Category: Konferencer

Højhuse i træ – alle venter på et startskud

Når et panel sammensat af fagfolk, der hjemmevant strør om sig med ekspertudsagn om snart sagt alle aspekter af det at bygge høje huse i træ, skamroser træbyggeri, kan det undre, at træ som byggemateriale lever et liv i skyggen.

Og endnu en paneldebat – den på Building Green i Aarhus 19. april 2018 – sendte store roser træbyggeriets vej.

De gode viljer står således i kø og har gjort det i årevis. Men der mangler et fyrtårn, en målsætning og måske en håndfuld konkrete ambitioner på træets vegne. De følgende citater fra debatten indkredser temaet ”Højhuse i træ”.

 

Stadsarkitekten

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus, er glad for, at tilgangen til det at bygge i træ ikke desto mindre bliver mere og mere tværfaglig – og international.

–Se på vores nabolande, Norge og Sverige. De har gang i et utal af projekter, hvor det drejer sig om at bygge i træ. Men i Danmark halter vi bagefter den globale dagsorden på netop det felt. Jeg drømmer om at gøre Aarhus til en foregangsby, når det handler om at bygge i træ. Byen har i forvejen investorer og developere, som på andre områder har vist, at de er villige til at gå den ekstra kilometer, som Stephen Willacy udtrykte det.

 

Kig på Sverige

Ola Jonsson, arkitekt og partner i C.F. Møller Architects – en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder – forstår stadsarkitekten.

–For ti år siden stod Sverige med de udfordringer, Danmark har i dag fsva. træhuse. Så vi kan uden videre hjælpe Danmark med at komme i gang. Jeg tror, det vil være en god idé, at begynde i det små. Høje huse i træ kan fx være på fire etager, og konkret kunne man jo vælge at projektere ti huse og så bygge blot det ene i træ for på den måde at indsamle erfaring. Pointen er selvfølgelig, at tage et skridt ad gangen, forklarer Ola Jonsson.

 

Markedet

Sektionschef i NCC, Jens Thamdrup, har en tro på, at træbyggeri kommer til at vinde frem, men en række forudsætninger skal først på plads.

–Når markedet for højhuse af træ viser sig, så er vi med. Men vi kan ikke introducere en ny måde at bygge på, hvis køberne ikke står klar. Og vi ønsker heller ikke at gå i gang med med projekter, før vi ved, om der er tilstrækkeligt med både kompetencer og leverandører, lyder det fra Jens Thamdrup.

Han mener, at byggebranchen generelt mangler viden om det at bygge i træ.

 

Noget særligt

Branchen skal vænne sig til, at træbyggeri kan noget særligt og har andre egenskaber. Det betyder så, at andre krav skal i spil. Du kan ikke uden videre overføre kravene fra det traditionelle byggeri til træbyggeri. Der skal foregå en tilpasning. Bygherrer og udviklere skal med andre ord i gang med at stille andre krav, og måske skal myndighederne også til at se lidt anderledes på verden, vurderer Jens Thamdrup.

–Skal der for alvor gang i træbyggeriet, må man over en bred kam, dvs. entreprenører, arkitekter og entreprenører, lære at håndtere en anden type bygbarhed. Vi skal oversætte drømme til virkelighed på en måde, vi ikke er vant til.

 

Domen i spil

A propos træ. Dome of Visions på Pier 2, Aarhus Havn, har på forskellig vis taget del i de tanker, der omgiver træbyggeri. I sig selv er domen jo et eksempel på, hvordan man også kan anvende træ, og Dome of Visions overvejer i samarbejde med Klimasekretariatet/Aarhus Kommune at arrangere en meget målrettet mini-høring om træhuse.

–Behovet for helt konkrete erfarings- og meningsudvekslinger omkring træ som byggemateriale er påtrængende. Det ser ud som om, alle i og omkring byggebranchen venter på et eller andet, og et arrangement i domen kan måske forløse noget, så hele processen omkring træhuse kan komme videre, siger Nikoline Kern, projektleder i Dome of Visions / NXT.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Byggebranchen har ikke altid ret

Cecilia Kjems Sairanen er uddannet Kaospilot og arbejder blandt meget andet med at få mennesker til at arbejde bedre sammen. Også når det gælder byggebranchen.

Vinterakademi intro 08_REDLOW

Fornylig tog hun hånd om de 40 studerende og nyuddannede, som deltog i Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions på havnen i Aarhus. Hendes opgave var at få deltagerne til at arbejde så godt sammen som muligt – at cocreate.

Vinterakademiet er arrangeret af NCC, den grønne tænketank Concito og Center for Bygningsbevaring, Raadvad. Temaet for dette års Vinterakademi var ”Fremtidens bæredygtige og robuste by”, og Cecilia Kjems Sairanen er tilfreds med forløbet.

 

Taknemmelighed

–Det fineste, jeg oplevede på Vinterakademiet, var selve resultatet af den proces, deltagerne i fællesskab havde været igennem. Manifestet, som deltagernes ugelange arbejde mundede ud i, er naturligvis et produkt, de også var glade for, men dét, der var åbenlyst, var deres taknemmelighed for det tværfaglige samarbejde, og hvordan det havde givet dem håb og mod på fremtiden. Nogle var i tårer, fordi de var så rørte over, hvordan mennesker kan komme sammen og løfte hinanden op til nye forståelseshøjder, siger Cecilia Kjems Sairanen.

–Det var jo en blanding af udvikling af individet, faggrupper og så alle de forskellige fagligheder og mennesker i fællesskabet. Det bar frugt, for da deltagerne fortalte hvilke menneskelige og faglige gaver, de havde fået ud af ugens forløb, var fokus på, hvor stor en inspiration og glæde det havde været at mødes med andre over noget arbejde, de selv synes var relevant, tilføjer hun.

Vinterakademiet 2017 åbnede hendes øjne for en branche, byggebranchen, der fylder meget i samfundsøkonomien.

Vinterakademi intro 03_LOW

 

Stor velvilje

–Hele byggebranchen bør lytte til sådan noget som Vinterakademiet og virkelig være klar på at kombinere egne (lange) erfaringer med dét, de unge kommer med. For de har andre og nye evner til at løfte den fælles opgave omkring fx bæredygtighed. Hvis jeg var byggebranchen, ville jeg se meget grundigt på det, der blev gjort på Vinterakademiet. Her følte folk sig motiverede og så mulighederne i hinanden, og derfor opstod der nye idéer, som kunne løftes i fællesskabet. Byggebranchen må altså ikke gå ud fra, at de altid har ret i egne idéer. Branchen skal være nysgerrig for at imødekomme mangfoldighed og undgå faglig indavl, siger Cecilia Kjems Sairanen.

 

Vinterakademi intro 07_LOW

Faglighederne

På Vinterakademiet var tværfagligheden i centrum.

–Deltagerne pegede på, at man skal være tværfaglige under hele processen omkring et byggeri. Her vil jeg anbefale branchen, at man har procesledere tilknyttet for decideret at sørge for, at tværfagligheden kører smooth, for det er jo en faglighed i sig selv at opnå det. Det handler om at respektere menneskers fagligheder, og forstå, at udviklingsprojekter ikke kun består af sammensætning af kompetencer. Man skal også se på, hvordan de kompetencer spiller sammen, foreslår hun.

–Byggebranchen skaber jo gennem deres produkter en virkelighed, vi alle skal være i. Så de er medskabere af dét, der skaber os andre – men det skal også fungere den anden vej rundt. På Vinterakademiet var det åbenlyst, at ved at kigge på deltagernes egne (personlige) drømme for fremtiden kom der nye idéer om det, som skal indgå i fremtidens byggeri. Så det handler ikke bare om branchens kompetencer og erfaring, men det hele menneske – den hele by – og hvilke behov, der er for dét. Hvis byggebranchen forstår at kombinere egne evner med folks drømme, kan de skabe håb og kan igennem byggeri manifestere, at vi er på vej i den rigtige retning. Men vælger man at holde sig indenfor egne tanker og grænser og undlader at ha fokus på tværfagligt samarbejde, er sandsynligheden for at gentage og skabe de samme problemer, som altid har været der, stor, konkluderer Cecilia Kjems Sairanen.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: HELLE ARENSBAK

 

Skarpt manifest er et opråb til byggebranchen: Ingen faglighed kan stå helt alene

NCC, den grønne tænketank Concito og Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har netop afviklet Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions på Aarhus Havn. Temaet, som 40 studerende og nyuddannede med interesse i bæredygtigt byggeri arbejdede med, var Fremtidens bæredygtige og robuste by. Og står det til de 40 deltagere på akademiet, kan fremtidens bæredygtige og robuste by kun blive en realitet, hvis de vidt forskellige aktører i byggeriet formår at arbejde bedre sammen – på tværs af faggrupper.

Konklusionen fremgår af det manifest, som Vinterakademiet præsenterede på messen Building Green i Aarhus forleden. Forud var gået en uges koncentreret arbejde, dels i domen, dels på relevante lokationer i Aarhus som fx Gellerup, Godsbanen, Mejlgade og Bylageret.

VA Manifest 1

VA Manifest 1 1

VA Manifest 1 2

Stor troværdighed

Vibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed i NCC og medarrangør af Vinterakademiet, siger, at manifestet udtrykker en meget ambitiøs vision.

–Deltagerne i akademiet formår at perspektivere bredt, og det bekræfter en troværdighed, som forhåbentlig vil påvirke dem selv i den videre bevægelse – og inspirere andre, fortæller Vibeke Grupe Larsen.

Sammen med projektleder Synnøve Kjærland fra den grønne tænketank Concito og Vera Noldus, Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har hun sammensat det fem dage lange program, som de 40 deltagere fulgte.

–Akademiet tiltrækker jo både studerende og nyuddannede, og for mig at se, er deltagernes tilgang til teknologiske løsninger interessant. Jeg konstaterer, at der er en form for kritisk masse til stede i forhold til, hvordan vi kan få det bedste ud af teknologien og ikke bare hovedløst gøre brug af den, siger Vibeke Grupe Larsen.VA Manifest 2

VA Manifest 3

VA Manifest 3 1

40 underskrifter

Synnøve Kjærland fra Concito, kalder manifestet inspirerende, fordi det fokuserer på både dilemmaer og på, at der trods alt er et håb.

–Faktisk har vi jo via Vinterakademiet fået 40 underskrifter fra engagerede mennesker, som vil gå ud i verden og arbejde for at sikre bæredygtige løsninger – klimamæssige, sociale og økonomiske. Jeg vil kalde manifestet for et opråb og en dialogstarter.

–Vi savner konstruktiv kritik af, hvordan vi legitimerer bæredygtighed i byggeriet og i byudviklingen. Af og til betegner vi et eller andet som bæredygtigt, men det er ikke altid lige nemt at forklare, hvori det bæredygtige består. Vinterakademiets deltagere kommer jo som udgangspunkt til at arbejde med byggeri, og det giver mig et vist håb, at de har manifestets visioner med sig i rygsækken, siger Synnøve Kjærland.

 

Budskaber forstået

Vera Noldus, arkitekturhistoriker og projektleder i Center for Bygningsbevaring, Raadvad, siger, at Vinterakademiet er i stand til at bringe centrets faglighed med helt ind i kernen af det ugelange projekt.

 

–Vores indspil til akademiets deltagere er selvfølgelig præget af, at vi arbejder med bygningsbevaring og med udvikling af den allerede byggede kulturarv, primært fredede og bevaringsværdige bygninger i byrummene.

Vi har fokus på byggeteknikker og materialer på et strategisk og analytisk niveau, og jeg synes, Vinterakademiet har forstået vores budskaber. Vores ærinde i akademiet er også at få det til at se nærmere på, om vi værner godt nok om husene, og om man kan anvende en mere livsforlængende strategi for bygninger, og det er lykkedes, vurderer Vera Noldus.

 

Tænk tidligt ind

Sara Dinesen, nyuddannet indenfor bygningsdesign og begejstret deltager, siger, at Vinterakademiet har overbevist hende om, at byggeri og byudvikling kun kan ha´ gavn af, at forskellige kompetencer bliver bragt mere i spil, når fremtiden skal bygges.

VA Manifest 4

VA Manifest 4 1

–Bruger man mig i begyndelsen af et byggeri, kan man optimere både det ingeniørmæssige og det, der har med design at gøre. På den måde kan funktioner og arkitektur komme til at gå hånd i hånd. Ønsker man reelt et bæredygtigt byggeri, kan man ikke bare klistre noget bæredygtighed på undervejs. Du er nødt til at tænke det ind fra den første dag. Vi har en bygherre, en arkitekt, en ingeniør, en entreprenør og en masse forskellige håndværkere. Alle har vidt forskellige færdigheder, og der er brug for konkrete initiativer, så færdighederne kommer til at spille bedre sammen bl.a. med henblik på at opnå synergieffekter. I dag kan byggebranchen rigtig meget rent teknologisk, men der er en meget stor udfordring i at bringe de humanistiske fag ind i arbejdet. Man skal ha´ adfærden med. Teknologi alene gør det ikke, vurderer Sara Dinesen.

 

NCC er parat

Vibeke Grupe Larsen, NCC er enig og siger, at den bredde og åbenhed, som Vinterakademiet er udtryk for, er noget, som NCC har brug for.

–Vilje, sund skepsis, medmenneskelighed og helhedstænkning kan være med til at skabe merværdi, og Vinterakademiet viser os, at ingen fagligheder sidder isoleret med de rigtige løsninger. En åben, professionel og modtagelig holdning til andre fagligheder kan få noget godt til at ske, slutter Vibeke Grupe Larsen.

Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions var støttet af GI, Grundejernes Investeringsfond.

VA Manifest 5

MANIFEST 2017

Hvem skal bygge fremtidens byer, og hvilke værdier skal byerne bygges på?
På Vinterakademi 2017 har vi, 40 studerende og unge professionelle fra forskellige faggrupper, forsøgt at besvare dette spørgsmål. I det følgende opsætter vi derfor fire spørgsmål og fire statements, der opsummerer vores arbejde på Vinterakademi 2017. Det er et redskab, et opråb og et løfte til alle byens aktører, der er med i byudviklingen, og det skal bidrage til både en forståelse af, og en dialog om, hvordan den fremtidige by bliver bæredygtig og robust, og hvordan vi kommer derhen.

Manifestet er en vision, der også er vores fælles passion.

Vi ønsker en fremtid, hvor mennesket, strukturer og teknologi spiller sammen i fælles harmoni. Her er samarbejde på tværs af faggrupper en forudsætning. Kun når vi tager et fælles ansvar, kan vi opnå en klimamæssig, social og økonomisk bæredygtig byudvikling.

Sammen skal vi løfte ansvaret for vores fælles fremtid!

Hvordan kan vi motivere til en klimavenlig adfærd, der samtidig fremmer en social og økonomisk bæredygtighed? Vi har ikke råd til at vente på, at andre gør noget. Derfor skal vi være frontløbere, og derfor skal vi gå forrest for at fremme et bæredygtigt ressourceforbrug og en klimavenlig adfærd.

Hvordan kan vi fremme robuste, bæredygtige byområder, der har mennesket i centrum og på samme tid kan rumme samfundets mangfoldighed?
Vi tror på fleksible byrum, hvor der er plads til forskellige mennesker og forskellige aktiviteter – og gerne med borgernes initiativ. Mangfoldighed vokser og udfolder sig over tid og bæres frem af sociale fælleskaber på tværs af befolkningen.

Hvorfor tillægger vi ikke kulturarv og identitet en større værdi i byudviklingen?
Vi skal forstå og lære af fortiden og nutiden, både fysisk og mentalt. Når vi skaber forbindelser i tid og rum, mærker vi, vi hører til. Det fremmer en bæredygtig byudvikling.

Hvordan udnytter vi digitaliseringens potentialer optimalt i arbejdet med en bæredygtig byudvikling?
Vi skal demokratisere vores data og uddanne en teknologisk reflekteret befolkning. Gennem nye teknologiske løsninger kan vi understøtte og fremme en grønnere adfærd.

Med vores underskrifter opfordrer vi alle aktører til, og lover hermed selv, at bruge vores faglighed, drivkraft og drømme til at bygge gode, bæredygtige byer – for alle byens beboere, og for alle fremtidige generationer.

Se mere på www.vinterakademi.dk

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: CAMILLA BØDKER, HELLE ARENSBAK OG LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

Ingen bygning står helt alene

Hvert år i november fylder fagmessen Building Green københavnske Forum to dage i træk. Undertitlen i år var ”Byggeriet i det bæredygtige rum”, og på scener, stande, trapper og sågar mælkekasser holdt et utal af engagerede oplægsholdere brand- og salgstaler om det bæredygtige byggeris fortræffeligheder.

Begge dage blev desuden krydret med grundige debatter om forskellige aspekter ved bæredygtighed og byggeri – fx lagde hovedscenen stole til en debat om markedskræfter og lovgivning. Er det pengene eller politikerne, der skal stimulere til mere bæredygtige løsninger?

screen-shot-2016-11-04-at-10-24-40-am

Nye aspekter i debatten

Blandt hovedscenens debattører var direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, Martin Manthorpe, direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen og direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen.

–Jeg tror, vi skal ha´ mere fokus på social bæredygtighed. Det sidste tiår har bæredygtighedsdiskussionen drejet sig meget om miljø- og energimæssige aspekter, men jeg er overbevist om, at vi skal ha langt flere sociale aspekter ind i debatten, fx når vi energirenoverer i store byområder, siger Martin Manthorpe og nævner de nye tal, der viser, at ghettoområderne i Danmark stort set ikke har ændret sig de seneste tyve år.

–Vi konstaterer, at byerne vokser meget, meget hurtigt i disse år. Min bekymring i den forbindelse er, at hvis man ser nærmere på den enkelte bygning og betragter den som en business case, så er der kun et forhold, der for alvor betyder noget for investorerne, og det er afkastet. Meget få har øje for helheden. Hvilket fællesskab, hvilket samfund skaber de enkelte bygninger, når de står der side om side? Den enkelte bygning indgår i en helhed i et bysamfund. Hvordan får vi sat den kendsgerning på den politiske dagsorden? Vi skal nemlig altid huske på, at ingen bygning står helt alene, som Martin Manthorpe udtrykker det.

screen-shot-2016-11-04-at-10-24-16-am

Nyt reglement?

Han efterlyser i den forbindelse mod og nytænkning hos de myndigheder, der regulerer og sætter rammerne for byggeriet.

–Vi har fx brug for et bygningsreglement, der opererer med et totalt energiregnskab for hvert enkelt nybyggeri. Et materialeregnskab, der fortæller om den enkelte bygnings livscyklus. Det vil udfordre markedet på at kunne redegøre for, hvad der på længere sigt skal ske med materialerne – også ud fra en totalenergi-betragtning. Kun på den måde vil det offentlige kunne begynde at stille nye krav til aktørerne i byggebranchen, og det vil sætte en helt ny udvikling i gang. Hvis det alene er de frie markedskræfter, der bestemmer, så bliver der ikke stillet krav om ret meget. Det styrende parameter vil så blive: hvad genererer mest indtægt for investorerne, siger Martin Manthorpe.

screen-shot-2016-11-04-at-10-25-28-am

Mere mandsmod

Han får opbakning fra direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.

–Vi kommer ikke uden om, at der skal reguleres, når vi taler byggeri og bæredygtighed. Vi har jo en tradition i Danmark. Vi bruger bygningsreglementet som en slags innovationsdriver , hvordan skal vi bygge, hvordan dokumenter vi etc. Og nøgternt set har bæredygtighed vel kun lige akkurat sneget sig ind, og på dét område mangler der meget. Der er brug for politikere med mandsmod. Sammen med branchen ville de måske kunne enes om krav, som gør, at vi kan komme videre ad den mere bæredygtige vej, siger Michael H. Nielsen og peger her på, at der er et stort behov for at sætte fokus på de enorme affaldsmængder, som byggeriet tegner sig for.

–En tredjedel af alt affald stammer fra byggeriet. Hvad indeholder det, hvilke farlige stoffer taler vi om? Hvordan identificerer og håndterer vi dem, hvordan får vi nyttiggjort dele af affaldet? Hvert år bliver det til godt fire millioner tons. Der er nok at tage fat på, som Michael H. Nielsen udtrykker det.

screen-shot-2016-11-04-at-10-26-07-am

Kommunernes muligheder

Lene Espersen, direktør i Danske Arkitekter, siger, at byplanlægning og en strategi hos bl.a. kommunerne om, hvad det er man ønsker af konkret nybyggeri, er helt afgørende for, at udviklingen – også hvad bæredygtighed angår – har den rigtige retning.

–Mit eksempel er Axel Towers midt i København. Al erfaring viser, at høje huse næsten automatisk betyder masser af vind langs jorden omkring huset. Men i tilfældet Axel Towers har Københavns Kommune ganske enkelt krævet, at der skal plantes træer på en måde, så man har mulighed for at opholde sig i uderummene omkring tårnene uden at blive blæst omkuld. Min pointe er, at kommunerne reelt har mulighed for at blande sig, så de gode løsninger kommer i spil, siger Lene Espersen.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: NCC fra inspirationsvideo