Stine | Co-Create Construction

Author: Stine

Samarbejde baner vejen for, at vi får flere byrum

Oct. 13 Artikler, Byudvikling no comments

–Mødes vi i byrum med smukke materialer, der er inviterende og åbne for fortolkninger, så begynder vi at se på hinanden som aktiver, og man taler med hinanden, fordi man kan mærke, at man er en del af noget, som er større end glæden ved at bo i en by, siger Rikke Juul Gram, kreativ direktør i landskabsarkitektvirksomheden Schønherr og meget bevidst om, hvordan de nære omgivelser påvirker os.

–Faktisk tror jeg på, at arkitektur kan understøtte demokratiet. Ser man hinanden i grimme, utrygge, skumle og nedslidte byrum, bliver vi bange for hinanden, og så gælder det om at komme hjem i en fart, tilføjer hun.

Liveability

Netop tanken om mere liv mellem bygningerne fylder meget, når stadsarkitekten i Aarhus, Stephen Willacy, begrunder, hvorfor Aarhus Kommune vælger at præmiere nøje udvalgt arkitektonisk kvalitet tre steder i byen.

–Det tydelige fællestræk ved de byggerier, vi hædrer her i 2017, er liveability. Alle projekterne markerer sig i forhold til at skabe liv imellem bygningerne og rundt omkring dem, og man kan sige, at de præmierede bygninger alle inviterer omgivelserne indenfor. Fx er Nyt Rosenhøj karakteriseret ved, at man er optaget af at gøre området mere tilgængeligt, så det åbner sig for naboerne, og takket være en flot bypark, bliver det hele bundet sammen, siger Stephen Willacy.

Og Frederiksbjerg Skole er med stadsarkitektens ord et urbant projekt.

–Det opfordrer os til at bruge alle flader i bygningen, også tagflader. Ser du på indgangspartiet, har du et offentligt rum, som ganske vist tilhører skolen, men du fornemmer, at du er velkommen, og det skaber tryghed, vurderer stadsarkitekten.

Læssøesgades Skole får også ros for sin nye skate- og aktivitetspark.

–Den giver os et nyt byrum. Tidligere var skolegården nærmest et lukket område. Nu er den en integreret del af kvarteret.

Eksperimenter i Aarhus

Rikke Juul Gram fra Schønherr deler Stephen Willacys interesse for rummene i byen, og sammen med sine kolleger i landskabsarkitektvirksomheden har hun i årevis sat store aftryk forskellige steder i Danmark, og i Aarhus har samarbejdet med både Aarhus Festuge og stadsarkitekten ført til spektakulære og meget omtalte eksperimenter og installationer i byen. Det gælder bl.a. Banegårdspladsen og forskellige transformationer af Store Torv, og selv sammenfatter Rikke Juul Gram sit arbejde ved at holde fast i, at alt, hvad der ikke er bygninger, er offentlige rum.

–Det drejer sig ikke så meget om videnskab. Det handler mere om byrumsdrømme. Samarbejdet med både Aarhus Festuge og med stadsarkitekt Stephen Willacy har udviklet sig til at være en metode, som vi bruger til at undersøge, hvordan forskellige initiativer påvirker byrummene.

–Når man så har gjort det nogle gange, spørger man sig selv: Hvad er det egentlig, vi lærer af de forskellige byrumseksperimenter? For når man bygger eksperimenter i skala 1:1, så involverer man deltagerne i samtalen på en meget direkte måde. Og det gælder både for dem, der udvikler byprojekter, og det gælder borgerne og beslutningstagerne. Man kan sige, at eksperimenterne kommer til at udgøre en fælles platform, som forhåbentlig påvirker udviklingen, siger Rikke Juul Gram.

Mere samtale

–Samtalen om byudvikling skal ideelt set blive større og større og mere og mere engagerende. Hvis det modsatte sker, risikerer du, at det bliver en lille og meget snæver kreds, der diskuterer fremtiden for de mange, fx hvad er den gode by, og hvor skal vi tjene penge. Men borgerne er sjældent taget med på råd, hvis samtalen udebliver, konstaterer den kreative direktør.

–Det er vanvittigt dyrt at bygge, og det er måske endnu dyrere at tage fejl. Vores eksperimenter har ikke handlet så meget om byggede huse, for mellemrummene mellem husene er lige så vigtige som husene eller måske endnu vigtigere. Mange vil sige, at bygninger er detaljer i det offentlige rum. Derfor er det så vigtigt at inddrage brugerne, når byen bliver planlagt og udviklet.

Hvem forstår arkitekter?

–Som arkitekter er vi vant til at arbejde med tegninger, planer, snit og detaljer, og vi er gode til at vurdere, hvad vi har opnået i det enkelte tilfælde. Og vi fortæller vidt og bredt om vores arbejde, men vi glemmer, at mange mennesker slet ikke aner, hvad vi taler om. Arkitekter bruger mange visualiseringer, men vi skal huske, at det at se på et billede kun udgør ti pct. af det, man kan sanse i verden omkring sig. Tager man fx et billede af en forsamling, som sidder i Dome of Visions, kan det jo slet ikke sammenlignes med den fornemmelse, man får, når man er der selv, og kunne man indtænke den erkendelse, når man arbejder med arkitektur, ville det være fantastisk.

–Vi har som arkitekter den æstetiske dimension med i det, vi foretager os, men der er mange andre forhold, vi ikke ved ret meget om, og hvordan får vi givet næring til en ny proces, som fører til, at vi bygger noget, der ikke kun er smukt men også vellykket?

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: SØREN VESTERGAARD

Deklarationer i byggeriet ser ud til at få en bred opbakning

Sep. 22 Artikler, Bæredygtighed no comments

Landbruget og fødevareindustrien har i årevis arbejdet på at give forbrugerne varedeklarationer, så man uden videre kan finde ud af, hvor seks æg, købt i Netto i Tølløse, er produceret.

Byggeriet er på vej i samme retning og arbejder nu målrettet på at etablere en egentlig byggevaredeklaration.

–Formålet er at få så meget transparens ind i vores branche som muligt, så vi sikrer en dybdegående viden om vores påvirkning på miljø, mennesker og økonomi, siger Anna-Mette Monnelly, arkitekt, MAA, og bæredygtighedskonsulent i NCC.

Ikke nok

Hun er med i det arbejde, der i regi af SUSTAINABLE BUILD forsøger at give bæredygtigt byggeri så gode betingelser som muligt. SUSTAINABLE BUILD startet i samarbejde med Industriens Fond og Dansk Arkitektur Center, og er udviklet i fællesskab med Leaderlab. Blandt partnerne i øvrigt er Pension Danmark, Tarkett, Region Midt, Henning Larsen Arkitekter og NCC.

–I dag skal vi som entreprenører sikre, at bygherrens krav er opfyldt, og det er faktisk ikke muligt at se deklarationer på alt, hvad vi bruger i vores byggerier, siger Anna-Mette Monnelly.

–Ganske vist er der CE-mærkning, sikkerhedsdatablade og EPD’er (Environmental Product Declarations) på nogle byggevarer, men det er ikke alle. Desuden indeholder de ikke al den information, vi har brug for, så når vi lægger det hele sammen, er det ikke nok, vurderer hun.

Frivillighed

–Deklarationstankegangen hviler på frivillighed, og vi arbejder på, at der etableres en ensartet og samlende digital platform, hvor al information er tilgængelig, så det bliver muligt at sammenligne forskellige produkter med hinanden. I Sverige har man i de sidste 25 år haft frivillige byggevaredeklarationer, hvilket har betydet, at alle leverandører på det svenske marked i dag får udarbejdet byggevaredeklarationer. Det er blevet helt almindeligt og en forudsætning for at kunne være i markedet – selvom det er frivilligt. Desuden er det fuldt ud brugbart for virksomheder på det europæiske marked – alle standarder er harmoniserede, forklarer hun.

–I og med at det kunne blive digitalt, taler vi pludseligt om en helt anden måde at holde styr på vores byggevarer på, hvilket i sidste ende er en stor gevinst for bygherren, der på den måde får et solidt overblik over, hvad et byggeri indeholder, og hvor det er placeret, vurderer hun. Det har stor betydning for drift og vedligehold, mener hun.

Ensartet format

Som virksomhed er NCC interesseret i at udvikle digitale regnskaber og digitale byggerier, og her spiller fremtidens byggevaredeklarationer en stor rolle.

–For os vil det blive enklere og hurtigere at granske byggevarerne, og det vil bidrage til at effektivisere vores branche. Hvis man i dag skal finde frem til de mest bæredygtige produkter i branchen, kræver det meget arbejde. Man skal fx udspørge leverandører flere gange, følge op og sikre, at de nødvendige informationer er tilgængelige. Men havde vi adgang til et ensartet format med alle relevante informationer lagt ind, ville vi langt lettere og mere sikkert kunne levere det, som bygherren rent faktisk efterspørger. Både på bæredygtighedscertificeret byggeri og på vores øvrige byggeri, som vi i NCC ønsker er bæredygtigt, siger Anna-Mette Monnelly.

På tværs

Indsatsen omkring bedre byggevaredeklarationer er bredt forankret takket være bl.a. SUSTAINABLE BUILD, og på sidelinjen står stærke kræfter fra en bred vifte af etablerede branche- og vidensorganisationer klar til at deltage i arbejdet.

–Partnerskabet omkring byggevaredeklarationer udmærker sig ved at gå på tværs af hele byggebranchen. Jeg fornemmer, at det, vi arbejder med, kan sprede sig som ringe i vandet, fordi den indgående viden om byggevarer skal bruges mange forskellige steder og i flere sammenhænge, påpeger Anna-Mette Monnelly.

Fremadrettet

–Vi har kortlagt behovene, vi har samlet interessenter omkring os, og nu skal vi i gang med det konkrete arbejde. Vi har en god dialog med den Svenske Byggvarudeklaration, og nu skal der udvikles en model for hvordan byggevaredeklarationer skal opereres i Danmark. Intentionen er at udforme et lettilgængeligt system, så den frivillige ordning kommer godt fra start. Derfor skal vi nu ha samlet de interessenter, som vil være med til at drive ordningen, og vi skal strukturere vores måde at arbejde på, så vi sikrer, at så mange behov som muligt bliver opfyldt, siger Anna-Mette Monnelly og noterer sig, at også leverandørerne følger udviklingen meget nøje.

LICENCE TO OPERATE

–Leverandørerne kan bruge deklarationerne til at fortælle historien om deres produkt og vise, hvilken værdi det har. I forhold til fremtidens mere og mere cirkulære økonomi er der ingen tvivl om, at deklarationer kommer til at spille en central rolle. Her er det essentielt for afsætningen af et produkt, at man fx kan dokumentere oprindelsen, indhold og hvor nemt det er at adskille, så det efter endt brug kan indgå i en ny cyklus.

Byggevareindustrien vil gå glip af markante indtjeningsmuligheder i fremtiden, hvis deres varer ikke kan indgå i dokumenterede flows, og her er sporbarhed, transparens og dokumentation hjørnestenene.

–Man kan sammenfatte det hele i en LICENCE TO OPERATE, og for NCC er deklarering af byggevarer en forudsætning for, at vi kan foretage de rigtige indkøb, opfylde vores kunders ønsker og bidrage til at strømline arbejdet på byggepladserne. Alt sammen i overensstemmelse med vores strategi om at forny branchen og levere ekstraordinære bæredygtige løsninger, slutter Anna-Mette Monnelly

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN

Lille kontorhotel og små urbane møbler sender stærke signaler til den danske byggebranche

Sep. 12 Artikler, Byggebranche, Teknologi no comments

Københavns Nordhavn lægger lige nu jord til et af de mest eksperimenterende byggerier på dansk jord: et 3D printet kontorhotel på 50 kvadratmeter. Virksomheden 3D Printhuset står sammen med NCC Construction A/S, Force Institute A/S og Gips Recycling bag projektet.

3D teknologien har potentiale til at påvirke fremtidens byggerier i en kreativ, ressourcebevidst og anderledes retning, fordi teknologien gør det muligt at bygge uden nævneværdige meromkostninger.

I en lidt mindre målestok ved Dome of Visions på havnen i Aarhus afprøver NCC sammen med Teknologisk Institut og Kim Utzon Arkitekter ligeledes 3D metoden. Via en betonprinter på Teknologisk Institut i Taastrup ved København er der produceret betonelementer, som så er fragtet til domen, samlet, efterspændt og nu udstillet for den interesserede besøgende. Domen kalder selv konstruktionerne for urbane møbler i beton. Tag forbi og kig på dem!

Revolution på vej

Perspektivet i både kontorhotellet og de urbane møbler ved domen er stort, og reelt er der udsigt til, at traditionelt og ensartet betonbyggeri kan erstattes af mere individuelle løsninger, der takket være printteknologien kan lægge vægt på egenskaber, vi ikke fokuserer så meget på i dag.

Nøglepersonerne bag 3D eksperimentet ved Dome of Visions er arkitekten Kim Utzon, Thomas Juul Andersen, faglig leder, Betoncentret, Teknologisk Institut i Taastrup og Anders Kudsk, områdechef, Koncepter og Innovation, i NCC

–Det centrale i 3D byggeri er, at man populært sagt pølser en betonkonstruktion op, lag på lag på lag ved hjælp af en robot og uden at bruge hverken støbeform eller forskalling. Det hele er baseret på et digitalt design, og du kan sige, at man overfører designet direkte til det endelige produkt, i dette tilfælde stolene, uanset størrelse i øvrigt. Arbejdet kan gøres på byggepladsen eller på en fabrik et andet sted, forklarer Anders Kudsk og peger på en af stolene ved domen.

–Du kan selv se, at stolen er bygget op af lag på lag, tilføjer han.

Nye muligheder

–Nye teknologier i byggeriet fører næsten altid til, at der opstår nye formmæssige muligheder, siger Thomas Juul Andersen fra Teknologisk Institut

–Nogle af de indledende forsøg med 3D print i byggeriet var præget af, at man byggede noget, vi kendte i forvejen. Det nye mindede reelt meget om det gamle, og det var ikke synliggjort, at der konkret var anvendt ny teknologi. Men vi står nu med eksempler på, at man tager teknologien til sig og undersøger de nye formmæssige muligheder, som 3D print byder på.

Udfordringen for byggebranchen bliver så at finde ud af, hvor 3D print giver bedst mening, men vi kommer under alle omstændigheder til at se en helt ny bølge af anderledes arkitektur, vurderer han.

Værdige rammer

Kim Utzon Arkitekter har tegnet betonkonstruktionerne ved Dome of Visions, og Kim Utzon selv er ikke i tvivl om, at 3D teknologien vil give større frihed til arkitekterne, når det drejer sig om at udforme unika delelementer.

–Ved at bruge computerprogrammer opnår man flere fordele, fx på omkostningssiden og når det gælder kvalitetssikring. 3D kommer til at præge stort set alle former for byggeri, og både i Danmark og i udlandet er mange pilotprojekter allerede godt i gang, og resultaterne herfra vil drysse ud over det mere standardiserede byggeri. Resultatet kan meget vel blive bedre og etablere mere værdige rammer for menneskers liv, siger Kim Utzon.

Nye arbejdsgange

For NCC som virksomhed kommer øget brug af 3D til at påvirke udvalgte arbejdsgange.

–Vi undersøger mulighederne for at etablere en egentlig robotproduktion, og det betyder, at vi fjerner os fra det traditionelle håndværk. Byggeri bliver noget, der udføres mere og mere maskinelt, og jeg er overbevist om, at skalering bliver et nøgleord, når vi taler 3D print. Traditionelle håndværksmæssige løsninger kan kun vanskeligt skaleres, men det er helt anderledes, når vi taler 3D. I princippet er det jo ligegyldigt, om vi sætter en, 100 eller 1.000 printere op. Det afgørende er, at vi har flyttet viden fra det håndværksmæssige over i en ny teknologi, som vi så bruger på tværs af projekter, løsninger og kompetencer, siger Anders Kudsk, og Thomas Juul Andersen supplerer:

Et startskud

–Møblerne ved domen er et startskud, så flere kan få øjnene op for, hvad 3D printede elementer kan bruges til, når de bliver stillet oven på hinanden og spændt sammen, sådan som man i øvrigt gjorde det på Jørn Utzons verdensberømte operahus i Sydney. Her spændte man betonelementer sammen og opnåede et meget ekspressivt udtryk. Og det er den vej, pilen peger i dag. Du kan også sige, at robotten i dag udgør det, jeg vil kalde en særdeles avanceret skruemaskine, siger Thomas Juul Andersen.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN

Så fik deleøkonomien sit eget folkemøde i Aarhus

Aug. 23 Artikler no comments

Det næste lange stykke tid er Radisson Blu Falconer Hotel på Frederiksberg i København lukket på grund af om- og tilbygning, og 60 af hotellets ellers kasserede konferencestole blev fragtet til Aarhus , så publikum til det Deleøkonomiske Folkemøde 21. august 2017 kunne sidde bekvemt og med god samvittighed.

Deleøkonomi drejer sig nemlig om ressourcer, sund fornuft og en mere bæredygtig fremtid. Så hvorfor kassere stole, der sagtens kan bruges?

Varmere og varmere

Formanden for regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi, Flemming Besenbacker fra Carlsberg sendte fra Folkemødets hovedscene en besked, der på en måde forholdt sig til stolene og i hvert fald ikke var til at misforstå.

–Jeg er naturvidenskabsmand og må konstatere, at vi har den højeste mængde CO2 i atmosfæren nogensinde. Fakta er, at der er sammenhæng mellem CO2 og klimaforandringer, og det konstant voksende forbrug af energi kan ikke blive ved med at fortsætte. Vi ved også, at vi kommer til at opleve store demografiske ændringer. Ser vi frem til år 2040, vil en meget, meget stor del af verdens fattige befolkning tilhøre det, vi i dag kalder middelklassen, og går man fra at være fattig til at blive mere velhavende, så stiger ens forbrug dramatisk. Energiforbruget vil vokse eksplosivt, og kloden bliver varmere og varmere, pointerede Flemming Besenbacker, formand for både Carlsbergfondet og Carlsberg A/S.

Samfundsansvar

En lang række af frontløberne på det deleøkonomiske felt i Danmark lagde vejen forbi Folkemødet på Søren Frichs Vej tæt på Godsbanen i Aarhus. Bl. a. GoMore, Reshopper, Vigo (Rema 1000), DELL, Happy Helper, IKEA, Aarhus Kommune, Den Kreative Andelsbevægelse, Airbnb og entreprenørvirksomheden NCC. Sidstnævnte gjorde det klart for publikum, at deleøkonomi blandt meget andet også handler om at vise samfundsansvar.

–Vi er en stor virksomhed, der samlet set omsætter for knap 50 milliarder kroner om året og beskæftiger 18.000 ansatte. Derfor er vi synlige mange steder i samfundet, så det har betydning, at vi engagerer os i deleøkonomiske diskussioner, der når bredt ud, siger Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC.

Loop Rocks

Virksomheden går meget konkret til værks, når det drejer sig om både deleøkonomi og cirkulær økonomi. Og at der er tale om en bevidst og gennemtænkt satsning ses også af, at NCC har introduceret app´en Loop Rocks – en digital markedsplads, hvor man slet og ret kan handle materialer.

–NCC har en lang historie og en godt forankret tradition for at tænke ekstremt langsigtet, også når det drejer sig om værdiskabelse, og her kommer deleøkonomi til at spille en vigtig rolle. Initiativet er vores første egentlige og konkrete omkring deleøkonomi, og hensigten er at få visse materialer i byggeindustrien, fx grus og jord, til at flyde på en mere hensigtsmæssig måde, forklarer Martin Manthorpe.

Han efterlyser initiativer, der kan minde om det Deleøkonomiske Folkemøde. Simpelthen fordi deleøkonomiens mind set skal bredes ud så mange steder som muligt.

Domen som eksempel

–Dome of Visions på havnen her i Aarhus er ganske vist begyndt som et lokalt initiativ, men i lyset af, at tanker om deleøkonomi og større ressourcebevidsthed vinder mere og mere frem, kan jeg godt se for mig, at domer kunne komme til at udgøre et internationalt netværk af forsamlingshuse, hvor folkemøder kan blomstre op og påvirke udviklingen, siger Martin Manthorpe.

NCC har allerede gode erfaringer med at genbruge materialer. Fx er væsentlige dele af et nybyggeri på Islands Brygge i København beklædt med gamle mursten fra virksomheden af samme navn, og NCC har indgået et decideret partnerskab med Gamle Mursten.

Tænk proaktivt

–Byggebranchen i Danmark er ikke vant til at tænke proaktivt. Hvis vi som branche blev kendt for at være nogle, der selv tog initiativer, så blev vi måske oftere inviteret med til de større politiske diskussioner om deleøkonomi, bæredygtighed og ressourcer, vurderer Martin Manthorpe.

Han savner, at store og små aktører i byggebranchen arbejder bedre sammen og nævner (igen) Dome of Visions som eksempel.

–Her arbejder vi som entreprenørvirksomhed tæt sammen med en enkelt arkitekt, Kristoffer Teglgaard, og en engageret producent, Tristan Falke Lassen fra Markant i Svogerslev ved Roskilde. Jeg tror på, at den digitale udvikling fører til, at vi kommer til at se langt flere af den slags utraditionelle samarbejdsformer.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: DELEØKONOMISK FOLKEMØDE

Samarbejdet i SUSTAINABLE BUILD afføder atten nye initiativer

Aug. 11 Bæredygtighed no comments

Mads Lebech er direktør i Industriens Pension og sidder for bordenden, når det drejer sig om et af byggebranchens mest ambitiøse initiativer omkring bæredygtighed: SUSTAINABLE BUILD.

Perspektiverne i bæredygtigt byggeri er til at få øje på, og Mads Lebech bringer dette eksempel:

–Kina har på tre år brugt mere beton end USA gjorde i hele forrige århundrede, og frem mod 2050 vil antallet af folk, der bor i byer, stige med over 2,5 mia. En udvikling, der har massiv økonomisk, social og miljømæssig betydning. Det stiller nye krav til at udvikle vores produktion i en mere bæredygtig retning og kræver radikal nytænkning i den måde ,vi designer, bygger, bruger og genanvender bygninger på, lyder det fra Frederiksbergs tidligere borgmester, den konservative Mads Lebech.

SUSTAINABLE BUILD er et partnerskab, hvor branchens aktører på tværs af værdikæden er samlet i et forum, der bringer små og store aktører fra erhvervslivet sammen med dedikerede bygherrer, entreprenører og videnstunge institutioner som fx arkitektvirksomheder og pensionskasser.

Partnerskabet har nu to år på bagen og tæller i alt 32 aktører, og i en ny publikation fra www.sustainablebuild.dk kan du læse om de 18 innovatører, der indtil nu er gået i gang med konkrete initiativer, som folder sig ud på tværs af byggeriets traditionelle værdikæder.

Eksempler og statements

Virksomheden Gamle Mursten er kommet i direkte dialog med flere af de helt store aktører fra byggebranchen (NCC og PensionDanmark) og har gennem SUSTAINABLE BUILD indgået en aftale med PensionDanmark om at levere 800.000 røde mursten til et boligbyggeri på Islands Brygge i København.

”Gennem et stærkt samarbejde har vi fastholdt fokus på, at den grønne agenda stadig har meget stor betydning, og vi er kommet et spadestik dybere i forhold til, hvordan vi løser nogle af de større udfordringer.”
Signe Kongebro, partner og chef for bæredygtighed, Henning Larsen Architects, og styregruppemedlem i SUSTAINABLE BUILD.

”At være med i SUSTAINABLE BUILD er som at komme hjem og møde nogen, der forstår, hvad du tænker og mener, trøster og hjælper. Det er ikke at få men at hjælpe og få 100 gange igen. Det er det netværk, som man vil være ked af ikke at være med i, hvis man vil lære alle at bygge bæredygtigt.”
Rasmus K. Jørgensen, CEO, Kalk A/S.

”I NCC ønsker vi at bidrage til den bæredygtige samfundsudvikling. Det kræver, at mange fagligheder og kompetencer bliver involveret. Ved at være med i SUSTAINABLE BUILD har vi set, hvilken betydning forpligtende partnerskaber og professionel facilitering har for at få bæredygtigt byggeri til at lykkes.”
Vibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed, NCC, og styregruppemedlem i SUSTAINABLE BUILD.

”Vi har lært, at bæredygtighed har mange dimensioner, og at der findes innovative ildsjæle rundt om i verden. De er passionerede omkring det at flytte bæredygtighed i den rigtige retning. Samtidig har vi indset, hvor vigtigt det er at være en del af den faciliteringsproces, der er igangsat.”
Svend Aage Færch Nielsen, CEO, Egetæpper.

”Vi investerer i byggeri, der skal give at langsigtet og stabilt afkast til medlemmerne. Det er vores strategi at bæredygtighedscertificere alt nybyggeri. Det reducerer ikke kun energiforbrug og affald i byggeriet. Det forener også livskvalitet og bæredygtighed, er kommercielt attraktivt og giver såvel investorer som brugere værdi på langt sigt.”
Marius Møller, ejendomsdirektør, PensionDanmark, og styregruppemedlem i SUSTAINABLE BUILD.

Læs publikationen her.

TEKST: SØREN EGERT og SUSTAINABLE BUILD

ILLUSTRATION: SUSTAINABLE BUILD

Spirende samarbejde om mere træ i byggeriet

Dec. 08 Byggematerialer, Træ no comments

Stærke og meget forskellige kræfter satte først i december 2016 hinanden stævne i Dome of Visions på Aarhus Havn, Pier 2. En blanding af workshop, indlæg og egentligt netværksarbejde havde træ og bæredygtighed i byggeriet på dagsordenen.

Netværksmødet i domen var arrangeret af InnoBYG i samarbejde med Teknologisk Institut, Nemt Fundament, Flexwood, Ensinger, Markant og METSÄ Wood. InnoBYG – et nationalt netværk af interessenter, der ønsker fornyelse i byggebranchen – er støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og har 400 medlemsvirksomheder. En række vidensinstitutioner er knyttet til netværket.

Klimapåvirkningen

Oven i købet kunne det velbesøgte arrangement læne sig op ad en ny undersøgelse, der konkluderer, at krydslaminerede træelementer (CLT) påvirker klimaet langt mindre end beton. De tørre tal: To etagebyggerier, begge lavenergihuse, bygget af henholdssvis CLT og beton, blev sammenlignet i en livscyklusvurdering. Resultat: træhuset påvirker klimaet med 161 kilo kuldioxid pr. kvadratmeter. Påvirkningen fra betonbyggeriet: 351 kilo – altså mere end det dobbelte.

Undersøgelsen er gennemført af Kungliga Tekniska Högskolan, KTH, i Stockholm og IVL Svenska Miljöinsitutet og kan ses her www.klimatsnåltmedhöghusiträ

Praktikeren

Er der langt fra netværksdiskussioner, workshops og arkitektvisioner til handling i praksis? Ikke hvis man spørger medarrangør af træ-dagen I domen, fabrikant Ole Pedersen fra virksomheden Flexwood i Nørre Alslev på Falster. Han har hen over sommeren 2016 leveret det træ, som er brugt til at opføre Dome of Visions på havnen i Aarhus.

–De gode fortællinger om træ skal foldes ud, og hvis du ser på en bygning som domen, så kunne den være en model. Entreprenøren bag, NCC, så tidligt et potentiale i den bæredygtige bygning – også socialt og økonomisk, og i dag står vi med et lyslevende eksempel i skala 1:1, siger Ole Pedersen.

–Træ som byggemateriale er udfordret af, at træbranchen ikke er synlig nok, og samarbejdet i sektoren er ikke godt nok. I betonindustrien er det stik modsat – her arbejder man sammen og trækker på samme hammel. Jeg savner et mere formaliseret samarbejde omkring træ, så vi kommer til at udgøre et egentligt træ-forum, et samlet hele. Vi kan gøre meget mere opmærksom på det bæredygtige aspekt, men måske glemmer vi at gøre det, fordi det for os er så åbenlyst. Og på klimatopmødet i København i 2009 glemte Danmark nærmest helt at fortælle om træets fortræffeligheder, husker Ole Pedersen.

Mere samarbejde

–Mange forskellige aktører viser interesse for at gøre mere brug af træ, og hvis vi skal sætte skub i den udvikling, skal der samarbejdes meget mere på træfronten. Og vi kommer ikke uden om at skabe en form for træ-forum, og hvorfor ikke gøre det i Dome of Visions? Vi kunne begynde med at arrangere et par seminarer eller tre i domen, foreslår Ole Pedersen.

–Mange i træbranchen fokuserer for meget på bundlinjen og for lidt på innovation. I stedet for at se på hvad en meter træ koster, skulle man måske se mere på helheden. I et større træforum kunne vi muligvis provokere hinanden til mere samarbejde. Tidspunktet er nu, siger Ole Pedersen.

Nationalt netværk

Ifølge netværksleder Kasper Lynge Jensen fra InnoBYG er der en næsten naturlig forklaring på, at interessen for at bygge i træ trods alt er voksende.

–Agendaen på hele bæredygtighedsområdet har ført til, at man mange steder i verden leder efter alternative byggematerialer, og her kommer træ for alvor ind i billedet. Træ giver – også arkitektonisk – andre muligheder. Som et organisk materiale placerer træ sig centralt i overvejelserne om andre byggematerialer og dermed bæredygtigt byggeri, siger Kasper Lynge Jensen.

Andre bybilleder

–Perspektivet i at bygge mere og højere i træ er, at vi får nogle andre bybilleder end dem, vi kender i dag. Du vil se huse, der skiller sig ud fra de gammelkendte, og som bruger af husene vil du mærke, at træ er et materiale, der rummer kvaliteter, du måske ikke var klar over, siger han og erkender, at der generelt skal kanaliseres mere viden om træ ud til de relevante aktører.

–Vi mangler viden og erfaring, når det drejer sig om at bygge større huse i træ. Enfamilihuse kan vi uden videre bygge, men højere træhuse kniber det mere med. Så snart man i Danmark skal bygge højere end fire etager, støder byggeriet på en række specifikke krav, bl.a. hvad brandsikring angår. Så kombinationen af måske tradition og utilstrækkelig viden gør det lidt vanskeligt at sætte skub i byggeriet af højere træhuse, siger Kasper Lynge Jensen.

Spireprojektet

–I InnoBYG arbejder vi med et såkaldt spireprojekt omkring træhuse i flere etager. Hvilke skridt skal vi som branche tage, hvis vi vil bygge højere træhuse, spørger han og nævner, at flere sydeuropæiske entreprenører for alvor er begyndt at interessere sig for at bygge huse i træ.

–Men der er også voksende interesse for træbyggeri i Danmark. Både blandt bygherrer og entreprenører, tilføjer han.

Træ i praksis

InnoBYGs spireprojekt har mødt stor opbakning hos en lang række aktører i byggebranchen, fra erhvervsskoler, brancheforeninger, producenter, bygherrer og udførende. Alle ønsker – populært sagt – et træhøjhus opført på dansk grund.

En af de virksomheder som deltager i spireprojektet er NCC, og sektionschef, Jens Thamdrup siger, at projektet flugter godt med NCCs bæredygtige dagsorden.

–I NCC har vi en markant bæredygtighedsdagsorden, og vi har derfor et ønske om at undersøge mulighederne for alternative materialer – herunder træ – i de løsninger, vi præsenterer for vores kunder. Vi er med i spireprojektet for at få flyttet de barrierer, der i dagligdagen begrænser anvendelse af træ i byggeriet, siger Jens Thamdrup.

Markedet?

Selve markedet for det at bygge i træ kan være svært at overskue, men ifølge Kasper Lynge Jensen fra InnoBYG ser man flere steder eksempler på lovende træbyggeri, og i øjeblikket har mange fokus på vedligeholdelse og holdbarhed, fx hvordan man imprægnerer træ på en miljøvenlig måde, så træ til både konstruktion og beklædning er bestemt på vej frem.

Uddannelse

Som han ser det, er der behov for at opsamle erfaring, når det gælder om at bygge lidt mere komplicerede huse i træ.

–Der skal gang i konkret uddannelse af den arbejdskraft, som skal bygge i træ, og branchen må hele tiden sikre sig, at man benytter den rigtige type træ til den konkrete opgave. Træbyggeri betyder også, at der skal øget fokus på energiforbrug og indeklima, siger Kasper Lynge Jensen.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: METTE NASSER / Dome of Visions

Ingen bygning står helt alene

Nov. 04 Artikler, Bæredygtighed, Konferencer no comments

Hvert år i november fylder fagmessen Building Green københavnske Forum to dage i træk. Undertitlen i år var ”Byggeriet i det bæredygtige rum”, og på scener, stande, trapper og sågar mælkekasser holdt et utal af engagerede oplægsholdere brand- og salgstaler om det bæredygtige byggeris fortræffeligheder.

Begge dage blev desuden krydret med grundige debatter om forskellige aspekter ved bæredygtighed og byggeri – fx lagde hovedscenen stole til en debat om markedskræfter og lovgivning. Er det pengene eller politikerne, der skal stimulere til mere bæredygtige løsninger?

Nye aspekter i debatten

Blandt hovedscenens debattører var direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, Martin Manthorpe, direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen og direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen.

–Jeg tror, vi skal ha´ mere fokus på social bæredygtighed. Det sidste tiår har bæredygtighedsdiskussionen drejet sig meget om miljø- og energimæssige aspekter, men jeg er overbevist om, at vi skal ha langt flere sociale aspekter ind i debatten, fx når vi energirenoverer i store byområder, siger Martin Manthorpe og nævner de nye tal, der viser, at ghettoområderne i Danmark stort set ikke har ændret sig de seneste tyve år.

–Vi konstaterer, at byerne vokser meget, meget hurtigt i disse år. Min bekymring i den forbindelse er, at hvis man ser nærmere på den enkelte bygning og betragter den som en business case, så er der kun et forhold, der for alvor betyder noget for investorerne, og det er afkastet. Meget få har øje for helheden. Hvilket fællesskab, hvilket samfund skaber de enkelte bygninger, når de står der side om side? Den enkelte bygning indgår i en helhed i et bysamfund. Hvordan får vi sat den kendsgerning på den politiske dagsorden? Vi skal nemlig altid huske på, at ingen bygning står helt alene, som Martin Manthorpe udtrykker det.

Nyt reglement?

Han efterlyser i den forbindelse mod og nytænkning hos de myndigheder, der regulerer og sætter rammerne for byggeriet.

–Vi har fx brug for et bygningsreglement, der opererer med et totalt energiregnskab for hvert enkelt nybyggeri. Et materialeregnskab, der fortæller om den enkelte bygnings livscyklus. Det vil udfordre markedet på at kunne redegøre for, hvad der på længere sigt skal ske med materialerne – også ud fra en totalenergi-betragtning. Kun på den måde vil det offentlige kunne begynde at stille nye krav til aktørerne i byggebranchen, og det vil sætte en helt ny udvikling i gang. Hvis det alene er de frie markedskræfter, der bestemmer, så bliver der ikke stillet krav om ret meget. Det styrende parameter vil så blive: hvad genererer mest indtægt for investorerne, siger Martin Manthorpe.

Mere mandsmod

Han får opbakning fra direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

–Vi kommer ikke uden om, at der skal reguleres, når vi taler byggeri og bæredygtighed. Vi har jo en tradition i Danmark. Vi bruger bygningsreglementet som en slags innovationsdriver , hvordan skal vi bygge, hvordan dokumenter vi etc. Og nøgternt set har bæredygtighed vel kun lige akkurat sneget sig ind, og på dét område mangler der meget. Der er brug for politikere med mandsmod. Sammen med branchen ville de måske kunne enes om krav, som gør, at vi kan komme videre ad den mere bæredygtige vej, siger Michael H. Nielsen og peger her på, at der er et stort behov for at sætte fokus på de enorme affaldsmængder, som byggeriet tegner sig for.

–En tredjedel af alt affald stammer fra byggeriet. Hvad indeholder det, hvilke farlige stoffer taler vi om? Hvordan identificerer og håndterer vi dem, hvordan får vi nyttiggjort dele af affaldet? Hvert år bliver det til godt fire millioner tons. Der er nok at tage fat på, som Michael H. Nielsen udtrykker det.

Kommunernes muligheder

Lene Espersen, direktør i Danske Arkitekter, siger, at byplanlægning og en strategi hos bl.a. kommunerne om, hvad det er man ønsker af konkret nybyggeri, er helt afgørende for, at udviklingen – også hvad bæredygtighed angår – har den rigtige retning.

–Mit eksempel er Axel Towers midt i København. Al erfaring viser, at høje huse næsten automatisk betyder masser af vind langs jorden omkring huset. Men i tilfældet Axel Towers har Københavns Kommune ganske enkelt krævet, at der skal plantes træer på en måde, så man har mulighed for at opholde sig i uderummene omkring tårnene uden at blive blæst omkuld. Min pointe er, at kommunerne reelt har mulighed for at blande sig, så de gode løsninger kommer i spil, siger Lene Espersen.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: NCC fra inspirationsvideo

← 1 2 3 4 … 17 →