Ulrich Bang er på globalt niveau ansvarlig for public affairs og CSR i

VELUX Gruppen, og han følger blandt andet med i, hvordan det danske bygningsreglement løbende bliver revideret. Han synes, politikerne bør ha´ en bred tilgang til emnet – men han tror også på, at et bedre samarbejde mellem aktørerne på byggeområdet kan føre til gode resultater, når det gælder om at sikre både sunde og energieffektive bygninger.

–I dag tilbringer vi cirka 90 pct. af tiden indendørs. Det stiller krav til indeklimaet. Vi må ikke mangle lys, tør luft er ubehagelig, og for lidt udluftning gør os sløve. Dertil kommer, at skolebørns indlæringsevne hænger tæt sammen med, hvor godt indeklimaet er. Af disse og en lang række andre grunde mener jeg, at bygningsreglementet i højere grad skal se på forhold, der ikke snævert knytter sig til energieffektivitet, siger Ulrich Bang.

Næste skridt

–Når vi taler bygningsreglement og energieffektivitet, bør næste skridt være, at vi hele tiden har det gode indeklima for øje. Sker det ikke, får vi ikke sunde bygninger og boliger til at gå hånd i hånd med energieffektive boliger, påpeger Ulrich Bang.

–Det kan jo undre, at myndighederne ikke stiller krav til, hvordan man sikrer kvaliteten af både kunstigt lys og dagslys.

Samarbejde på tværs

Som eksempler nævner han to folkeskoler, Endrup og Langebjerg. Her renoverede man med afsæt i elevernes og lærernes behov – og havde hele tiden energieffektiviteten for øje.

–Takket være automatisk styrede ovenlysvinduer kom der mere dagslys ind, og sensorer sørger nu for, at vinduerne åbner sig, hvis CO2-niveauet ikke er i orden. Børn og voksne bliver mere tilfredse, og energiforbruget falder, siger Ulrich Bang.

Han er optaget af, at der på de konkrete byggeopgaver etableres samarbejde på tværs.

–En siloopdeling giver ingen mening. De forskellige ekspertiser skal i den ideelle verden bringes tættere sammen, så man lærer af hinanden undervejs. Ser du fx på enfamliehuse, oplever vi af og til, at det målte energiforbrug ikke er det samme som det i forvejen beregnede energiforbrug, og det skyldes jo, at man ikke har designet boligen med udgangspunkt i brugerens behov og adfærd. Måske har man oven i købet kendt til både behov og adfærd, men den viden er ikke blevet brugt optimalt, påpeger Ulrich Bang.

Oliekriserne

–Helt overordnet bør vi populært sagt lægge både den første og den anden oliekrise bag os. Kriserne betød, at flere uheldige løsninger blev ført ud i livet, og det gjorde, at vi alle kom til at betale dyre lærepenge. Fx da vi energieffektiviserede boligerne uheldigt. Vi isolerede, uden at vi på samme tid ventilerede – i form af både ventilation og lys. Vi fik det, du kan kalde en oliekrise-arkitektur, og den førte så igen til store mængder skimmelsvamp. Den læring må vi ikke glemme, slutter Ulrich Bang.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN

Vallensbæk Kommune, NCC, Gate 21 og virksomheden Miljøskærm viser vejen, når det gælder innovativt samarbejde på tværs.

Silent City er et stort anlagt projekt, hvor en række kommuner i Køge Bugt-området arbejder sammen om at reducere den (trafik)støj, der generer beboerne langs store veje, fx Søndre Ringvej i Valensbæk.

Et helt konkrete resultat af anstrengelserne er en ny 82 meter lang og to meter høj støjskærm, der nu gør det muligt for beboerne i Kaffehaven at nyde et par gode stunder i deres baghave – lige ud til Søndre Ringvej.

Kommunerne i området er gået sammen med Gate 21 om at danne et såkaldt Living Lab for Urban Støjbekæmpelse. Initiativet bringer kreative kræfter sammen med store virksomheder, så de sammen med fx en kommune kan føre en uprøvet men banebrydende løsning ud i livet.

I tilfældet støjskærmen på Søndre Ringvej drejer det sig om entreprenørkoncernen NCC, virksomheden Miljøskærm, Gate 21 og Vallensbæk Kommune.

Effektiv vej

–Forløbet for os har især drejet sig om at skabe en kort og effektiv vej fra beslutning til handling. Gate 21 har erfaring med at koble dem, der har ideerne, til dem, der har kapaciteten til at føre en god ide ud i livet, siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Gate 2

–Her på Søndre Ringvej var det NCC og Miljøskærm, og opfølgende vil Brüel og Kjær sammen med Rambøll ved hjælp af målinger dokumentere den reelle effekt af støjskærmen, siger han.

Genbrugt glasfiber

I sig selv er støjskærmen en historie, der kræver en forklaring. For hvordan er det lige, at vinger fra en udtjent vindmølle transformerer sig til en støjskærm, så der bliver ro i haverne i dele af Vallensbæk?

Det vil Jakob W. Nielsen fra virksomheden Miljøskærm meget gerne gøre os klogere på. Han arbejder intenst på at finde nye veje til at genbruge glasfiber. Støjskærmen er et af hans bud.

–Skærmen består af en lang række små kassetter, som er sat ind i en ramme af genanvendt plastic. Bagved gitteret af genanvendt plastic gemmer der sig en lyddug. Inde i dugen ligger granulaten, som består af knust glasfiber fra gamle vindmøllevinger. Granulaten har vi lagt i en porøs struktur, som gør, at materialet absorberer lyd på den mest optimale måde – vel at mærke uden at kaste den tilbage, understreger Jakob W. Nielsen.

Et nyt produkt

NCC har i mere end et år været involveret i projektet med støjskærmen. Formelt er det sket via en såkaldt OPI-aftalen mellem Vallensbæk Kommune og netop NCC, og for Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, er der store perspektiver i utraditionelle samarbejder på tværs.

–Vi skal vænne os til at genbruge meget mere, og der er jo noget paradoksalt i, at miljøvenlige vindmøller risikerer at udvikle sig til et miljøproblem, når de er udtjente, for selvfølgelig bliver vinger på vindmøller også for gamle på et tidspunkt. Derfor er det meget positivt for NCC, at vi i et utraditionelt samarbejde er med til at udvikle et produkt som støjskærmen i Vallensbæk, siger han.

–Arbejdet med støjskærmen og virksomheden Miljøskærm har også lært os meget. Jakob W. Nielsen er jo innovatør og nærmest en enmandshær. For en stor virksomhed som NCC er det vigtigt at lære, hvordan man arbejder sammen med små kreative spillere. Men vi bliver også klogere på, hvordan man samarbejder med borgerne og det politiske system, og her har Gate 21 spillet en meget positiv rolle, også som hjælpemotor, tilføjer Martin Manthorpe.

Lærestykket

Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen (C) hæfter sig ved, at den miljøvenlige støjskærm dybest set er et resultat af, at meget forskellige kompetencer er lykkedes med at finde sammen.

–Vi taler om ny viden, forskning og kombinationen af en mindre virksomhed, der har fået en idé, og så skaber synergien med en større virksomhed, NCC, som tager idéen til sig og understøtter den. Som kommune faciliterer vi så hele processen. Store dele af samfundet taler om vækst, men vækst og nye løsninger kan du ikke skabe alene. Vi er nødt til at bruge hinanden, hvis vi skal videre. Støjskærmen på Søndre Ringvej i Vallensbæk er intet mindre end et lærestykke, og jeg drømmer om, at endnu flere kreative sjæle kan komme i spil, siger Henrik Rasmussen, og kommer så med en tilføjelse, der er møntet på politikerkollegerne i kommuner, regioner og på Christiansborg.

–Hvis de store virksomheder føler, at der ikke politisk er vilje til at bevæge sig ind i nye verdener, så har virksomhederne nok vanskeligere ved at finde risikovillig kapital.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: GATE21

Politiske ambitioner kan ikke stå alene

–Hvis det danske samfund vil skubbe en bæredygtig udvikling af byggeriet fremad, så er det nødvendigt, at den indkøbspower, det offentlige har, bliver aktiveret. De offentlige udbud er derfor omdrejningspunktet, hvis vi vil skabe innovation på området, siger Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC.

Han sidder på en bænk i den æresbolig, som brygger J. C. Jacobsen lod opføre i 1853. Boligen fungerer i dag som Carlsberg Akademi og er placeret så at sige på kanten af en af Danmarks største byggepladser, Carlsberg Byen. I to dage, 8. og 9. juni, var det netop byggeri, vel at mærke bæredygtigt byggeri, som branchens frontløbere endevendte. Alt sammen under overskriften SUSTAINABLE BUILD. Hvordan får vi mere af det? Hvem trækker læsset? Hvornår sker der noget?

Områder under lup

SUSTAINABLE BUILD er et samarbejdsprojekt mellem Industriens Fond, Dansk Arkitektur Center og Grøn Omstillingsfond og er udviklet i samarbejde med Leaderlab. Projektet baserer sig på partnerskaber med bl.a. Pension Danmark, NCC, Region Midtjylland, Vugge til Vugge, Henning Larsen Arkitekter, Dansk Byggeri og Green Building Council. Se mere på www.sustainablebuild.dk

Tre områder kom under lup i løbet af de to dage: udbuds- og samarbejdsprocesser, sundhed og indeklima samt materialeviden og sporbarhed. Op til arrangementet havde 57 virksomheder fremsendt innovative forslag, fordelt på de tre emneområder, og ti af dem fremlagde i løbet af de to dage konkrete forslag, som ville kunne føre til mere bæredygtighed i byggeriet. Forslagene blev endevendt og yderligere konkretiseret. Kun fremtiden kan vise, om forslagene har en gang på jorden!

Presset på økonomien

Sammen med kontorchef Elinor Bæk Thomsen udgør Martin Manthorpe formandskabet i den gruppe, der det seneste år har analyseret udbuds- og samarbejdsprocesser.

–Mange offentlige udbydere er presset på økonomien og skal levere ud fra præcist definerede nøgletal, og det hæmmer selvfølgelig lysten til at eksperimentere og turde gøre andet end det, man er vant til. Så man gør, som man gjorde i sidste uge, og dermed går udviklingen jo i stå, siger Martin Manthorpe.

De private rykker

Han er overbevist om, at bæredygtigt byggeri ikke desto mindre totalt set vinder frem – simpelthen fordi markedet efterspørger det.

–De store aktører på det private marked er dygtige til at bringe deres ambitioner frem, og meget ofte peger ambitionerne i en bæredygtig retning. Vi oplevede det selv i NCC, da vi for Pension Danmark opførte Gladsaxe Company House (hvor NCC i Danmark selv har til huse, red.). Byggeriet har opnået den suverænt højeste DGNB-certificering og er et eksempel på fremtiden bæredygtige kontorbyggeri. I øjeblikket rykker de private aktører ganske enkelt hurtigere end de offentlige, når det gælder bæredygtigt byggeri, og udbudsmodeller er ikke altafgørende på det private marked. En række investorer mærker tydeligt, at nybyggeri, hvor bæredygtighed er tænkt ind fra begyndelsen, står stærkt i markedet både nu og på længere sigt, vurderer Martin Manthorpe.

Ny udbudspolitik

Den danske byggebranche føler sig overbevist om, at vejen til mere og bedre bæredygtigt byggeri går gennem en ændret holdning til udbud, og som Martin Manthorpe ser det, er en ny og mere modig eksekvering af den gældende udbudslov helt afgørende for bæredygtigt byggeris fremtid.

–Det er selve eksekveringen af de politiske visioner, der ikke udnytter loven, pointerer han.

–Der er en bredere forståelse på vej hos dem, der udbyder opgaver, når det gælder værktøjer som udbud og konkurrence, og værktøjerne er meget centrale størrelser, hvis vi skal videre, siger han vel vidende, at forståelse alene ikke gør det.

–Men udbyderne skal ha mere mod til at prøve noget nyt af i en række konkrete udbud, hvor man fx spørger markedet på en ny og anderledes måde og måske ligefrem ser dét som et projekt i sig selv. Jeg fornemmer, at der breder sig en forståelse af, at hvis man vil ha de politiske ambitioner omkring helhedstænkning og totaløkonomi til at afspejle sig i markedet, kræver det, at embedsværket får lidt større frihedsgrader og den vej rundt bliver stimuleret til at gå nye veje. Embedsværket spiller jo en afgørende rolle, når en politisk vision skal omsættes til et konkret udbud, som markedet kan forholde sig til, siger Martin Manthorpe.

–Mange udbud er lidt vel firkantede og levner ikke det store råderum til den, der vil byde ind, slutter han.

Statements fra SUSTAINABLE BUILD arrangementet:

Elinor Bæk Thomsen, kontorchef Region Midtjylland

–Der vil gå lang tid, før vi for alvor rykker os på udbudspolitikken i forhold til konkret at få mere bæredygtighed ind over, men reelt kan vi som ansatte i det offentlige system faktisk gøre en del selv.

­Det gælder om at få fokus på noget, vi kan gøre her og nu inden for den eksisterende lovgivning. Vi skal ikke finde på nye løsninger. Vi skal blot få de løsninger, vi allerede kender, mere i spil.

–Mange små og mellemstore virksomheder har i dag udviklet løsninger, som de ikke kan få solgt. Kunne vi få de virksomheder involveret, ville vi få mere miljøvenligt byggeri, udvikle branchen og skabe noget forretning for virksomhederne.

En af forklaringerne på, at det tilsyneladende går lidt trægt, er, at de mange regler på området fører til, at der er meget kontrol og en hel del lovgivning på området. Systemet er stift, og det bliver også opfattet som mere stift, end det måske er. Så i SUSTAINABLE BUILD ser vi på, om der er områder, hvor vi kan bløde op og alligevel nå i mål.

–Måske har bygherren ikke altid overblikket, som gør, at man som bygherre kan stille de rigtige krav, og derfor får man i nogle tilfælde ikke det, man troede, man spurgte efter. Man havde en række visioner med et projekt, og det oversætter man så til nogle krav, der bunder i det, man selv – eller en rådgiver – véd, og resultatet ender så med at blive skuffende.

Mikkel Kragh, programchef DAC & BUILD

–Successen er hjemme, når aktørerne i SUSTAINABLE BUILD ændrer den måde, de arbejder på og den måde, de samarbejder på, så det har en positiv effekt for virksomhederne og for samfundet. Vi kan skabe rammerne og bringe folk sammen. Det medvirker forhåbentlig til at nedbryde de barrierer, der normalt bliver opfattet som begrænsende.

–Vi har hele værdikæden repræsenteret under de to dage på Carlsberg Akademi, man taler sammen på nye måder, og formålet er, at alle skal vinde ved at gøre deres arbejde på en ny måde.

–Begrænsningerne opstår ofte i kølvandet på den måde, aftaler stykkes sammen på. Man agerer inden for nogle rammer, der ikke giver mulighed for at tænke i helhedsløsninger. Vi vil helst ha, at folk glemmer rammerne og tænker mere på løsningerne og skaber samarbejdsformerne, der kan få det til at lykkes.

–SUSTAINABLE BUILD er ikke en samtalesalon – det er et handlingsorienteret projekt. Du kan sige, at vi hejser flaget, og det kan politikerne jo også godt se.

Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef, NCC

–Vi skal tænker de forskellige processer ud fra en cirkulær forståelse – ikke ud fra en lineær. Når vi taler udbud og bæredygtighed, er det jo faktisk sådan, at vi kan læne os op ad den nye udbudslov, der giver mulighed for at tænke socialøkonomi ind i forhold til offentligt byggeri, og måske kan det også inspirere i det private byggeri.

–Et godt redskab kan være en egentlig markedsdialog på tværs af kompetencegrupper, og dialogen skulle meget gerne føre til konkrete input om fx funktionskrav til et byggeris bæredygtighedsmål. Og måske kan det også føre til, at uklare mål og krav bliver enten skærpet eller afklaret.

Torben Møger Pedersen, adm. dir., Pension Danmark

–Pension Danmark er partner i SUSTAINABLE BUILD, fordi vi som investor i byggeri og infrastruktur føler et ansvar for

at skabe bæredygtige og sunde bygninger, og i de seneste år har alle vores nybyggerier været certificerede efter bæredygtighedsstandarder, typisk DGNB, og Gladsaxe Company House, udviklet af NCC, er den første platinium certificerede kontorejendom i Norden. Og vi fortsætter: Fra og med i år skal alle vores nye boligbyggerier certificeres efter samme høje standarder.

–Mit eget bud de kommende års udvikling fsva. bæredygtighed går på, at sundhed, indeklima, trivsel og produktivitet i bygningerne bliver noget, vi kommer til at fokusere på. Kald det byggeriets totalværdi, og jeg tror, Norden kan bringe sig selv i front på de nævnte områder.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: DAC

Danmarks mest ambitiøse byfornyelsesprojekt bærer titlen Helhedsplan Gellerup, og projektets slet skjulte dagsorden består i at ændre et af landets mest udsatte boligområder til en attraktiv bydel med både erhverv og boliger for vidt forskellige grupper – og med forskellige ejerformer, fx andels- og ejerlejligheder.

Bydelen Gellerup i det vestlige Aarhus er år efter år blevet udpeget som et af de hårdest belastede boligområder i Danmark, og bydelen topper da også regeringens såkaldte ghetto-liste, hvor parametre som indkomst, uddannelse, job og kriminalitet er med til at afgøre, hvor et boligområde havner på den upopulære liste.

Job nu

En af hjørnestenene i Helhedsplan Gellerup er, at man fra første færd tænker arbejdspladser ind i den samlede løsning. Således rykker 1.000 medarbejdere fra Aarhus Kommune i 2018 ind i et helt nyt kontorbyggeri i Gellerup. Planen opererer også med butikker, kultur- og fritidsaktiviteter, grønne områder og andet, der kan få bydelen til at åbne sig for øvrige dele af Aarhus.

De tårnhøje ambitioner for Helhedsplan Gellerup afspejler sig naturligvis i økonomien. Den samlede investeringsramme ligger på mellem fem og seks milliarder kroner, og på den to-do-liste, som Keld Laursen, adm. direktør i Brabrand Boligforening går frem efter, står ud over kommunale arbejdspladser også letbane, renovering og nedrivning af ældre lejlighedskomplekser. Når bygninger rives ned, kan boligforeningen sælge grunden og sikre sig kapital til at komme videre på andre og væsentlige fronter.

–Vi har en umiddelbar interesse i at få noget af vores jord solgt. Det provenu, vi får ved salg af jord, skal bruges til bl.a. at sætte vores boliger i stand og højne boligstandarden, pointerer Keld Laursen.

Samarbejdet

–Du kommer selvfølgelig kun i mål, hvis samarbejdet mellem kommune og boligforening fungerer. Omkring Helhedsplan Gellerup co-creater vi på mange forskellige niveauer, også fordi opgaven er kolossal. Konkret holder den politiske ledelse I Brabrand Boligforening møde med borgmester og rådmænd i Aarhus Kommune i den politiske styregruppe. Men der foregår også samarbejde på en lang række andre områder som fx daginstitutioner, nærpoliti og relationerne til de unge, så vi har i dag en god kobling mellem fx det boligsociale og den egentlige daglige drift af boligområdet. Der er dannet broer mellem kommune og boligforening på endog meget forskellige niveauer, og det gavner hele processen, vurderer Keld Laursen.

Kapitalen

Helhedsplan Gellerup er karakteriseret af et meget synligt samarbejde mellem offentlig og privat kapital. De offentlige og de private investeringer går simpelthen hånd i hånd.

–Vi arbejder på at få flere private investorer ind i projektet samtidig med, at de offentlige investeringer fortsætter. Offentlige investeringer og private investeringer er ofte hinandens forudsætninger. Havde vi ikke besluttet os for at nedrive boligblokke, og havde kommunen ikke besluttet sig for at etablere mange arbejdspladser i et nyt flot byggeri, så havde vi næppe haft mulighed for at få private investorer til at vende blikket mod Brabrand Boligforening og gå i gang med både bolig- og erhvervsbyggeri, siger Keld Laursen og peger på, at udviklingen i Gellerup nærmest beviser, at offentlige investeringer virker – og trækker markedet med sig.

–Jeg tillader mig at tage markedskræfternes tiltro til projektet som et udtryk for, at vores helhedsplan er på rette vej, tilføjer Keld Laursen.

Alternativet

Kvalitet er i den forbindelse et nøgleord. Keld Laursen er optaget af, at det nye, der kommer til Gellerup, tydeliggør, at der her er tale om et alternativ til fx de nedslidte betonblokke og de grønne områder, der måske ikke længere er helt så grønne.

–Tag fx vores veje. De er af god kvalitet, simpelthen fordi vi fra begyndelsen har set grundigt på materialerne og valgt det bedste. Men det stopper ikke der. Det kommunale kontorbyggeri fokuserer på de samme værdier. Kommunen har valgt kvalitet og er milevidt fra en discountløsning. Faktisk har byrådet haft en debat om byggeriets pris. Byggede man for dyrt, blev der spurgt. Vi satser meget bevidst på god arkitektur og gennemtænkte detaljer, og vi håber, det får beboerne til at føle en form for ejerskab til det nye, som Helhedsplan Gellerup fører med sig, siger Keld Laursen.

Spørger man Keld Laursen om, hvilken tidshorisont, der gælder for Helhedsplan Gellerup, svarer han med et lille smil på læben, at der hele tiden sker noget, og at arbejdet vil pågå i mange år endnu. Nærmere kommer vi det ikke i dag. Og heldigvis for det!

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: BRABRAND BOLIGFORENING

-Når man kommer med visualiseringer, er det nemt at vise, at om ti år bliver det her rigtig fedt. Der skal bare mere til end tegningerne, siger Rune Kilden.

Han kalder sig selv byudvikler og er en af Aarhus mest kendte developere – oprindeligt uddannet jurist. Hans fokus ligger på ejendomsudvikling og livet mellem husene. Han har tidligere arbejdet med midlertidighed som strategisk værktøj til at skabe attraktive nye bydele. Blandt andet med Strandbaren på Aarhus Havn, hvor han nu er i færd med at byudvikle i større skala med byggeprojektet AARhus.

Spørger man Rune Kilden, kan det i den grad betale sig at tænke på byliv og de mennesker, der skal bo og opholde sig i et byudviklet område. I arbejdet med AARhus er der fra begyndelsen indtænkt permanente strategier i byudvikling for at sikre sig, at der kommer liv omkring byggeriet i det nye byområde.

-Vi prøver at finde ind til noget af det, der virker. Det er nyt for byen at komme ned på havnearealerne. Så vi skal give folk en grund til at komme ud på arealerne, siger Rune Kilden og uddyber:

-De der arkitekter, der tegner en bænk – som i øvrigt står i skygge – og tror, at der kommer nogen og sætter sig på den, tænker sig ikke om. Du er nødt til at faciltere godt byliv. Når du bruger en krone på at bygge, så skal du tænke på, at det i hvert fald koster en halv krone at aktivere det, du har bygget.

Det nye byrum på havnen kommer – udover erhverv og boliger – til at indeholde havnebad, et teater, en række små badehuse, kolonihaver, restauranter og caféer i intime gadeforløb, små byrum og torve. AARhus, som bygges omkring Bassin 7, beskrives som en levende bydel og er tegnet af BIG og Gehl Architects, og planerne er udført i samarbejde med Aarhus Kommune. Og her er der i detaljer tænkt over, hvordan man får aktiveret ildsjæle til at sørge for, at der kommer et byliv, der ligner det, man ser på projekteringerne.

-Vi opfører blandt andet en række badehuse på havnen, inspireret af badehusene i Løkken. Der er en vis del af privatisering i det, men vi skal sikre, at det også er et godt bidrag til bylivet. Så når du sætter dig ud foran dit badehus, er du i byrummet. Og vi besluttede os for, at hvis man ejer et af de her badehuse, så skal man ti gange om året stå for et arrangement, der henvender sig til offentligheden. Det er simpelthen et krav fra ejerforeningen. Det bliver til 210 små arrangementer, hvad end det er en pop-up kaffebar eller noget helt andet, forklarer Rune Kilden.

Badehusene bliver bygget i lille skala foran bygningerne i stor skala, der også bliver bygget på havnen. I ejendommen, i det større byggeri, er der også mulighed for at købe sig ind og blive en kreativ del af bylivet på havnen.

– Man kan få 24 kvadratmeter helt råt lokale. Her skal man skrive en ansøgning for at få lov til at købe en af dem. Det er et meget stort hype, og vi har rigtig mange sjove indspil til, hvad der kommer til at ligge i de her rum i ejendommen på havnen. Der står i ejerforeningens vedtægter, at man ikke må trække gardinerne for, når man ikke er der. Vi gider ikke kigge på lukkede gardiner. Og vi bygger det ikke færdigt eller indretter, det skal folk selv klare. Det er en del af opgaven. Hvis ikke man kan det, så er det ikke stedet for dem.

Sådan – og meget andet – sagde Rune Kilden, da han talte om transformation af Aarhus Havn til Realdania To Go-arrangementet “Det betaler sig at transformere bygninger og byområder” i Bygningskulturens Hus i Københavns indre by 4. april 2016. Her var Rune Kilden sammen med direktør Henrik Jensen, De Forenede Ejendomsselskaber og partner Peter Lassen, Colliers International, inviteret til blandt andet at diskutere, hvordan man som kommune, ejer og developer kan arbejde strategisk med transformation i udviklingen af fx gamle industri- og havneområder. Arrangementet blev holdt på baggrund af Realdanias analyse ”Værdien af bygningsarv”, der i foråret 2015 viste, at bygningsarven kan være en god forretning for både ejere, kommuner og erhvervsliv.

TEKST: SIGNE MAI VILSBØLL
ILLUSTRATION: BIG