Category: Bæredygtighed

Grønne studerende stiller krav til fremtidens arbejdsgivere: tag fat på klimakrisen her og nu

Bygge- og anlægsbranchen fik ikke så lidt af en opsang, da Esther Michelsen Kjeldahl fra Den Grønne Studenterbevægelse stod ansigt til ansigt med et halvt hundrede repræsentanter fra forskellige dele af branchen.

Anledningen var årsmødet 22. maj 2019 i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA), og mødet satte FN´s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling på dagsordenen.

­–Byggebranchen skal klart vise, at den vil være med til at løse klimakrisen. Omstillingen begynder her og nu, og hvis branchen vil ha´ fat i visionære unge talenter, skal den komme med ambitiøse tiltag på klimaområdet. Det at håndtere klimakrisen skal være omdrejningspunktet for alle branchens beslutninger, sagde Esther Michelsen Kjeldahl, der lige nu er ved at afslutte en master på The London School of Economics (og ja, hun fløj ikke fra London til København).

Nye krav på vej

–De studerende, jeg taler med i London og i København, har for længst erkendt klimakrisens betydning. Derfor er de færreste af os interesserede i at arbejde et sted, der ikke vægter klimaet meget højt. Vi er meget bevidste om, hvad det er, vi bidrager med via vores arbejde, og vi vil gerne sikre, at de mange timer, vi bruger på en arbejdsplads, har en positiv indvirkning på samfundet og på jordkloden, sagde hun.

Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC og bestyrelsesmedlem i FBSA, hilste det velkomment, at kræfter udefra har høje klimaambitioner og kigger bl.a. byggebranchen efter i sømmene.

–Faktisk er det meget livsbekræftende, at klimaambitionerne kommer fra de unge, og jeg hilser det velkomment, når der fra forskelligt hold stilles krav til branchen. Eftersom vi nærmest konstant har brug for mere og mere arbejdskraft i byggeriet, er det klart, at  virksomhederne skal forberede sig på, at kommende medarbejdere vil stille helt andre krav, end vi har været vant til. Som arbejdsgivere må vi indse, at verdensmålene kommer til at spille en afgørende rolle på mange fronter, sagde Martin Manthorpe.

En grøn alliance

Ester Michelsen Kjeldahl har bemærket, at byggebranchen rent faktisk efterspørger mere klimaregulering fra en kommende regering.

–Det ser ud som om, at der på tværs af virksomheder, fagforbund,  erhvervsorganisationer og ngo´er er skabt en grøn alliance, som efterlyser handling på klima- og miljøområdet. Men igennem hele min opvækst har jeg oplevet, at klima og miljø gang på gang er blevet forsømt. Så jeg er skeptisk, indrømmede hun.

To erhvervsområder, transportsektoren og landbruget, har allerede meldt ud, at de arbejder på at indfri konkrete mål på klima- og miljøområdet, og Martin Manthorpe fra NCC savner en tilsvarende melding fra byggebranchen.

–Vi skal diskutere meget mere klima og miljø. Branchen har brug for en stærk fælles stemme meget, meget snart. Måske er byggebranchen på virksomhedsniveau optaget af verdensmålene, men som branche er vi ikke til stede. Hvis vi ikke snart samler os om en dagsorden for klima og miljø, så kommer der politisk regulering på området. Derfor er branchen nødt til at komme med indspark til politikerne, så fremtidens politik på området bliver mere konkret og båret af de erfaringer, vi har i vores branche, sagde Martin Manthorpe.

Følg bevægelsen

Den Grønne Studenterbevægelse bliver fulgt af flere tusinde unge og bruger i øvrigt tiden frem til folketingsvalget 5. juni 2019 på at gennemføre forskellige kampagner. Hensigten er, at få det kommende valg til så meget som muligt at dreje sig om klimaet. Man kan således møde repræsentanter for bevægelsen på Christiansborg Slotsplads. Her vil man i de sidste ti døgn frem mod valget sikre sig, at ingen politikere ignorerer klimaet!

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: MADELEINE KATE McGOWAN

Tørre tal om træhuse kan inspirere til nytænkning

Der ligger ikke så lidt af en filosofi bag de tørre tal, som tømrer Dennis Nielsen fra Virring ved Skanderborg lægger på bordet: 100 kvadratmeter parcelhus i træ skal koste en million kroner!

Han er selv et eksempel på, hvorfor der gemmer sig megen fornuft bag nøgletallene. Han og familien har nemlig sat deres store parcelhus på 265 kvadratmeter til salg og siger således snart farvel til et realkreditlån, der meget godt afspejler husets størrelse.

–Vi sadler simpelthen om og tager afsæt i, at vi vil arbejde mindre og bruge mere tid på hinanden og børnene, siger Dennis Nielsen og understreger, at han hver dag har fri senest klokken femten. Hans virksomhed, Træværk, bygger huse af træ, cirka ti om året, og der er tale om lavenergihuse med minimale udgifter til el og varme.

Vend skuden

–Vi er omgivet af klimatunge cement- og murstenshuse fra 40-erne, 50erne og endnu tidligere, og mange af dem bliver revet ned i øjeblikket. Mursten er godt nok, men træ er meget bedre, siger Dennis Nielsen og retter blikket mod den byggebranche, som efter hans mening godt kan tage sig lidt sammen.

–Danmark er åbenbart røde mursten og beton, og den skude er svær at vende. Men måske kan små pionervirksomheder som min lave lidt larm i klassen. Vi er opdraget med tungt byggeri og har fået ind med modermælken, at mursten og beton er det eneste, der duer, fordi vores klima er fugtigt, og det kan de tunge materialer holde til. Sådan har forklaringerne lydt i generationer, og efterhånden tror vi så på det. Men landene omkring os kan jo godt finde ud af at bygge i træ, og træhuse kan sagtens tåle et fugtigt klima, hvis træet vel at mærke får mulighed for at tørre. Så lad os komme i gang, lyder det fra ejeren af Træværk.

Mærkelige virksomheder

Han efterlyser nytænkning i byggebranchen og spørger sig selv, hvorfor de store ikke går forrest?

–Sådan som byggebranchen agerer nu midt i endnu en højkunjunktur, ringer man efter revl og krat, der får lov til at bygge, og det er en kæmpe udfordring, at når der hvert tiende år indfinder sig en højkonjunktur, og danskerne har penge mellem hænderne, så ringer man efter de virksomheder, man nu kan få fat på. Sådan har det været, siden Harald Blåtand var knægt, og der dukker den vej rundt mærkelige byggevirksomheder op. Det åbner i princippet for byggeri af historisk dårlig kvalitet. Sagen er jo, at mange i byggebranchen reelt ikke kan stå inde for det, de bygger. Men det skal jo gå stærkt, og pengene ligger der, parat til at blive samlet op, konstaterer Dennis Nielsen.

–De store entreprenører er stort set kun optaget af at bygge hurtige kvadratmeter, uanset om det er i stål eller beton, lyder det fra håndværkeren i den personligt ejede virksomhed Træværk.

Sengen og kogeøen

Dennis Nielsens filosofi drejer sig ikke om, at småt er godt. Fx går han ikke ind for, at man bygger så småt, at det, der i dagtimerne er en kogeø, ændres til en seng, når mørket falder på.

–En familie på fire skal ikke stoppes ind på 50 kvadratmeter, for så fungerer hverdagen dårligt, men vi skal bestræbe os på ikke at bygge alt for stort. Færre kvadratmeter er jo det samme som et reduceret CO2-aftryk, siger Dennis Nielsen.

Han har sat sine tanker om træhuse og størrelse lidt i system.

–Vores grundskabelon taler om 30 kvadratmeter pr person. Fire personer i en familie kan ideelt set leve godt på 120 kvadratmeter. Mange danskere er jo simpelthen vokset op i boliger med begrænset plads, og det gik jo meget godt, så vi skal tænke meget mere i den retning. For mig at se nærmer det sig svineri, når man taler om dagens boligstørrelser. Der mangler proportioner i debatten. Vi må  jo stort set ikke spise en bøf, fordi koen forurener. Men hvem råber op, når fabrikanten bygger en villa på 400 kvadratmeter, spørger Dennis Nielsen?

Hans træhuse er bygget af træ hele vejen igennem, fx bruger han træfiberisolering, og den ydre klimaskærm er af træ.

–Kompromisserne er meget få, og jeg gør meget ud af at holde fast i, at træ skal være det gennemgående materiale. Det betyder farvel til bl.a. mineraluld og dampspærre af plastic. Det samlede regnestykke viser, at mine huse i forhold til andre nye huse har et halveret CO2-aftryk, en halveret varmeregning og stærkt reducerede udgifter til realkreditten. Du kan også sige, at de mest bæredygtige kvadratmeter er dem, der ikke bliver bygget, som Dennis Nielsen formulerer det.

Han savner, at politikere i by og på land giver sig til kende og kommer med anbefalinger og visioner, når det drejer sig om mere bæredygtigt byggeri.

–Mange politikere siger ofte noget om CO2, miljø og ressourcer, men hvorfor bliver de mange ord ikke fulgt op af handling?

TEKST: SØREN EGERT
PLANTEGNING AF UNDERVÆRKET / HUS PÅ 100 KVM: TRÆVÆRK
FOTO OG ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN

Intelligent energirenovering skal hjælpes lidt på vej – også politisk

Helene Egebøl brænder for at sætte energioptimering på dagsordenen. Både når hun som adm. direktør i Schneider Electric Danmark og som medlem af regeringens Grønne Vækstteam deltager i debatten om energioptimering og bæredygtighed. Hendes ambition er let forståelig: Danmarks bygninger skal være bæredygtige. Langt mere end de er i dag.

På LinkedIn begrunder hun sin holdning.
–Faktisk står bygninger for 40 pct. af det globale energiforbrug. Derfor er intelligent energirenovering af netop bygninger et afgørende redskab i klimakampen om at begrænse den globale temperaturstigning.

Men det kræver

  • at branchen prioriterer byggerier, så der allerede i udbudsprocessen er fokus på de langsigtede besparelser frem for lav pris her og nu.
  • at branchen prioriterer løbende opfølgning af bygningernes energiforbrug, så vi holder trit med det faktiske forbrug og kan optimere derefter.
  • at der kommer handling fra politisk hold. Vi er nødt til at få stillet flere krav til, hvad vores bygninger skal kunne i dag – hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid.

Billigere i længden

Helt overordnet er Helene Egebøl optaget af at få politikere og andre til at forstå, at energieffektive bygninger er billigere på langt sigt – og det faktum bør udbudsreglerne forholde sig til, mener hun.

I mange af de offentlige udbud, som vi møder, er kunden bundet af at skulle skelne mellem udbyderens driftsbudget og udbyderens anlægsbudget.

Helt konkret betyder det fx for et hospital, at de skal vurdere tilbuddene i henhold til en række kriterier, herunder pris, der alene er baseret på opførelsesomkostningen af bygningen, som jo er en del af udbyderens anlægsbudget. Derfor er det ikke med i vurderingen, om opgaven nu også bliver løst optimalt set i forhold til hele bygningens levetid og de driftsomkostninger, der følger efter. Og det fører så igen til, at der ofte bliver sparet på de hensigtsmæssige og mest energieffektive løsninger fra start simpelthen for at holde opførelsesomkostningen og dermed anlægsbudgettet i bund, siger Helene Egebøl.

De samlede omkostninger

Hun vurderer, at der ofte ligger meget kortsigtede betragtninger til grund, når offentlige beslutningstagere bestemmer sig.

–Og det er netop dette forhold, som jeg ønsker, at man interesserer sig langt mere for. Et fokus på bygningens samlede omkostninger over hele dens levetid vil jo kunne føre til en besparelse for det danske samfund. 

Hvis de energieffektive løsninger, der kræver tidlige investeringer i et ellers længere forløb, blev mere udbredt som løsning, ville vi også kunne gøre mere for miljøet, end vi gør i dag, vurderer hun og nævner igen den efterhånden meget forkætrede udbudspolitik.

 –Ideelt set burde der i udbudspolitikken tages højde for de langsigtede løsninger i forhold til økonomi, bæredygtighed og samfundsrelevans. Byggeriet i Danmark er nødt til at tænke meget mere i bæredygtige løsninger, fordi langsigtet økonomi og bæredygtighed er to nøglekriterier, som burde prioriteres langt mere, tilføjer Helene Egebøl.

Innovation – en forretningsmulighed

Som administrerende direktør i Schneider Electric Danmark understreger hun, at virksomheden er meget optaget af at deltage i innovationssamarbejder mellem det offentlige og det private.

–Af og til oplever jeg, at samarbejdet bliver prioriteret ned, fordi det i stedet kommer til at handle om laveste fællesnævner, fx prisen. På den måde mister de stort anlagte samarbejder deres værdi, og det offentlige er ganske enkelt nødt til at operere med højere ambitioner end blot kortsigtede økonomiske gevinster, lyder det fra Helene Egebøl.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: SCHNEIDER ELECTRIC

Kan Danmarks højeste træhus ændre byggeriets valg af materialer?

2019 bliver måske året, der for alvor sætter skub i træbyggeriet i Danmark.

I hvert fald forventer Cree Denmark (en del af J. Jensen Koncernen) næste år at opføre et træhus på seks etager på Østerbrogade i København. Huset skal rumme 20 studielejligheder og en café i stueetagen og bliver Danmarks højeste træhus.

Det bygges for en stor dels vedkommende af CLT (Cross Laminated Timber), og massivtræet gør det muligt at bygge både hurtigt og effektivt, og i et CO2-regnskab klarer huset sig særdeles godt.

Særligt byggesystem

–Vi opnår en CO2-besparelse på op imod 80 pct. i forhold til at bygge traditionelt, siger Frederik Spanning, adm. direktør i Cree Denmark, specialister i hybridkonstruktioner af træ og beton og en del af J. Jensen-koncernen.

–Vi har udviklet et byggesystem, hvor vi i råhuset kombinerer beton og træ, og det kommende hus påØsterbrogade har mere CLT i sig, end man normalt anvender, og det forhold gavner også CO2-tallet. Måske opnår vi en CO2-besparelse på 90 pct. på huset på Østerbrogade, vurderer han.

–Kort fortalt har vi et system, som vi hele tiden udvikler med det formål at optimere mængden af træ. Vi taler om en træ/betonhybrid. Dækkene vil typisk være en kombination af beton og træ, og søjlerne er af træ.

–I forhold til valg af materialer er vi ikke religiøse, men vi har altid et ønske om at bruge så meget træ som muligt. Fordelene ved at bruge træ er indlysende, og udover CO2-dimensionen tæller det bæredygtige, selve indeklimaet og det æstetiske. Men ved at anvende mest muligt træ kan vi også præfabrikere langt mere, end hvis vi brugte beton. Dertil kommer, at præcisionen er meget høj, når man præfabrikerer i træ, og i praksis betyder det, at der skal udføres langt mindre arbejde på selve byggepladsen, og på den måde slipper man for at bruge store mængder energi. Og generende støv bliver der også langt mindre af, konstaterer Frederik Spanning.

–Fordelene smitter selvfølgelig også af på den samlede byggetid, og som udgangspunkt regner vi med, at byggetiden bliver halveret, når vi bygger i træ og ikke i beton, tilføjer han.

Markedet efterspørger

Han lægger ikke skjul på, at markedet efterspørger konkurrencedygtige produkter, hvor selve byggeperioden bliver så kort som muligt.

–Byggeriet på Østerbrogade opererer med en såkaldt digital tvilling, som gør det muligt for alle projektets parter at forstå projektet hurtigt, prøve nye ideer af og løse ellers komplicerede tekniske udfordringer, før byggeriet begynder i virkeligheden, forklarer Frederik Spanning, som ikke er i tvivl om, at byggeriet på Østerbrogade kommer til at danne skole.

–At bygge i træ ændrer måden at bygge på, og det kommende hus vil løfte bæredygtigt byggeri til et helt nyt niveau. I forvejen er bæredygtighed et stort emne på tværs af brancher i hele Danmark, også i byggebranchen, hvor der bliver investeret stort i nye bæredygtige løsninger med fokus ikke mindst på cirkulær økonomi. Og den helt store fordel ved træbygninger er, at de giver muligheder for at skræddersy boliger i en helt ny målestok, hvor der er stor frihed til den kreative proces, lyder det fra Frederik Spanning.

Byggeriet på Østerbrogade bliver udført af Cree Denmark, mens Vilhelm Lauritzen Arkitekter står for arkitekturen, og MOE er rådgivende ingeniører.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION og FOTO: Cree Denmark.

Fæld, brug, byg og plant noget nyt. Træ kan blive fremtidens byggemateriale

–Vi har brug for en nuanceret forståelse af træ som byggemateriale. Og politikerne har i høj grad behov for at vide noget mere om træ, siger direktør i Træinformation, Mikael Koch.

Han er medunderskriver på et debatindlæg i dagbladet Licitationen, hvor han sammen med otte andre fagfolk gør rede for, hvordan byggebranchen med fordel kan gå i gang med for alvor at bruge træ som byggemateriale. Baggrunden for debatindlægget er, at sten og grus som dansk råvare snart risikerer at blive en mangelvare.

–Træ er det eneste fornyelige byggemateriale, vi har. Du fælder det, bruger det og planter et nyt. Politikerne har ikke indset, at det ikke længere er nok blot at reducere vores samlede CO2-udslip. Vi skal også til at indfange CO2. Når du indbygger træ i nye huse, indlagrer du CO2 i al den tid, bygningen står, og der mangler politisk forståelse for at kigge nærmere på den mængde ressourcer, vi bruger for at bygge. Den proces ville kunne være en del af nøglen til at nå klimamålene. Lagring af CO2 er ganske enkelt en del af sådan en nøgle, vurderer Mikael Koch, som opfordrer byggebranchen til at tænke nyt – og i nye materialer.

Tomme grusgrave

–Mængden af de ressourcer, som bruges i betonen, er begrænset, og der er stor fornuft i, at der af miljøhensyn nu ikke længere må graves grus op fra bunden af Øresund. Grusgravene omkring København er også ved at være tomme. Og som Dansk Byggeri siger, så giver det ikke mening hverken økonomisk eller miljømæssigt at hente grus i udlandet.

–Ser man på klimamålene, vejer beton godt til i regnskabet. Hvis du fx måler på en bolig over et forløb på 120 år, så bruger vi flere ressourcer på at opføre bygningen og fremstille materialerne til den, end vi gør til at drifte bygningen i 120 år. Området er ureguleret, og en SBI-rapport taler om, at hvis man udskifter de bærende betonkonstruktioner med bærende trækonstruktioner, vil man kunne opnå en CO2-reduktion på op imod 77 pct. Og udskifter man de murede konstruktioner, bliver procenten cirka 53. Bruger man træ på facaderne i stedet for det, man anvender i dag, reduceres CO2-udslippet med mellem 15 og 20 pct. Så det er i den grad de bærende konstruktioner, vi skal se nærmere på, vurderer Mikael Koch.

Brokvartererne

Han er forundret over, at træ som byggemateriale støder på modstand mange steder, for efter hans mening har træ for længst demonstreret sine kvaliteter.

–Se på brokvartererne i København – det er jo kun facadevæggene mod gård og gade, der er muret. Resten, altså etagedæk og skillevægge og tagkonstruktion er af træ, og træ er jo ikke et problem, hvis det blot er beskyttet. Ingen bekymrer sig  om holdbarhed og brand, når talen falder på brokvarterernes huse. I et fremtidsperspektiv skal man kunne se for sig, at en tagkonstruktion af træ sådan set blot kan fortsætte ned i væggene, og at en bygning domineret af træ ikke nødvendigvis ligner et træhus. Både inde og ude kan man jo vælge det udtryk, man ønsker, forklarer Mikael Koch.

Gør det nemt

Myndigheder og politikere kunne efter hans mening gøre langt mere for at fremme træ i byggeriet.

–Vi skal sørge for, at der er de anvisninger og håndbøger, som er nødvendige for at kunne bygge i træ – og gøre det nemt. Men der er også en stor udfordring i at få bygherrerne til at se mulighederne i det at bygge i træ. Der er jo en masse fordomme om træ, selv om det i virkeligheden har været et dominerende byggemateriale i flere hundrede år, siger han og sender et par forslag videre til politikerne.

Metodefrihed

–I Sverige, Finland, Frankrig og Canada gør man via bygningsreglementerne noget aktivt for at fremme brugen af træ, og en ny rapport fra EU råder også til, at byggesektoren fokuserer mere på træ som byggemateriale. Vi kunne godt se for os, at vi fik mere metodefrihed i forhold til bygningsreglementet herhjemme. At det blev lettere at kaste sig ud i at bruge nye byggematerialer, også fordi vi jo reelt ikke ved, hvad fremtiden bringer, når det  angår begavede opfindelser og optimeret brug af forskellige konstruktioner. Vi ser for os, at man i bygningsreglementet skal begynde at stille krav til, hvor stor miljøpåvirkningen må være i en bygning. Det vil sige, man skal foretage en livscyklusanalyse, og det kunne man passende øve sig på i det, jeg vil kalde en frivillig bæredygtighedsklasse. Man skal blot sikre sig, at livscyklusanalysen bliver gennemført, og at der bliver lagt grænseværdier ind, så der bliver konkrete mål at arbejde hen imod. Det vil tvinge branchen til enten at bygge mere optimalt eller at vælge et andet materiale. Træ er så en nem måde at komme videre på, men måske finder kvikke hoveder på noget helt tredje, siger Mikael Koch.

Træets fordele

Først i november blev der holdt en stor trækonference i Dome of Visions på havnen i Aarhus, og her drøftede fagfolk fra alle grene af byggebranchen træets muligheder. En af praktikerne på konferencen, sektionschef Jens Thamdrup fra NCC, siger, at træ er et materiale, som branchen skal kunne håndtere på lige fod med andre materialer.

–Hvert materiale har sine fordele og begrænsninger, som må vurderes i hvert enkelt tilfælde og med udgangspunkt i det konkrete projekts forudsætninger.

Træ kan være en fordel i visse projekter. Det kræver blot, at kravene til byggeriet er forenelige med trækonstruktioners egenskaber, og vi hilser det også velkomment med et alternativ til beton, som i det nuværende marked har udviklet sig til en flaskehals. Vi bidrager i det hele taget gerne til en mere bæredygtig kurs, og i den sammenhæng er en fornybar ressource som træ et særdeles godt tiltag, vurderer Jens Thamdrup.

Begejstret stadsarkitekt

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus deltog også i konferencen, og han ser gerne, at Aarhus som by og kommune bringer alle sine kompetencer i spil, når det drejer sig om at fremme træ som byggemateriale.

–Universitetet, tegnestuer, ingeniører og mange andre ville kunne bidrage, og måske kunne der med afsæt i Dome of Visions blive skabt et egentligt center, som skal fremme træbyggeri i Danmark, siger stadsarkitekten i Aarhus.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO og ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Stærke kræfter bakker op om træ som et af fremtidens byggematerialer

Trækonferencen fornylig i Dome of Visions i Aarhus blev et tilløbsstykke og viste, at træ som byggemateriale mere og mere ses som et fuldgyldigt alternativ til beton.

Konferencen var arrangeret af NCC, Aarhus Kommune og InnoBYG og faciliteret samt programudviklet af NXT. Den bestod af debatter, indlæg og udstillinger af noget af det, træ kan bruges til.

Kortlægning

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus og en af de drivende kræfter i arbejdet med at få konferencen ført ud i livet, lagde for.

–Aarhus Kommune og dens klimasekretariat kortlægger i øjeblikket, hvilke virksomheder, der her i Jylland kunne spille en rolle, når det gælder mere træbyggeri. Fx savværker og andre produktionsvirksomheder, der arbejder med træ. Og betragter man Jylland som en klynge, så er der utroligt mange virksomheder, der er optaget af træ som materiale. Opgaven er at få et overblik og så ellers få gødet jorden for mere træbyggeri. Vi vil gerne gå ind i den proces og gå forrest, og jeg er fortaler for, at Aarhus som by og kommune bringer alle sine kompetencer i spil: universitetet, tegnestuer, ingeniører og mange andre, sagde han og så for sig, at der måske med afsæt i domen blev skabt et egentligt center, som skal fremme træbyggeri i Danmark.

Ny lovgivning

Traditionelt bliver træ altid sammenlignet med beton, når talen falder på byggebranchens valg af materialer, og for Kristoffer Tejlgaard, arkitekten bag Dome of Visions, er det på høje tid med nye og mere miljøvenlige materialer i branchen.

–Danmark er et betonland. Det siger førende arkitekter, entreprenører og ingeniører, og skal vi omstille os til mere træbyggeri, kræver det ny lovgivning. Så enkelt er det. Man kunne forestille sig certifikater, der viser, hvor meget indlejret CO2, der er i et bestemt byggeri. På den måde ville træet få en ny og meget stor chance for at vinde indpas, vurderede Kristoffer Tejlgaard.

–Vi har helt overordnet brug for en ny byggeskik. Den eksempelsamling, som det eksisterende byggeri repræsenterer, er bygget op gennem de seneste 100 år, og byggeskikken i dag er baseret på betonelementer – arkitekturen er også baseret på betonelementer. I det øjeblik vi sadler om og ser på, hvilke potentialer træ byder på, indfinder der sig også en anden byggeskik.

Måske skal der hjælpeforanstaltninger til, og vi bør tale noget mere om det store og tunge industrielle byggeri, for det er her, de store mængder af materialer bliver brugt, og på det felt er der store miljømæssige gevinster at hente. Politikerne burde gøre sig mere synlige her, sagde Kristoffer Tejlgaard.

NCC i Norge: kom i gang

Christian Hvass, udviklingschef i NCC Property Development i Norge, bygger meget i træ, og var hidkaldt til konferencen for at videregive praktikerens erfaringer.

–Mit råd til den danske byggebranche er meget enkelt: kom i gang og få opbygget nogle kompetencer. Skab alliancer og erkend, at træ er et godt alternativ til stål og beton. Og vel at mærke et bæredygtigt alternativ. Det vil give særdeles god mening for den enkelte virksomhed, hvis den positionerer sig i forhold til det at bygge i træ, lød det fra Christian Hvass. Han undrer sig over, at der tilsyneladende hersker en vis tilbageholdenhed i Danmark, når det drejer sig om træ som materiale.

–Der er meget få aktører på feltet, måske fordi det er nyt og umiddelbart dyrere end beton, men træ vinder frem over hele Europa, og i kulissen spøger politikerne formentlig med CO2-afgifter på byggemateriale, så træet har fremtiden for sig. For mig at se er der ingen grund til, at den danske byggebranche holder sig tilbage, sagde Christian Hvass.

Friere rammer

Bente Lykke Sørensen, chef for Arealudvikling og Almene Boliger i Aarhus Kommune, er opmærksom på, at kommunen via en bestemt udbudspraksis kan fremme fx byggerier af træ.

–Via udbud kan vi jo fokusere på, at det ikke kun er laveste pris, der tæller. Man kan samlet set også interessere sig for udgiften til drift, muligheden for at genbruge materialer etc. Så udbudsdirektivet betyder reelt, at vi har friere rammer end tidligere. Men vi er endnu ikke nået dertil, at vi direkte siger i et udbud, at der skal være tale om et byggeri af træ. Fremadrettet vil vi ikke desto mindre gerne arbejde på at få sat flere træbyggerier i gang. Materialet er spændende, og ud fra tankerne om cirkulær økonomi er træ jo vigtigt, fastslog Bente Lykke Sørensen.

Ingen forskel

AL2bolig står bag de 40 meget omtalte boliger i træ i Lisbjerg, og selskabets direktør, Allan Werge, har hands on, når det gælder konkrete erfaringer med at bruge træ som byggemateriale.

–De største barrierer, når vi taler om træbyggeri, er af mental karakter, også hos mig. Vi spørger hele tiden os selv: kan man nu det, og hvordan kommer det til at se ud? Men en byggesag, hvor træ er det dominerende materiale, kører jo reelt lige som alle andre byggesager. Entreprenøren bliver pludselig lidt dyrere. Rådgiveren siger et men mener noget andet.

Allan Werges forhold til træ som materiale er præget af de realiteter, han er omgivet af. For ham at se er der store kvaliteter gemt i at kombinere sig videre frem.

–Vi har høstet erfaringer i Lisbjerg, og vi skal videre ad den vej, men vi skal ikke udelukkende bygge i træ, sagde han.

Efterlyses: pionerprojekter

InnoBYG med base på Teknologisk Institut er et innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri og i øvrigt medarrangør af trækonferencen i domen. Lederen af InnoBYGs netværk for højhuse i træ, Peder Fynholm, går ind for at vælge træ, hvis det giver værdi til byggeriet, både ift. performance men også ift. den positive indvirkning på klimaet.

–At anvende træ i byggeriet skal ikke betragtes som et sekundært valg, men være det primære valg, hvis det er den bedste løsning i det konkrete projekt. For at fremme brugen af træ som bærende materiale i fx fleretagers byggerier, er det vigtigt, at der søsættes pionér-projekter, så erfaringsgrundlaget kan opbygges, sagde Peder Fynholm.

Et center for træbyggeri?

Stadsarkitekt Stephen Willacy rundede dagen af.

–Jeg har svært ved at begrænse min glæde over denne konference, hvor Klimasekretariatet i Aarhus Kommune sammen med NXT har spillet en vigtig rolle. På en måde har konferencen været undervejs i et par år, og det glæder mig, at vi kunne tiltrække gæster fra Norge og Sverige, to lande, som er langt fremme, når det gælder træbyggeri. I dag er vi kommet tættere på at danne nye netværk, også til gavn for vidensdeling og uddannelserne på feltet. Vi har jo muligheden for at etablere et center for træbyggeri her i Aarhus. Hvorfor skulle vi ikke forsøge?

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Klimasynderen, verdensmålene og det meget lykkelige land

FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan vendes og drejes på mange måder, når man fra hovedscenen på Building Green i Forum i København deltager i en debat og ønsker at få folk i tale.

Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, gjorde det på sin egen måde, gik frem mod scenekanten og proklamerede:

–Jeg er klimasynder. På to år har jeg fløjet 187 gange.

Anledningen til hans bemærkning var, at han deltog i en bredt anlagt debat, ”Fra filantropi til Forretning”, hvor det på Building Green 1. november 2018 bl.a. blev diskuteret, hvordan virksomheder måske kan udnytte potentialet i verdensmålene.

Så kom der et par forbehold fra Martin Manthorpe.

–Godt nok kører jeg i en el-bil, og jeg har solceller på taget af mit hus. Oven i købet er jeg flyttet fra land til by, fordi det stemmer godt overens med den klimadagsorden, der gælder i øjeblikket. Men flyvningerne bringer jo min CO2-udledning helt ud af kurs. Så når vi forholder os til CO2 , er vi nødt til at se på klima og bæredygtighed ud fra både et individuelt synspunkt og en industriel vinkel, sagde han.

En anden dagsorden

–Som branche skal vi blive bedre til at samarbejde, ikke mindst med uddannelsessystemet, og jeg synes, vi er godt på vej; men vi skal også se på vores politiske system og mulighederne for at få politikerne til at gå mere konkret efter at sikre bæredygtige løsninger. CO2-udledningen spiller en meget, meget lille rolle, når det offentlige udbyder forskellige opgaver, men kunne udbuddene bare tage lidt mere fat på det bæredygtige, ville markedet også nærme sig en anden dagsorden end den, vi kender i dag, sagde Martin Manthorpe.

–NCC har et meget udtalt ønske om at forny byggebranchen, bl.a. ved at fremme mere bæredygtige løsninger, og det verdensmål, jeg lige nu er meget optaget af, er nummer 13, Klimaindsats, afslørede han.

–Det er min personlige vision, at vi at vi skal give mere, end vi tager! Og når vi ser på energi og det, vi som branche udleder, skal solenergi fylde meget mere. Vi skal blive bedre til både at lagre og distribuere det, sagde han.

En del af noget større

Martin Manthorpe understreger igen og igen fra hovedscenen på Building Green, at fremskridt kun opstår, hvis man hver især forstår, at man er en del af en større helhed, som man spiller sammen med.

–Fx er hele vores finansielle system som bekendt menneskeskabt, men i dag passer systemet ikke til, hvordan naturen omkring os opfører sig. Vi har med andre ord udviklet et system, der ikke magter at spille sammen med den måde, naturen opfører sig på. Og kobler man det, jeg her nævner, til punkt nummer tretten, ligger løsningen jo lige for: pris på CO2-udledningen. I det hele taget mangler vi som mennesker forståelse for, at vi er en del af naturen og dens system. Og til sidst vil naturen sejre, vurderede han og vendte tilbage til CO2-udledningen.

–Danmark bliver ofte udråbt som en af verdens lykkeligste nationer, men ser vi på CO2-udledningen pr. indbygger, ligger vi på plads 111. Så vi gør det slet ikke godt nok – i den henseende, fastslog han.

Arkitektens arbejde

En anden paneldeltager, kreativ direktør hos JJW Arkitekter og siden april i år formand for Danske Arkitektvirksomheder, Katja Viltoft, talte ud fra verdensmålenes  punkt nummer tre, der drejer sig om at fremme sundhed og trivsel for alle i alle aldre.

–Måske glemmer vi som arkitekter af og til den sociale bæredygtighed? I den virksomhed, jeg kommer fra, har vi valgt at fokusere på FNs tredje verdensmål, fordi vores arbejde som arkitekter jo fører til, at vi skaber de omgivelser, folk lever i, og for os er det et mål at etablere omgivelser, der fremmer det tredje verdensmål, sagde Katja Viltoft.

–Vi skal fokusere mere på, at der er plads til individuel udfoldelse, når vi bygger bæredygtigt, men social bæredygtighed bør altid gå hånd i hånd med økonomisk bæredygtighed. Mit eksempel er skolen. Har børnene det i alle henseender godt i skolen, vil det på længere sigt influere positivt på økonomien i samfundet, og alle i byggeindustrien har efter min mening et ansvar for, at FNs tredje verdensmål vinder mere indpas, lød det fra Katja Viltoft.

Bedre samarbejde

–Jeg mener, danske arkitekter er dygtige til at fokusere på andet end økonomi, når bygninger bliver tegnet. Men jeg synes, arkitekter skal blive bedre til at skelne imellem, hvad der i det konkrete byggeri er godt for samfundet, og hvad der er godt for det enkelte byggeprojekt. Konkret betyder det, at bedre samarbejde om at bygge fx uddannelsesmiljøer og bedre byer ville kunne bringe os meget tættere på langt mere bæredygtige løsninger, sagde Katja Viltoft og henviste her til FNs verdensmål nummer 17 om stærkere partnerskaber.

 

TEKST: SØREN EGERT
Foto fra Building Green: Pernille Kjøller, NCC
Portrætfoto Katja: JJW Arkitekter
Portrætfoto Martin: Jonathan Grevsen

 

FNs 17 verdensmål

  1. Afskaf fattigdom
  2. Stop sult
  3. Sundhed og trivsel
  4. Kvalitetsuddannelse
  5. Ligestilling mellem kønnene
  6. Rent vand og sanitet
  7. Bæredygtig og moderne energi
  8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
  9. Industri, infrastruktur og innovation
  10. Mindre ulighed
  11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
  12. Ansvarligt forbrug og produktion
  13. Klimaindsats
  14. Livet i havet
  15. Livet på land
  16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
  17. Partnerskab for handling