Category: Bæredygtighed

Affald som ressource – Gate 21 på partnerjagt

Et stort projekt om nye måder at håndtere affald på er i støbeskeen, og Gate 21 leder lige nu efter interesserede partnere, som frem til sommeren 2017 vil være med til at færdiggøre en egentlig projektansøgning. Projektet lægger op til nye initiativer og samarbejdsformer omkring det at håndtere affald på en fremtidssikret måde.

“Gate 21 er et non-profit partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinsitutioner. Gate 21 arbejder på tværs for at skabe grøn omstilling og vækst i Region Sjælland.”

Du kan læse detaljer om projektet, støttemulighederne og betingelserne her: www.gate21.dk

Ikoner affald-01

–Der er stort fokus på affald – både håndteringen af det og muligheden for at begrænse affaldsmængder generelt. Med projektet ønsker vi at gøre indsamling af affald mere effektiv, og vi vil i lyset af den nationale ressourcestrategi også undersøge, hvordan mest muligt affald kan genanvendes, siger projektleder Jesper Bøttcher, Gate 21, og henviser til målsætningen om, at halvdelen af det danske husholdningsaffald senest i 2022 skal genanvendes.

Nye samarbejder

Vejen til bedre affaldshåndtering går ifølge projektlederen igennem det kommunale system.

–En kommune er en meget sammensat organisation, og de forskellige forvaltninger trækker ikke altid i samme retning. Oven i købet stiller de forskellige forvaltninger måske ikke de samme krav til løsningerne, rent arkitektonisk, og hvordan passer det hele sammen med den gældende lokalplan? Det hele skal nødvendigvis tilpasses de nye krav, der kommer på bl.a. miljøområdet og på affaldsområdet, og sådan en tilpasning kræver nye samarbejder på tværs.

Snævre gader

–Der findes faktisk i dag byområder, hvor de gængse måder at afhente skrald på ikke kan lade sig gøre. Der er simpelthen ikke plads til dem i snævre og måske stejle gader. I de tilfælde er man nødt til at etablere helt nye samarbejdsformer. Man er nødt til at arbejde tættere sammen, og det gælder fx kommunen, renovationsselskabet, by- og lokalplansfolkene og i visse tilfælde stadsarkitekten. Men en løsning, der fungerer i Gudhjem på Bornholm, er ikke nødvendigvis den rigtige for en lille by i Skåne. Og den løsning, der virker i Helsingørs ældste bydele, duer ikke nødvendigvis i Nybrogade midt i København. Dertil kommer, at både borgere og kommuner har forskelige holdninger til, hvordan affald skal håndteres, siger Jesper Bøttcher, og fremhæver, at ny teknologi kommer til at påvirke fremtidens affaldshåndtering meget radikalt.

Sensorer på vej

–Et af de mest moderne hjælpemidler er sensorer, som er placeret i affaldsspandene. Sensoren fortæller fx, om det overhovedet er nødvendigt for skraldebilen at køre hen til affaldsspanden. Måske er spanden næsten tom, og disse såkaldte fyldemeldere har meget stor logistisk, ressourcemæssig og økonomisk betydning, siger Jesper Bøttcher.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: CAMILLA BØDKER

Ingen bygning står helt alene

Hvert år i november fylder fagmessen Building Green københavnske Forum to dage i træk. Undertitlen i år var ”Byggeriet i det bæredygtige rum”, og på scener, stande, trapper og sågar mælkekasser holdt et utal af engagerede oplægsholdere brand- og salgstaler om det bæredygtige byggeris fortræffeligheder.

Begge dage blev desuden krydret med grundige debatter om forskellige aspekter ved bæredygtighed og byggeri – fx lagde hovedscenen stole til en debat om markedskræfter og lovgivning. Er det pengene eller politikerne, der skal stimulere til mere bæredygtige løsninger?

screen-shot-2016-11-04-at-10-24-40-am

Nye aspekter i debatten

Blandt hovedscenens debattører var direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, Martin Manthorpe, direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen og direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen.

–Jeg tror, vi skal ha´ mere fokus på social bæredygtighed. Det sidste tiår har bæredygtighedsdiskussionen drejet sig meget om miljø- og energimæssige aspekter, men jeg er overbevist om, at vi skal ha langt flere sociale aspekter ind i debatten, fx når vi energirenoverer i store byområder, siger Martin Manthorpe og nævner de nye tal, der viser, at ghettoområderne i Danmark stort set ikke har ændret sig de seneste tyve år.

–Vi konstaterer, at byerne vokser meget, meget hurtigt i disse år. Min bekymring i den forbindelse er, at hvis man ser nærmere på den enkelte bygning og betragter den som en business case, så er der kun et forhold, der for alvor betyder noget for investorerne, og det er afkastet. Meget få har øje for helheden. Hvilket fællesskab, hvilket samfund skaber de enkelte bygninger, når de står der side om side? Den enkelte bygning indgår i en helhed i et bysamfund. Hvordan får vi sat den kendsgerning på den politiske dagsorden? Vi skal nemlig altid huske på, at ingen bygning står helt alene, som Martin Manthorpe udtrykker det.

screen-shot-2016-11-04-at-10-24-16-am

Nyt reglement?

Han efterlyser i den forbindelse mod og nytænkning hos de myndigheder, der regulerer og sætter rammerne for byggeriet.

–Vi har fx brug for et bygningsreglement, der opererer med et totalt energiregnskab for hvert enkelt nybyggeri. Et materialeregnskab, der fortæller om den enkelte bygnings livscyklus. Det vil udfordre markedet på at kunne redegøre for, hvad der på længere sigt skal ske med materialerne – også ud fra en totalenergi-betragtning. Kun på den måde vil det offentlige kunne begynde at stille nye krav til aktørerne i byggebranchen, og det vil sætte en helt ny udvikling i gang. Hvis det alene er de frie markedskræfter, der bestemmer, så bliver der ikke stillet krav om ret meget. Det styrende parameter vil så blive: hvad genererer mest indtægt for investorerne, siger Martin Manthorpe.

screen-shot-2016-11-04-at-10-25-28-am

Mere mandsmod

Han får opbakning fra direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

–Vi kommer ikke uden om, at der skal reguleres, når vi taler byggeri og bæredygtighed. Vi har jo en tradition i Danmark. Vi bruger bygningsreglementet som en slags innovationsdriver , hvordan skal vi bygge, hvordan dokumenter vi etc. Og nøgternt set har bæredygtighed vel kun lige akkurat sneget sig ind, og på dét område mangler der meget. Der er brug for politikere med mandsmod. Sammen med branchen ville de måske kunne enes om krav, som gør, at vi kan komme videre ad den mere bæredygtige vej, siger Michael H. Nielsen og peger her på, at der er et stort behov for at sætte fokus på de enorme affaldsmængder, som byggeriet tegner sig for.

–En tredjedel af alt affald stammer fra byggeriet. Hvad indeholder det, hvilke farlige stoffer taler vi om? Hvordan identificerer og håndterer vi dem, hvordan får vi nyttiggjort dele af affaldet? Hvert år bliver det til godt fire millioner tons. Der er nok at tage fat på, som Michael H. Nielsen udtrykker det.

screen-shot-2016-11-04-at-10-26-07-am

Kommunernes muligheder

Lene Espersen, direktør i Danske Arkitekter, siger, at byplanlægning og en strategi hos bl.a. kommunerne om, hvad det er man ønsker af konkret nybyggeri, er helt afgørende for, at udviklingen – også hvad bæredygtighed angår – har den rigtige retning.

–Mit eksempel er Axel Towers midt i København. Al erfaring viser, at høje huse næsten automatisk betyder masser af vind langs jorden omkring huset. Men i tilfældet Axel Towers har Københavns Kommune ganske enkelt krævet, at der skal plantes træer på en måde, så man har mulighed for at opholde sig i uderummene omkring tårnene uden at blive blæst omkuld. Min pointe er, at kommunerne reelt har mulighed for at blande sig, så de gode løsninger kommer i spil, siger Lene Espersen.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: NCC fra inspirationsvideo