef i NCC Property Development i Norge, bygger meget i træ, og var hidkaldt til konferencen for at videregive praktikerens erfaringer.

–Mit råd til den danske byggebranche er meget enkelt: kom i gang og få opbygget nogle kompetencer. Skab alliancer og erkend, at træ er et godt alternativ til stål og beton. Og vel at mærke et bæredygtigt alternativ. Det vil give særdeles god mening for den enkelte virksomhed, hvis den positionerer sig i forhold til det at bygge i træ, lød det fra Christian Hvass. Han undrer sig over, at der tilsyneladende hersker en vis tilbageholdenhed i Danmark, når det drejer sig om træ som materiale.

–Der er meget få aktører på feltet, måske fordi det er nyt og umiddelbart dyrere end beton, men træ vinder frem over hele Europa, og i kulissen spøger politikerne formentlig med CO2-afgifter på byggemateriale, så træet har fremtiden for sig. For mig at se er der ingen grund til, at den danske byggebranche holder sig tilbage, sagde Christian Hvass.

Friere rammer

Bente Lykke Sørensen, chef for Arealudvikling og Almene Boliger i Aarhus Kommune, er opmærksom på, at kommunen via en bestemt udbudspraksis kan fremme fx byggerier af træ.

–Via udbud kan vi jo fokusere på, at det ikke kun er laveste pris, der tæller. Man kan samlet set også interessere sig for udgiften til drift, muligheden for at genbruge materialer etc. Så udbudsdirektivet betyder reelt, at vi har friere rammer end tidligere. Men vi er endnu ikke nået dertil, at vi direkte siger i et udbud, at der skal være tale om et byggeri af træ. Fremadrettet vil vi ikke desto mindre gerne arbejde på at få sat flere træbyggerier i gang. Materialet er spændende, og ud fra tankerne om cirkulær økonomi er træ jo vigtigt, fastslog Bente Lykke Sørensen.

Ingen forskel

AL2bolig står bag de 40 meget omtalte boliger i træ i Lisbjerg, og selskabets direktør, Allan Werge, har hands on, når det gælder konkrete erfaringer med at bruge træ som byggemateriale.

–De største barrierer, når vi taler om træbyggeri, er af mental karakter, også hos mig. Vi spørger hele tiden os selv: kan man nu det, og hvordan kommer det til at se ud? Men en byggesag, hvor træ er det dominerende materiale, kører jo reelt lige som alle andre byggesager. Entreprenøren bliver pludselig lidt dyrere. Rådgiveren siger et men mener noget andet.

Allan Werges forhold til træ som materiale er præget af de realiteter, han er omgivet af. For ham at se er der store kvaliteter gemt i at kombinere sig videre frem.

–Vi har høstet erfaringer i Lisbjerg, og vi skal videre ad den vej, men vi skal ikke udelukkende bygge i træ, sagde han.

Efterlyses: pionerprojekter

InnoBYG med base på Teknologisk Institut er et innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri og i øvrigt medarrangør af trækonferencen i domen. Lederen af InnoBYGs netværk for højhuse i træ, Peder Fynholm, går ind for at vælge træ, hvis det giver værdi til byggeriet, både ift. performance men også ift. den positive indvirkning på klimaet.

–At anvende træ i byggeriet skal ikke betragtes som et sekundært valg, men være det primære valg, hvis det er den bedste løsning i det konkrete projekt. For at fremme brugen af træ som bærende materiale i fx fleretagers byggerier, er det vigtigt, at der søsættes pionér-projekter, så erfaringsgrundlaget kan opbygges, sagde Peder Fynholm.

Et center for træbyggeri?

Stadsarkitekt Stephen Willacy rundede dagen af.

–Jeg har svært ved at begrænse min glæde over denne konference, hvor Klimasekretariatet i Aarhus Kommune sammen med NXT har spillet en vigtig rolle. På en måde har konferencen været undervejs i et par år, og det glæder mig, at vi kunne tiltrække gæster fra Norge og Sverige, to lande, som er langt fremme, når det gælder træbyggeri. I dag er vi kommet tættere på at danne nye netværk, også til gavn for vidensdeling og uddannelserne på feltet. Vi har jo muligheden for at etablere et center for træbyggeri her i Aarhus. Hvorfor skulle vi ikke forsøge?

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Kan man skrive krav om genbrug ind i et udbud?

Projektet Circle House lægger i disse dage sidste hånd på en række forslag, der bl.a. kan ændre udbudsloven. Nøgleordet er genbrug, og ifølge Tine Lange, medinitiativtager til Circle House og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA) er det uomgængeligt, at genbrug i byggeindustrien skal højere op på branchens to-do-liste.

–Klimaudfordringerne er enorme, og regeringens egen strategi for mere cirkulær økonomi rummer da også en række gode initiativer til fx at få sorteret og genbrugt affald fra byggepladserne, men initiativerne er ikke vidtgående nok, siger hun.

På vej til Christiansborg

Circle House er et stort anlagt projekt i Lisbjerg uden for Aarhus. Her opfører Lejerbo 60 almene boliger (www.lejerbo.dk), og målsætningen for de 45 aktører, der arbejder sammen om forudsætningerne for projektet, er, at 90 pct. af materialerne skal kunne genbruges, og projektet beskriver meget konkret, hvordan forskellige byggeteknologier skal foldes ud for at kunne være cirkulære.

–Tankerne fra Lisbjerg vil vi så at sige gerne bære ind til politikerne på Christiansborg. Vi har derfor udarbejdet forslag til, hvordan genanvendelse kan blive en del af bl.a. udbudsloven. Forslaget er et af 100, som projektet har indsamlet fra branchen, om hvordan dansk byggeri kan blive cirkulært. Vi har så sammen med Horten Advokatselskab valgt de af forslagene, der mest enkelt kan gennemføres, forklarer Tine Lange.

Omvendt bevisbyrde

–Konkret taler vi om udbudslovens § 162, stk. 5. Det handler om, at en offentlig organisation, som sender en opgave i udbud, skal beskrive, hvordan de, der byder ind på opgaven, skal konkurrere på genanvendelse. Man kan også sige det på en anden måde: Hvis en offentlig organisation ikke bruger genanvendelse som konkurrenceparameter, skal det forklares hvorfor. En ændring i den retning, hvor bevisbyrden er vendt på hovedet, og offentlige organisationer skal forklare, hvis der ikke skal konkurreres på genanvendelighed vil skabe en grundlæggende opmærksomhed på cirkulær økonomi, og fokus vil flytte sig, vurderer Tine Lange.

 

 

TEKST: SØREN EGERT

ILLUSTRATION:
STINE SKØTT OLESEN – foto fra seminar og udstilling om Circle House i Dome of Visions
og video fra CIRCLE HOUSE om samarbejde

Byggeaffald – en ressource på vej frem

Entreprenørbranchen er storproducent af affald. Faktisk tegner branchen sig for en tredjedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark, og dagligt bliver der revet huse ned, uden at nogen tænker på, at der kan være betydelige ressourcer gemt i det, som store bulldozere kaster rundt med.

Men, men, men. Måske er der forandringer på vej.

Minutiøs kortlægning

I hvert fald arbejder Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen og Ingeniørskolen i Aarhus målrettet på minutiøst at kortlægge byggeaffaldets potentialer.

–Vi er på rette vej. Der er gode intentioner og initiativer, lyder det således fra Katrine Hauge Smith, der er seniorkonsulent i Bygninger & Miljø ved Teknologisk Institut.

–Fx har vi for Miljøstyrelsen udarbejdet en guide til  ressourcekortlægning, hvor det helt centrale er, at man undersøger en bygning, inden den bliver revet ned. Man kortlægger simpelthen, hvilke ressourcer, der ligger gemt i en bestemt bygning. Dybest set drejer det sig om at detailplanlægge en nedrivning.

–Selektiv nedrivning er et centralt initiativ i den nye strategi for cirkulær økonomi i byggeriet, og mere kvalitet i nedrivninger påvirker helt sikkert arbejdet med at håndtere byggeaffald i en positiv retning. Og jeg fornemmer, at byggebranchen ser positivt på initiativer af den art, siger Katrine Hauge Smith.

Fornylig har Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om ressourcekortlægning af bygninger, og rent praktisk beskriver rapporten blandt andet fire faser, der kan følges, når bygningers ressourcer skal kortlægges.

Stor forståelse

Meget tyder på, at der i byggebranchen breder sig en forståelse af, at byggeaffald er en ressource, der ikke må gå tabt. Og i hele det mind-set, der præger tankegangen omkring den cirkulære økonomi, spiller genbrug og upcycling en større og større rolle.

To norske kommuner, Stavanger og Sandnes, har netop søsat et meget ambitiøst pilotprojekt. Man ønsker simpelthen at rense udvalgte byggepladser for affald. Det sker i erkendelse af, at der til visse opgaver mangler den nødvendige teknologi og know how. Men projektets mål er så at udvikle teknologien, så byggepladserne kan fremstå uden decideret affald.

 

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN

Højhuse i træ – alle venter på et startskud

Når et panel sammensat af fagfolk, der hjemmevant strør om sig med ekspertudsagn om snart sagt alle aspekter af det at bygge høje huse i træ, skamroser træbyggeri, kan det undre, at træ som byggemateriale lever et liv i skyggen.

Og endnu en paneldebat – den på Building Green i Aarhus 19. april 2018 – sendte store roser træbyggeriets vej.

De gode viljer står således i kø og har gjort det i årevis. Men der mangler et fyrtårn, en målsætning og måske en håndfuld konkrete ambitioner på træets vegne. De følgende citater fra debatten indkredser temaet ”Højhuse i træ”.

 

Stadsarkitekten

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus, er glad for, at tilgangen til det at bygge i træ ikke desto mindre bliver mere og mere tværfaglig – og international.

–Se på vores nabolande, Norge og Sverige. De har gang i et utal af projekter, hvor det drejer sig om at bygge i træ. Men i Danmark halter vi bagefter den globale dagsorden på netop det felt. Jeg drømmer om at gøre Aarhus til en foregangsby, når det handler om at bygge i træ. Byen har i forvejen investorer og developere, som på andre områder har vist, at de er villige til at gå den ekstra kilometer, som Stephen Willacy udtrykte det.

 

Kig på Sverige

Ola Jonsson, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects – en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder – forstår stadsarkitekten.

–For ti år siden stod Sverige med de udfordringer, Danmark har i dag fsva. træhuse. Så vi kan uden videre hjælpe Danmark med at komme i gang. Jeg tror, det vil være en god idé, at begynde i det små. Høje huse i træ kan fx være på fire etager, og konkret kunne man jo vælge at projektere ti huse og så bygge blot det ene i træ for på den måde at indsamle erfaring. Pointen er selvfølgelig, at tage et skridt ad gangen, forklarer Ola Jonsson.

 

Markedet

Sektionschef i NCC, Jens Thamdrup, har en tro på, at træbyggeri kommer til at vinde frem, men en række forudsætninger skal først på plads.

–Når markedet for højhuse af træ viser sig, så er vi med. Men vi kan ikke introducere en ny måde at bygge på, hvis køberne ikke står klar. Og vi ønsker heller ikke at gå i gang med med projekter, før vi ved, om der er tilstrækkeligt med både kompetencer og leverandører, lyder det fra Jens Thamdrup.

Han mener, at byggebranchen generelt mangler viden om det at bygge i træ.

 

Noget særligt

Branchen skal vænne sig til, at træbyggeri kan noget særligt og har andre egenskaber. Det betyder så, at andre krav skal i spil. Du kan ikke uden videre overføre kravene fra det traditionelle byggeri til træbyggeri. Der skal foregå en tilpasning. Bygherrer og udviklere skal med andre ord i gang med at stille andre krav, og måske skal myndighederne også til at se lidt anderledes på verden, vurderer Jens Thamdrup.

–Skal der for alvor gang i træbyggeriet, må man over en bred kam, dvs. entreprenører, arkitekter og entreprenører, lære at håndtere en anden type bygbarhed. Vi skal oversætte drømme til virkelighed på en måde, vi ikke er vant til.

 

Domen i spil

A propos træ. Dome of Visions på Pier 2, Aarhus Havn, har på forskellig vis taget del i de tanker, der omgiver træbyggeri. I sig selv er domen jo et eksempel på, hvordan man også kan anvende træ, og Dome of Visions overvejer i samarbejde med Klimasekretariatet/Aarhus Kommune at arrangere en meget målrettet mini-høring om træhuse.

–Behovet for helt konkrete erfarings- og meningsudvekslinger omkring træ som byggemateriale er påtrængende. Det ser ud som om, alle i og omkring byggebranchen venter på et eller andet, og et arrangement i domen kan måske forløse noget, så hele processen omkring træhuse kan komme videre, siger Nikoline Kern, projektleder i Dome of Visions / NXT.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Flere midlertidige moduler i byggeriet fremmer både cirkulær økonomi og en bæredygtig udvikling

Claus Weppler er overbevist om, at samfundet har brug for langt flere midlertidige løsninger, når vi taler byggeri i bred forstand.

Måske bunder hans overbevisning også i, at han er adm. direktør i virksomheden Temporent A/S, der netop fremstiller og udlejer midlertidige moduler, som kan sættes sammen til fx kontorer, børnehaver eller skoler. Og de er midlertidige, fordi de står et bestemt sted i en begrænset og dermed midlertidig periode.

Claus Weppler mener, at midlertidige løsninger helt enkelt skal både hyldes og ligefrem feteres!

Som eksempel nævner han  en børnehave. Måske opstår der et akut behov for en ekstra børnehave nærmest her og nu – men 10 år senere er der ikke så mange børn i området. Hvad gør man så med bygningen?

–Er børnehaven en midlertidig konstruktion, kan huset uden videre flyttes og dermed recirkuleres, siger Claus Weppler.

Temporent_098-800w

Det cirkulære

Overordnet set betragter han midlertidige løsninger som noget, der generelt fremmer cirkulær økonomi og bæredygtighed. Og det skal vi ha´ langt mere af, siger han.

–Det bæredygtige begynder jo allerede, når vi i virksomheden vælger materialer til de moduler, vi vil producere og udleje. Fx sørger vi for at bruge træ, der er tilstrækkeligt certificeret, men der er også bæredygtighed i, at modulerne produceres i en hal. Dvs de bliver ikke udsat for vind og vejr undervejs, så risikoen for råd og svamp er elimineret. Modulerne kommer bogstaveligt talt først ud, når de er klar til brug og er på den måde født uden de skavanker, man ellers risikerer at løbe ind i, forklarer Claus Weppler.

Temporent har fri användningsrätt på bilderna för egen marknadsföring. All annan användning var god kontakta fotografen.

En cyklus

–Det bæredygtige kommer også i spil, når du ser på den enkelte bygnings cyklus. Typisk bliver bygningen taget i brug, fordi der er et behov for den. Og når det ikke længere består, så flytter den videre til et andet formål et andet sted, eller den bliver emballeret og lagt på lager. Fleksibiliteten betyder derfor også, at en bestemt bygning i løbet af en årrække kan dække vidt forskellige behov, vurderer Claus Weppler.

_MG_7039-800w

Økonomiske fordele

Han forudser, at byggebranchen generelt vil gøre brug af flere og flere modulløsninger.

–Branchen kommer givetvis til at interessere sig endnu mere for moduler, bl.a. hvad køkkener og badeværelser angår, og jeg tror, arkitekter kommer til at spille en vigtig rolle, når modultankegangen får endnu mere fat. Taler vi fx hospitalsbyggerier, kan jeg se for mig, at laboratorier ankommer til byggepladsen i en næsten færdig version, plug and play, så laboratoriet reelt blot skal løftes på plads med en kran. Dertil kommer, at branchen har en indlysende interesse i, at så mange materialer som muligt forbliver i det store kredsløb, vel at mærke uden at blive til affald. Og økonomisk vil det være forbundet med mange fordele, fordi man typisk kan masseproducere identiske moduler, som man så efterfølgende kan modificere alt efter hvilket behov, der skal dækkes, siger Claus Weppler.

http://www.pkfoto.com_12U2415o-800w_12U2229-800w _12U2495_800w ark6-3-800w

 

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: Malte Danielsson, Mikael Fjellström, Per Kristiansen, Anneli Larsson / TEMPORENT A/S

Nye samarbejdsmodeller i byggeriet er nødvendige, hvis digitaliseringen for alvor skal slå igennem

Digitalisering er noget, der kan bringe os fremad, hvis vi gør det godt i forvejen, men hvis vi ikke gør det godt i forvejen, fx hvad design og projektering angår, så kan digitalisering ikke forbedre noget, snarere tvært imod.

Ordene kommer fra Niels Treldal, områdechef, VDC forretningsudvikling i NCC og forfatter til en nyudgivet ph. d. om digitalisering.

En af hans pointer er, at digitalisering i dag ikke udgør den driver, som den kunne gøre.

–Derfor er det meget vigtigt, at vi er omhyggelige med at arbejde med gode processer, også designprocesser, der er værdiskabende for både os selv og vores kunder. Når vi har det på plads, giver det ekstra god mening at bruge digitalisering til at løse en opgave mere effektivt, forklarer Niels Treldal.

NCC-digitalisering09NCC-digitalisering14

Et ordentligt grundlag

Han understreger, at digitalisering er et redskab, der ikke kan stå alene.

–Digitalisering skaber ikke det gode samarbejde af sig selv, derfor skal der være et ordentligt grundlag, som både entreprenør og kunde skal udvikle.

Man må spørge sig selv: Hvordan kan vi løse en konkret byggeopgave på den mest effektive måde? Kunden ved måske ikke 100 pct., hvad han nøjagtigt ønsker at få bygget. Derfor skal vi være i stand til at hjælpe kunden i processen og forstå kunden og hans behov bedst muligt. I den sammenhæng kan digitalisering være et godt redskab, siger Niels Treldal.

NCC-digitalisering17NCC-digitalisering15

Alternativer

For at kunne gøre mere brug af digitalisering er det efter Niels Treldals opfattelse nødvendigt at opstille alternativer for kunden.

–I branchen kalder vi det built before built, fordi vi digitalt kan skabe bygningen på forhånd, modulere den op og simulere, hvordan bygningen vil virke i forhold til fx energi og bæredygtighed. Via digitalisering får vi som virksomhed et meget stærkt grundlag for sammen med kunden at afdække, hvad kunden har brug for, og vi er også i stand til at simulere på andre løsninger, end dem, der ligger lige for, understreger Niels Treldal.

NCC-digitalisering13NCC-digitalisering16

Kombinationer

–Byggeindustrien råder i forvejen over ganske mange værktøjer, der kan bruges i forskellige processer, men industrien er ikke god nok til at kombinere brugen af værktøjerne. Man skal blive bedre til at udveksle informationer på tværs, så vi ikke isolerer os i et enkelt værktøj, og så kan vi kun det værktøj. Kommer man så ud for, at kunden efterspørger noget helt andet, så har vi måske unødvendigt svært ved at hjælpe kunden. Derfor drejer det sig om at kunne arbejde på mange forskellige platforme og levere hurtige svar.

Branchen bruger ikke i tilstrækkeligt omfang den viden, vi skaber på tværs af mange værktøjer. Derfor er der brug for nye samarbejdsmodeller, hvis udbyttet af digitalisering for alvor skal slå igennem. Aktørerne skal simpelthen tale mere sammen, vurderer Niels Treldal.

NCC-digitalisering10NCC-digitalisering12Picture2

Den ideelle byggeindustri

Hans bud på det, man kunne kalde den ideelle byggeindustri, tager afsæt i, at sektoren generelt har en lav produktivitet. Men bedre integration af bl.a. designløsninger, projekteringsprocesser og projektorganisation vil kunne gøre en forskel.

–Hvis alle arbejder målrettet i en interaktiv proces på at skabe det gode projekt, det, der er rigtigt for kunden, kan vi nå langt. Og hvis vi som entreprenører sammen med kunden udvikler projektet ud fra nogle faste kriterier for, hvad der skaber værdi for kunden, når vi endnu længere. Selve arbejdsmetoden skal helst gennemsyre både designproces og produktion, og de digitale værktøjer skal hjælpe os til at opnå målsætningerne. Lykkes det, vil du se en byggeindustri, som leverer noget, der giver større merværdi for kunden og måske vigtigst af alt: kunden får det, kunden har brug for.

NCC-digitalisering11

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: NCC