Category: Byggebranche

Kan man skrive krav om genbrug ind i et udbud?

Projektet Circle House lægger i disse dage sidste hånd på en række forslag, der bl.a. kan ændre udbudsloven. Nøgleordet er genbrug, og ifølge Tine Lange, medinitiativtager til Circle House og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA) er det uomgængeligt, at genbrug i byggeindustrien skal højere op på branchens to-do-liste.

–Klimaudfordringerne er enorme, og regeringens egen strategi for mere cirkulær økonomi rummer da også en række gode initiativer til fx at få sorteret og genbrugt affald fra byggepladserne, men initiativerne er ikke vidtgående nok, siger hun.

På vej til Christiansborg

Circle House er et stort anlagt projekt i Lisbjerg uden for Aarhus. Her opfører Lejerbo 60 almene boliger (www.lejerbo.dk), og målsætningen for de 45 aktører, der arbejder sammen om forudsætningerne for projektet, er, at 90 pct. af materialerne skal kunne genbruges, og projektet beskriver meget konkret, hvordan forskellige byggeteknologier skal foldes ud for at kunne være cirkulære.

–Tankerne fra Lisbjerg vil vi så at sige gerne bære ind til politikerne på Christiansborg. Vi har derfor udarbejdet forslag til, hvordan genanvendelse kan blive en del af bl.a. udbudsloven. Forslaget er et af 100, som projektet har indsamlet fra branchen, om hvordan dansk byggeri kan blive cirkulært. Vi har så sammen med Horten Advokatselskab valgt de af forslagene, der mest enkelt kan gennemføres, forklarer Tine Lange.

Omvendt bevisbyrde

–Konkret taler vi om udbudslovens § 162, stk. 5. Det handler om, at en offentlig organisation, som sender en opgave i udbud, skal beskrive, hvordan de, der byder ind på opgaven, skal konkurrere på genanvendelse. Man kan også sige det på en anden måde: Hvis en offentlig organisation ikke bruger genanvendelse som konkurrenceparameter, skal det forklares hvorfor. En ændring i den retning, hvor bevisbyrden er vendt på hovedet, og offentlige organisationer skal forklare, hvis der ikke skal konkurreres på genanvendelighed vil skabe en grundlæggende opmærksomhed på cirkulær økonomi, og fokus vil flytte sig, vurderer Tine Lange.

 

 

TEKST: SØREN EGERT

ILLUSTRATION:
STINE SKØTT OLESEN – foto fra seminar og udstilling om Circle House i Dome of Visions
og video fra CIRCLE HOUSE om samarbejde

Byggeaffald – en ressource på vej frem

Entreprenørbranchen er storproducent af affald. Faktisk tegner branchen sig for en tredjedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark, og dagligt bliver der revet huse ned, uden at nogen tænker på, at der kan være betydelige ressourcer gemt i det, som store bulldozere kaster rundt med.

Men, men, men. Måske er der forandringer på vej.

Minutiøs kortlægning

I hvert fald arbejder Teknologisk Institut, Miljøstyrelsen og Ingeniørskolen i Aarhus målrettet på minutiøst at kortlægge byggeaffaldets potentialer.

–Vi er på rette vej. Der er gode intentioner og initiativer, lyder det således fra Katrine Hauge Smith, der er seniorkonsulent i Bygninger & Miljø ved Teknologisk Institut.

–Fx har vi for Miljøstyrelsen udarbejdet en guide til  ressourcekortlægning, hvor det helt centrale er, at man undersøger en bygning, inden den bliver revet ned. Man kortlægger simpelthen, hvilke ressourcer, der ligger gemt i en bestemt bygning. Dybest set drejer det sig om at detailplanlægge en nedrivning.

–Selektiv nedrivning er et centralt initiativ i den nye strategi for cirkulær økonomi i byggeriet, og mere kvalitet i nedrivninger påvirker helt sikkert arbejdet med at håndtere byggeaffald i en positiv retning. Og jeg fornemmer, at byggebranchen ser positivt på initiativer af den art, siger Katrine Hauge Smith.

Fornylig har Teknologisk Institut for Miljøstyrelsen udarbejdet en rapport om ressourcekortlægning af bygninger, og rent praktisk beskriver rapporten blandt andet fire faser, der kan følges, når bygningers ressourcer skal kortlægges.

Stor forståelse

Meget tyder på, at der i byggebranchen breder sig en forståelse af, at byggeaffald er en ressource, der ikke må gå tabt. Og i hele det mind-set, der præger tankegangen omkring den cirkulære økonomi, spiller genbrug og upcycling en større og større rolle.

To norske kommuner, Stavanger og Sandnes, har netop søsat et meget ambitiøst pilotprojekt. Man ønsker simpelthen at rense udvalgte byggepladser for affald. Det sker i erkendelse af, at der til visse opgaver mangler den nødvendige teknologi og know how. Men projektets mål er så at udvikle teknologien, så byggepladserne kan fremstå uden decideret affald.

 

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN

Højhuse i træ – alle venter på et startskud

Når et panel sammensat af fagfolk, der hjemmevant strør om sig med ekspertudsagn om snart sagt alle aspekter af det at bygge høje huse i træ, skamroser træbyggeri, kan det undre, at træ som byggemateriale lever et liv i skyggen.

Og endnu en paneldebat – den på Building Green i Aarhus 19. april 2018 – sendte store roser træbyggeriets vej.

De gode viljer står således i kø og har gjort det i årevis. Men der mangler et fyrtårn, en målsætning og måske en håndfuld konkrete ambitioner på træets vegne. De følgende citater fra debatten indkredser temaet ”Højhuse i træ”.

 

Stadsarkitekten

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus, er glad for, at tilgangen til det at bygge i træ ikke desto mindre bliver mere og mere tværfaglig – og international.

–Se på vores nabolande, Norge og Sverige. De har gang i et utal af projekter, hvor det drejer sig om at bygge i træ. Men i Danmark halter vi bagefter den globale dagsorden på netop det felt. Jeg drømmer om at gøre Aarhus til en foregangsby, når det handler om at bygge i træ. Byen har i forvejen investorer og developere, som på andre områder har vist, at de er villige til at gå den ekstra kilometer, som Stephen Willacy udtrykte det.

 

Kig på Sverige

Ola Jonsson, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects – en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder – forstår stadsarkitekten.

–For ti år siden stod Sverige med de udfordringer, Danmark har i dag fsva. træhuse. Så vi kan uden videre hjælpe Danmark med at komme i gang. Jeg tror, det vil være en god idé, at begynde i det små. Høje huse i træ kan fx være på fire etager, og konkret kunne man jo vælge at projektere ti huse og så bygge blot det ene i træ for på den måde at indsamle erfaring. Pointen er selvfølgelig, at tage et skridt ad gangen, forklarer Ola Jonsson.

 

Markedet

Sektionschef i NCC, Jens Thamdrup, har en tro på, at træbyggeri kommer til at vinde frem, men en række forudsætninger skal først på plads.

–Når markedet for højhuse af træ viser sig, så er vi med. Men vi kan ikke introducere en ny måde at bygge på, hvis køberne ikke står klar. Og vi ønsker heller ikke at gå i gang med med projekter, før vi ved, om der er tilstrækkeligt med både kompetencer og leverandører, lyder det fra Jens Thamdrup.

Han mener, at byggebranchen generelt mangler viden om det at bygge i træ.

 

Noget særligt

Branchen skal vænne sig til, at træbyggeri kan noget særligt og har andre egenskaber. Det betyder så, at andre krav skal i spil. Du kan ikke uden videre overføre kravene fra det traditionelle byggeri til træbyggeri. Der skal foregå en tilpasning. Bygherrer og udviklere skal med andre ord i gang med at stille andre krav, og måske skal myndighederne også til at se lidt anderledes på verden, vurderer Jens Thamdrup.

–Skal der for alvor gang i træbyggeriet, må man over en bred kam, dvs. entreprenører, arkitekter og entreprenører, lære at håndtere en anden type bygbarhed. Vi skal oversætte drømme til virkelighed på en måde, vi ikke er vant til.

 

Domen i spil

A propos træ. Dome of Visions på Pier 2, Aarhus Havn, har på forskellig vis taget del i de tanker, der omgiver træbyggeri. I sig selv er domen jo et eksempel på, hvordan man også kan anvende træ, og Dome of Visions overvejer i samarbejde med Klimasekretariatet/Aarhus Kommune at arrangere en meget målrettet mini-høring om træhuse.

–Behovet for helt konkrete erfarings- og meningsudvekslinger omkring træ som byggemateriale er påtrængende. Det ser ud som om, alle i og omkring byggebranchen venter på et eller andet, og et arrangement i domen kan måske forløse noget, så hele processen omkring træhuse kan komme videre, siger Nikoline Kern, projektleder i Dome of Visions / NXT.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Flere midlertidige moduler i byggeriet fremmer både cirkulær økonomi og en bæredygtig udvikling

Claus Weppler er overbevist om, at samfundet har brug for langt flere midlertidige løsninger, når vi taler byggeri i bred forstand.

Måske bunder hans overbevisning også i, at han er adm. direktør i virksomheden Temporent A/S, der netop fremstiller og udlejer midlertidige moduler, som kan sættes sammen til fx kontorer, børnehaver eller skoler. Og de er midlertidige, fordi de står et bestemt sted i en begrænset og dermed midlertidig periode.

Claus Weppler mener, at midlertidige løsninger helt enkelt skal både hyldes og ligefrem feteres!

Som eksempel nævner han  en børnehave. Måske opstår der et akut behov for en ekstra børnehave nærmest her og nu – men 10 år senere er der ikke så mange børn i området. Hvad gør man så med bygningen?

–Er børnehaven en midlertidig konstruktion, kan huset uden videre flyttes og dermed recirkuleres, siger Claus Weppler.

Temporent_098-800w

Det cirkulære

Overordnet set betragter han midlertidige løsninger som noget, der generelt fremmer cirkulær økonomi og bæredygtighed. Og det skal vi ha´ langt mere af, siger han.

–Det bæredygtige begynder jo allerede, når vi i virksomheden vælger materialer til de moduler, vi vil producere og udleje. Fx sørger vi for at bruge træ, der er tilstrækkeligt certificeret, men der er også bæredygtighed i, at modulerne produceres i en hal. Dvs de bliver ikke udsat for vind og vejr undervejs, så risikoen for råd og svamp er elimineret. Modulerne kommer bogstaveligt talt først ud, når de er klar til brug og er på den måde født uden de skavanker, man ellers risikerer at løbe ind i, forklarer Claus Weppler.

Temporent har fri användningsrätt på bilderna för egen marknadsföring. All annan användning var god kontakta fotografen.

En cyklus

–Det bæredygtige kommer også i spil, når du ser på den enkelte bygnings cyklus. Typisk bliver bygningen taget i brug, fordi der er et behov for den. Og når det ikke længere består, så flytter den videre til et andet formål et andet sted, eller den bliver emballeret og lagt på lager. Fleksibiliteten betyder derfor også, at en bestemt bygning i løbet af en årrække kan dække vidt forskellige behov, vurderer Claus Weppler.

_MG_7039-800w

Økonomiske fordele

Han forudser, at byggebranchen generelt vil gøre brug af flere og flere modulløsninger.

–Branchen kommer givetvis til at interessere sig endnu mere for moduler, bl.a. hvad køkkener og badeværelser angår, og jeg tror, arkitekter kommer til at spille en vigtig rolle, når modultankegangen får endnu mere fat. Taler vi fx hospitalsbyggerier, kan jeg se for mig, at laboratorier ankommer til byggepladsen i en næsten færdig version, plug and play, så laboratoriet reelt blot skal løftes på plads med en kran. Dertil kommer, at branchen har en indlysende interesse i, at så mange materialer som muligt forbliver i det store kredsløb, vel at mærke uden at blive til affald. Og økonomisk vil det være forbundet med mange fordele, fordi man typisk kan masseproducere identiske moduler, som man så efterfølgende kan modificere alt efter hvilket behov, der skal dækkes, siger Claus Weppler.

http://www.pkfoto.com_12U2415o-800w_12U2229-800w _12U2495_800w ark6-3-800w

 

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: Malte Danielsson, Mikael Fjellström, Per Kristiansen, Anneli Larsson / TEMPORENT A/S

Nye samarbejdsmodeller i byggeriet er nødvendige, hvis digitaliseringen for alvor skal slå igennem

Digitalisering er noget, der kan bringe os fremad, hvis vi gør det godt i forvejen, men hvis vi ikke gør det godt i forvejen, fx hvad design og projektering angår, så kan digitalisering ikke forbedre noget, snarere tvært imod.

Ordene kommer fra Niels Treldal, områdechef, VDC forretningsudvikling i NCC og forfatter til en nyudgivet ph. d. om digitalisering.

En af hans pointer er, at digitalisering i dag ikke udgør den driver, som den kunne gøre.

–Derfor er det meget vigtigt, at vi er omhyggelige med at arbejde med gode processer, også designprocesser, der er værdiskabende for både os selv og vores kunder. Når vi har det på plads, giver det ekstra god mening at bruge digitalisering til at løse en opgave mere effektivt, forklarer Niels Treldal.

NCC-digitalisering09NCC-digitalisering14

Et ordentligt grundlag

Han understreger, at digitalisering er et redskab, der ikke kan stå alene.

–Digitalisering skaber ikke det gode samarbejde af sig selv, derfor skal der være et ordentligt grundlag, som både entreprenør og kunde skal udvikle.

Man må spørge sig selv: Hvordan kan vi løse en konkret byggeopgave på den mest effektive måde? Kunden ved måske ikke 100 pct., hvad han nøjagtigt ønsker at få bygget. Derfor skal vi være i stand til at hjælpe kunden i processen og forstå kunden og hans behov bedst muligt. I den sammenhæng kan digitalisering være et godt redskab, siger Niels Treldal.

NCC-digitalisering17NCC-digitalisering15

Alternativer

For at kunne gøre mere brug af digitalisering er det efter Niels Treldals opfattelse nødvendigt at opstille alternativer for kunden.

–I branchen kalder vi det built before built, fordi vi digitalt kan skabe bygningen på forhånd, modulere den op og simulere, hvordan bygningen vil virke i forhold til fx energi og bæredygtighed. Via digitalisering får vi som virksomhed et meget stærkt grundlag for sammen med kunden at afdække, hvad kunden har brug for, og vi er også i stand til at simulere på andre løsninger, end dem, der ligger lige for, understreger Niels Treldal.

NCC-digitalisering13NCC-digitalisering16

Kombinationer

–Byggeindustrien råder i forvejen over ganske mange værktøjer, der kan bruges i forskellige processer, men industrien er ikke god nok til at kombinere brugen af værktøjerne. Man skal blive bedre til at udveksle informationer på tværs, så vi ikke isolerer os i et enkelt værktøj, og så kan vi kun det værktøj. Kommer man så ud for, at kunden efterspørger noget helt andet, så har vi måske unødvendigt svært ved at hjælpe kunden. Derfor drejer det sig om at kunne arbejde på mange forskellige platforme og levere hurtige svar.

Branchen bruger ikke i tilstrækkeligt omfang den viden, vi skaber på tværs af mange værktøjer. Derfor er der brug for nye samarbejdsmodeller, hvis udbyttet af digitalisering for alvor skal slå igennem. Aktørerne skal simpelthen tale mere sammen, vurderer Niels Treldal.

NCC-digitalisering10NCC-digitalisering12Picture2

Den ideelle byggeindustri

Hans bud på det, man kunne kalde den ideelle byggeindustri, tager afsæt i, at sektoren generelt har en lav produktivitet. Men bedre integration af bl.a. designløsninger, projekteringsprocesser og projektorganisation vil kunne gøre en forskel.

–Hvis alle arbejder målrettet i en interaktiv proces på at skabe det gode projekt, det, der er rigtigt for kunden, kan vi nå langt. Og hvis vi som entreprenører sammen med kunden udvikler projektet ud fra nogle faste kriterier for, hvad der skaber værdi for kunden, når vi endnu længere. Selve arbejdsmetoden skal helst gennemsyre både designproces og produktion, og de digitale værktøjer skal hjælpe os til at opnå målsætningerne. Lykkes det, vil du se en byggeindustri, som leverer noget, der giver større merværdi for kunden og måske vigtigst af alt: kunden får det, kunden har brug for.

NCC-digitalisering11

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: NCC

Lille kontorhotel og små urbane møbler sender stærke signaler til den danske byggebranche

Københavns Nordhavn lægger lige nu jord til et af de mest eksperimenterende byggerier på dansk jord: et 3D printet kontorhotel på 50 kvadratmeter. Virksomheden 3D Printhuset står sammen med NCC Construction A/S, Force Institute A/S og Gips Recycling bag projektet.

3D teknologien har potentiale til at påvirke fremtidens byggerier i en kreativ, ressourcebevidst og anderledes retning, fordi teknologien gør det muligt at bygge uden nævneværdige meromkostninger.

I en lidt mindre målestok ved Dome of Visions på havnen i Aarhus afprøver NCC sammen med Teknologisk Institut og Kim Utzon Arkitekter ligeledes 3D metoden. Via en betonprinter på Teknologisk Institut i Taastrup ved København er der produceret betonelementer, som så er fragtet til domen, samlet, efterspændt og nu udstillet for den interesserede besøgende. Domen kalder selv konstruktionerne for urbane møbler i beton. Tag forbi og kig på dem!

DoV-SSO-3Dbetonprint-01-LR

Revolution på vej

Perspektivet i både kontorhotellet og de urbane møbler ved domen er stort, og reelt er der udsigt til, at traditionelt og ensartet betonbyggeri kan erstattes af mere individuelle løsninger, der takket være printteknologien kan lægge vægt på egenskaber, vi ikke fokuserer så meget på i dag.

Nøglepersonerne bag 3D eksperimentet ved Dome of Visions er arkitekten Kim Utzon, Thomas Juul Andersen, faglig leder, Betoncentret, Teknologisk Institut i Taastrup og Anders Kudsk, områdechef, Koncepter og Innovation, i NCC

–Det centrale i 3D byggeri er, at man populært sagt pølser en betonkonstruktion op, lag på lag på lag ved hjælp af en robot og uden at bruge hverken støbeform eller forskalling. Det hele er baseret på et digitalt design, og du kan sige, at man overfører designet direkte til det endelige produkt, i dette tilfælde stolene, uanset størrelse i øvrigt. Arbejdet kan gøres på byggepladsen eller på en fabrik et andet sted, forklarer Anders Kudsk og peger på en af stolene ved domen.

–Du kan selv se, at stolen er bygget op af lag på lag, tilføjer han.

DoV-SSO-3Dbetonprint-46-LR DoV-SSO-3Dbetonprint-092-LR

Nye muligheder

–Nye teknologier i byggeriet fører næsten altid til, at der opstår nye formmæssige muligheder, siger Thomas Juul Andersen fra Teknologisk Institut

–Nogle af de indledende forsøg med 3D print i byggeriet var præget af, at man byggede noget, vi kendte i forvejen. Det nye mindede reelt meget om det gamle, og det var ikke synliggjort, at der konkret var anvendt ny teknologi. Men vi står nu med eksempler på, at man tager teknologien til sig og undersøger de nye formmæssige muligheder, som 3D print byder på.

Udfordringen for byggebranchen bliver så at finde ud af, hvor 3D print giver bedst mening, men vi kommer under alle omstændigheder til at se en helt ny bølge af anderledes arkitektur, vurderer han.

DoV-SSO-3Dbetonprint-47-LR

Værdige rammer

Kim Utzon Arkitekter har tegnet  betonkonstruktionerne ved Dome of Visions, og Kim Utzon selv er ikke i tvivl om, at 3D teknologien vil give større frihed til arkitekterne, når det drejer sig om at udforme unika delelementer.

–Ved at bruge computerprogrammer opnår man flere fordele, fx på omkostningssiden og når det gælder kvalitetssikring. 3D kommer til at præge stort set alle former for byggeri, og både i Danmark og i udlandet er mange pilotprojekter allerede godt i gang, og resultaterne herfra vil drysse ud over det mere standardiserede byggeri. Resultatet kan meget vel blive bedre og etablere mere værdige rammer for menneskers liv, siger Kim Utzon.

DoV-SSO-3Dbetonprint-10-LR

Nye arbejdsgange

For NCC som virksomhed kommer øget brug af 3D til at påvirke udvalgte arbejdsgange.

–Vi undersøger mulighederne for at etablere en egentlig robotproduktion, og det betyder, at vi fjerner os fra det traditionelle håndværk. Byggeri bliver noget, der udføres mere og mere maskinelt, og jeg er overbevist om, at skalering bliver et nøgleord, når vi taler 3D print. Traditionelle håndværksmæssige løsninger kan kun vanskeligt skaleres, men det er helt anderledes, når vi taler 3D. I princippet er det jo ligegyldigt, om vi sætter en, 100 eller 1.000 printere op. Det afgørende er, at vi har flyttet viden fra det håndværksmæssige over i en ny teknologi, som vi så bruger på tværs af projekter, løsninger og kompetencer, siger Anders Kudsk, og Thomas Juul Andersen supplerer:

DoV-SSO-3Dbetonprint-61-LR

Et startskud

–Møblerne ved domen er et startskud, så flere kan få øjnene op for, hvad 3D printede elementer kan bruges til, når de bliver stillet oven på hinanden og spændt sammen, sådan som man i øvrigt gjorde det på Jørn Utzons verdensberømte operahus i Sydney. Her spændte man betonelementer sammen og opnåede et meget ekspressivt udtryk. Og det er den vej, pilen peger i dag. Du kan også sige, at robotten i dag udgør det, jeg vil kalde en særdeles avanceret skruemaskine, siger Thomas Juul Andersen.

DoV-SSO-3Dbetonprint-05-LR

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN

Byggebranchens gummistøvler sidder alt for godt fast …

Måske er det lidt overraskende, at bestyrelsesformanden i A.P. Møller-Mærsk, Jim Hagemann Snabe, tager udgangspunkt i en afrikansk landsby, når han skal forklare, hvad ny teknologi – også i byggebranchen – fører med sig.

–Vi skal se for os, at en afrikansk kvinde har fået en god idé, og hvis der ellers er god mobildækning i hendes landsby, så har hun i dag reelt adgang til verdensmarkedet, når hun ønsker at sælge sit produkt, siger Jim Hagemann Snabe.

Han var en af talerne ved Byggeriets Årsdag 2017 i Tivoli Congress Center i København, og da temaet for årsdagen var ”Ny teknologi – den næste revolution” satte han også perspektiv på den situation, vi står midt i som samfund.

–I virkeligheden har den nye teknologi en stor demokratiserende effekt, som skaber muligheder for alle, og det er vi slet ikke vant til. Hvis vi ikke er hurtige til at sikre, at alle forstår at udnytte ny teknologi, vil vi skabe endnu større ulighed i verden. Derfor er uddannelse så uhyre vigtigt, sagde Jim Hagemann Snabe på årsdagen.

Byggebranchens-gummistøvler-sidder-alt-for-godt-fast

Nye udtryk og begreber

Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, gjorde det klart for årsdagens deltagere, hvad ny teknologi – i overskriftsform – betyder for byggebranchen.

–Vi er ved at vænne os til, at udtryk som VDC (Virtual Design and Construction, 3D og BIM (Bygnings Informations Modelling) bliver brugt i branchen hver eneste dag, og mange flere nye udtryk og begreber kommer til. Alt i alt vil brugen af ny teknologi øge kvaliteten i byggeriet, vi vil få mere gennemsigtighed og højere effektivitet, lød det fra Lars Storr-Hansen.

 

NCC er førende

På verdensplan er entreprenørkoncernen NCC ledende, når det drejer sig om at benytte ny teknologi, fx værktøjet VDC. Lige nu anvender koncernen VDC på 160 byggeprojekter forskellige steder i verden, og Klaus Kaae, president of Business Area i NCC Building, med årelang og stor praktisk erfaring fra byggebranchen, holder grundigt øje med de muligheder, ny teknologi fører med sig.

–Jeg mener slet og ret, at ny teknologi, fx digitalisering, er en gave til os i byggebranchen. Jeg kan konstatere, at min branche bruger værktøjer som robotter, VDC og droner, og i det store samfundsperspektiv vil ny teknologi optimere de bygninger, vi opfører. Men som jeg ser det, er vi slet ikke i nærheden af at udnytte de muligheder, den nye teknologi udstyrer os med. Mange digitale værktøjer bliver anvendt, uden at vi har tilstrækkeligt fokus på at få værktøjerne til at arbejde godt sammen. Bliver vi bedre på den front, vil byggebranchen tage et kæmpe spring fremad, siger Klaus Kaae.

IMG_0635

Systematisk brug

Han er optaget af, at ny teknologi kan påvirke stort set alle dele af byggebranchen

–Alene det, at digitalisering giver os mulighed for at bygge virtuelt, før vi bygger i virkeligheden, betyder, at vi kan undgå spild, og at noget skal laves om undervejs. Anvendt rigtigt kan ny teknologi også reducere branchens energiforbrug, og vi vil kunne fremvise langt flere bæredygtige løsninger, når vi mere systematisk gør brug af indsamlede data fra allerede gennemførte byggerier, fastslår han.

 

Uddannelse

At bruge ny teknologi kræver uddannelse, uddannelse – og efteruddannelse. Presset på at følge med vokser konstant. World Economic Forum siger det meget direkte: Langt over halvdelen af de, der begynder i skole i år, kommer som meget unge voksne til at arbejde i jobtyper, vi i dag end ikke kender eksistensen af.

Jim Hagemann Snabe føler sig overbevist om, at arbejdskraften i Danmark til enhver tid vil være på omgangshøjde med den teknologiske udvikling.

–Danmark har et godt udgangspunkt, fordi vi er vant til at samarbejde på en kreativ måde. Der står respekt om jobbene, uanset om du er professor eller jord- og betonarbejder, og i hele verden er vi kendte for at tage hånd om hinanden. Derfor kan vi også løfte opgaven, når det gælder om at få alle med på den teknologiske vogn, siger han.

 

Nye kompetencer

Klaus Kaae fra NCC mener, at byggebranchen får brug for nye evner og kompetencer, hvis digitaliseringen for alvor skal slå igennem.

–Den helt store udfordring for byggebranchen er, at virksomhederne skal være forandringsparate og villige til ikke kun at løse de opgaver, der ligger lige for. Vi arbejder i en meget fragmenteret branche, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at komme videre. I Danmark har vi en tradition for at hjælpe hinanden, vi har sammenhængskraft, og det er efter min mening en forudsætning for at komme rigtigt videre med den teknologiske udvikling. NCC er optaget af integration, vi ansætter lærlinge og beskæftiger flygtninge, og efter min mening kan mere ny teknologi i byggebranchen faktisk gøre det endnu lettere for flere at arbejde hos os, vurderer han.

 

Gummistøvlerne

–Samarbejde og mere samarbejde bliver nøgleord i fremtiden. NCC praktiserer det i skala 1:1 i den bygning, vi kalder Dome of Visions. Den står lige nu på havnen i Aarhus, og inde i den gennemsigtige kuppel arrangerer vi debatter om emner, der er relevante for byggebranchen, fx bæredygtighed, materialer og ny teknologi. Vi håber på den måde at få inspiration til, hvordan vi som entreprenører kan udvikle os. Man kan nemlig godt sige, at vi er så traditionelle, at vi knap nok kan få gummistøvlerne af…

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN