Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R): Måske er vores horisont for kort.

Download artikel som pdf.

Som Martin Lidegaard ser det, er staten som bygherre ikke god nok til at opstille langsigtede rammer for hvilke vilkår, der gælder indenfor byggeriet.

-Selvfølgelig er det ikke en let øvelse at opstille rammer for det, der skal gælde om ti eller 15 år. Lovgivning er vanskeligt, måske nærmest en særlig kunstart, men hvis det lykkes, hjælper det jo alle parter og gør god gavn på mange områder. Jeg vil tillade mig at fremhæve energisektoren. Mange lande kigger misundeligt på os. Måske kunne vi komme i den samme position, når vi taler byggeri. Det kræver et samspil mellem lovgiverne og entreprenørbranchen, og vi skal holde fast i, at det er branchen, der kan finde løsningerne. Politikerne skal sikre de rigtige rammer, siger Martin Lidegaard.

Han understreger, at byggebranchen for ham udgør et område, hvor han godt kunne være bedre klædt på til diskussion. Alligevel vover han et øje:

-Mange steder i den offentlige sektor er vores investeringshorisont for kort. Vores vedligeholdelsesindsats er også for kortsigtet, så samlet set er vores indsats ikke god nok. Kunne man forestille sig, at der kom nye investorer ind i kampen? Nye ejerformer, nye samarbejdsformer. Og kunne de sikre bedre kvalitet og større perspektiver på offentligt byggeri, spørger Martin Lidegaard.
 

Tænk langt – begynd i det små

Download artikel som pdf.

Frøen i gryden med vand har det ikke let. Bliver der tændt op under både den og gryden, mærker den måske slet ikke, at vandet lige med ét koger – og så er det for sent.

Martin Manthorpe, direktør i NCC Construction Danmark A/S søgte ind mod kernen i det, der var temaet på Dansk Byggeris årsdag forleden i DGI-byen i København.

-Det gælder om at flytte sig i tide. Byggebranchen er ved at lære det. Vi sidder reelt med nøglen til at løse store spørgsmål som klimakrise, materialeforbrug, CO2-udslip. Som branche skal vi gribe chancen. Vi har mulighederne for at kunne gøre en forskel. Vi er storproducenter af mange former for affald. Men husk lige på, at det ikke længere er på mode at tale om affald. I stedet taler man om ressourcer. Det skal vi forstå helt ind til benet. Vi fylder meget i materialekredsløbet, fordi det, vi propper ind i bygningerne, meget ofte står i flere hundrede år. Vi påvirker med andre ord generationer, siger Martin Manthorpe.

Han giver et eksempel:
-Først opfører vi en bygning og bruger ganske meget energi på det. Bagefter går vi hen til nabogrunden og opfører en vindmølle, der skal producere energi. Det kunne jo være, at man i den ideelle verden kunne slå de to byggeopgaver sammen til en, foreslår Martin Manthorpe.

Nye udfordringer
Politikernes ambitioner om at Danmark om 38 år skal være uafhængig af kul, olie og gas udfordrer i den grad byggebranchen. Det kalder på nytænkning i et omfang, der næppe er set tidligere, og Martin Manthorpe vurderer, at en udbudsreform vil kunne gøre god gavn.

-Man kan fx se udbudsreform som et vigtigt modspil til entreprenørernes vanetænkning. Lad os byde på det udbytte og den effekt, som bygherren ønsker i kombination med en konkurrencedygtig pris. Hvordan skal vi ellers matche de nye og ofte ukendte udfordringer, som effekten af klimaforandringerne og den voksende mangel på ressourcer og råstoffer skaber. Offentlig-Privat innovation (OPI) er da en god begyndelse, men vi skal ha´ udbredt princippet til de private bygherrer, lyder det fra Martin Manthorpe.

Digitalisering
Som han ser opgaverne og de helt aktuelle udfordringer, er byggebranchen nærmest tvunget til at få sat skub i digitaliseringen.

-Vi er først lige kommet i gang med at digitalisere, og vi kan ikke vente på, at det skal være de næste generationer blandt arkitekter, rådgivere og entreprenører, der skal sikre, at digitaliseringen bliver rullet ud. Dem, der sidder på beslutningerne lige nu, er de i virkeligheden interesserede i en effektivisering? I hvert fald er jeg overbevist om, at en af nøglerne til en hurtig og effektiv energirenovering af den eksisterende bygningsmasse går via digital projektering og planlægning. Vi har jo værktøjerne. Lad os komme i gang, opfordrer Martin Manthorpe.

Lavthængende frugter
I 2008 gik NCC i gang med en særlig øvelse: CO2-forbruget pr. medarbejder skulle måles og reduceres. Resultatet har ikke ladet vente på sig.

-På fire år har vi nedbragt CO2-forbruget pr. medarbejder med 30 procent. Jeg vil tillade mig at sige, at vi ganske enkelt har plukket de lavthængende fruger i vores egen have. Det kan mange kopiere. Men det vanskelige kommer, når man har plukket de lavthængende frugter. For mig at se gælder det om, at så mange som muligt så hurtigt som muligt får plukket de lavthængende frugter, understreger Martin Manthorpe.

Han sammenfatter entreprenørbranchens øjeblikkelige situation ved hjælp af et spørgsmål:
-Hvor godt er det i virkeligheden at få et ikke gennemarbejdet projektmateriale, at give en lav pris på det hele, at vinde opgaven og så lade aftalesedlerne rulle? Er det med til at skabe en bæredygtig branche?

Tekst Søren Egert 1305012

23 partnerskaber er allerede på plads

Download artikel.

Jacob Bundsgaard (A) er forholdsvis ny på posten som borgmester i Aarhus, og han har ikke en arbejdsdag, uden at visionen for fremtidens Aarhus strejfer hans kalender. Fx det ambitiøse klimamål om at kommunen i 2030 ønsker at være CO2-neutral. Klimamålsætningen er sammen med bl. a. byudvikling, bæredygtighed og vugge-til-vugge-filosofien på programmet ved konferencen i Isbjerget 6. juni 2012.

-Aarhus har et godt samarbejde med områdets erhvervsliv og vidensinstitutioner fx om byens klimaindsats. På nuværende tidspunkt har Aarhus indgået 23 klimapartnerskaber med virksomheder og videninstitutioner.  I partnerskaberne er der fokus dels på den enkelte virksomheds egen klimaindsats, dels på at udvikle fælles projekter, som skal bidrage til at mindske CO2-udslippet. Et konkret eksempel er, at 11 virksomheder i Skejby-området er gået sammen om først at undersøge medarbejdernes transportvaner og derpå at ændre disse til mere CO2-venlige vaner bl.a. ved at stille el-cykler til rådighed, siger Jacob Bundsgaard (A).

På vej mod 75.000
Borgmesteren udtrykker sig meget konkret, når talen falder på de konkrete udfordringer, som tegner sig, når man på blot 18 år vil øge indbyggertallet med 75.000.

-I vores klimaplan 2012-15 er visionen om CO2 neutralitet i 2030 fastholdt, og for at nå målet er det afgørende, at virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner arbejder på tværs af kommune- og landegrænser, siger Jacob Bundsgaard.

Klimaplanen baserer sig på fem strategiske hovedspor. De angiver retningerne for, hvordan Aarhus vil håndtere de konkrete udfordringer overfor.

-For det første skal andelen af fossile brændsler i el- og varmesystemet reduceres.  For det andet skal der ske en effektivisering af energiforbruget i byens bygninger og boliger.  For det tredje skal der ske en energieffektivisering af transportområdet. I dag udgør transport  en tredjedel af CO2-udledningen i Aarhus, og det forventes at stige med yderligere 10 pct. frem mod 2030, hvis det nuværende trafikmønster fortsætter, og byen vokser med 75.000 flere borgere.  For det fjerde skal der udvikles et mere intelligent energisystem, hvor der er et dynamisk samspil mellem el-system, fjernvarmesystem og transport gennem måling, styring og automatik. For det femte har klimaplanen fokus på vigtigheden af, at områdets mange virksomheder inden for cleantech udnytter de eksportpotentialer, der er bl.a. på det kinesiske marked, under streger Jacob Bundsgaard.  

Kombinationen
Aarhus er som kommune meget opmærksom på, at det kræver målrettet arbejde at kombinere byudvikling med vækst og klimaudfordringer.

-I Aarhus er den generelle erhvervspolitiske indsats og klimaindsatsen afstemt. Hensigten er at udvikle og skabe de bedst mulige rammer for private og offentlige virksomheder. Et konkret eksempel inden for energiområdet er etablering af Navitas på de Bynære Havnearealer, hvor virksomheder, studerende og forskere med fokus inden for energi skal kunne mødes og sammen udvikle innovative løsninger. I klimaindsatsen er der fokus på at gennemføre en række konkrete demonstrations- og udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner. Det skal bidrage til både at mindske CO2-udslippet og sørge for en høj forsyningssikkerhed. Men det skal også bidrage til at udvikle innovative løsninger, siger borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard.     

Tekst: Søren Egert