–Mødes vi i byrum med smukke materialer, der er inviterende og åbne for fortolkninger, så begynder vi at se på hinanden som aktiver, og man taler med hinanden, fordi man kan mærke, at man er en del af noget, som er større end glæden ved at bo i en by, siger Rikke Juul Gram, kreativ direktør i landskabsarkitektvirksomheden Schønherr og meget bevidst om, hvordan de nære omgivelser påvirker os.

–Faktisk tror jeg på, at arkitektur kan understøtte demokratiet. Ser man hinanden i grimme, utrygge, skumle og nedslidte byrum, bliver vi bange for hinanden, og så gælder det om at komme hjem i en fart, tilføjer hun.

Liveability

Netop tanken om mere liv mellem bygningerne fylder meget, når stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy, begrunder, hvorfor Aarhus Kommune vælger at præmiere nøje udvalgt arkitektonisk kvalitet tre steder i byen.

–Det tydelige fællestræk ved de byggerier, vi hædrer her i 2017, er liveability. Alle projekterne markerer sig i forhold til at skabe liv imellem bygningerne og rundt omkring dem, og man kan sige, at de præmierede bygninger alle inviterer omgivelserne indenfor. Fx er Nyt Rosenhøj karakteriseret ved, at man er optaget af at gøre området mere tilgængeligt, så det åbner sig for naboerne, og takket være en flot bypark, bliver det hele bundet sammen, siger Stephen Willacy.

Og Frederiksbjerg Skole er med stadsarkitektens ord et urbant projekt.

–Det opfordrer os til at bruge alle flader i bygningen, også tagflader. Ser du på indgangspartiet, har du et offentligt rum, som ganske vist tilhører skolen, men du fornemmer, at du er velkommen, og det skaber tryghed, vurderer stadsarkitekten.

Læssøesgades Skole får også ros for sin nye skate- og aktivitetspark.

–Den giver os et nyt byrum. Tidligere var skolegården nærmest et lukket område. Nu er den en integreret del af kvarteret.

Eksperimenter i Aarhus

Rikke Juul Gram fra Schønherr deler Stephen Willacys interesse for rummene i byen, og sammen med sine kolleger i landskabsarkitektvirksomheden har hun i årevis sat store aftryk forskellige steder i Danmark, og i Aarhus har samarbejdet med både Aarhus Festuge og stadsarkitekten ført til spektakulære og meget omtalte eksperimenter og installationer i byen. Det gælder bl.a. Banegårdspladsen og forskellige transformationer af Store Torv, og selv sammenfatter Rikke Juul Gram sit arbejde ved at holde fast i, at alt, hvad der ikke er bygninger, er offentlige rum.

–Det drejer sig ikke så meget om videnskab. Det handler mere om byrumsdrømme. Samarbejdet med både Aarhus Festuge og med stadsarkitekt Stephen Willacy har udviklet sig til at være en metode, som vi bruger til at undersøge, hvordan forskellige initiativer påvirker byrummene.

–Når man så har gjort det nogle gange, spørger man sig selv: Hvad er det egentlig, vi lærer af de forskellige byrumseksperimenter? For når man bygger eksperimenter i skala 1:1, så involverer man deltagerne i samtalen på en meget direkte måde. Og det gælder både for dem, der udvikler byprojekter, og det gælder borgerne og beslutningstagerne. Man kan sige, at eksperimenterne kommer til at udgøre en fælles platform, som forhåbentlig påvirker udviklingen, siger Rikke Juul Gram.

Mere samtale

–Samtalen om byudvikling skal ideelt set blive større og større og mere og mere engagerende. Hvis det modsatte sker, risikerer du, at det bliver en lille og meget snæver kreds, der diskuterer fremtiden for de mange, fx hvad er den gode by, og hvor skal vi tjene penge. Men borgerne er sjældent taget med på råd, hvis samtalen udebliver, konstaterer den kreative direktør.

–Det er vanvittigt dyrt at bygge, og det er måske endnu dyrere at tage fejl. Vores eksperimenter har ikke handlet så meget om byggede huse, for mellemrummene mellem husene er lige så vigtige som husene eller måske endnu vigtigere. Mange vil sige, at bygninger er detaljer i det offentlige rum. Derfor er det så vigtigt at inddrage brugerne, når byen bliver planlagt og udviklet.

Hvem forstår arkitekter?

–Som arkitekter er vi vant til at arbejde med tegninger, planer, snit og detaljer, og vi er gode til at vurdere, hvad vi har opnået i det enkelte tilfælde. Og vi fortæller vidt og bredt om vores arbejde, men vi glemmer, at mange mennesker slet ikke aner, hvad vi taler om. Arkitekter bruger mange visualiseringer, men vi skal huske, at det at se på et billede kun udgør ti pct. af det, man kan sanse i verden omkring sig. Tager man fx et billede af en forsamling, som sidder i Dome of Visions, kan det jo slet ikke sammenlignes med den fornemmelse, man får, når man er der selv, og kunne man indtænke den erkendelse, når man arbejder med arkitektur, ville det være fantastisk.

–Vi har som arkitekter den æstetiske dimension med i det, vi foretager os, men der er mange andre forhold, vi ikke ved ret meget om, og hvordan får vi givet næring til en ny proces, som fører til, at vi bygger noget, der ikke kun er smukt men også vellykket?

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: SØREN VESTERGAARD