Der ligger ikke så lidt af en filosofi bag de tørre tal, som tømrer Dennis Nielsen fra Virring ved Skanderborg lægger på bordet: 100 kvadratmeter parcelhus i træ skal koste en million kroner!
Han er selv et eksempel på, hvorfor der gemmer sig megen fornuft bag nøgletallene. Han og familien har nemlig sat deres store parcelhus på 265 kvadratmeter til salg og siger således snart farvel til et realkreditlån, der meget godt afspejler husets størrelse.
–Vi sadler simpelthen om og tager afsæt i, at vi vil arbejde mindre og bruge mere tid på hinanden og børnene, siger Dennis Nielsen og understreger, at han hver dag har fri senest klokken femten. Hans virksomhed, Træværk, bygger huse af træ, cirka ti om året, og der er tale om lavenergihuse med minimale udgifter til el og varme.
Vend skuden
–Vi er omgivet af klimatunge cement- og murstenshuse fra 40-erne, 50erne og endnu tidligere, og mange af dem bliver revet ned i øjeblikket. Mursten er godt nok, men træ er meget bedre, siger Dennis Nielsen og retter blikket mod den byggebranche, som efter hans mening godt kan tage sig lidt sammen.
–Danmark er åbenbart røde mursten og beton, og den skude er svær at vende. Men måske kan små pionervirksomheder som min lave lidt larm i klassen. Vi er opdraget med tungt byggeri og har fået ind med modermælken, at mursten og beton er det eneste, der duer, fordi vores klima er fugtigt, og det kan de tunge materialer holde til. Sådan har forklaringerne lydt i generationer, og efterhånden tror vi så på det. Men landene omkring os kan jo godt finde ud af at bygge i træ, og træhuse kan sagtens tåle et fugtigt klima, hvis træet vel at mærke får mulighed for at tørre. Så lad os komme i gang, lyder det fra ejeren af Træværk.
Mærkelige virksomheder
Han efterlyser nytænkning i byggebranchen og spørger sig selv, hvorfor de store ikke går forrest?
–Sådan som byggebranchen agerer nu midt i endnu en højkunjunktur, ringer man efter revl og krat, der får lov til at bygge, og det er en kæmpe udfordring, at når der hvert tiende år indfinder sig en højkonjunktur, og danskerne har penge mellem hænderne, så ringer man efter de virksomheder, man nu kan få fat på. Sådan har det været, siden Harald Blåtand var knægt, og der dukker den vej rundt mærkelige byggevirksomheder op. Det åbner i princippet for byggeri af historisk dårlig kvalitet. Sagen er jo, at mange i byggebranchen reelt ikke kan stå inde for det, de bygger. Men det skal jo gå stærkt, og pengene ligger der, parat til at blive samlet op, konstaterer Dennis Nielsen.
–De store entreprenører er stort set kun optaget af at bygge hurtige kvadratmeter, uanset om det er i stål eller beton, lyder det fra håndværkeren i den personligt ejede virksomhed Træværk.
Sengen og kogeøen
Dennis Nielsens filosofi drejer sig ikke om, at småt er godt. Fx går han ikke ind for, at man bygger så småt, at det, der i dagtimerne er en kogeø, ændres til en seng, når mørket falder på.
–En familie på fire skal ikke stoppes ind på 50 kvadratmeter, for så fungerer hverdagen dårligt, men vi skal bestræbe os på ikke at bygge alt for stort. Færre kvadratmeter er jo det samme som et reduceret CO2-aftryk, siger Dennis Nielsen.
Han har sat sine tanker om træhuse og størrelse lidt i system.
–Vores grundskabelon taler om 30 kvadratmeter pr person. Fire personer i en familie kan ideelt set leve godt på 120 kvadratmeter. Mange danskere er jo simpelthen vokset op i boliger med begrænset plads, og det gik jo meget godt, så vi skal tænke meget mere i den retning. For mig at se nærmer det sig svineri, når man taler om dagens boligstørrelser. Der mangler proportioner i debatten. Vi må jo stort set ikke spise en bøf, fordi koen forurener. Men hvem råber op, når fabrikanten bygger en villa på 400 kvadratmeter, spørger Dennis Nielsen?
Hans træhuse er bygget af træ hele vejen igennem, fx bruger han træfiberisolering, og den ydre klimaskærm er af træ.
–Kompromisserne er meget få, og jeg gør meget ud af at holde fast i, at træ skal være det gennemgående materiale. Det betyder farvel til bl.a. mineraluld og dampspærre af plastic. Det samlede regnestykke viser, at mine huse i forhold til andre nye huse har et halveret CO2-aftryk, en halveret varmeregning og stærkt reducerede udgifter til realkreditten. Du kan også sige, at de mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget, som Dennis Nielsen formulerer det.
Han savner, at politikere i by og på land giver sig til kende og kommer med anbefalinger og visioner, når det drejer sig om mere bæredygtigt byggeri.
–Mange politikere siger ofte noget om CO2, miljø og ressourcer, men hvorfor bliver de mange ord ikke fulgt op af handling?
TEKST: SØREN EGERT
PLANTEGNING AF UNDERVÆRKET / HUS PÅ 100 KVM: TRÆVÆRK
FOTO OG ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN