Category: Byggematerialer

Højhuse – dem bygger man da af træ

Måske var det med vilje, at Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, stillede sit navneskilt på højkant, da han deltog i debatten om bæredygtige højhuse på Building Green i Forum i København 2. november 2017.

I hvert fald lykkedes det arrangørerne, InnoBYG, at skabe et tilløbsstykke af en debat om noget, mange taler om, men knap så mange gør noget ved: højhuse bygget af træ.

Debatten i Forum havde en klart formuleret hensigt: træ bør blive et naturligt, bæredygtigt valg blandt byggebranchens parter, når der skal bygges højhuse i Danmark. Men helt så enkelt er det nu ikke, konstaterer Martin Manthorpe fra NCC.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20049-LR NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20045-LR

Manglende kompetencer

– I Danmark står vi med to udfordringer. For det første er markedet for højhuse meget lille, og taler vi om markedet for højhuse i træ, bliver markedet endnu mindre. Så der mangler helt klart noget på efterspørgselssiden.  Men vi må også spørge os selv, om byggesektoren har de kompetencer, der er nødvendige for at bygge højt i træ? Og vi har ikke tilstrækkeligt med kompetencer, og vi må både erkende og anerkende, at dansk byggetradition bogstaveligt talt hviler på ler, grus og sand, og de råmaterialer har altid udstyret os med mursten og beton. Vores byggeri er med andre ord historisk dybt forankret i de tilgængelige materialers historik, vurderer Martin Manthorpe.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20026-LR

Den danske fælde

Hvis flere skal vælge træ, når de bygger i højden, er det i hans optik helt afgørende at bruge de erfaringer, landene tæt på os ligger inde med.

–Vi må for alt i verden ikke falde ned i det, jeg kalder den danske fælde. Vi har en tendens til at sige, at vi skal udvikle alt selv. Men det behøver man ikke. Nabolandene har måske allerede gjort sig nogle erfaringer, som vi kan bruge. Sidste år etablerede vi i NCC et egentligt kompetencecenter, som alene arbejder med trækonstruktioner, især CLT. Så uanset hvor, et træhøjhus skal bygges, kan vi løfte opgaven, siger han.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20091-LR 

Brugbar viden

Peder Fynholm, teamleder på Teknologisk Institut og en af frontfigurerne i InnoBYGs faglige netværk for højhuse i træ er enig i, at der hele tiden skal genereres brugbar viden om højhuse, bygget af træ.

–Vi har stort set bygget med de samme materialer i flere hundrede år. Derfor er det ikke uden vanskeligheder, hvis byggesektoren vil udskifte beton med træ. Det ideelle vil være, hvis byggebranchen opfatter det som det naturligste i verden at bygge i træ. Men der står branchen jo slet ikke i dag, så derfor tæller selv meget små skridt i den rigtige retning, understreger han.

Og Martin Manthorpe fra NCC giver et eksempel på noget, som hans virksomhed har bidraget med, og som i den grad har sat bæredygtigt byggeri på dagsordenen: Dome of Visions på havnen i Aarhus.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20070-LR

Dome of Visions

–I NCC har vi valgt en eksperimenterende og konkret tilgang til udfordringerne med at bygge i træ, og Dome of Visions er et byggeri, hvor CLT (Cross Laminated Timber) udgør kernen i hele konstruktionen. Domen inspirerer vidt og bredt og er i sig selv et bevis på, at man kan tænke nyt, når det gælder materialevalg og arkitektur. Skalerer vi hele ideen om træ som byggemateriale op, så sker der meget på nordisk plan. NCC er selv med i otte projekter omkring huse i træ, og ser vi på Sverige og Finland, er det ofte privat boligbyggeri, der driver markedet for huse bygget af træ. Norge skiller sig lidt ud. Her er det nemlig det offentlige, der går forrest, når det gælder træbyggerier, fx skoler og børnehaver. Men et kontorhus i Oslo på 6.000 kvadratmeter er så småt på vej via en privat investor, og her kommer træ til at udgøre et væsentligt konstruktionsmateriale, forklarer Martin Manthorpe.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20054-LR

Bliver overhalet

En af dem, der har musklerne til at gå forrest, når det gælder om at tænke nyt i byggesektoren er KAB, som bygger, udlejer og administrerer boliger, og direktør Rolf Andersson støtter varmt tanken om mere (højhus)byggeri i træ.

–Vi har et stort ønske om at optræde bæredygtigt, når vi bygger, men der er simpelthen andre ønsker og hensigter, der overhaler bæredygtigheden. Fx det, at vi skal levere fysiske rammer og funktioner, som skal kunne håndteres billigt – både i forhold til anlæg og i forhold til den fremadrettede drift. Så træ er afgjort inde i billedet, men helheden skal være på plads, påpeger Rolf Andersson.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20066-LR

Den konkrete fremtid

Hvordan kommer byggeriets parter så videre med tankerne, planerne og ønskerne om at bruge mere træ?

–Vi mangler et pilotprojekt og en beslutning om ganske enkelt at bygge et højhus af træ i Danmark, siger Peder Flyvholm.

–Et pilotprojekt ville kunne udgøre en motor for udviklingen af højhusbyggeri i træ. Måske kunne en kommune eller to sætte sig for at satse på træbyggeri. Det har vi set i både Norge og Sverige, og initiativer af den art bryder isen. Indtil vi får et eller flere pilotprojekter, må vi satse på samarbejde og erfaringsopsamling fra dem, der allerede er aktive på træfronten. Teknisk set er der nemlig ingen hindringer for, at vi går i gang med at bygge højhuse i træ. Få hundrede kilometer fra Danmark bygger man træhøjhuse på helt op til 17 etager, så det gælder vel bare om at komme i gang. Men skal det lykkes, kræver det samarbejde på tværs, og ikke mindst det forhold er jo grunden til, at vi i InnoBYG har det særlige netværk for højhuse, lyder det fra Peder Flyvholm.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20046-LR

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

 


 

 

Deltagere i paneldebatten på Building Green i København, 2. november 2017:
Peder Fynholm, InnoBYG
Martin Manthorpe, NCC
Lone Wiggers, C.F. Møller
Finn Larsen, Rambøll
Morten Bøgedal, Københavns Kommune
Rolf Andersson, KAB

Moderator: Gritt Bech-Nielsen, InnoBYG
Læs evt mere på www.innobyg.dk

Samarbejde forfiner både vision og resultat

Tristan Falke Lassen ejer virksomheden Markant i Svogerslev ved Roskilde.

Han har specialiseret sig i at skære materialer millimeternøjagtigt ud. Det primære redskab er den 18 meter lange CNC-fræser, der fylder godt op i den kompakte fabrikshal i Svogerslev. Han løser ganske mange specialopgaver, fx for arkitekter og små og store virksomheder, der skal ha´ skåret et materiale ud i nogle helt særlige mål.

–Mit samarbejde med kunderne tager selvfølgelig udgangspunkt i deres ønsker, men kan jeg se nogle muligheder, så bliver de bragt ind i projektet, siger Tristan Falke Lassen, mens han løser en skæreopgave for en af Danmarks største virksomheder.

–Virksomheden skal ha´ skåret krydsfiner ud i nogle meget specielle formater, som skal bruges på et salgsfremstød lige om lidt, siger han.

–Ofte er det meste af mit arbejde fastlagt på forhånd, men alligevel bliver løsningen fra min side vurderet op imod udførsel, optimering og hvad der kommer projektet og dermed kunden til gavn. Andre gange tager jeg mere aktivt del i den kreative ende af projektet. Det er typisk projekter, hvor vi ikke rigtigt kender materialernes formåen. Så går vi ind i processen og gennemfører egentlige forsøg. På den måde er jeg med til at påvirke kunden eller projektet, siger Tristan Falke Lassen. 

Markant-i-Svogerslev-2

Markant-i-Svogerslev-3

Arkitekten som kunde

Kristoffer Teglgaard er arkitekt og arbejder konsekvent ud fra en bæredygtig tankegang. Således er han arkitekten bag en af tidens mest spektakulære bygninger, Dome of Visions på Aarhus Havn (se mere på www.domeofvisions.dk).

Han er kunde hos Markant og arbejder tæt sammen med Tristan Falke Lassen, ikke mindst når det drejer sig om domekonstruktionens mange muligheder. Den millimeternøjagtige fræsning er efter Kristoffer Teglgaards opfattelse et vigtigt omdrejningspunkt for, at en bygning kommer til sin ret – fra tegning til udførelse.

–CNC-fræseren er selve nøglen. Det at kunne fræse så nøjagtigt og med respekt for ressourceforbruget har ændret de muligheder, vi har for at formgive og producere. Emner kan jo være komplekse og forskellige, og takket være CNC-fræseren kan arkitektur bogstaveligt talt printes i de materialer, vi finder mest interessante, nemlig træ og plast, forklarer Kristoffer Teglgaard. Han sætter stor pris på sit samarbejde med Tristan Falke Lassen og føler, at de sammen kommer meget langt, når det gælder om fx at forene design og bæredygtigt brug af materialer.

–Tristan er modig og samarbejdsvillig, han er ligeså opsat på at eksperimentere med, hvad fræseren og materialerne kan,

som vi som arkitekter er, og det er en forudsætning for, at resultatet bliver godt, siger Kristoffer Teglgaard.

kristoffer Tejlgaard

Markant-i-Svogerslev-10

Markant-i-Svogerslev-4

Drivkraften

Dagene hos Markant i Svogerslev ligner meget sjældent hinanden. Hvad sker der på maskinen lige nu?

–Jeg er ved at skære træ til fem igloer, som skal stilles op på Skanderborg Festivalen. Hver iglo har en diameter på ti meter, og jeg skærer 109 forskellige plader ud i 12 millimeter krydsfiner, lyder det fra Tristan Falke Lassen, mens den endog meget store maskine stille og roligt passer sit præcisionsarbejde.

Overalt i produktionshallen ligger krydsfiner parat til at blive fræset i alverdens mål, skæve, kvadratiske, rektangulære, bøjede, med og uden hul – og i mange tykkelser.

–En af drivkræfterne for mit arbejde  er at få så meget ud af det enkelte stykke træ som muligt. Jeg er meget fokuseret på at optimere. På regneark kan jeg se, hvor meget træ, jeg køber hjem, og længere nede på arket kan jeg præcist aflæse, hvor meget træ, der bliver til overs, siger Tristan Falke Lassen.

–Mit svind er minimalt, og jeg er i stand til at udnytte selv meget store plader næsten 100 pct. Det betyder en konkurrencedygtig produktion, men for mig er det lige så vigtigt, at de givne ressourcer bliver udnyttet fuldt ud, tilføjer han.

 

Færre plader

Et aktuelt eksempel sætter Markants forretningsstrategi i relief.

–Vi skal snart i gang med at skære træ til 1.500 lysskakte, som skal sættes op på en skole på Sjælland. Vi skærer i plader, der er fem meter lange og knap halvanden meter brede, og fordi vi kan optimere produktionen, går vi fra at skulle bruge 480 plader til at kunne nøjes med 360. Og det har effekt både økonomisk og miljømæssigt, siger Tristan Falke Lassen.

Han trives godt i projekter, hvor relationen til et andet menneske kommer i spil og fører til nogle af de resultater, han stræber efter.

–Egentlig industriproduktion, som vi kender fra 1960-erne, er ikke noget for mig. Markant skal være bæredygtig på det miljømæssige, det sociale og selvfølgelig også på det økonomiske område, siger han.

Markant-i-Svogerslev-15-300x170

Markant-i-Svogerslev-7

Alsidig produktion

Markant har ligget på adressen i Svogerslev i et par år, og det ene projekt har bogstaveligt talt afløst det andet. Som udgangspunkt skærer Markant i træ, plast og alusandwichplader. Kunderne kommer fra alle dele af bygge- og boligindustrien, og ordrebogen i Svogerslev fortæller om endog meget forskellige og meget kreative opgaver.

–Faktisk er det først her i sommeren 2017, at jeg går i gang med at producere noget, jeg har prøvet før, siger han, mens plade nummer 50 til Skanderborg er klar.

Markant-i-Svogerslev-5

Visionerne

–Min vision for bygge- og boligbranchen er at være med til at skabe unikke bygninger og unikke produkter, væk fra det industrialiserede.

Men byggebranchen er bundet meget op på traditioner, og vores måde at levere fx færdigt udskårne plader, der er skåret 100 pct. nøjagtigt til, bryder med meget af det, mange håndværkere i branchen har været vant til at arbejde med, siger Tristan Falke Lassen og pointerer, at danske myndigheder ikke ligefrem understøtter nytænkning og alternative løsninger.

–Bygningsreglementet i Danmark er konservativt. Og mange i og omkring byggebranchen er overbeviste om, at man kun kan bygge i sten og beton. Må jeg diskret nævne, at vi lige før jul fræsede 100 kubikmeter træ til to daginstitutioner på Grønland. Hele konceptet bygger på, at vi fræser så meget af huset som overhovedet muligt her på virksomheden, og groft sagt er der så kun samlearbejdet tilbage. En bygning leveret i et samlesæt.  I Danmark er der et stykke vej endnu, før vi kan bygge på den måde,  konstaterer Tristan Falke Lassen.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: MARKANT A/S

Byggebranchens gummistøvler sidder alt for godt fast …

Måske er det lidt overraskende, at bestyrelsesformanden i A.P. Møller-Mærsk, Jim Hagemann Snabe, tager udgangspunkt i en afrikansk landsby, når han skal forklare, hvad ny teknologi – også i byggebranchen – fører med sig.

–Vi skal se for os, at en afrikansk kvinde har fået en god idé, og hvis der ellers er god mobildækning i hendes landsby, så har hun i dag reelt adgang til verdensmarkedet, når hun ønsker at sælge sit produkt, siger Jim Hagemann Snabe.

Han var en af talerne ved Byggeriets Årsdag 2017 i Tivoli Congress Center i København, og da temaet for årsdagen var ”Ny teknologi – den næste revolution” satte han også perspektiv på den situation, vi står midt i som samfund.

–I virkeligheden har den nye teknologi en stor demokratiserende effekt, som skaber muligheder for alle, og det er vi slet ikke vant til. Hvis vi ikke er hurtige til at sikre, at alle forstår at udnytte ny teknologi, vil vi skabe endnu større ulighed i verden. Derfor er uddannelse så uhyre vigtigt, sagde Jim Hagemann Snabe på årsdagen.

Byggebranchens-gummistøvler-sidder-alt-for-godt-fast

Nye udtryk og begreber

Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, gjorde det klart for årsdagens deltagere, hvad ny teknologi – i overskriftsform – betyder for byggebranchen.

–Vi er ved at vænne os til, at udtryk som VDC (Virtual Design and Construction, 3D og BIM (Bygnings Informations Modelling) bliver brugt i branchen hver eneste dag, og mange flere nye udtryk og begreber kommer til. Alt i alt vil brugen af ny teknologi øge kvaliteten i byggeriet, vi vil få mere gennemsigtighed og højere effektivitet, lød det fra Lars Storr-Hansen.

 

NCC er førende

På verdensplan er entreprenørkoncernen NCC ledende, når det drejer sig om at benytte ny teknologi, fx værktøjet VDC. Lige nu anvender koncernen VDC på 160 byggeprojekter forskellige steder i verden, og Klaus Kaae, president of Business Area i NCC Building, med årelang og stor praktisk erfaring fra byggebranchen, holder grundigt øje med de muligheder, ny teknologi fører med sig.

–Jeg mener slet og ret, at ny teknologi, fx digitalisering, er en gave til os i byggebranchen. Jeg kan konstatere, at min branche bruger værktøjer som robotter, VDC og droner, og i det store samfundsperspektiv vil ny teknologi optimere de bygninger, vi opfører. Men som jeg ser det, er vi slet ikke i nærheden af at udnytte de muligheder, den nye teknologi udstyrer os med. Mange digitale værktøjer bliver anvendt, uden at vi har tilstrækkeligt fokus på at få værktøjerne til at arbejde godt sammen. Bliver vi bedre på den front, vil byggebranchen tage et kæmpe spring fremad, siger Klaus Kaae.

IMG_0635

Systematisk brug

Han er optaget af, at ny teknologi kan påvirke stort set alle dele af byggebranchen

–Alene det, at digitalisering giver os mulighed for at bygge virtuelt, før vi bygger i virkeligheden, betyder, at vi kan undgå spild, og at noget skal laves om undervejs. Anvendt rigtigt kan ny teknologi også reducere branchens energiforbrug, og vi vil kunne fremvise langt flere bæredygtige løsninger, når vi mere systematisk gør brug af indsamlede data fra allerede gennemførte byggerier, fastslår han.

 

Uddannelse

At bruge ny teknologi kræver uddannelse, uddannelse – og efteruddannelse. Presset på at følge med vokser konstant. World Economic Forum siger det meget direkte: Langt over halvdelen af de, der begynder i skole i år, kommer som meget unge voksne til at arbejde i jobtyper, vi i dag end ikke kender eksistensen af.

Jim Hagemann Snabe føler sig overbevist om, at arbejdskraften i Danmark til enhver tid vil være på omgangshøjde med den teknologiske udvikling.

–Danmark har et godt udgangspunkt, fordi vi er vant til at samarbejde på en kreativ måde. Der står respekt om jobbene, uanset om du er professor eller jord- og betonarbejder, og i hele verden er vi kendte for at tage hånd om hinanden. Derfor kan vi også løfte opgaven, når det gælder om at få alle med på den teknologiske vogn, siger han.

 

Nye kompetencer

Klaus Kaae fra NCC mener, at byggebranchen får brug for nye evner og kompetencer, hvis digitaliseringen for alvor skal slå igennem.

–Den helt store udfordring for byggebranchen er, at virksomhederne skal være forandringsparate og villige til ikke kun at løse de opgaver, der ligger lige for. Vi arbejder i en meget fragmenteret branche, og det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at komme videre. I Danmark har vi en tradition for at hjælpe hinanden, vi har sammenhængskraft, og det er efter min mening en forudsætning for at komme rigtigt videre med den teknologiske udvikling. NCC er optaget af integration, vi ansætter lærlinge og beskæftiger flygtninge, og efter min mening kan mere ny teknologi i byggebranchen faktisk gøre det endnu lettere for flere at arbejde hos os, vurderer han.

 

Gummistøvlerne

–Samarbejde og mere samarbejde bliver nøgleord i fremtiden. NCC praktiserer det i skala 1:1 i den bygning, vi kalder Dome of Visions. Den står lige nu på havnen i Aarhus, og inde i den gennemsigtige kuppel arrangerer vi debatter om emner, der er relevante for byggebranchen, fx bæredygtighed, materialer og ny teknologi. Vi håber på den måde at få inspiration til, hvordan vi som entreprenører kan udvikle os. Man kan nemlig godt sige, at vi er så traditionelle, at vi knap nok kan få gummistøvlerne af…

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

Skarpt manifest er et opråb til byggebranchen: Ingen faglighed kan stå helt alene

NCC, den grønne tænketank Concito og Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har netop afviklet Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions på Aarhus Havn. Temaet, som 40 studerende og nyuddannede med interesse i bæredygtigt byggeri arbejdede med, var Fremtidens bæredygtige og robuste by. Og står det til de 40 deltagere på akademiet, kan fremtidens bæredygtige og robuste by kun blive en realitet, hvis de vidt forskellige aktører i byggeriet formår at arbejde bedre sammen – på tværs af faggrupper.

Konklusionen fremgår af det manifest, som Vinterakademiet præsenterede på messen Building Green i Aarhus forleden. Forud var gået en uges koncentreret arbejde, dels i domen, dels på relevante lokationer i Aarhus som fx Gellerup, Godsbanen, Mejlgade og Bylageret.

VA Manifest 1

VA Manifest 1 1

VA Manifest 1 2

Stor troværdighed

Vibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed i NCC og medarrangør af Vinterakademiet, siger, at manifestet udtrykker en meget ambitiøs vision.

–Deltagerne i akademiet formår at perspektivere bredt, og det bekræfter en troværdighed, som forhåbentlig vil påvirke dem selv i den videre bevægelse – og inspirere andre, fortæller Vibeke Grupe Larsen.

Sammen med projektleder Synnøve Kjærland fra den grønne tænketank Concito og Vera Noldus, Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har hun sammensat det fem dage lange program, som de 40 deltagere fulgte.

–Akademiet tiltrækker jo både studerende og nyuddannede, og for mig at se, er deltagernes tilgang til teknologiske løsninger interessant. Jeg konstaterer, at der er en form for kritisk masse til stede i forhold til, hvordan vi kan få det bedste ud af teknologien og ikke bare hovedløst gøre brug af den, siger Vibeke Grupe Larsen.VA Manifest 2

VA Manifest 3

VA Manifest 3 1

40 underskrifter

Synnøve Kjærland fra Concito, kalder manifestet inspirerende, fordi det fokuserer på både dilemmaer og på, at der trods alt er et håb.

–Faktisk har vi jo via Vinterakademiet fået 40 underskrifter fra engagerede mennesker, som vil gå ud i verden og arbejde for at sikre bæredygtige løsninger – klimamæssige, sociale og økonomiske. Jeg vil kalde manifestet for et opråb og en dialogstarter.

–Vi savner konstruktiv kritik af, hvordan vi legitimerer bæredygtighed i byggeriet og i byudviklingen. Af og til betegner vi et eller andet som bæredygtigt, men det er ikke altid lige nemt at forklare, hvori det bæredygtige består. Vinterakademiets deltagere kommer jo som udgangspunkt til at arbejde med byggeri, og det giver mig et vist håb, at de har manifestets visioner med sig i rygsækken, siger Synnøve Kjærland.

 

Budskaber forstået

Vera Noldus, arkitekturhistoriker og projektleder i Center for Bygningsbevaring, Raadvad, siger, at Vinterakademiet er i stand til at bringe centrets faglighed med helt ind i kernen af det ugelange projekt.

 

–Vores indspil til akademiets deltagere er selvfølgelig præget af, at vi arbejder med bygningsbevaring og med udvikling af den allerede byggede kulturarv, primært fredede og bevaringsværdige bygninger i byrummene.

Vi har fokus på byggeteknikker og materialer på et strategisk og analytisk niveau, og jeg synes, Vinterakademiet har forstået vores budskaber. Vores ærinde i akademiet er også at få det til at se nærmere på, om vi værner godt nok om husene, og om man kan anvende en mere livsforlængende strategi for bygninger, og det er lykkedes, vurderer Vera Noldus.

 

Tænk tidligt ind

Sara Dinesen, nyuddannet indenfor bygningsdesign og begejstret deltager, siger, at Vinterakademiet har overbevist hende om, at byggeri og byudvikling kun kan ha´ gavn af, at forskellige kompetencer bliver bragt mere i spil, når fremtiden skal bygges.

VA Manifest 4

VA Manifest 4 1

–Bruger man mig i begyndelsen af et byggeri, kan man optimere både det ingeniørmæssige og det, der har med design at gøre. På den måde kan funktioner og arkitektur komme til at gå hånd i hånd. Ønsker man reelt et bæredygtigt byggeri, kan man ikke bare klistre noget bæredygtighed på undervejs. Du er nødt til at tænke det ind fra den første dag. Vi har en bygherre, en arkitekt, en ingeniør, en entreprenør og en masse forskellige håndværkere. Alle har vidt forskellige færdigheder, og der er brug for konkrete initiativer, så færdighederne kommer til at spille bedre sammen bl.a. med henblik på at opnå synergieffekter. I dag kan byggebranchen rigtig meget rent teknologisk, men der er en meget stor udfordring i at bringe de humanistiske fag ind i arbejdet. Man skal ha´ adfærden med. Teknologi alene gør det ikke, vurderer Sara Dinesen.

 

NCC er parat

Vibeke Grupe Larsen, NCC er enig og siger, at den bredde og åbenhed, som Vinterakademiet er udtryk for, er noget, som NCC har brug for.

–Vilje, sund skepsis, medmenneskelighed og helhedstænkning kan være med til at skabe merværdi, og Vinterakademiet viser os, at ingen fagligheder sidder isoleret med de rigtige løsninger. En åben, professionel og modtagelig holdning til andre fagligheder kan få noget godt til at ske, slutter Vibeke Grupe Larsen.

Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions var støttet af GI, Grundejernes Investeringsfond.

VA Manifest 5

MANIFEST 2017

Hvem skal bygge fremtidens byer, og hvilke værdier skal byerne bygges på?
På Vinterakademi 2017 har vi, 40 studerende og unge professionelle fra forskellige faggrupper, forsøgt at besvare dette spørgsmål. I det følgende opsætter vi derfor fire spørgsmål og fire statements, der opsummerer vores arbejde på Vinterakademi 2017. Det er et redskab, et opråb og et løfte til alle byens aktører, der er med i byudviklingen, og det skal bidrage til både en forståelse af, og en dialog om, hvordan den fremtidige by bliver bæredygtig og robust, og hvordan vi kommer derhen.

Manifestet er en vision, der også er vores fælles passion.

Vi ønsker en fremtid, hvor mennesket, strukturer og teknologi spiller sammen i fælles harmoni. Her er samarbejde på tværs af faggrupper en forudsætning. Kun når vi tager et fælles ansvar, kan vi opnå en klimamæssig, social og økonomisk bæredygtig byudvikling.

Sammen skal vi løfte ansvaret for vores fælles fremtid!

Hvordan kan vi motivere til en klimavenlig adfærd, der samtidig fremmer en social og økonomisk bæredygtighed? Vi har ikke råd til at vente på, at andre gør noget. Derfor skal vi være frontløbere, og derfor skal vi gå forrest for at fremme et bæredygtigt ressourceforbrug og en klimavenlig adfærd.

Hvordan kan vi fremme robuste, bæredygtige byområder, der har mennesket i centrum og på samme tid kan rumme samfundets mangfoldighed?
Vi tror på fleksible byrum, hvor der er plads til forskellige mennesker og forskellige aktiviteter – og gerne med borgernes initiativ. Mangfoldighed vokser og udfolder sig over tid og bæres frem af sociale fælleskaber på tværs af befolkningen.

Hvorfor tillægger vi ikke kulturarv og identitet en større værdi i byudviklingen?
Vi skal forstå og lære af fortiden og nutiden, både fysisk og mentalt. Når vi skaber forbindelser i tid og rum, mærker vi, vi hører til. Det fremmer en bæredygtig byudvikling.

Hvordan udnytter vi digitaliseringens potentialer optimalt i arbejdet med en bæredygtig byudvikling?
Vi skal demokratisere vores data og uddanne en teknologisk reflekteret befolkning. Gennem nye teknologiske løsninger kan vi understøtte og fremme en grønnere adfærd.

Med vores underskrifter opfordrer vi alle aktører til, og lover hermed selv, at bruge vores faglighed, drivkraft og drømme til at bygge gode, bæredygtige byer – for alle byens beboere, og for alle fremtidige generationer.

Se mere på www.vinterakademi.dk

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: CAMILLA BØDKER, HELLE ARENSBAK OG LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

DIGITALT FORARBEJDE UDNYTTER MATERIALERNE OG SÆTTER SIT PRÆG PÅ BYGGEPLADSEN

Dome of Visions version 3.0 går nye veje, når det drejer sig om at udnytte moderne teknologi – uden at gå på kompromis med kvalitet, arkitektur og valg af materialer. Domens arkitekt, Kristoffer Tejlgaard, forklarer, at al forarbejdning af materialerne finder sted, før de ankommer til byggepladsen.

– Når det hele lander som et decideret samlesæt, så kan vi ligeså godt producere et avanceret samlesæt. Vi har fx mere end 1.000 skærefiler til bjælker, og selve huset inde i domen er digitalt produceret og bliver afleveret som et komplet samlesæt – et udtryk for, at det hele er gennemtegnet i en grad, man sjældent ser. Det kan kun lade sig gøre, fordi alt er moduleret og beregnet på en computer. Du kan sige, at alle komponenterne i domen har været igennem deres egen digitale proces, siger Kristoffer Tejlgaard.

Han fortæller, at det også for domens bygherre, entreprenørkoncernen NCC, har været vigtigt at udnytte byggematerialerne både effektivt og hensigtsmæssigt.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.14.18

Ambitionen
–Det er meget ambitiøst at bruge en computer til at strække komponenterne så langt som muligt. Men den ambition har vi haft med alle komponenter i domen – fra fundering til gitter, dørkarme facade, topventilation og huset inde i domen. Alt har befundet sig på et niveau, hvor selve produktionen har været i fokus. Man kan sige, vi har presset fræserne, limtræsproducenterne, og hvad der er muligt med skruefundamenter. Materialerne har skullet yde maksimalt, og det har vi gjort en dyd ud af. Vi har på intet tidspunkt skelet til, hvordan vi kunne tegne domen hurtigst muligt. Vi har i stedet set på, hvordan vi kan få mest muligt ud af de materialer, vi arbejder med, konstaterer Kristoffer Tejlgaard.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.32.35

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.32.51

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.32.59

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.33.36

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.33.48

Egenskaberne
Det er med andre ord ikke længere mængden af tegninger, der afgør, hvor kompliceret et byggeri er. I stedet er det materialernes egenskaber, der tæller. Hvor langt kan man komme med det enkelte materiale? Hvor simpelt kan du gøre et byggeri? Jo færre tegninger, vinkler og samlinger, jo nemmere er det at overskue tegnematerialet, produktionen og selve arbejdet på byggepladsen.

–Digitaliseringen betyder, at vi nu kan ha en anden tilgang til opgaven. I stedet for at gøre det nemt for arkitekten og producenten, så kan vi gøre det nemt for materialet – på materialets betingelser. Du skal se for dig, at en CNC-fræser ikke går op i, om den skal skære ét format eller 200 forskellige, siger Kristoffer Tejlgaard.

–I kraft af den digitale proces med stængerne, som gjorde det muligt at producere kurvede bjælker med slidser, der følger krumningen, blev vi nu i stand til at lave et mere simpelt knudepunkt. Modsat de produktionstunge og svejsede knudepunkter fra Dome of Visions 1.0 og 2.0 fik vi nu lavet laserskårede knudepunkter i fem milimeter pladestål. På den måde sparede vi svejsningen i produktionen og fik bragt vægten og kompleksiteten betydeligt ned. KT Stålindustri kunne i princippet ‘blot trykke print’, efter at skærefilerne blev sendt afsted fra tegnestuen, fortæller han.

–Tegningsprocessen for den transparente-polykarbonat facade gik hånd i hånd med den same proces for trægitteret. De enkelte stængers længde er dimensioneret således, at de største polykarbonatark på markedet kunne benyttes med mindst muligt spild i produktionen. På den måde havde justerbare parametre i den digitale modellering en direkte positiv indflydelse på materialespild og dermed bygningens samlede miljøpåvirkning, fortsætter Kristoffer Tejlgaard.

–Ved at vi gik fra geodætisk geometri til den geometri, vi ser i Aarhus, kunne vi placere overlappene mellem polykabonatarkene over bjælkerne. På den måde kom vi af med de forstyrrende linjer imellem trekanterne. Det gjorde os samtidig i stand til at lave overlap efter samme princip som fiskeskæl, så vi ikke behøvede hverken lister eller silikonefuger til at gøre facaden vandtæt. Ved at lægge pladerne over hinanden væk fra tyngdekraften, kunne vandet ubesværet løbe væk fra domen, forklarer han.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.37.21

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.37.32

Komponenterne
For folkene bag Dome of Visions var det målsætningen, at alt, hvad der blev modtaget på byggepladsen, var klar til montering.

–Materialerne er udstyret med et nummersystem og koder, og groft sagt skal materialerne blot samles. Vores ambition med processen har været at fokusere på alt det, der foregår, inden materialerne ankommer til byggepladsen. Forskellen fra version 1.0 til version 3.0 er først og fremmest, at antallet af komponenter er vokset, og det i sig selv kræver langt mere orden på byggepladsen. Hvis du fx har seks forskellige typer stænger, så har du også seks forskellige stakke liggende på pladsen. Men hvis du har i alt 588 stænger, som er fordelt på 186 forskellige typer, så skal stængerne ligge, så du har god tilgang til dem. Det kræver struktur på pladsen, fortæller Kristoffer Tejlgaard og fremhæver, at en sådan struktur kun er mulig, hvis pladsen konstant er godt styret.

Tilgængelige emner
–Alle emner skal være tilgængelige, så man hele tiden ubesværet kan plukke det element ud, som man skal bruge. Det har så krævet en ekstra indsats af tegnestuen, fordi vi har brugt mange kræfter på at styre produktionen, inden materialerne ankom til pladsen.  Den store fordel opnår man således i produktionens tidlige faser og i den målbare, indlejrede energi, som findes i den færdige bygning. Vi har bestræbt os på at forproducere elementerne så intelligent, at det ikke førte til ekstra arbejde på byggepladsen. En byggeplads med 186 forskellige stænger opleves ganske enkelt anderledes end en byggeplads med stænger i blot seks forskellige bunker, vurderer Kristoffer Tejlgaard.

Eksemplerne
Et nærmere kig på udvalgte dele af domekonstruktionen vidner om et byggeri, der forener store og tunge størrelser og konstruktioner med et fjerlet udseende.

–Lad os begynde med skruefundamenterne. De fastholder noget, der har et træk på tres tons ved største vindbelastning. Det er ambitiøst. 46 skruer og en bundring. Vi er gået til kanten af det, der kan lade sig gøre med skruefundamenter. Fordelen er, at når domen skal flyttes, så kan vi blot flytte skruerne, og vi efterlader ikke et uanvendeligt betonelement, der i princippet blot kan blive knust af en maskine i bunden af en grusgrav, siger Kristoffer Tejlgaard og går videre til domens bundrem.

–Den er fremstillet af limtræ hos Flexwood, og træet er i stand til at optage de såkaldte upræcisioner, der kan opstå i overgangen fra skruefundament til bundrem.

–Topåbningen – hatten øverst i domen – er blevet tegnet igennem i flere variationer – med tilhørende statiske beregninger, så løsningen bliver så optimal og let som mulig. Målet har været at få en stor åbning, først og fremmest af hensyn til den nødvendige ventilation i domen. Topåbningen er et godt eksempel på, hvordan computeren og tredimensionale statiske beregninger, udført af Henrik Almegaard, kan gå hånd i hånd og sikre et så skarpt resultat: en spinkel konstruktion, der virker optimalt. Der er optimeret helt ned på milimeterniveau, når vi taler om materialets tykkelse, forklarer Kristoffer Tejlgaard.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.39.54

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.40.00

Selve huset
–CLT-huset inde i domen er reelt et råhus, bestilt som et byggesæt. Vi kender det fra betonindustrien. Men for CLT, der er fræset og ikke støbt, så gør det jo ikke noget, at du bestiller otte forskellige komponenter. Fræseren er jo ligeglad. Men bestiller du otte forskellige betonkomponenter, er det hele meget anderledes og langt mere besværligt, siger arkitekten og nævner ikke uden en vis begejstring, at huset består af 100 forskellige komponenter, ikke to er ens…

–CLT-elementet, der ligger som etageadskillelse mellem stuen og første sal i fronten af huset, udnytter vi maksimalt. Huset er dimensioneret efter, hvad en CLT-plade kan bære og yde. Den længste CLT-plade, man kan få, er 16 meter lang og tre meter bred. Den pladestørrelse er dimensionerende for det indre hus, og huset udnytter fuldt det størst mulige spænd og udkragning, siger Kristoffer Tejlgaard. For ham at se, går CLT som byggemateriale en stor fremtid i møde – men ikke uden udfordringer.

–En af de store udfordringer for CLT i fremtidens byggeri er, at CLT skal holdes tørt. Derfor er meget af det skjult bag forskellige former for beklædning. Men ikke i domen. Her står CLT’en tørt, så derfor kan vi tydeligt vise dette fremragende byggemateriale, som måske giver træhuse i forskellige udformninger og højder en fantastisk fremtid, siger han.

–Vi eksponerer træet i stedet for at skjule det. Derfor gør vi også en dyd ud af at vise, hvad man kan med CLT. Vi har ikke skelet til, hvad der er det nemmeste. Vi har set på, hvad materialet allerhelst selv vil. Siger Kristoffer Tejlgaard.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.42.23

Håndværket
Det håndværksprægede arbejde er efter Kristoffer Tejlgaards opfattelse på det nærmeste flyttet ind i Dome of Visions. Bogstaveligt talt.

–Tag fx rundgangen i kanten af domen. Gangen ligger med strålende brædder, der er kileskåret. Det er fornemt håndværk. Og facadebeklædningen på det indre hus består af genbrugsbrædder, håndsorteret på en genbrugsplads, og er endnu et eksempel på håndværk, der ikke var til stede i version 1.0. Så min påstand er, at når visse dele af materialeproduktionen bliver optimeret, så frigøres der kræfter til at arbejde detaljeret med håndværk af forskellig slags indvendigt i en bygning, i dette tilfælde domen. Det drejer sig om lys, facadebeklædning, gulve, espalier, døre, vinduer, trapper, bar og møbler. Alt det har fået de timer, vi sparede andre steder i byggeprocessen, konkluderer Kristoffer Tejlgaard.

På Instagram kan du følge livet på Atelier Kristoffer Tejlgaard

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: HELLE ARENSBAK, STINE SKØTT-OLESEN, METTE NASSER, LUNA SIGNE HØRDUM
ILLUSTRATION: ATELIER KRISTOFFER TEJLGAARD

Spirende samarbejde om mere træ i byggeriet

Stærke og meget forskellige kræfter satte først i december 2016 hinanden stævne i Dome of Visions på Aarhus Havn, Pier 2. En blanding af workshop, indlæg og egentligt netværksarbejde havde træ og bæredygtighed i byggeriet på dagsordenen.

dov-mbn-traeseminar06122017-009-lr-700x467

Netværksmødet i domen var arrangeret af InnoBYG i samarbejde med Teknologisk Institut, Nemt Fundament, Flexwood, Ensinger, Markant og METSÄ Wood. InnoBYG – et nationalt netværk af interessenter, der ønsker fornyelse i byggebranchen – er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har 400 medlemsvirksomheder. En række vidensinstitutioner er knyttet til netværket.

 

Klimapåvirkningen

Oven i købet kunne det velbesøgte arrangement læne sig op ad en ny undersøgelse, der konkluderer, at krydslaminerede træelementer (CLT) påvirker klimaet langt mindre end beton. De tørre tal: To etagebyggerier, begge lavenergihuse, bygget af henholdssvis CLT og beton, blev sammenlignet i en livscyklusvurdering. Resultat: træhuset påvirker klimaet med 161 kilo kuldioxid pr. kvadratmeter. Påvirkningen fra betonbyggeriet: 351 kilo – altså mere end det dobbelte.

Undersøgelsen er gennemført af Kungliga Tekniska Högskolan, KTH, i Stockholm og IVL Svenska Miljöinsitutet og kan ses her www.klimatsnåltmedhöghusiträ

dov-mbn-traeseminar06122017-012-lr-700x467

Praktikeren

Er der langt fra netværksdiskussioner, workshops og arkitektvisioner til handling i praksis? Ikke hvis man spørger medarrangør af træ-dagen I domen, fabrikant Ole Pedersen fra virksomheden Flexwood i Nørre Alslev på Falster. Han har hen over sommeren 2016 leveret det træ, som er brugt til at opføre Dome of Visions på havnen i Aarhus.

–De gode fortællinger om træ skal foldes ud, og hvis du ser på en bygning som domen, så kunne den være en model. Entreprenøren bag, NCC, så tidligt et potentiale i den bæredygtige bygning – også socialt og økonomisk, og i dag står vi med et lyslevende eksempel i skala 1:1, siger Ole Pedersen.

–Træ som byggemateriale er udfordret af, at træbranchen ikke er synlig nok, og samarbejdet i sektoren er ikke godt nok. I betonindustrien er det stik modsat – her arbejder man sammen og trækker på samme hammel. Jeg savner et mere formaliseret samarbejde omkring træ, så vi kommer til at udgøre et egentligt træ-forum, et samlet hele. Vi kan gøre meget mere opmærksom på det bæredygtige aspekt, men måske glemmer vi at gøre det, fordi det for os er så åbenlyst. Og på klimatopmødet i København i 2009 glemte Danmark nærmest helt at fortælle om træets fortræffeligheder, husker Ole Pedersen.

dov-mbn-traeseminar06122017-002-lr-700x467

Mere samarbejde

–Mange forskellige aktører viser interesse for at gøre mere brug af træ, og hvis vi skal sætte skub i den udvikling, skal der samarbejdes meget mere på træfronten. Og vi kommer ikke uden om at skabe en form for træ-forum, og hvorfor ikke gøre det i Dome of Visions? Vi kunne begynde med at arrangere et par seminarer eller tre i domen, foreslår Ole Pedersen.

–Mange i træbranchen fokuserer for meget på bundlinjen og for lidt på innovation. I stedet for at se på hvad en meter træ koster, skulle man måske se mere på helheden. I et større træforum kunne vi muligvis provokere hinanden til mere samarbejde. Tidspunktet er nu, siger Ole Pedersen.

dov-mettenasser-09092016_3151-lr-700x467

Nationalt netværk

Ifølge netværksleder Kasper Lynge Jensen fra InnoBYG er der en næsten naturlig forklaring på, at interessen for at bygge i træ trods alt er voksende.

–Agendaen på hele bæredygtighedsområdet har ført til, at man mange steder i verden leder efter alternative byggematerialer, og her kommer træ for alvor ind i billedet. Træ giver – også arkitektonisk – andre muligheder. Som et organisk materiale placerer træ sig centralt i overvejelserne om andre byggematerialer og dermed bæredygtigt byggeri, siger Kasper Lynge Jensen.

 

Andre bybilleder

–Perspektivet i at bygge mere og højere i træ er, at vi får nogle andre bybilleder end dem, vi kender i dag. Du vil se huse, der skiller sig ud fra de gammelkendte, og som bruger af husene vil du mærke, at træ er et materiale, der rummer kvaliteter, du måske ikke var klar over, siger han og erkender, at der generelt skal kanaliseres mere viden om træ ud til de relevante aktører.

–Vi mangler viden og erfaring, når det drejer sig om at bygge større huse i træ. Enfamilihuse kan vi uden videre bygge, men højere træhuse kniber det mere med. Så snart man i Danmark skal bygge højere end fire etager, støder byggeriet på en række specifikke krav, bl.a. hvad brandsikring angår. Så kombinationen af måske tradition og utilstrækkelig viden gør det lidt vanskeligt at sætte skub i byggeriet af højere træhuse, siger Kasper Lynge Jensen.

dov-mbn-traeseminar06122017-005-lr-700x467

Spireprojektet

–I InnoBYG arbejder vi med et såkaldt spireprojekt omkring træhuse i flere etager. Hvilke skridt skal vi som branche tage, hvis vi vil bygge højere træhuse, spørger han og nævner, at flere sydeuropæiske entreprenører for alvor er begyndt at interessere sig for at bygge huse i træ.

–Men der er også voksende interesse for træbyggeri i Danmark. Både blandt   bygherrer og entreprenører, tilføjer han.

 

Træ i praksis

InnoBYGs spireprojekt har mødt stor opbakning hos en lang række aktører i byggebranchen, fra erhvervsskoler, brancheforeninger, producenter, bygherrer og udførende. Alle ønsker – populært sagt – et træhøjhus opført på dansk grund.

En af de virksomheder som deltager i spireprojektet er NCC, og sektionschef, Jens Thamdrup siger, at projektet flugter godt med NCCs bæredygtige dagsorden.

–I NCC har vi en markant bæredygtighedsdagsorden, og vi har derfor et ønske om at undersøge mulighederne for alternative materialer – herunder træ – i de løsninger, vi præsenterer for vores kunder. Vi er med i spireprojektet for at få flyttet de barrierer, der i dagligdagen begrænser anvendelse af træ i byggeriet, siger Jens Thamdrup.

dov-mettenasser-14082016_3189-700x467

Markedet?

Selve markedet for det at bygge i træ kan være svært at overskue, men ifølge Kasper Lynge Jensen fra InnoBYG ser man flere steder eksempler på lovende træbyggeri, og i øjeblikket har mange fokus på vedligeholdelse og holdbarhed, fx hvordan man imprægnerer træ på en miljøvenlig måde, så træ til både konstruktion og beklædning er bestemt på vej frem.

 

Uddannelse

Som han ser det, er der behov for at opsamle erfaring, når det gælder om at bygge lidt mere komplicerede huse i træ.

–Der skal gang i konkret uddannelse af den arbejdskraft, som skal bygge i træ, og branchen må hele tiden sikre sig, at man benytter den rigtige type træ til den konkrete opgave. Træbyggeri betyder også, at der skal øget fokus på energiforbrug og indeklima, siger Kasper Lynge Jensen.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: METTE NASSER / Dome of Visions

Bedre samarbejde er nødvendigt, hvis træ skal konkurrere med beton

Træ som byggemateriale vinder mere og mere frem – i visse tilfælde erstatter det ligefrem beton, og overalt i verden er den byggepolitiske dagsorden præget af, at træ spiller en vigtig rolle – ikke mindst hvad bæredygtighed angår. Efterhånden som det bliver kendt, at træ også kan bruges, når vi bygger højhuse, står vi måske foran et egentligt gennembrud for træ som det foretrukne byggemateriale.

I det lys sætter fagfolk i hele verden hinanden stævne og diskuterer træets muligheder som byggemateriale. Senest afviklede danske Chora Connection et stort arrangement på Arkitektskolen i København, og hovedtaleren, den canadiske stjernearkitekt, Michael Green, lagde her sine provokerende og visionære tanker omkring træ frem.

dov-mettenasser-09092016_3164-lr 

Praktikeren

Er der langt fra arkitektens teori til handling i praksis? Ikke hvis man spørger fabrikant Ole Pedersen fra virksomheden Flexwood i Nørre Alslev på Falster. Han har hen over sommeren 2016 leveret det træ, som er brugt til at opføre Dome of Visions (domeofvisions.dk) på havnen i Aarhus.

–De gode fortællinger om træ skal foldes ud, og hvis du ser på en bygning som domen, så kunne den være en model. Entreprenøren bag, NCC, så tidligt et potentiale i den bæredygtige bygning – også socialt og økonomisk, og i dag står vi med et lyslevende eksempel i skala 1:1, siger Ole Pedersen.

dov-mettenasser-09092016_3151-lr

Mere samarbejde

–Mange forskellige aktører viser interesse for at gøre mere brug af træ, og hvis vi skal sætte skub i den udvikling, skal der samarbejdes meget mere på træfronten. Og vi kommer ikke uden om at skabe en form for træ-forum, og hvorfor ikke gøre det i Dome of Visions? Vi kunne begynde med at arrangere et par seminarer eller tre i domen, foreslår Ole Pedersen.

–Træ som byggemateriale er udfordret af, at træbranchen ikke er synlig nok, og samarbejdet i sektoren er ikke godt nok. I betonindustrien er det stik modsat – her arbejder man sammen og trækker på samme hammel. Jeg savner et mere formaliseret samarbejde omkring træ, så vi kommer til at udgøre et egentligt træ-forum, et samlet hele. Vi kan gøre meget mere opmærksom på det bæredygtige aspekt, men måske glemmer vi at gøre det, fordi det for os er så åbenlyst. Og på klimatopmødet i København i 2009 glemte Danmark nærmest helt at fortælle om træets fortræffeligheder, husker Ole Pedersen.

–Mange i træbranchen fokuserer for meget på bundlinjen og for lidt på innovation. I stedet for at se på hvad en meter træ koster, skulle man måske se mere på helheden. I et større træforum kunne vi muligvis provokere hinanden til mere samarbejde. Tidspunktet er nu, siger han.

dov-sso-opbygn26092016-036-lrdov-sso-opbygn_1160553_lrdov-sso-aabning-04102016-086-lrdov-sso-aabning-04102016-138-lrdov-voola_nasser-preweekend3009-01102016-072-lr

 

 

TEKST: SØREN EGERT

FOTO: METTE NASSER og STINE SKØTT OLESEN / Dome of Visions