Category: Bæredygtighed

Intelligent energirenovering skal hjælpes lidt på vej – også politisk

Helene Egebøl brænder for at sætte energioptimering på dagsordenen. Både når hun som adm. direktør i Schneider Electric Danmark og som medlem af regeringens Grønne Vækstteam deltager i debatten om energioptimering og bæredygtighed. Hendes ambition er let forståelig: Danmarks bygninger skal være bæredygtige. Langt mere end de er i dag.

På LinkedIn begrunder hun sin holdning.
–Faktisk står bygninger for 40 pct. af det globale energiforbrug. Derfor er intelligent energirenovering af netop bygninger et afgørende redskab i klimakampen om at begrænse den globale temperaturstigning.

Men det kræver

  • at branchen prioriterer byggerier, så der allerede i udbudsprocessen er fokus på de langsigtede besparelser frem for lav pris her og nu.
  • at branchen prioriterer løbende opfølgning af bygningernes energiforbrug, så vi holder trit med det faktiske forbrug og kan optimere derefter.
  • at der kommer handling fra politisk hold. Vi er nødt til at få stillet flere krav til, hvad vores bygninger skal kunne i dag – hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid.

Billigere i længden

Helt overordnet er Helene Egebøl optaget af at få politikere og andre til at forstå, at energieffektive bygninger er billigere på langt sigt – og det faktum bør udbudsreglerne forholde sig til, mener hun.

I mange af de offentlige udbud, som vi møder, er kunden bundet af at skulle skelne mellem udbyderens driftsbudget og udbyderens anlægsbudget.

Helt konkret betyder det fx for et hospital, at de skal vurdere tilbuddene i henhold til en række kriterier, herunder pris, der alene er baseret på opførelsesomkostningen af bygningen, som jo er en del af udbyderens anlægsbudget. Derfor er det ikke med i vurderingen, om opgaven nu også bliver løst optimalt set i forhold til hele bygningens levetid og de driftsomkostninger, der følger efter. Og det fører så igen til, at der ofte bliver sparet på de hensigtsmæssige og mest energieffektive løsninger fra start simpelthen for at holde opførelsesomkostningen og dermed anlægsbudgettet i bund, siger Helene Egebøl.

De samlede omkostninger

Hun vurderer, at der ofte ligger meget kortsigtede betragtninger til grund, når offentlige beslutningstagere bestemmer sig.

–Og det er netop dette forhold, som jeg ønsker, at man interesserer sig langt mere for. Et fokus på bygningens samlede omkostninger over hele dens levetid vil jo kunne føre til en besparelse for det danske samfund. 

Hvis de energieffektive løsninger, der kræver tidlige investeringer i et ellers længere forløb, blev mere udbredt som løsning, ville vi også kunne gøre mere for miljøet, end vi gør i dag, vurderer hun og nævner igen den efterhånden meget forkætrede udbudspolitik.

 –Ideelt set burde der i udbudspolitikken tages højde for de langsigtede løsninger i forhold til økonomi, bæredygtighed og samfundsrelevans. Byggeriet i Danmark er nødt til at tænke meget mere i bæredygtige løsninger, fordi langsigtet økonomi og bæredygtighed er to nøglekriterier, som burde prioriteres langt mere, tilføjer Helene Egebøl.

Innovation – en forretningsmulighed

Som administrerende direktør i Schneider Electric Danmark understreger hun, at virksomheden er meget optaget af at deltage i innovationssamarbejder mellem det offentlige og det private.

–Af og til oplever jeg, at samarbejdet bliver prioriteret ned, fordi det i stedet kommer til at handle om laveste fællesnævner, fx prisen. På den måde mister de stort anlagte samarbejder deres værdi, og det offentlige er ganske enkelt nødt til at operere med højere ambitioner end blot kortsigtede økonomiske gevinster, lyder det fra Helene Egebøl.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: SCHNEIDER ELECTRIC

Kan Danmarks højeste træhus ændre byggeriets valg af materialer?

2019 bliver måske året, der for alvor sætter skub i træbyggeriet i Danmark.

I hvert fald forventer Cree Denmark (en del af J. Jensen Koncernen) næste år at opføre et træhus på seks etager på Østerbrogade i København. Huset skal rumme 20 studielejligheder og en café i stueetagen og bliver Danmarks højeste træhus.

Det bygges for en stor dels vedkommende af CLT (Cross Laminated Timber), og massivtræet gør det muligt at bygge både hurtigt og effektivt, og i et CO2-regnskab klarer huset sig særdeles godt.

Særligt byggesystem

–Vi opnår en CO2-besparelse på op imod 80 pct. i forhold til at bygge traditionelt, siger Frederik Spanning, adm. direktør i Cree Denmark, specialister i hybridkonstruktioner af træ og beton og en del af J. Jensen-koncernen.

–Vi har udviklet et byggesystem, hvor vi i råhuset kombinerer beton og træ, og det kommende hus påØsterbrogade har mere CLT i sig, end man normalt anvender, og det forhold gavner også CO2-tallet. Måske opnår vi en CO2-besparelse på 90 pct. på huset på Østerbrogade, vurderer han.

–Kort fortalt har vi et system, som vi hele tiden udvikler med det formål at optimere mængden af træ. Vi taler om en træ/betonhybrid. Dækkene vil typisk være en kombination af beton og træ, og søjlerne er af træ.

–I forhold til valg af materialer er vi ikke religiøse, men vi har altid et ønske om at bruge så meget træ som muligt. Fordelene ved at bruge træ er indlysende, og udover CO2-dimensionen tæller det bæredygtige, selve indeklimaet og det æstetiske. Men ved at anvende mest muligt træ kan vi også præfabrikere langt mere, end hvis vi brugte beton. Dertil kommer, at præcisionen er meget høj, når man præfabrikerer i træ, og i praksis betyder det, at der skal udføres langt mindre arbejde på selve byggepladsen, og på den måde slipper man for at bruge store mængder energi. Og generende støv bliver der også langt mindre af, konstaterer Frederik Spanning.

–Fordelene smitter selvfølgelig også af på den samlede byggetid, og som udgangspunkt regner vi med, at byggetiden bliver halveret, når vi bygger i træ og ikke i beton, tilføjer han.

Markedet efterspørger

Han lægger ikke skjul på, at markedet efterspørger konkurrencedygtige produkter, hvor selve byggeperioden bliver så kort som muligt.

–Byggeriet på Østerbrogade opererer med en såkaldt digital tvilling, som gør det muligt for alle projektets parter at forstå projektet hurtigt, prøve nye ideer af og løse ellers komplicerede tekniske udfordringer, før byggeriet begynder i virkeligheden, forklarer Frederik Spanning, som ikke er i tvivl om, at byggeriet på Østerbrogade kommer til at danne skole.

–At bygge i træ ændrer måden at bygge på, og det kommende hus vil løfte bæredygtigt byggeri til et helt nyt niveau. I forvejen er bæredygtighed et stort emne på tværs af brancher i hele Danmark, også i byggebranchen, hvor der bliver investeret stort i nye bæredygtige løsninger med fokus ikke mindst på cirkulær økonomi. Og den helt store fordel ved træbygninger er, at de giver muligheder for at skræddersy boliger i en helt ny målestok, hvor der er stor frihed til den kreative proces, lyder det fra Frederik Spanning.

Byggeriet på Østerbrogade bliver udført af Cree Denmark, mens Vilhelm Lauritzen Arkitekter står for arkitekturen, og MOE er rådgivende ingeniører.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION og FOTO: Cree Denmark.

Fæld, brug, byg og plant noget nyt. Træ kan blive fremtidens byggemateriale

–Vi har brug for en nuanceret forståelse af træ som byggemateriale. Og politikerne har i høj grad behov for at vide noget mere om træ, siger direktør i Træinformation, Mikael Koch.

Han er medunderskriver på et debatindlæg i dagbladet Licitationen, hvor han sammen med otte andre fagfolk gør rede for, hvordan byggebranchen med fordel kan gå i gang med for alvor at bruge træ som byggemateriale. Baggrunden for debatindlægget er, at sten og grus som dansk råvare snart risikerer at blive en mangelvare.

–Træ er det eneste fornyelige byggemateriale, vi har. Du fælder det, bruger det og planter et nyt. Politikerne har ikke indset, at det ikke længere er nok blot at reducere vores samlede CO2-udslip. Vi skal også til at indfange CO2. Når du indbygger træ i nye huse, indlagrer du CO2 i al den tid, bygningen står, og der mangler politisk forståelse for at kigge nærmere på den mængde ressourcer, vi bruger for at bygge. Den proces ville kunne være en del af nøglen til at nå klimamålene. Lagring af CO2 er ganske enkelt en del af sådan en nøgle, vurderer Mikael Koch, som opfordrer byggebranchen til at tænke nyt – og i nye materialer.

Tomme grusgrave

–Mængden af de ressourcer, som bruges i betonen, er begrænset, og der er stor fornuft i, at der af miljøhensyn nu ikke længere må graves grus op fra bunden af Øresund. Grusgravene omkring København er også ved at være tomme. Og som Dansk Byggeri siger, så giver det ikke mening hverken økonomisk eller miljømæssigt at hente grus i udlandet.

–Ser man på klimamålene, vejer beton godt til i regnskabet. Hvis du fx måler på en bolig over et forløb på 120 år, så bruger vi flere ressourcer på at opføre bygningen og fremstille materialerne til den, end vi gør til at drifte bygningen i 120 år. Området er ureguleret, og en SBI-rapport taler om, at hvis man udskifter de bærende betonkonstruktioner med bærende trækonstruktioner, vil man kunne opnå en CO2-reduktion på op imod 77 pct. Og udskifter man de murede konstruktioner, bliver procenten cirka 53. Bruger man træ på facaderne i stedet for det, man anvender i dag, reduceres CO2-udslippet med mellem 15 og 20 pct. Så det er i den grad de bærende konstruktioner, vi skal se nærmere på, vurderer Mikael Koch.

Brokvartererne

Han er forundret over, at træ som byggemateriale støder på modstand mange steder, for efter hans mening har træ for længst demonstreret sine kvaliteter.

–Se på brokvartererne i København – det er jo kun facadevæggene mod gård og gade, der er muret. Resten, altså etagedæk og skillevægge og tagkonstruktion er af træ, og træ er jo ikke et problem, hvis det blot er beskyttet. Ingen bekymrer sig  om holdbarhed og brand, når talen falder på brokvarterernes huse. I et fremtidsperspektiv skal man kunne se for sig, at en tagkonstruktion af træ sådan set blot kan fortsætte ned i væggene, og at en bygning domineret af træ ikke nødvendigvis ligner et træhus. Både inde og ude kan man jo vælge det udtryk, man ønsker, forklarer Mikael Koch.

Gør det nemt

Myndigheder og politikere kunne efter hans mening gøre langt mere for at fremme træ i byggeriet.

–Vi skal sørge for, at der er de anvisninger og håndbøger, som er nødvendige for at kunne bygge i træ – og gøre det nemt. Men der er også en stor udfordring i at få bygherrerne til at se mulighederne i det at bygge i træ. Der er jo en masse fordomme om træ, selv om det i virkeligheden har været et dominerende byggemateriale i flere hundrede år, siger han og sender et par forslag videre til politikerne.

Metodefrihed

–I Sverige, Finland, Frankrig og Canada gør man via bygningsreglementerne noget aktivt for at fremme brugen af træ, og en ny rapport fra EU råder også til, at byggesektoren fokuserer mere på træ som byggemateriale. Vi kunne godt se for os, at vi fik mere metodefrihed i forhold til bygningsreglementet herhjemme. At det blev lettere at kaste sig ud i at bruge nye byggematerialer, også fordi vi jo reelt ikke ved, hvad fremtiden bringer, når det  angår begavede opfindelser og optimeret brug af forskellige konstruktioner. Vi ser for os, at man i bygningsreglementet skal begynde at stille krav til, hvor stor miljøpåvirkningen må være i en bygning. Det vil sige, man skal foretage en livscyklusanalyse, og det kunne man passende øve sig på i det, jeg vil kalde en frivillig bæredygtighedsklasse. Man skal blot sikre sig, at livscyklusanalysen bliver gennemført, og at der bliver lagt grænseværdier ind, så der bliver konkrete mål at arbejde hen imod. Det vil tvinge branchen til enten at bygge mere optimalt eller at vælge et andet materiale. Træ er så en nem måde at komme videre på, men måske finder kvikke hoveder på noget helt tredje, siger Mikael Koch.

Træets fordele

Først i november blev der holdt en stor trækonference i Dome of Visions på havnen i Aarhus, og her drøftede fagfolk fra alle grene af byggebranchen træets muligheder. En af praktikerne på konferencen, sektionschef Jens Thamdrup fra NCC, siger, at træ er et materiale, som branchen skal kunne håndtere på lige fod med andre materialer.

–Hvert materiale har sine fordele og begrænsninger, som må vurderes i hvert enkelt tilfælde og med udgangspunkt i det konkrete projekts forudsætninger.

Træ kan være en fordel i visse projekter. Det kræver blot, at kravene til byggeriet er forenelige med trækonstruktioners egenskaber, og vi hilser det også velkomment med et alternativ til beton, som i det nuværende marked har udviklet sig til en flaskehals. Vi bidrager i det hele taget gerne til en mere bæredygtig kurs, og i den sammenhæng er en fornybar ressource som træ et særdeles godt tiltag, vurderer Jens Thamdrup.

Begejstret stadsarkitekt

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus deltog også i konferencen, og han ser gerne, at Aarhus som by og kommune bringer alle sine kompetencer i spil, når det drejer sig om at fremme træ som byggemateriale.

–Universitetet, tegnestuer, ingeniører og mange andre ville kunne bidrage, og måske kunne der med afsæt i Dome of Visions blive skabt et egentligt center, som skal fremme træbyggeri i Danmark, siger stadsarkitekten i Aarhus.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO og ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Stærke kræfter bakker op om træ som et af fremtidens byggematerialer

Trækonferencen fornylig i Dome of Visions i Aarhus blev et tilløbsstykke og viste, at træ som byggemateriale mere og mere ses som et fuldgyldigt alternativ til beton.

Konferencen var arrangeret af NCC, Aarhus Kommune og InnoBYG og faciliteret samt programudviklet af NXT. Den bestod af debatter, indlæg og udstillinger af noget af det, træ kan bruges til.

Kortlægning

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus og en af de drivende kræfter i arbejdet med at få konferencen ført ud i livet, lagde for.

–Aarhus Kommune og dens klimasekretariat kortlægger i øjeblikket, hvilke virksomheder, der her i Jylland kunne spille en rolle, når det gælder mere træbyggeri. Fx savværker og andre produktionsvirksomheder, der arbejder med træ. Og betragter man Jylland som en klynge, så er der utroligt mange virksomheder, der er optaget af træ som materiale. Opgaven er at få et overblik og så ellers få gødet jorden for mere træbyggeri. Vi vil gerne gå ind i den proces og gå forrest, og jeg er fortaler for, at Aarhus som by og kommune bringer alle sine kompetencer i spil: universitetet, tegnestuer, ingeniører og mange andre, sagde han og så for sig, at der måske med afsæt i domen blev skabt et egentligt center, som skal fremme træbyggeri i Danmark.

Ny lovgivning

Traditionelt bliver træ altid sammenlignet med beton, når talen falder på byggebranchens valg af materialer, og for Kristoffer Tejlgaard, arkitekten bag Dome of Visions, er det på høje tid med nye og mere miljøvenlige materialer i branchen.

–Danmark er et betonland. Det siger førende arkitekter, entreprenører og ingeniører, og skal vi omstille os til mere træbyggeri, kræver det ny lovgivning. Så enkelt er det. Man kunne forestille sig certifikater, der viser, hvor meget indlejret CO2, der er i et bestemt byggeri. På den måde ville træet få en ny og meget stor chance for at vinde indpas, vurderede Kristoffer Tejlgaard.

–Vi har helt overordnet brug for en ny byggeskik. Den eksempelsamling, som det eksisterende byggeri repræsenterer, er bygget op gennem de seneste 100 år, og byggeskikken i dag er baseret på betonelementer – arkitekturen er også baseret på betonelementer. I det øjeblik vi sadler om og ser på, hvilke potentialer træ byder på, indfinder der sig også en anden byggeskik.

Måske skal der hjælpeforanstaltninger til, og vi bør tale noget mere om det store og tunge industrielle byggeri, for det er her, de store mængder af materialer bliver brugt, og på det felt er der store miljømæssige gevinster at hente. Politikerne burde gøre sig mere synlige her, sagde Kristoffer Tejlgaard.

NCC i Norge: kom i gang

Christian Hvass, udviklingschef i NCC Property Development i Norge, bygger meget i træ, og var hidkaldt til konferencen for at videregive praktikerens erfaringer.

–Mit råd til den danske byggebranche er meget enkelt: kom i gang og få opbygget nogle kompetencer. Skab alliancer og erkend, at træ er et godt alternativ til stål og beton. Og vel at mærke et bæredygtigt alternativ. Det vil give særdeles god mening for den enkelte virksomhed, hvis den positionerer sig i forhold til det at bygge i træ, lød det fra Christian Hvass. Han undrer sig over, at der tilsyneladende hersker en vis tilbageholdenhed i Danmark, når det drejer sig om træ som materiale.

–Der er meget få aktører på feltet, måske fordi det er nyt og umiddelbart dyrere end beton, men træ vinder frem over hele Europa, og i kulissen spøger politikerne formentlig med CO2-afgifter på byggemateriale, så træet har fremtiden for sig. For mig at se er der ingen grund til, at den danske byggebranche holder sig tilbage, sagde Christian Hvass.

Friere rammer

Bente Lykke Sørensen, chef for Arealudvikling og Almene Boliger i Aarhus Kommune, er opmærksom på, at kommunen via en bestemt udbudspraksis kan fremme fx byggerier af træ.

–Via udbud kan vi jo fokusere på, at det ikke kun er laveste pris, der tæller. Man kan samlet set også interessere sig for udgiften til drift, muligheden for at genbruge materialer etc. Så udbudsdirektivet betyder reelt, at vi har friere rammer end tidligere. Men vi er endnu ikke nået dertil, at vi direkte siger i et udbud, at der skal være tale om et byggeri af træ. Fremadrettet vil vi ikke desto mindre gerne arbejde på at få sat flere træbyggerier i gang. Materialet er spændende, og ud fra tankerne om cirkulær økonomi er træ jo vigtigt, fastslog Bente Lykke Sørensen.

Ingen forskel

AL2bolig står bag de 40 meget omtalte boliger i træ i Lisbjerg, og selskabets direktør, Allan Werge, har hands on, når det gælder konkrete erfaringer med at bruge træ som byggemateriale.

–De største barrierer, når vi taler om træbyggeri, er af mental karakter, også hos mig. Vi spørger hele tiden os selv: kan man nu det, og hvordan kommer det til at se ud? Men en byggesag, hvor træ er det dominerende materiale, kører jo reelt lige som alle andre byggesager. Entreprenøren bliver pludselig lidt dyrere. Rådgiveren siger et men mener noget andet.

Allan Werges forhold til træ som materiale er præget af de realiteter, han er omgivet af. For ham at se er der store kvaliteter gemt i at kombinere sig videre frem.

–Vi har høstet erfaringer i Lisbjerg, og vi skal videre ad den vej, men vi skal ikke udelukkende bygge i træ, sagde han.

Efterlyses: pionerprojekter

InnoBYG med base på Teknologisk Institut er et innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri og i øvrigt medarrangør af trækonferencen i domen. Lederen af InnoBYGs netværk for højhuse i træ, Peder Fynholm, går ind for at vælge træ, hvis det giver værdi til byggeriet, både ift. performance men også ift. den positive indvirkning på klimaet.

–At anvende træ i byggeriet skal ikke betragtes som et sekundært valg, men være det primære valg, hvis det er den bedste løsning i det konkrete projekt. For at fremme brugen af træ som bærende materiale i fx fleretagers byggerier, er det vigtigt, at der søsættes pionér-projekter, så erfaringsgrundlaget kan opbygges, sagde Peder Fynholm.

Et center for træbyggeri?

Stadsarkitekt Stephen Willacy rundede dagen af.

–Jeg har svært ved at begrænse min glæde over denne konference, hvor Klimasekretariatet i Aarhus Kommune sammen med NXT har spillet en vigtig rolle. På en måde har konferencen været undervejs i et par år, og det glæder mig, at vi kunne tiltrække gæster fra Norge og Sverige, to lande, som er langt fremme, når det gælder træbyggeri. I dag er vi kommet tættere på at danne nye netværk, også til gavn for vidensdeling og uddannelserne på feltet. Vi har jo muligheden for at etablere et center for træbyggeri her i Aarhus. Hvorfor skulle vi ikke forsøge?

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Klimasynderen, verdensmålene og det meget lykkelige land

FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan vendes og drejes på mange måder, når man fra hovedscenen på Building Green i Forum i København deltager i en debat og ønsker at få folk i tale.

Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, gjorde det på sin egen måde, gik frem mod scenekanten og proklamerede:

–Jeg er klimasynder. På to år har jeg fløjet 187 gange.

Anledningen til hans bemærkning var, at han deltog i en bredt anlagt debat, ”Fra filantropi til Forretning”, hvor det på Building Green 1. november 2018 bl.a. blev diskuteret, hvordan virksomheder måske kan udnytte potentialet i verdensmålene.

Så kom der et par forbehold fra Martin Manthorpe.

–Godt nok kører jeg i en el-bil, og jeg har solceller på taget af mit hus. Oven i købet er jeg flyttet fra land til by, fordi det stemmer godt overens med den klimadagsorden, der gælder i øjeblikket. Men flyvningerne bringer jo min CO2-udledning helt ud af kurs. Så når vi forholder os til CO2 , er vi nødt til at se på klima og bæredygtighed ud fra både et individuelt synspunkt og en industriel vinkel, sagde han.

En anden dagsorden

–Som branche skal vi blive bedre til at samarbejde, ikke mindst med uddannelsessystemet, og jeg synes, vi er godt på vej; men vi skal også se på vores politiske system og mulighederne for at få politikerne til at gå mere konkret efter at sikre bæredygtige løsninger. CO2-udledningen spiller en meget, meget lille rolle, når det offentlige udbyder forskellige opgaver, men kunne udbuddene bare tage lidt mere fat på det bæredygtige, ville markedet også nærme sig en anden dagsorden end den, vi kender i dag, sagde Martin Manthorpe.

–NCC har et meget udtalt ønske om at forny byggebranchen, bl.a. ved at fremme mere bæredygtige løsninger, og det verdensmål, jeg lige nu er meget optaget af, er nummer 13, Klimaindsats, afslørede han.

–Det er min personlige vision, at vi at vi skal give mere, end vi tager! Og når vi ser på energi og det, vi som branche udleder, skal solenergi fylde meget mere. Vi skal blive bedre til både at lagre og distribuere det, sagde han.

En del af noget større

Martin Manthorpe understreger igen og igen fra hovedscenen på Building Green, at fremskridt kun opstår, hvis man hver især forstår, at man er en del af en større helhed, som man spiller sammen med.

–Fx er hele vores finansielle system som bekendt menneskeskabt, men i dag passer systemet ikke til, hvordan naturen omkring os opfører sig. Vi har med andre ord udviklet et system, der ikke magter at spille sammen med den måde, naturen opfører sig på. Og kobler man det, jeg her nævner, til punkt nummer tretten, ligger løsningen jo lige for: pris på CO2-udledningen. I det hele taget mangler vi som mennesker forståelse for, at vi er en del af naturen og dens system. Og til sidst vil naturen sejre, vurderede han og vendte tilbage til CO2-udledningen.

–Danmark bliver ofte udråbt som en af verdens lykkeligste nationer, men ser vi på CO2-udledningen pr. indbygger, ligger vi på plads 111. Så vi gør det slet ikke godt nok – i den henseende, fastslog han.

Arkitektens arbejde

En anden paneldeltager, kreativ direktør hos JJW Arkitekter og siden april i år formand for Danske Arkitektvirksomheder, Katja Viltoft, talte ud fra verdensmålenes  punkt nummer tre, der drejer sig om at fremme sundhed og trivsel for alle i alle aldre.

–Måske glemmer vi som arkitekter af og til den sociale bæredygtighed? I den virksomhed, jeg kommer fra, har vi valgt at fokusere på FNs tredje verdensmål, fordi vores arbejde som arkitekter jo fører til, at vi skaber de omgivelser, folk lever i, og for os er det et mål at etablere omgivelser, der fremmer det tredje verdensmål, sagde Katja Viltoft.

–Vi skal fokusere mere på, at der er plads til individuel udfoldelse, når vi bygger bæredygtigt, men social bæredygtighed bør altid gå hånd i hånd med økonomisk bæredygtighed. Mit eksempel er skolen. Har børnene det i alle henseender godt i skolen, vil det på længere sigt influere positivt på økonomien i samfundet, og alle i byggeindustrien har efter min mening et ansvar for, at FNs tredje verdensmål vinder mere indpas, lød det fra Katja Viltoft.

Bedre samarbejde

–Jeg mener, danske arkitekter er dygtige til at fokusere på andet end økonomi, når bygninger bliver tegnet. Men jeg synes, arkitekter skal blive bedre til at skelne imellem, hvad der i det konkrete byggeri er godt for samfundet, og hvad der er godt for det enkelte byggeprojekt. Konkret betyder det, at bedre samarbejde om at bygge fx uddannelsesmiljøer og bedre byer ville kunne bringe os meget tættere på langt mere bæredygtige løsninger, sagde Katja Viltoft og henviste her til FNs verdensmål nummer 17 om stærkere partnerskaber.

 

TEKST: SØREN EGERT
Foto fra Building Green: Pernille Kjøller, NCC
Portrætfoto Katja: JJW Arkitekter
Portrætfoto Martin: Jonathan Grevsen

 

FNs 17 verdensmål

  1. Afskaf fattigdom
  2. Stop sult
  3. Sundhed og trivsel
  4. Kvalitetsuddannelse
  5. Ligestilling mellem kønnene
  6. Rent vand og sanitet
  7. Bæredygtig og moderne energi
  8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
  9. Industri, infrastruktur og innovation
  10. Mindre ulighed
  11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
  12. Ansvarligt forbrug og produktion
  13. Klimaindsats
  14. Livet i havet
  15. Livet på land
  16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
  17. Partnerskab for handling

Kan man skrive krav om genbrug ind i et udbud?

Projektet Circle House lægger i disse dage sidste hånd på en række forslag, der bl.a. kan ændre udbudsloven. Nøgleordet er genbrug, og ifølge Tine Lange, medinitiativtager til Circle House og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA) er det uomgængeligt, at genbrug i byggeindustrien skal højere op på branchens to-do-liste.

–Klimaudfordringerne er enorme, og regeringens egen strategi for mere cirkulær økonomi rummer da også en række gode initiativer til fx at få sorteret og genbrugt affald fra byggepladserne, men initiativerne er ikke vidtgående nok, siger hun.

På vej til Christiansborg

Circle House er et stort anlagt projekt i Lisbjerg uden for Aarhus. Her opfører Lejerbo 60 almene boliger (www.lejerbo.dk), og målsætningen for de 45 aktører, der arbejder sammen om forudsætningerne for projektet, er, at 90 pct. af materialerne skal kunne genbruges, og projektet beskriver meget konkret, hvordan forskellige byggeteknologier skal foldes ud for at kunne være cirkulære.

–Tankerne fra Lisbjerg vil vi så at sige gerne bære ind til politikerne på Christiansborg. Vi har derfor udarbejdet forslag til, hvordan genanvendelse kan blive en del af bl.a. udbudsloven. Forslaget er et af 100, som projektet har indsamlet fra branchen, om hvordan dansk byggeri kan blive cirkulært. Vi har så sammen med Horten Advokatselskab valgt de af forslagene, der mest enkelt kan gennemføres, forklarer Tine Lange.

Omvendt bevisbyrde

–Konkret taler vi om udbudslovens § 162, stk. 5. Det handler om, at en offentlig organisation, som sender en opgave i udbud, skal beskrive, hvordan de, der byder ind på opgaven, skal konkurrere på genanvendelse. Man kan også sige det på en anden måde: Hvis en offentlig organisation ikke bruger genanvendelse som konkurrenceparameter, skal det forklares hvorfor. En ændring i den retning, hvor bevisbyrden er vendt på hovedet, og offentlige organisationer skal forklare, hvis der ikke skal konkurreres på genanvendelighed vil skabe en grundlæggende opmærksomhed på cirkulær økonomi, og fokus vil flytte sig, vurderer Tine Lange.

 

 

TEKST: SØREN EGERT

ILLUSTRATION:
STINE SKØTT OLESEN – foto fra seminar og udstilling om Circle House i Dome of Visions
og video fra CIRCLE HOUSE om samarbejde

Højhuse i træ – alle venter på et startskud

Når et panel sammensat af fagfolk, der hjemmevant strør om sig med ekspertudsagn om snart sagt alle aspekter af det at bygge høje huse i træ, skamroser træbyggeri, kan det undre, at træ som byggemateriale lever et liv i skyggen.

Og endnu en paneldebat – den på Building Green i Aarhus 19. april 2018 – sendte store roser træbyggeriets vej.

De gode viljer står således i kø og har gjort det i årevis. Men der mangler et fyrtårn, en målsætning og måske en håndfuld konkrete ambitioner på træets vegne. De følgende citater fra debatten indkredser temaet ”Højhuse i træ”.

 

Stadsarkitekten

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus, er glad for, at tilgangen til det at bygge i træ ikke desto mindre bliver mere og mere tværfaglig – og international.

–Se på vores nabolande, Norge og Sverige. De har gang i et utal af projekter, hvor det drejer sig om at bygge i træ. Men i Danmark halter vi bagefter den globale dagsorden på netop det felt. Jeg drømmer om at gøre Aarhus til en foregangsby, når det handler om at bygge i træ. Byen har i forvejen investorer og developere, som på andre områder har vist, at de er villige til at gå den ekstra kilometer, som Stephen Willacy udtrykte det.

 

Kig på Sverige

Ola Jonsson, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects – en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder – forstår stadsarkitekten.

–For ti år siden stod Sverige med de udfordringer, Danmark har i dag fsva. træhuse. Så vi kan uden videre hjælpe Danmark med at komme i gang. Jeg tror, det vil være en god idé, at begynde i det små. Høje huse i træ kan fx være på fire etager, og konkret kunne man jo vælge at projektere ti huse og så bygge blot det ene i træ for på den måde at indsamle erfaring. Pointen er selvfølgelig, at tage et skridt ad gangen, forklarer Ola Jonsson.

 

Markedet

Sektionschef i NCC, Jens Thamdrup, har en tro på, at træbyggeri kommer til at vinde frem, men en række forudsætninger skal først på plads.

–Når markedet for højhuse af træ viser sig, så er vi med. Men vi kan ikke introducere en ny måde at bygge på, hvis køberne ikke står klar. Og vi ønsker heller ikke at gå i gang med med projekter, før vi ved, om der er tilstrækkeligt med både kompetencer og leverandører, lyder det fra Jens Thamdrup.

Han mener, at byggebranchen generelt mangler viden om det at bygge i træ.

 

Noget særligt

Branchen skal vænne sig til, at træbyggeri kan noget særligt og har andre egenskaber. Det betyder så, at andre krav skal i spil. Du kan ikke uden videre overføre kravene fra det traditionelle byggeri til træbyggeri. Der skal foregå en tilpasning. Bygherrer og udviklere skal med andre ord i gang med at stille andre krav, og måske skal myndighederne også til at se lidt anderledes på verden, vurderer Jens Thamdrup.

–Skal der for alvor gang i træbyggeriet, må man over en bred kam, dvs. entreprenører, arkitekter og entreprenører, lære at håndtere en anden type bygbarhed. Vi skal oversætte drømme til virkelighed på en måde, vi ikke er vant til.

 

Domen i spil

A propos træ. Dome of Visions på Pier 2, Aarhus Havn, har på forskellig vis taget del i de tanker, der omgiver træbyggeri. I sig selv er domen jo et eksempel på, hvordan man også kan anvende træ, og Dome of Visions overvejer i samarbejde med Klimasekretariatet/Aarhus Kommune at arrangere en meget målrettet mini-høring om træhuse.

–Behovet for helt konkrete erfarings- og meningsudvekslinger omkring træ som byggemateriale er påtrængende. Det ser ud som om, alle i og omkring byggebranchen venter på et eller andet, og et arrangement i domen kan måske forløse noget, så hele processen omkring træhuse kan komme videre, siger Nikoline Kern, projektleder i Dome of Visions / NXT.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT