Category: Byudvikling

Stærke kræfter bakker op om træ som et af fremtidens byggematerialer

Trækonferencen fornylig i Dome of Visions i Aarhus blev et tilløbsstykke og viste, at træ som byggemateriale mere og mere ses som et fuldgyldigt alternativ til beton.

Konferencen var arrangeret af NCC, Aarhus Kommune og InnoBYG og faciliteret samt programudviklet af NXT. Den bestod af debatter, indlæg og udstillinger af noget af det, træ kan bruges til.

Kortlægning

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus og en af de drivende kræfter i arbejdet med at få konferencen ført ud i livet, lagde for.

–Aarhus Kommune og dens klimasekretariat kortlægger i øjeblikket, hvilke virksomheder, der her i Jylland kunne spille en rolle, når det gælder mere træbyggeri. Fx savværker og andre produktionsvirksomheder, der arbejder med træ. Og betragter man Jylland som en klynge, så er der utroligt mange virksomheder, der er optaget af træ som materiale. Opgaven er at få et overblik og så ellers få gødet jorden for mere træbyggeri. Vi vil gerne gå ind i den proces og gå forrest, og jeg er fortaler for, at Aarhus som by og kommune bringer alle sine kompetencer i spil: universitetet, tegnestuer, ingeniører og mange andre, sagde han og så for sig, at der måske med afsæt i domen blev skabt et egentligt center, som skal fremme træbyggeri i Danmark.

Ny lovgivning

Traditionelt bliver træ altid sammenlignet med beton, når talen falder på byggebranchens valg af materialer, og for Kristoffer Tejlgaard, arkitekten bag Dome of Visions, er det på høje tid med nye og mere miljøvenlige materialer i branchen.

–Danmark er et betonland. Det siger førende arkitekter, entreprenører og ingeniører, og skal vi omstille os til mere træbyggeri, kræver det ny lovgivning. Så enkelt er det. Man kunne forestille sig certifikater, der viser, hvor meget indlejret CO2, der er i et bestemt byggeri. På den måde ville træet få en ny og meget stor chance for at vinde indpas, vurderede Kristoffer Tejlgaard.

–Vi har helt overordnet brug for en ny byggeskik. Den eksempelsamling, som det eksisterende byggeri repræsenterer, er bygget op gennem de seneste 100 år, og byggeskikken i dag er baseret på betonelementer – arkitekturen er også baseret på betonelementer. I det øjeblik vi sadler om og ser på, hvilke potentialer træ byder på, indfinder der sig også en anden byggeskik.

Måske skal der hjælpeforanstaltninger til, og vi bør tale noget mere om det store og tunge industrielle byggeri, for det er her, de store mængder af materialer bliver brugt, og på det felt er der store miljømæssige gevinster at hente. Politikerne burde gøre sig mere synlige her, sagde Kristoffer Tejlgaard.

NCC i Norge: kom i gang

Christian Hvass, udviklingschef i NCC Property Development i Norge, bygger meget i træ, og var hidkaldt til konferencen for at videregive praktikerens erfaringer.

–Mit råd til den danske byggebranche er meget enkelt: kom i gang og få opbygget nogle kompetencer. Skab alliancer og erkend, at træ er et godt alternativ til stål og beton. Og vel at mærke et bæredygtigt alternativ. Det vil give særdeles god mening for den enkelte virksomhed, hvis den positionerer sig i forhold til det at bygge i træ, lød det fra Christian Hvass. Han undrer sig over, at der tilsyneladende hersker en vis tilbageholdenhed i Danmark, når det drejer sig om træ som materiale.

–Der er meget få aktører på feltet, måske fordi det er nyt og umiddelbart dyrere end beton, men træ vinder frem over hele Europa, og i kulissen spøger politikerne formentlig med CO2-afgifter på byggemateriale, så træet har fremtiden for sig. For mig at se er der ingen grund til, at den danske byggebranche holder sig tilbage, sagde Christian Hvass.

Friere rammer

Bente Lykke Sørensen, chef for Arealudvikling og Almene Boliger i Aarhus Kommune, er opmærksom på, at kommunen via en bestemt udbudspraksis kan fremme fx byggerier af træ.

–Via udbud kan vi jo fokusere på, at det ikke kun er laveste pris, der tæller. Man kan samlet set også interessere sig for udgiften til drift, muligheden for at genbruge materialer etc. Så udbudsdirektivet betyder reelt, at vi har friere rammer end tidligere. Men vi er endnu ikke nået dertil, at vi direkte siger i et udbud, at der skal være tale om et byggeri af træ. Fremadrettet vil vi ikke desto mindre gerne arbejde på at få sat flere træbyggerier i gang. Materialet er spændende, og ud fra tankerne om cirkulær økonomi er træ jo vigtigt, fastslog Bente Lykke Sørensen.

Ingen forskel

AL2bolig står bag de 40 meget omtalte boliger i træ i Lisbjerg, og selskabets direktør, Allan Werge, har hands on, når det gælder konkrete erfaringer med at bruge træ som byggemateriale.

–De største barrierer, når vi taler om træbyggeri, er af mental karakter, også hos mig. Vi spørger hele tiden os selv: kan man nu det, og hvordan kommer det til at se ud? Men en byggesag, hvor træ er det dominerende materiale, kører jo reelt lige som alle andre byggesager. Entreprenøren bliver pludselig lidt dyrere. Rådgiveren siger et men mener noget andet.

Allan Werges forhold til træ som materiale er præget af de realiteter, han er omgivet af. For ham at se er der store kvaliteter gemt i at kombinere sig videre frem.

–Vi har høstet erfaringer i Lisbjerg, og vi skal videre ad den vej, men vi skal ikke udelukkende bygge i træ, sagde han.

Efterlyses: pionerprojekter

InnoBYG med base på Teknologisk Institut er et innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri og i øvrigt medarrangør af trækonferencen i domen. Lederen af InnoBYGs netværk for højhuse i træ, Peder Fynholm, går ind for at vælge træ, hvis det giver værdi til byggeriet, både ift. performance men også ift. den positive indvirkning på klimaet.

–At anvende træ i byggeriet skal ikke betragtes som et sekundært valg, men være det primære valg, hvis det er den bedste løsning i det konkrete projekt. For at fremme brugen af træ som bærende materiale i fx fleretagers byggerier, er det vigtigt, at der søsættes pionér-projekter, så erfaringsgrundlaget kan opbygges, sagde Peder Fynholm.

Et center for træbyggeri?

Stadsarkitekt Stephen Willacy rundede dagen af.

–Jeg har svært ved at begrænse min glæde over denne konference, hvor Klimasekretariatet i Aarhus Kommune sammen med NXT har spillet en vigtig rolle. På en måde har konferencen været undervejs i et par år, og det glæder mig, at vi kunne tiltrække gæster fra Norge og Sverige, to lande, som er langt fremme, når det gælder træbyggeri. I dag er vi kommet tættere på at danne nye netværk, også til gavn for vidensdeling og uddannelserne på feltet. Vi har jo muligheden for at etablere et center for træbyggeri her i Aarhus. Hvorfor skulle vi ikke forsøge?

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Nye og gamle kompetencer arbejder sammen om fremtidens byudvikling

Store, nye byområder kan måske blive udviklet af andre end arkitekter, byrødder og en lille håndfuld såkaldte developere.

I hvert fald har den aarhusianske tegnestue Sleth indgået en aftale med Martin Thim fra Kulbroens Venner i Aarhus.

–Tiden har ændret sig. I dag hedder det ikke masterplaner men udviklingsplaner, siger Søren Leth, arkitekt og partner i tegnestuen Sleth, og begrunder samarbejdet med Martin Thim ved til Århus Stiftstidende at understrege, at man skal ha´ de rette kompetencer, hvis man skal komme med bud på, hvordan moderne byudvikling kunne foregå.

Anden tilgang

Selv siger Martin Thim, at han ofte har en anden tilgang til byudvikling,

–Jeg er ikke arkitekt. Mit fokus ligger et andet sted, og jeg ser meget på det liv, der leves i de byggede miljøer. Hvilken kultur skaber man med et nyt byggeri, og hvilken kultur var på stedet, inden det nye kommer til? Så det er i høj grad mine erfaringer fra Kulbroen og Sydhavnen, jeg bringer ind i arbejdet med at byudvikle via forskellige projekter.

Andre krav

–Mit samarbejde med arkitekterne i Sleth er selvfølgelig en anelse utraditionelt, men jeg er sikker på, at vi kommer til at se meget mere af den slags. Der kommer flere og flere krav om, at de teams, der byder ind på at løse en byggeopgave fx for en kommune, skal råde over mange forskellige og af og til utraditionelle kompetencer. I praksis betyder det, at man er nødt til at inddrage kapaciteter, som har ekspertviden om meget forskellige områder.

Hvis du skal arbejde med en opgave, der retter sig mod børnefamilier, så er det måske en god ide at bruge folk, der ved noget om de aktiviteter og den kultur, der fungerer i forhold til netop børnefamilier, forklarer Martin Thim.

Tidligt ind

–Jeg arbejder udpræget strategisk og er typisk med meget tidligt i forløbene, og det øger mulighederne for at tænke de gode løsninger ind helt fra begyndelsen. og vi kommer uden tvivl til at se meget mere til disse ændrede krav, siger Martin Thim og bemærker, at man allerede i dag kan spore tendensen i mange kommuners udbud af opgaver.

–Det er mit indtryk, at de traditionelle teams ikke længere vinder helt så mange opgaver som tidligere, tilføjer han.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: Processbilleder fra KULBROEN

Samarbejde baner vejen for, at vi får flere byrum

–Mødes vi i byrum med smukke materialer, der er inviterende og åbne for fortolkninger, så begynder vi at se på hinanden som aktiver, og man taler med hinanden, fordi man kan mærke, at man er en del af noget, som er større end glæden ved at bo i en by, siger Rikke Juul Gram, kreativ direktør i landskabsarkitektvirksomheden Schønherr og meget bevidst om, hvordan de nære omgivelser påvirker os.

–Faktisk tror jeg på, at arkitektur kan understøtte demokratiet. Ser man hinanden i grimme, utrygge, skumle og nedslidte byrum, bliver vi bange for hinanden, og så gælder det om at komme hjem i en fart, tilføjer hun.

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_9032-LR

Liveability

Netop tanken om mere liv mellem bygningerne fylder meget, når stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy, begrunder, hvorfor Aarhus Kommune vælger at præmiere nøje udvalgt arkitektonisk kvalitet tre steder i byen.

–Det tydelige fællestræk ved de byggerier, vi hædrer her i 2017, er liveability. Alle projekterne markerer sig i forhold til at skabe liv imellem bygningerne og rundt omkring dem, og man kan sige, at de præmierede bygninger alle inviterer omgivelserne indenfor. Fx er Nyt Rosenhøj karakteriseret ved, at man er optaget af at gøre området mere tilgængeligt, så det åbner sig for naboerne, og takket være en flot bypark, bliver det hele bundet sammen, siger Stephen Willacy.

Og Frederiksbjerg Skole er med stadsarkitektens ord et urbant projekt.

–Det opfordrer os til at bruge alle flader i bygningen, også tagflader. Ser du på indgangspartiet, har du et offentligt rum, som ganske vist tilhører skolen, men du fornemmer, at du er velkommen, og det skaber tryghed, vurderer stadsarkitekten.

Læssøesgades Skole får også ros for sin nye skate- og aktivitetspark.

–Den giver os et nyt byrum. Tidligere var skolegården nærmest et lukket område. Nu er den en integreret del af kvarteret.

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_8853-LR

Eksperimenter i Aarhus

Rikke Juul Gram fra Schønherr deler Stephen Willacys interesse for rummene i byen, og sammen med sine kolleger i landskabsarkitektvirksomheden har hun i årevis sat store aftryk forskellige steder i Danmark, og i Aarhus har samarbejdet med både Aarhus Festuge og stadsarkitekten ført til spektakulære og meget omtalte eksperimenter og installationer i byen. Det gælder bl.a. Banegårdspladsen og forskellige transformationer af Store Torv, og selv sammenfatter Rikke Juul Gram sit arbejde ved at holde fast i, at alt, hvad der ikke er bygninger, er offentlige rum.

–Det drejer sig ikke så meget om videnskab. Det handler mere om byrumsdrømme. Samarbejdet med både Aarhus Festuge og med stadsarkitekt Stephen Willacy har udviklet sig til at være en metode, som vi bruger til at undersøge, hvordan forskellige initiativer påvirker byrummene.

–Når man så har gjort det nogle gange, spørger man sig selv: Hvad er det egentlig, vi lærer af de forskellige byrumseksperimenter? For når man bygger eksperimenter i skala 1:1, så involverer man deltagerne i samtalen på en meget direkte måde. Og det gælder både for dem, der udvikler byprojekter, og det gælder borgerne og beslutningstagerne. Man kan sige, at eksperimenterne kommer til at udgøre en fælles platform, som forhåbentlig påvirker udviklingen, siger Rikke Juul Gram.

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_8546-LR

Mere samtale

–Samtalen om byudvikling skal ideelt set blive større og større og mere og mere engagerende. Hvis det modsatte sker, risikerer du, at det bliver en lille og meget snæver kreds, der diskuterer fremtiden for de mange, fx hvad er den gode by, og hvor skal vi tjene penge. Men borgerne er sjældent taget med på råd, hvis samtalen udebliver, konstaterer den kreative direktør.

–Det er vanvittigt dyrt at bygge, og det er måske endnu dyrere at tage fejl. Vores eksperimenter har ikke handlet så meget om byggede huse, for mellemrummene mellem husene er lige så vigtige som husene eller måske endnu vigtigere. Mange vil sige, at bygninger er detaljer i det offentlige rum. Derfor er det så vigtigt at inddrage brugerne, når byen bliver planlagt og udviklet.

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_8841-LR

Hvem forstår arkitekter?

–Som arkitekter er vi vant til at arbejde med tegninger, planer, snit og detaljer, og vi er gode til at vurdere, hvad vi har opnået i det enkelte tilfælde. Og vi fortæller vidt og bredt om vores arbejde, men vi glemmer, at mange mennesker slet ikke aner, hvad vi taler om. Arkitekter bruger mange visualiseringer, men vi skal huske, at det at se på et billede kun udgør ti pct. af det, man kan sanse i verden omkring sig. Tager man fx et billede af en forsamling, som sidder i Dome of Visions, kan det jo slet ikke sammenlignes med den fornemmelse, man får, når man er der selv, og kunne man indtænke den erkendelse, når man arbejder med arkitektur, ville det være fantastisk.

–Vi har som arkitekter den æstetiske dimension med i det, vi foretager os, men der er mange andre forhold, vi ikke ved ret meget om, og hvordan får vi givet næring til en ny proces, som fører til, at vi bygger noget, der ikke kun er smukt men også vellykket?

DoV-SoerenVestergaard-Arkitekturensdag2017_9029-LR

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: SØREN VESTERGAARD