Category: Bæredygtighed

Ingen bygning står helt alene

Hvert år i november fylder fagmessen Building Green københavnske Forum to dage i træk. Undertitlen i år var ”Byggeriet i det bæredygtige rum”, og på scener, stande, trapper og sågar mælkekasser holdt et utal af engagerede oplægsholdere brand- og salgstaler om det bæredygtige byggeris fortræffeligheder.

Begge dage blev desuden krydret med grundige debatter om forskellige aspekter ved bæredygtighed og byggeri – fx lagde hovedscenen stole til en debat om markedskræfter og lovgivning. Er det pengene eller politikerne, der skal stimulere til mere bæredygtige løsninger?

screen-shot-2016-11-04-at-10-24-40-am

Nye aspekter i debatten

Blandt hovedscenens debattører var direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, Martin Manthorpe, direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen og direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen.

–Jeg tror, vi skal ha´ mere fokus på social bæredygtighed. Det sidste tiår har bæredygtighedsdiskussionen drejet sig meget om miljø- og energimæssige aspekter, men jeg er overbevist om, at vi skal ha langt flere sociale aspekter ind i debatten, fx når vi energirenoverer i store byområder, siger Martin Manthorpe og nævner de nye tal, der viser, at ghettoområderne i Danmark stort set ikke har ændret sig de seneste tyve år.

–Vi konstaterer, at byerne vokser meget, meget hurtigt i disse år. Min bekymring i den forbindelse er, at hvis man ser nærmere på den enkelte bygning og betragter den som en business case, så er der kun et forhold, der for alvor betyder noget for investorerne, og det er afkastet. Meget få har øje for helheden. Hvilket fællesskab, hvilket samfund skaber de enkelte bygninger, når de står der side om side? Den enkelte bygning indgår i en helhed i et bysamfund. Hvordan får vi sat den kendsgerning på den politiske dagsorden? Vi skal nemlig altid huske på, at ingen bygning står helt alene, som Martin Manthorpe udtrykker det.

screen-shot-2016-11-04-at-10-24-16-am

Nyt reglement?

Han efterlyser i den forbindelse mod og nytænkning hos de myndigheder, der regulerer og sætter rammerne for byggeriet.

–Vi har fx brug for et bygningsreglement, der opererer med et totalt energiregnskab for hvert enkelt nybyggeri. Et materialeregnskab, der fortæller om den enkelte bygnings livscyklus. Det vil udfordre markedet på at kunne redegøre for, hvad der på længere sigt skal ske med materialerne – også ud fra en totalenergi-betragtning. Kun på den måde vil det offentlige kunne begynde at stille nye krav til aktørerne i byggebranchen, og det vil sætte en helt ny udvikling i gang. Hvis det alene er de frie markedskræfter, der bestemmer, så bliver der ikke stillet krav om ret meget. Det styrende parameter vil så blive: hvad genererer mest indtægt for investorerne, siger Martin Manthorpe.

screen-shot-2016-11-04-at-10-25-28-am

Mere mandsmod

Han får opbakning fra direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

–Vi kommer ikke uden om, at der skal reguleres, når vi taler byggeri og bæredygtighed. Vi har jo en tradition i Danmark. Vi bruger bygningsreglementet som en slags innovationsdriver , hvordan skal vi bygge, hvordan dokumenter vi etc. Og nøgternt set har bæredygtighed vel kun lige akkurat sneget sig ind, og på dét område mangler der meget. Der er brug for politikere med mandsmod. Sammen med branchen ville de måske kunne enes om krav, som gør, at vi kan komme videre ad den mere bæredygtige vej, siger Michael H. Nielsen og peger her på, at der er et stort behov for at sætte fokus på de enorme affaldsmængder, som byggeriet tegner sig for.

–En tredjedel af alt affald stammer fra byggeriet. Hvad indeholder det, hvilke farlige stoffer taler vi om? Hvordan identificerer og håndterer vi dem, hvordan får vi nyttiggjort dele af affaldet? Hvert år bliver det til godt fire millioner tons. Der er nok at tage fat på, som Michael H. Nielsen udtrykker det.

screen-shot-2016-11-04-at-10-26-07-am

Kommunernes muligheder

Lene Espersen, direktør i Danske Arkitekter, siger, at byplanlægning og en strategi hos bl.a. kommunerne om, hvad det er man ønsker af konkret nybyggeri, er helt afgørende for, at udviklingen – også hvad bæredygtighed angår – har den rigtige retning.

–Mit eksempel er Axel Towers midt i København. Al erfaring viser, at høje huse næsten automatisk betyder masser af vind langs jorden omkring huset. Men i tilfældet Axel Towers har Københavns Kommune ganske enkelt krævet, at der skal plantes træer på en måde, så man har mulighed for at opholde sig i uderummene omkring tårnene uden at blive blæst omkuld. Min pointe er, at kommunerne reelt har mulighed for at blande sig, så de gode løsninger kommer i spil, siger Lene Espersen.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: NCC fra inspirationsvideo