Category: Bæredygtighed

Tålmodige penge kan sikre grøn vækst, arbejdspladser og milliarder til Danmark

Estimaterne i en nye rapport fra Gate 21 og konsulenthuset Damvad peger meget entydigt på, at grøn vækst rummer muligheder, som på det nærmeste er uendelige.

Gronvakst i greater copenhagen

Rapportens konklusioner :

#Danmark har et samlet grønt vækstpotentiale på 270 mia. kr. i årlig meromsætning i 2035 sammenlignet med i dag

#Grøn vækst kan skabe op til 42.000 nye grønne job i Greater Copenhagen i 2035 i forhold til i dag. På landsplan er tallet 95.000

#Grønne job er højproduktive, og værditilvæksten per ansat er høj

 

Rapporten Grøn vækst i Danmark og Greater Copenhagen, som konsulenthuset Damvad har udarbejdet for Gate 21 (et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland), etablerer en dagsorden, som alle grønne idéer, tanker og initiativer med fordel kan skele til.

 

Job og gevinster

Forleden blev rapporten fremlagt på et energipolitisk topmøde  på Christiansborg. Den er bygget op om forskellige scenarier for udviklingen på det globale marked for grønne løsninger, og selv det mest konservative scenarie vil ifølge rapporten sende milliardgevinster og tusindvis af job i retning af Danmark.

–Rapporten viser entydigt, at vi faktisk kan generere endnu flere grønne arbejdspladser, end vi har i dag, siger Steen Christiansen, der er formand for Gate 21-partnerskabet og tillige socialdemokratisk borgmester i Albertslund.

 

NCCs vision

Entreprenørvirksomheden NCC har som partner i Gate 21 i årevis taget del i de initiativer, som Gate 21 arbejder med, og direktør for strategi og forretningudvikling i NCC, Martin Manthorpe, siger, at grøn vækst udgør et perfekt match til NCCs vision om at levere ekstraordinært bæredygtige løsninger.

–Især hæfter jeg mig ved vækstpotentialet alene inden for grønt byggeri frem mod 2035. Det indikerer, at vi som virksomhed er på rette vej med vores vision og den måde, vi konsekvent arbejder på, siger Martin Manthorpe.

Han forventer, at efterspørgslen på bæredygtige, grønne løsninger kun vil vokse.

–Vi står med en unik mulighed for, at bygge- og anlægsbranchen kan gentænke sig selv i en samfundsmæssig kontekst, siger han.

–Hvis vi vil, kan vi populært sagt blive nogle af samfundets helte. Dels fordi vi kan levere de løsninger, der skal til for at forhindre yderligere temperaturstigninger. Dels fordi vi kan hjælpe med at indrette dele af samfundet, så det passer til fremtidens klima, tilføjer Martin Manthorpe.

 

Symbiosen

NCC satser intensivt på bæredygtighed inden for alle koncernens forretningsområder. Og Martin Manthorpe er enig med Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, i, at den offentlige og den private sektor bør arbejde endnu tættere sammen.

–Ingen af sektorerne kan løse denne opgave alene. Jeg ser derfor symbioseforholdet mellem det offentlige og det private som selve kernen. Vi skal gå sammen om testforløb, hvor vi hele tiden udfordrer hinanden på at skubbe udviklingen af løsninger hurtigere frem. Vækstpotentialet kan vi kun udnytte, hvis samarbejdet fungerer, siger Martin Manthorpe.

Ifølge ham er det vigtigt, at den offentlige sektor og dermed i høj grad rammebetingelserne afspejler ambitionen om fx et fossilfrit samfund og grøn omstilling.

–Vi skal tro på, at man vil det her politisk – også på længere sigt.  Den offentlige sektor som kunde og indkøber må efterspørge grønne løsninger, siger han.

 

Konkret samarbejde

Steen Christiansen, formand for Gate 21, bliver som borgmester i Albertslund hele tiden konfronteret med de udfordringer, som konkret samarbejde mellem det offentlige og det private fører med sig.

Og det vækstpotentiale, som Damvadrapporten nævner, kræver mere og mere samarbejde, mener borgmesteren.

–Byudviklingen i Albertslund er et eksempel på, at samarbejde virker og har potentialer. Lad mig give to eksempler på grønne anlægsprojekter: udskiftningen af det eksisterende fjernvarmesystem, der i dag dækker 97 pct. af alle husstande i kommunen, til et mere miljø- og energivenligt lavtemperatur-fjernvarmesystem, som skal være implementeret i 2026. Og udskiftningen af samtlige lysarmaturer på gader og stræder i Albertslund. LED-belysning giver billigere drift og mindre vedligehold, siger Steen Christiansen.

 

Tålmodige penge

Han er optaget af, at grøn vækst hænger uløseligt sammen med, at der er langsigtede perspektiver i det, man som fx kommune foretager sig.

–Den offentlige sektor skal være garanten for, at der er tålmodige penge til stede, når vi taler grøn vækst. Jeg synes, Damvadrapporten dokumenterer, at den model virker, slutter Steen Christiansen, borgmester i Albertslund.

 

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: GATE 21

Se mere på www.gate21.dk

Skarpt manifest er et opråb til byggebranchen: Ingen faglighed kan stå helt alene

NCC, den grønne tænketank Concito og Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har netop afviklet Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions på Aarhus Havn. Temaet, som 40 studerende og nyuddannede med interesse i bæredygtigt byggeri arbejdede med, var Fremtidens bæredygtige og robuste by. Og står det til de 40 deltagere på akademiet, kan fremtidens bæredygtige og robuste by kun blive en realitet, hvis de vidt forskellige aktører i byggeriet formår at arbejde bedre sammen – på tværs af faggrupper.

Konklusionen fremgår af det manifest, som Vinterakademiet præsenterede på messen Building Green i Aarhus forleden. Forud var gået en uges koncentreret arbejde, dels i domen, dels på relevante lokationer i Aarhus som fx Gellerup, Godsbanen, Mejlgade og Bylageret.

VA Manifest 1

VA Manifest 1 1

VA Manifest 1 2

Stor troværdighed

Vibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed i NCC og medarrangør af Vinterakademiet, siger, at manifestet udtrykker en meget ambitiøs vision.

–Deltagerne i akademiet formår at perspektivere bredt, og det bekræfter en troværdighed, som forhåbentlig vil påvirke dem selv i den videre bevægelse – og inspirere andre, fortæller Vibeke Grupe Larsen.

Sammen med projektleder Synnøve Kjærland fra den grønne tænketank Concito og Vera Noldus, Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har hun sammensat det fem dage lange program, som de 40 deltagere fulgte.

–Akademiet tiltrækker jo både studerende og nyuddannede, og for mig at se, er deltagernes tilgang til teknologiske løsninger interessant. Jeg konstaterer, at der er en form for kritisk masse til stede i forhold til, hvordan vi kan få det bedste ud af teknologien og ikke bare hovedløst gøre brug af den, siger Vibeke Grupe Larsen.VA Manifest 2

VA Manifest 3

VA Manifest 3 1

40 underskrifter

Synnøve Kjærland fra Concito, kalder manifestet inspirerende, fordi det fokuserer på både dilemmaer og på, at der trods alt er et håb.

–Faktisk har vi jo via Vinterakademiet fået 40 underskrifter fra engagerede mennesker, som vil gå ud i verden og arbejde for at sikre bæredygtige løsninger – klimamæssige, sociale og økonomiske. Jeg vil kalde manifestet for et opråb og en dialogstarter.

–Vi savner konstruktiv kritik af, hvordan vi legitimerer bæredygtighed i byggeriet og i byudviklingen. Af og til betegner vi et eller andet som bæredygtigt, men det er ikke altid lige nemt at forklare, hvori det bæredygtige består. Vinterakademiets deltagere kommer jo som udgangspunkt til at arbejde med byggeri, og det giver mig et vist håb, at de har manifestets visioner med sig i rygsækken, siger Synnøve Kjærland.

 

Budskaber forstået

Vera Noldus, arkitekturhistoriker og projektleder i Center for Bygningsbevaring, Raadvad, siger, at Vinterakademiet er i stand til at bringe centrets faglighed med helt ind i kernen af det ugelange projekt.

 

–Vores indspil til akademiets deltagere er selvfølgelig præget af, at vi arbejder med bygningsbevaring og med udvikling af den allerede byggede kulturarv, primært fredede og bevaringsværdige bygninger i byrummene.

Vi har fokus på byggeteknikker og materialer på et strategisk og analytisk niveau, og jeg synes, Vinterakademiet har forstået vores budskaber. Vores ærinde i akademiet er også at få det til at se nærmere på, om vi værner godt nok om husene, og om man kan anvende en mere livsforlængende strategi for bygninger, og det er lykkedes, vurderer Vera Noldus.

 

Tænk tidligt ind

Sara Dinesen, nyuddannet indenfor bygningsdesign og begejstret deltager, siger, at Vinterakademiet har overbevist hende om, at byggeri og byudvikling kun kan ha´ gavn af, at forskellige kompetencer bliver bragt mere i spil, når fremtiden skal bygges.

VA Manifest 4

VA Manifest 4 1

–Bruger man mig i begyndelsen af et byggeri, kan man optimere både det ingeniørmæssige og det, der har med design at gøre. På den måde kan funktioner og arkitektur komme til at gå hånd i hånd. Ønsker man reelt et bæredygtigt byggeri, kan man ikke bare klistre noget bæredygtighed på undervejs. Du er nødt til at tænke det ind fra den første dag. Vi har en bygherre, en arkitekt, en ingeniør, en entreprenør og en masse forskellige håndværkere. Alle har vidt forskellige færdigheder, og der er brug for konkrete initiativer, så færdighederne kommer til at spille bedre sammen bl.a. med henblik på at opnå synergieffekter. I dag kan byggebranchen rigtig meget rent teknologisk, men der er en meget stor udfordring i at bringe de humanistiske fag ind i arbejdet. Man skal ha´ adfærden med. Teknologi alene gør det ikke, vurderer Sara Dinesen.

 

NCC er parat

Vibeke Grupe Larsen, NCC er enig og siger, at den bredde og åbenhed, som Vinterakademiet er udtryk for, er noget, som NCC har brug for.

–Vilje, sund skepsis, medmenneskelighed og helhedstænkning kan være med til at skabe merværdi, og Vinterakademiet viser os, at ingen fagligheder sidder isoleret med de rigtige løsninger. En åben, professionel og modtagelig holdning til andre fagligheder kan få noget godt til at ske, slutter Vibeke Grupe Larsen.

Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions var støttet af GI, Grundejernes Investeringsfond.

VA Manifest 5

MANIFEST 2017

Hvem skal bygge fremtidens byer, og hvilke værdier skal byerne bygges på?
På Vinterakademi 2017 har vi, 40 studerende og unge professionelle fra forskellige faggrupper, forsøgt at besvare dette spørgsmål. I det følgende opsætter vi derfor fire spørgsmål og fire statements, der opsummerer vores arbejde på Vinterakademi 2017. Det er et redskab, et opråb og et løfte til alle byens aktører, der er med i byudviklingen, og det skal bidrage til både en forståelse af, og en dialog om, hvordan den fremtidige by bliver bæredygtig og robust, og hvordan vi kommer derhen.

Manifestet er en vision, der også er vores fælles passion.

Vi ønsker en fremtid, hvor mennesket, strukturer og teknologi spiller sammen i fælles harmoni. Her er samarbejde på tværs af faggrupper en forudsætning. Kun når vi tager et fælles ansvar, kan vi opnå en klimamæssig, social og økonomisk bæredygtig byudvikling.

Sammen skal vi løfte ansvaret for vores fælles fremtid!

Hvordan kan vi motivere til en klimavenlig adfærd, der samtidig fremmer en social og økonomisk bæredygtighed? Vi har ikke råd til at vente på, at andre gør noget. Derfor skal vi være frontløbere, og derfor skal vi gå forrest for at fremme et bæredygtigt ressourceforbrug og en klimavenlig adfærd.

Hvordan kan vi fremme robuste, bæredygtige byområder, der har mennesket i centrum og på samme tid kan rumme samfundets mangfoldighed?
Vi tror på fleksible byrum, hvor der er plads til forskellige mennesker og forskellige aktiviteter – og gerne med borgernes initiativ. Mangfoldighed vokser og udfolder sig over tid og bæres frem af sociale fælleskaber på tværs af befolkningen.

Hvorfor tillægger vi ikke kulturarv og identitet en større værdi i byudviklingen?
Vi skal forstå og lære af fortiden og nutiden, både fysisk og mentalt. Når vi skaber forbindelser i tid og rum, mærker vi, vi hører til. Det fremmer en bæredygtig byudvikling.

Hvordan udnytter vi digitaliseringens potentialer optimalt i arbejdet med en bæredygtig byudvikling?
Vi skal demokratisere vores data og uddanne en teknologisk reflekteret befolkning. Gennem nye teknologiske løsninger kan vi understøtte og fremme en grønnere adfærd.

Med vores underskrifter opfordrer vi alle aktører til, og lover hermed selv, at bruge vores faglighed, drivkraft og drømme til at bygge gode, bæredygtige byer – for alle byens beboere, og for alle fremtidige generationer.

Se mere på www.vinterakademi.dk

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: CAMILLA BØDKER, HELLE ARENSBAK OG LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

Affald som ressource – Gate 21 på partnerjagt

Et stort projekt om nye måder at håndtere affald på er i støbeskeen, og Gate 21 leder lige nu efter interesserede partnere, som frem til sommeren 2017 vil være med til at færdiggøre en egentlig projektansøgning. Projektet lægger op til nye initiativer og samarbejdsformer omkring det at håndtere affald på en fremtidssikret måde.

“Gate 21 er et non-profit partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinsitutioner. Gate 21 arbejder på tværs for at skabe grøn omstilling og vækst i Region Sjælland.”

Du kan læse detaljer om projektet, støttemulighederne og betingelserne her: www.gate21.dk

Ikoner affald-01

–Der er stort fokus på affald – både håndteringen af det og muligheden for at begrænse affaldsmængder generelt. Med projektet ønsker vi at gøre indsamling af affald mere effektiv, og vi vil i lyset af den nationale ressourcestrategi også undersøge, hvordan mest muligt affald kan genanvendes, siger projektleder Jesper Bøttcher, Gate 21, og henviser til målsætningen om, at halvdelen af det danske husholdningsaffald senest i 2022 skal genanvendes.

Nye samarbejder

Vejen til bedre affaldshåndtering går ifølge projektlederen igennem det kommunale system.

–En kommune er en meget sammensat organisation, og de forskellige forvaltninger trækker ikke altid i samme retning. Oven i købet stiller de forskellige forvaltninger måske ikke de samme krav til løsningerne, rent arkitektonisk, og hvordan passer det hele sammen med den gældende lokalplan? Det hele skal nødvendigvis tilpasses de nye krav, der kommer på bl.a. miljøområdet og på affaldsområdet, og sådan en tilpasning kræver nye samarbejder på tværs.

Snævre gader

–Der findes faktisk i dag byområder, hvor de gængse måder at afhente skrald på ikke kan lade sig gøre. Der er simpelthen ikke plads til dem i snævre og måske stejle gader. I de tilfælde er man nødt til at etablere helt nye samarbejdsformer. Man er nødt til at arbejde tættere sammen, og det gælder fx kommunen, renovationsselskabet, by- og lokalplansfolkene og i visse tilfælde stadsarkitekten. Men en løsning, der fungerer i Gudhjem på Bornholm, er ikke nødvendigvis den rigtige for en lille by i Skåne. Og den løsning, der virker i Helsingørs ældste bydele, duer ikke nødvendigvis i Nybrogade midt i København. Dertil kommer, at både borgere og kommuner har forskelige holdninger til, hvordan affald skal håndteres, siger Jesper Bøttcher, og fremhæver, at ny teknologi kommer til at påvirke fremtidens affaldshåndtering meget radikalt.

Sensorer på vej

–Et af de mest moderne hjælpemidler er sensorer, som er placeret i affaldsspandene. Sensoren fortæller fx, om det overhovedet er nødvendigt for skraldebilen at køre hen til affaldsspanden. Måske er spanden næsten tom, og disse såkaldte fyldemeldere har meget stor logistisk, ressourcemæssig og økonomisk betydning, siger Jesper Bøttcher.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: CAMILLA BØDKER

Ingen bygning står helt alene

Hvert år i november fylder fagmessen Building Green københavnske Forum to dage i træk. Undertitlen i år var ”Byggeriet i det bæredygtige rum”, og på scener, stande, trapper og sågar mælkekasser holdt et utal af engagerede oplægsholdere brand- og salgstaler om det bæredygtige byggeris fortræffeligheder.

Begge dage blev desuden krydret med grundige debatter om forskellige aspekter ved bæredygtighed og byggeri – fx lagde hovedscenen stole til en debat om markedskræfter og lovgivning. Er det pengene eller politikerne, der skal stimulere til mere bæredygtige løsninger?

screen-shot-2016-11-04-at-10-24-40-am

Nye aspekter i debatten

Blandt hovedscenens debattører var direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, Martin Manthorpe, direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen og direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen.

–Jeg tror, vi skal ha´ mere fokus på social bæredygtighed. Det sidste tiår har bæredygtighedsdiskussionen drejet sig meget om miljø- og energimæssige aspekter, men jeg er overbevist om, at vi skal ha langt flere sociale aspekter ind i debatten, fx når vi energirenoverer i store byområder, siger Martin Manthorpe og nævner de nye tal, der viser, at ghettoområderne i Danmark stort set ikke har ændret sig de seneste tyve år.

–Vi konstaterer, at byerne vokser meget, meget hurtigt i disse år. Min bekymring i den forbindelse er, at hvis man ser nærmere på den enkelte bygning og betragter den som en business case, så er der kun et forhold, der for alvor betyder noget for investorerne, og det er afkastet. Meget få har øje for helheden. Hvilket fællesskab, hvilket samfund skaber de enkelte bygninger, når de står der side om side? Den enkelte bygning indgår i en helhed i et bysamfund. Hvordan får vi sat den kendsgerning på den politiske dagsorden? Vi skal nemlig altid huske på, at ingen bygning står helt alene, som Martin Manthorpe udtrykker det.

screen-shot-2016-11-04-at-10-24-16-am

Nyt reglement?

Han efterlyser i den forbindelse mod og nytænkning hos de myndigheder, der regulerer og sætter rammerne for byggeriet.

–Vi har fx brug for et bygningsreglement, der opererer med et totalt energiregnskab for hvert enkelt nybyggeri. Et materialeregnskab, der fortæller om den enkelte bygnings livscyklus. Det vil udfordre markedet på at kunne redegøre for, hvad der på længere sigt skal ske med materialerne – også ud fra en totalenergi-betragtning. Kun på den måde vil det offentlige kunne begynde at stille nye krav til aktørerne i byggebranchen, og det vil sætte en helt ny udvikling i gang. Hvis det alene er de frie markedskræfter, der bestemmer, så bliver der ikke stillet krav om ret meget. Det styrende parameter vil så blive: hvad genererer mest indtægt for investorerne, siger Martin Manthorpe.

screen-shot-2016-11-04-at-10-25-28-am

Mere mandsmod

Han får opbakning fra direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

–Vi kommer ikke uden om, at der skal reguleres, når vi taler byggeri og bæredygtighed. Vi har jo en tradition i Danmark. Vi bruger bygningsreglementet som en slags innovationsdriver , hvordan skal vi bygge, hvordan dokumenter vi etc. Og nøgternt set har bæredygtighed vel kun lige akkurat sneget sig ind, og på dét område mangler der meget. Der er brug for politikere med mandsmod. Sammen med branchen ville de måske kunne enes om krav, som gør, at vi kan komme videre ad den mere bæredygtige vej, siger Michael H. Nielsen og peger her på, at der er et stort behov for at sætte fokus på de enorme affaldsmængder, som byggeriet tegner sig for.

–En tredjedel af alt affald stammer fra byggeriet. Hvad indeholder det, hvilke farlige stoffer taler vi om? Hvordan identificerer og håndterer vi dem, hvordan får vi nyttiggjort dele af affaldet? Hvert år bliver det til godt fire millioner tons. Der er nok at tage fat på, som Michael H. Nielsen udtrykker det.

screen-shot-2016-11-04-at-10-26-07-am

Kommunernes muligheder

Lene Espersen, direktør i Danske Arkitekter, siger, at byplanlægning og en strategi hos bl.a. kommunerne om, hvad det er man ønsker af konkret nybyggeri, er helt afgørende for, at udviklingen – også hvad bæredygtighed angår – har den rigtige retning.

–Mit eksempel er Axel Towers midt i København. Al erfaring viser, at høje huse næsten automatisk betyder masser af vind langs jorden omkring huset. Men i tilfældet Axel Towers har Københavns Kommune ganske enkelt krævet, at der skal plantes træer på en måde, så man har mulighed for at opholde sig i uderummene omkring tårnene uden at blive blæst omkuld. Min pointe er, at kommunerne reelt har mulighed for at blande sig, så de gode løsninger kommer i spil, siger Lene Espersen.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: NCC fra inspirationsvideo