Category: Bæredygtighed

Klimasynderen, verdensmålene og det meget lykkelige land

FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan vendes og drejes på mange måder, når man fra hovedscenen på Building Green i Forum i København deltager i en debat og ønsker at få folk i tale.

Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, gjorde det på sin egen måde, gik frem mod scenekanten og proklamerede:

–Jeg er klimasynder. På to år har jeg fløjet 187 gange.

Anledningen til hans bemærkning var, at han deltog i en bredt anlagt debat, ”Fra filantropi til Forretning”, hvor det på Building Green 1. november 2018 bl.a. blev diskuteret, hvordan virksomheder måske kan udnytte potentialet i verdensmålene.

Så kom der et par forbehold fra Martin Manthorpe.

–Godt nok kører jeg i en el-bil, og jeg har solceller på taget af mit hus. Oven i købet er jeg flyttet fra land til by, fordi det stemmer godt overens med den klimadagsorden, der gælder i øjeblikket. Men flyvningerne bringer jo min CO2-udledning helt ud af kurs. Så når vi forholder os til CO2 , er vi nødt til at se på klima og bæredygtighed ud fra både et individuelt synspunkt og en industriel vinkel, sagde han.

En anden dagsorden

–Som branche skal vi blive bedre til at samarbejde, ikke mindst med uddannelsessystemet, og jeg synes, vi er godt på vej; men vi skal også se på vores politiske system og mulighederne for at få politikerne til at gå mere konkret efter at sikre bæredygtige løsninger. CO2-udledningen spiller en meget, meget lille rolle, når det offentlige udbyder forskellige opgaver, men kunne udbuddene bare tage lidt mere fat på det bæredygtige, ville markedet også nærme sig en anden dagsorden end den, vi kender i dag, sagde Martin Manthorpe.

–NCC har et meget udtalt ønske om at forny byggebranchen, bl.a. ved at fremme mere bæredygtige løsninger, og det verdensmål, jeg lige nu er meget optaget af, er nummer 13, Klimaindsats, afslørede han.

–Det er min personlige vision, at vi at vi skal give mere, end vi tager! Og når vi ser på energi og det, vi som branche udleder, skal solenergi fylde meget mere. Vi skal blive bedre til både at lagre og distribuere det, sagde han.

En del af noget større

Martin Manthorpe understreger igen og igen fra hovedscenen på Building Green, at fremskridt kun opstår, hvis man hver især forstår, at man er en del af en større helhed, som man spiller sammen med.

–Fx er hele vores finansielle system som bekendt menneskeskabt, men i dag passer systemet ikke til, hvordan naturen omkring os opfører sig. Vi har med andre ord udviklet et system, der ikke magter at spille sammen med den måde, naturen opfører sig på. Og kobler man det, jeg her nævner, til punkt nummer tretten, ligger løsningen jo lige for: pris på CO2-udledningen. I det hele taget mangler vi som mennesker forståelse for, at vi er en del af naturen og dens system. Og til sidst vil naturen sejre, vurderede han og vendte tilbage til CO2-udledningen.

–Danmark bliver ofte udråbt som en af verdens lykkeligste nationer, men ser vi på CO2-udledningen pr. indbygger, ligger vi på plads 111. Så vi gør det slet ikke godt nok – i den henseende, fastslog han.

Arkitektens arbejde

En anden paneldeltager, kreativ direktør hos JJW Arkitekter og siden april i år formand for Danske Arkitektvirksomheder, Katja Viltoft, talte ud fra verdensmålenes  punkt nummer tre, der drejer sig om at fremme sundhed og trivsel for alle i alle aldre.

–Måske glemmer vi som arkitekter af og til den sociale bæredygtighed? I den virksomhed, jeg kommer fra, har vi valgt at fokusere på FNs tredje verdensmål, fordi vores arbejde som arkitekter jo fører til, at vi skaber de omgivelser, folk lever i, og for os er det et mål at etablere omgivelser, der fremmer det tredje verdensmål, sagde Katja Viltoft.

–Vi skal fokusere mere på, at der er plads til individuel udfoldelse, når vi bygger bæredygtigt, men social bæredygtighed bør altid gå hånd i hånd med økonomisk bæredygtighed. Mit eksempel er skolen. Har børnene det i alle henseender godt i skolen, vil det på længere sigt influere positivt på økonomien i samfundet, og alle i byggeindustrien har efter min mening et ansvar for, at FNs tredje verdensmål vinder mere indpas, lød det fra Katja Viltoft.

Bedre samarbejde

–Jeg mener, danske arkitekter er dygtige til at fokusere på andet end økonomi, når bygninger bliver tegnet. Men jeg synes, arkitekter skal blive bedre til at skelne imellem, hvad der i det konkrete byggeri er godt for samfundet, og hvad der er godt for det enkelte byggeprojekt. Konkret betyder det, at bedre samarbejde om at bygge fx uddannelsesmiljøer og bedre byer ville kunne bringe os meget tættere på langt mere bæredygtige løsninger, sagde Katja Viltoft og henviste her til FNs verdensmål nummer 17 om stærkere partnerskaber.

 

TEKST: SØREN EGERT
Foto fra Building Green: Pernille Kjøller, NCC
Portrætfoto Katja: JJW Arkitekter
Portrætfoto Martin: Jonathan Grevsen

 

FNs 17 verdensmål

  1. Afskaf fattigdom
  2. Stop sult
  3. Sundhed og trivsel
  4. Kvalitetsuddannelse
  5. Ligestilling mellem kønnene
  6. Rent vand og sanitet
  7. Bæredygtig og moderne energi
  8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
  9. Industri, infrastruktur og innovation
  10. Mindre ulighed
  11. Bæredygtige byer og lokalsamfund
  12. Ansvarligt forbrug og produktion
  13. Klimaindsats
  14. Livet i havet
  15. Livet på land
  16. Fred, retfærdighed og stærke institutioner
  17. Partnerskab for handling

Kan man skrive krav om genbrug ind i et udbud?

Projektet Circle House lægger i disse dage sidste hånd på en række forslag, der bl.a. kan ændre udbudsloven. Nøgleordet er genbrug, og ifølge Tine Lange, medinitiativtager til Circle House og Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA) er det uomgængeligt, at genbrug i byggeindustrien skal højere op på branchens to-do-liste.

–Klimaudfordringerne er enorme, og regeringens egen strategi for mere cirkulær økonomi rummer da også en række gode initiativer til fx at få sorteret og genbrugt affald fra byggepladserne, men initiativerne er ikke vidtgående nok, siger hun.

På vej til Christiansborg

Circle House er et stort anlagt projekt i Lisbjerg uden for Aarhus. Her opfører Lejerbo 60 almene boliger (www.lejerbo.dk), og målsætningen for de 45 aktører, der arbejder sammen om forudsætningerne for projektet, er, at 90 pct. af materialerne skal kunne genbruges, og projektet beskriver meget konkret, hvordan forskellige byggeteknologier skal foldes ud for at kunne være cirkulære.

–Tankerne fra Lisbjerg vil vi så at sige gerne bære ind til politikerne på Christiansborg. Vi har derfor udarbejdet forslag til, hvordan genanvendelse kan blive en del af bl.a. udbudsloven. Forslaget er et af 100, som projektet har indsamlet fra branchen, om hvordan dansk byggeri kan blive cirkulært. Vi har så sammen med Horten Advokatselskab valgt de af forslagene, der mest enkelt kan gennemføres, forklarer Tine Lange.

Omvendt bevisbyrde

–Konkret taler vi om udbudslovens § 162, stk. 5. Det handler om, at en offentlig organisation, som sender en opgave i udbud, skal beskrive, hvordan de, der byder ind på opgaven, skal konkurrere på genanvendelse. Man kan også sige det på en anden måde: Hvis en offentlig organisation ikke bruger genanvendelse som konkurrenceparameter, skal det forklares hvorfor. En ændring i den retning, hvor bevisbyrden er vendt på hovedet, og offentlige organisationer skal forklare, hvis der ikke skal konkurreres på genanvendelighed vil skabe en grundlæggende opmærksomhed på cirkulær økonomi, og fokus vil flytte sig, vurderer Tine Lange.

 

 

TEKST: SØREN EGERT

ILLUSTRATION:
STINE SKØTT OLESEN – foto fra seminar og udstilling om Circle House i Dome of Visions
og video fra CIRCLE HOUSE om samarbejde

Højhuse i træ – alle venter på et startskud

Når et panel sammensat af fagfolk, der hjemmevant strør om sig med ekspertudsagn om snart sagt alle aspekter af det at bygge høje huse i træ, skamroser træbyggeri, kan det undre, at træ som byggemateriale lever et liv i skyggen.

Og endnu en paneldebat – den på Building Green i Aarhus 19. april 2018 – sendte store roser træbyggeriets vej.

De gode viljer står således i kø og har gjort det i årevis. Men der mangler et fyrtårn, en målsætning og måske en håndfuld konkrete ambitioner på træets vegne. De følgende citater fra debatten indkredser temaet ”Højhuse i træ”.

 

Stadsarkitekten

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus, er glad for, at tilgangen til det at bygge i træ ikke desto mindre bliver mere og mere tværfaglig – og international.

–Se på vores nabolande, Norge og Sverige. De har gang i et utal af projekter, hvor det drejer sig om at bygge i træ. Men i Danmark halter vi bagefter den globale dagsorden på netop det felt. Jeg drømmer om at gøre Aarhus til en foregangsby, når det handler om at bygge i træ. Byen har i forvejen investorer og developere, som på andre områder har vist, at de er villige til at gå den ekstra kilometer, som Stephen Willacy udtrykte det.

 

Kig på Sverige

Ola Jonsson, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects – en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder – forstår stadsarkitekten.

–For ti år siden stod Sverige med de udfordringer, Danmark har i dag fsva. træhuse. Så vi kan uden videre hjælpe Danmark med at komme i gang. Jeg tror, det vil være en god idé, at begynde i det små. Høje huse i træ kan fx være på fire etager, og konkret kunne man jo vælge at projektere ti huse og så bygge blot det ene i træ for på den måde at indsamle erfaring. Pointen er selvfølgelig, at tage et skridt ad gangen, forklarer Ola Jonsson.

 

Markedet

Sektionschef i NCC, Jens Thamdrup, har en tro på, at træbyggeri kommer til at vinde frem, men en række forudsætninger skal først på plads.

–Når markedet for højhuse af træ viser sig, så er vi med. Men vi kan ikke introducere en ny måde at bygge på, hvis køberne ikke står klar. Og vi ønsker heller ikke at gå i gang med med projekter, før vi ved, om der er tilstrækkeligt med både kompetencer og leverandører, lyder det fra Jens Thamdrup.

Han mener, at byggebranchen generelt mangler viden om det at bygge i træ.

 

Noget særligt

Branchen skal vænne sig til, at træbyggeri kan noget særligt og har andre egenskaber. Det betyder så, at andre krav skal i spil. Du kan ikke uden videre overføre kravene fra det traditionelle byggeri til træbyggeri. Der skal foregå en tilpasning. Bygherrer og udviklere skal med andre ord i gang med at stille andre krav, og måske skal myndighederne også til at se lidt anderledes på verden, vurderer Jens Thamdrup.

–Skal der for alvor gang i træbyggeriet, må man over en bred kam, dvs. entreprenører, arkitekter og entreprenører, lære at håndtere en anden type bygbarhed. Vi skal oversætte drømme til virkelighed på en måde, vi ikke er vant til.

 

Domen i spil

A propos træ. Dome of Visions på Pier 2, Aarhus Havn, har på forskellig vis taget del i de tanker, der omgiver træbyggeri. I sig selv er domen jo et eksempel på, hvordan man også kan anvende træ, og Dome of Visions overvejer i samarbejde med Klimasekretariatet/Aarhus Kommune at arrangere en meget målrettet mini-høring om træhuse.

–Behovet for helt konkrete erfarings- og meningsudvekslinger omkring træ som byggemateriale er påtrængende. Det ser ud som om, alle i og omkring byggebranchen venter på et eller andet, og et arrangement i domen kan måske forløse noget, så hele processen omkring træhuse kan komme videre, siger Nikoline Kern, projektleder i Dome of Visions / NXT.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Flere midlertidige moduler i byggeriet fremmer både cirkulær økonomi og en bæredygtig udvikling

Claus Weppler er overbevist om, at samfundet har brug for langt flere midlertidige løsninger, når vi taler byggeri i bred forstand.

Måske bunder hans overbevisning også i, at han er adm. direktør i virksomheden Temporent A/S, der netop fremstiller og udlejer midlertidige moduler, som kan sættes sammen til fx kontorer, børnehaver eller skoler. Og de er midlertidige, fordi de står et bestemt sted i en begrænset og dermed midlertidig periode.

Claus Weppler mener, at midlertidige løsninger helt enkelt skal både hyldes og ligefrem feteres!

Som eksempel nævner han  en børnehave. Måske opstår der et akut behov for en ekstra børnehave nærmest her og nu – men 10 år senere er der ikke så mange børn i området. Hvad gør man så med bygningen?

–Er børnehaven en midlertidig konstruktion, kan huset uden videre flyttes og dermed recirkuleres, siger Claus Weppler.

Temporent_098-800w

Det cirkulære

Overordnet set betragter han midlertidige løsninger som noget, der generelt fremmer cirkulær økonomi og bæredygtighed. Og det skal vi ha´ langt mere af, siger han.

–Det bæredygtige begynder jo allerede, når vi i virksomheden vælger materialer til de moduler, vi vil producere og udleje. Fx sørger vi for at bruge træ, der er tilstrækkeligt certificeret, men der er også bæredygtighed i, at modulerne produceres i en hal. Dvs de bliver ikke udsat for vind og vejr undervejs, så risikoen for råd og svamp er elimineret. Modulerne kommer bogstaveligt talt først ud, når de er klar til brug og er på den måde født uden de skavanker, man ellers risikerer at løbe ind i, forklarer Claus Weppler.

Temporent har fri användningsrätt på bilderna för egen marknadsföring. All annan användning var god kontakta fotografen.

En cyklus

–Det bæredygtige kommer også i spil, når du ser på den enkelte bygnings cyklus. Typisk bliver bygningen taget i brug, fordi der er et behov for den. Og når det ikke længere består, så flytter den videre til et andet formål et andet sted, eller den bliver emballeret og lagt på lager. Fleksibiliteten betyder derfor også, at en bestemt bygning i løbet af en årrække kan dække vidt forskellige behov, vurderer Claus Weppler.

_MG_7039-800w

Økonomiske fordele

Han forudser, at byggebranchen generelt vil gøre brug af flere og flere modulløsninger.

–Branchen kommer givetvis til at interessere sig endnu mere for moduler, bl.a. hvad køkkener og badeværelser angår, og jeg tror, arkitekter kommer til at spille en vigtig rolle, når modultankegangen får endnu mere fat. Taler vi fx hospitalsbyggerier, kan jeg se for mig, at laboratorier ankommer til byggepladsen i en næsten færdig version, plug and play, så laboratoriet reelt blot skal løftes på plads med en kran. Dertil kommer, at branchen har en indlysende interesse i, at så mange materialer som muligt forbliver i det store kredsløb, vel at mærke uden at blive til affald. Og økonomisk vil det være forbundet med mange fordele, fordi man typisk kan masseproducere identiske moduler, som man så efterfølgende kan modificere alt efter hvilket behov, der skal dækkes, siger Claus Weppler.

http://www.pkfoto.com_12U2415o-800w_12U2229-800w _12U2495_800w ark6-3-800w

 

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: Malte Danielsson, Mikael Fjellström, Per Kristiansen, Anneli Larsson / TEMPORENT A/S

Højhuse – dem bygger man da af træ

Måske var det med vilje, at Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, stillede sit navneskilt på højkant, da han deltog i debatten om bæredygtige højhuse på Building Green i Forum i København 2. november 2017.

I hvert fald lykkedes det arrangørerne, InnoBYG, at skabe et tilløbsstykke af en debat om noget, mange taler om, men knap så mange gør noget ved: højhuse bygget af træ.

Debatten i Forum havde en klart formuleret hensigt: træ bør blive et naturligt, bæredygtigt valg blandt byggebranchens parter, når der skal bygges højhuse i Danmark. Men helt så enkelt er det nu ikke, konstaterer Martin Manthorpe fra NCC.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20049-LR NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20045-LR

Manglende kompetencer

– I Danmark står vi med to udfordringer. For det første er markedet for højhuse meget lille, og taler vi om markedet for højhuse i træ, bliver markedet endnu mindre. Så der mangler helt klart noget på efterspørgselssiden.  Men vi må også spørge os selv, om byggesektoren har de kompetencer, der er nødvendige for at bygge højt i træ? Og vi har ikke tilstrækkeligt med kompetencer, og vi må både erkende og anerkende, at dansk byggetradition bogstaveligt talt hviler på ler, grus og sand, og de råmaterialer har altid udstyret os med mursten og beton. Vores byggeri er med andre ord historisk dybt forankret i de tilgængelige materialers historik, vurderer Martin Manthorpe.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20026-LR

Den danske fælde

Hvis flere skal vælge træ, når de bygger i højden, er det i hans optik helt afgørende at bruge de erfaringer, landene tæt på os ligger inde med.

–Vi må for alt i verden ikke falde ned i det, jeg kalder den danske fælde. Vi har en tendens til at sige, at vi skal udvikle alt selv. Men det behøver man ikke. Nabolandene har måske allerede gjort sig nogle erfaringer, som vi kan bruge. Sidste år etablerede vi i NCC et egentligt kompetencecenter, som alene arbejder med trækonstruktioner, især CLT. Så uanset hvor, et træhøjhus skal bygges, kan vi løfte opgaven, siger han.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20091-LR 

Brugbar viden

Peder Fynholm, teamleder på Teknologisk Institut og en af frontfigurerne i InnoBYGs faglige netværk for højhuse i træ er enig i, at der hele tiden skal genereres brugbar viden om højhuse, bygget af træ.

–Vi har stort set bygget med de samme materialer i flere hundrede år. Derfor er det ikke uden vanskeligheder, hvis byggesektoren vil udskifte beton med træ. Det ideelle vil være, hvis byggebranchen opfatter det som det naturligste i verden at bygge i træ. Men der står branchen jo slet ikke i dag, så derfor tæller selv meget små skridt i den rigtige retning, understreger han.

Og Martin Manthorpe fra NCC giver et eksempel på noget, som hans virksomhed har bidraget med, og som i den grad har sat bæredygtigt byggeri på dagsordenen: Dome of Visions på havnen i Aarhus.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20070-LR

Dome of Visions

–I NCC har vi valgt en eksperimenterende og konkret tilgang til udfordringerne med at bygge i træ, og Dome of Visions er et byggeri, hvor CLT (Cross Laminated Timber) udgør kernen i hele konstruktionen. Domen inspirerer vidt og bredt og er i sig selv et bevis på, at man kan tænke nyt, når det gælder materialevalg og arkitektur. Skalerer vi hele ideen om træ som byggemateriale op, så sker der meget på nordisk plan. NCC er selv med i otte projekter omkring huse i træ, og ser vi på Sverige og Finland, er det ofte privat boligbyggeri, der driver markedet for huse bygget af træ. Norge skiller sig lidt ud. Her er det nemlig det offentlige, der går forrest, når det gælder træbyggerier, fx skoler og børnehaver. Men et kontorhus i Oslo på 6.000 kvadratmeter er så småt på vej via en privat investor, og her kommer træ til at udgøre et væsentligt konstruktionsmateriale, forklarer Martin Manthorpe.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20054-LR

Bliver overhalet

En af dem, der har musklerne til at gå forrest, når det gælder om at tænke nyt i byggesektoren er KAB, som bygger, udlejer og administrerer boliger, og direktør Rolf Andersson støtter varmt tanken om mere (højhus)byggeri i træ.

–Vi har et stort ønske om at optræde bæredygtigt, når vi bygger, men der er simpelthen andre ønsker og hensigter, der overhaler bæredygtigheden. Fx det, at vi skal levere fysiske rammer og funktioner, som skal kunne håndteres billigt – både i forhold til anlæg og i forhold til den fremadrettede drift. Så træ er afgjort inde i billedet, men helheden skal være på plads, påpeger Rolf Andersson.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20066-LR

Den konkrete fremtid

Hvordan kommer byggeriets parter så videre med tankerne, planerne og ønskerne om at bruge mere træ?

–Vi mangler et pilotprojekt og en beslutning om ganske enkelt at bygge et højhus af træ i Danmark, siger Peder Flyvholm.

–Et pilotprojekt ville kunne udgøre en motor for udviklingen af højhusbyggeri i træ. Måske kunne en kommune eller to sætte sig for at satse på træbyggeri. Det har vi set i både Norge og Sverige, og initiativer af den art bryder isen. Indtil vi får et eller flere pilotprojekter, må vi satse på samarbejde og erfaringsopsamling fra dem, der allerede er aktive på træfronten. Teknisk set er der nemlig ingen hindringer for, at vi går i gang med at bygge højhuse i træ. Få hundrede kilometer fra Danmark bygger man træhøjhuse på helt op til 17 etager, så det gælder vel bare om at komme i gang. Men skal det lykkes, kræver det samarbejde på tværs, og ikke mindst det forhold er jo grunden til, at vi i InnoBYG har det særlige netværk for højhuse, lyder det fra Peder Flyvholm.

NXT-BuildingGreenHoejhuse-LSHN-20046-LR

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

 


 

 

Deltagere i paneldebatten på Building Green i København, 2. november 2017:
Peder Fynholm, InnoBYG
Martin Manthorpe, NCC
Lone Wiggers, C.F. Møller
Finn Larsen, Rambøll
Morten Bøgedal, Københavns Kommune
Rolf Andersson, KAB

Moderator: Gritt Bech-Nielsen, InnoBYG
Læs evt mere på www.innobyg.dk

Deklarationer i byggeriet ser ud til at få en bred opbakning

Landbruget og fødevareindustrien har i årevis arbejdet på at give forbrugerne varedeklarationer, så man uden videre kan finde ud af, hvor seks æg, købt i Netto i Tølløse, er produceret.

Byggeriet er på vej i samme retning og arbejder nu målrettet på at etablere en egentlig byggevaredeklaration.

–Formålet er at få så meget transparens ind i vores branche som muligt, så vi sikrer en dybdegående viden om vores påvirkning på miljø, mennesker og økonomi, siger Anna-Mette Monnelly, arkitekt, MAA, og bæredygtighedskonsulent i NCC.

Ikke nok

Hun er med i det arbejde, der i regi af SUSTAINABLE BUILD forsøger at give bæredygtigt byggeri så gode betingelser som muligt. SUSTAINABLE BUILD startet i samarbejde med Industriens Fond og Dansk Arkitektur Center, og er udviklet i fællesskab med Leaderlab. Blandt partnerne i øvrigt er Pension Danmark, Tarkett, Region Midt, Henning Larsen Arkitekter og NCC.

–I dag skal vi som entreprenører sikre, at bygherrens krav er opfyldt, og det er faktisk ikke muligt at se deklarationer på alt, hvad vi bruger i vores byggerier, siger Anna-Mette Monnelly.

–Ganske vist er der CE-mærkning, sikkerhedsdatablade og EPD’er (Environmental Product Declarations) på nogle byggevarer, men det er ikke alle. Desuden indeholder de ikke al den information, vi har brug for, så når vi lægger det hele sammen, er det ikke nok, vurderer hun.

Frivillighed

–Deklarationstankegangen hviler på frivillighed, og vi arbejder på, at der etableres en ensartet og samlende digital platform, hvor al information er tilgængelig, så det bliver muligt at sammenligne forskellige produkter med hinanden. I Sverige har man i de sidste 25 år haft frivillige byggevaredeklarationer, hvilket har betydet, at alle leverandører på det svenske marked i dag får udarbejdet byggevaredeklarationer. Det er blevet helt almindeligt og en forudsætning for at kunne være i markedet – selvom det er frivilligt. Desuden er det fuldt ud brugbart for virksomheder på det europæiske marked – alle standarder er harmoniserede, forklarer hun.

–I og med at det kunne blive digitalt, taler vi pludseligt om en helt anden måde at holde styr på vores byggevarer på, hvilket i sidste ende er en stor gevinst for bygherren, der på den måde får et solidt overblik over, hvad et byggeri indeholder, og hvor det er placeret, vurderer hun. Det har stor betydning for drift og vedligehold, mener hun.

Ensartet format

Som virksomhed er NCC interesseret i at udvikle digitale regnskaber og digitale byggerier, og her spiller fremtidens byggevaredeklarationer en stor rolle.

–For os vil det blive enklere og hurtigere at granske byggevarerne, og det vil bidrage til at effektivisere vores branche. Hvis man i dag skal finde frem til de mest bæredygtige produkter i branchen, kræver det meget arbejde. Man skal fx udspørge leverandører flere gange, følge op og sikre, at de nødvendige informationer er tilgængelige. Men havde vi adgang til et ensartet format med alle relevante informationer lagt ind, ville vi langt lettere og mere sikkert kunne levere det, som bygherren rent faktisk efterspørger.  Både på bæredygtighedscertificeret byggeri og på vores øvrige byggeri, som vi i NCC ønsker er bæredygtigt, siger Anna-Mette Monnelly.

På tværs

Indsatsen omkring bedre byggevaredeklarationer er bredt forankret takket være bl.a. SUSTAINABLE BUILD, og på sidelinjen står stærke kræfter  fra en bred vifte af etablerede branche- og vidensorganisationer klar til at deltage i arbejdet.

–Partnerskabet omkring byggevaredeklarationer udmærker sig ved at gå på tværs af hele byggebranchen. Jeg fornemmer, at det, vi arbejder med, kan sprede sig som ringe i vandet, fordi den indgående viden om byggevarer skal bruges mange forskellige steder og i flere sammenhænge, påpeger Anna-Mette Monnelly.

 

Fremadrettet

–Vi har kortlagt behovene, vi har samlet interessenter omkring os, og nu skal vi i gang med det konkrete arbejde. Vi har en god dialog med den Svenske Byggvarudeklaration, og nu skal der udvikles en model for hvordan byggevaredeklarationer skal opereres i Danmark. Intentionen er at udforme et lettilgængeligt system, så den frivillige ordning kommer godt fra start. Derfor skal vi nu ha samlet de interessenter, som vil være med til at drive ordningen, og vi skal strukturere vores måde at arbejde på, så vi sikrer, at så mange behov som muligt bliver opfyldt, siger Anna-Mette Monnelly og noterer sig, at også leverandørerne følger udviklingen meget nøje.

LICENCE TO OPERATE

–Leverandørerne kan bruge deklarationerne til at fortælle historien om deres produkt og vise, hvilken værdi det har. I forhold til fremtidens mere og mere cirkulære økonomi er der ingen tvivl om, at deklarationer kommer til at spille en central rolle. Her er det essentielt for afsætningen af et produkt, at man fx kan dokumentere oprindelsen, indhold og hvor nemt det er at adskille, så det efter endt brug kan indgå i en ny cyklus.

Byggevareindustrien vil gå glip af markante indtjeningsmuligheder i fremtiden, hvis deres varer ikke kan indgå i dokumenterede flows, og her er sporbarhed, transparens og dokumentation hjørnestenene.

–Man kan sammenfatte det hele i en LICENCE TO OPERATE, og for NCC er deklarering af byggevarer en forudsætning for, at vi kan foretage de rigtige indkøb, opfylde vores kunders ønsker og bidrage til at strømline arbejdet på byggepladserne. Alt sammen i overensstemmelse med vores strategi om at forny branchen og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger, slutter Anna-Mette Monnelly

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN

Samarbejdet i SUSTAINABLE BUILD afføder atten nye initiativer

Mads Lebech er direktør i Industriens Pension og sidder for bordenden, når det drejer sig om et af byggebranchens mest ambitiøse initiativer omkring bæredygtighed: SUSTAINABLE BUILD.

Perspektiverne i bæredygtigt byggeri er til at få øje på, og Mads Lebech bringer dette eksempel:

–Kina har på tre år brugt mere beton end USA gjorde i hele forrige århundrede, og frem mod 2050 vil antallet af folk, der bor i byer, stige med over 2,5 mia. En udvikling, der har massiv økonomisk, social og miljømæssig betydning. Det stiller nye krav til at udvikle vores produktion i en mere bæredygtig retning og kræver radikal nytænkning i den måde ,vi designer, bygger, bruger og genanvender bygninger på, lyder det fra Frederiksbergs tidligere borgmester, den konservative Mads Lebech.

SUSTAINABLE BUILD er et partnerskab, hvor branchens aktører på tværs af værdikæden er samlet i et forum, der bringer små og store aktører fra erhvervslivet sammen med dedikerede bygherrer, entreprenører og videnstunge institutioner som fx arkitektvirksomheder og pensionskasser.

Partnerskabet har nu to år på bagen og tæller i alt 32 aktører, og i en ny publikation fra www.sustainablebuild.dk kan du læse om de 18 innovatører, der indtil nu er gået i gang med konkrete initiativer, som folder sig ud på tværs af byggeriets traditionelle værdikæder.

Sb-f1

Eksempler og statements

Virksomheden Gamle Mursten er kommet i direkte dialog med flere af de helt store aktører fra byggebranchen (NCC og PensionDanmark) og har gennem SUSTAINABLE BUILD indgået en aftale med PensionDanmark om at levere 800.000 røde mursten til et boligbyggeri på Islands Brygge i København.

”Gennem et stærkt samarbejde har vi fastholdt fokus på, at den grønne agenda stadig har meget stor betydning, og vi er kommet et spadestik dybere i forhold til, hvordan vi løser nogle af de større udfordringer.”
Signe Kongebro, partner og chef for bæredygtighed, Henning Larsen Architects, og styregruppemedlem i SUSTAINABLE BUILD.

sbf2

”At være med i SUSTAINABLE BUILD er som at komme hjem og møde nogen, der forstår, hvad du tænker og mener, trøster og hjælper. Det er ikke at få men at hjælpe og få 100 gange igen. Det er det netværk, som man vil være ked af ikke at være med i, hvis man vil lære alle at bygge bæredygtigt.”
Rasmus K. Jørgensen, CEO, Kalk A/S.

”I NCC ønsker vi at bidrage til den bæredygtige samfundsudvikling. Det kræver, at mange fagligheder og kompetencer bliver involveret. Ved at være med i SUSTAINABLE BUILD har vi set, hvilken betydning forpligtende partnerskaber og professionel facilitering har for at få bæredygtigt byggeri til at lykkes.”
Vibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed, NCC, og styregruppemedlem i SUSTAINABLE BUILD.

”Vi har lært, at bæredygtighed har mange dimensioner, og at der findes innovative ildsjæle rundt om i verden. De er passionerede omkring det at flytte bæredygtighed i den rigtige retning. Samtidig har vi indset, hvor vigtigt det er at være en del af den faciliteringsproces, der er igangsat.”
Svend Aage Færch Nielsen, CEO, Egetæpper.

”Vi investerer i byggeri, der skal give at langsigtet og stabilt afkast til medlemmerne. Det er vores strategi at bæredygtighedscertificere alt nybyggeri. Det reducerer ikke kun energiforbrug og affald i byggeriet. Det forener også livskvalitet og bæredygtighed, er kommercielt attraktivt og giver såvel investorer som brugere værdi på langt sigt.”
Marius Møller, ejendomsdirektør, PensionDanmark, og styregruppemedlem i SUSTAINABLE BUILD.

 

 

Læs publikationen her.

TEKST: SØREN EGERT og SUSTAINABLE BUILD

ILLUSTRATION: SUSTAINABLE BUILD