-Når man kommer med visualiseringer, er det nemt at vise, at om ti år bliver det her rigtig fedt. Der skal bare mere til end tegningerne, siger Rune Kilden.
Han kalder sig selv byudvikler og er en af Aarhus mest kendte developere – oprindeligt uddannet jurist. Hans fokus ligger på ejendomsudvikling og livet mellem husene. Han har tidligere arbejdet med midlertidighed som strategisk værktøj til at skabe attraktive nye bydele. Blandt andet med Strandbaren på Aarhus Havn, hvor han nu er i færd med at byudvikle i større skala med byggeprojektet AARhus.
Spørger man Rune Kilden, kan det i den grad betale sig at tænke på byliv og de mennesker, der skal bo og opholde sig i et byudviklet område. I arbejdet med AARhus er der fra begyndelsen indtænkt permanente strategier i byudvikling for at sikre sig, at der kommer liv omkring byggeriet i det nye byområde.
-Vi prøver at finde ind til noget af det, der virker. Det er nyt for byen at komme ned på havnearealerne. Så vi skal give folk en grund til at komme ud på arealerne, siger Rune Kilden og uddyber:
-De der arkitekter, der tegner en bænk – som i øvrigt står i skygge – og tror, at der kommer nogen og sætter sig på den, tænker sig ikke om. Du er nødt til at faciltere godt byliv. Når du bruger en krone på at bygge, så skal du tænke på, at det i hvert fald koster en halv krone at aktivere det, du har bygget.
Det nye byrum på havnen kommer – udover erhverv og boliger – til at indeholde havnebad, et teater, en række små badehuse, kolonihaver, restauranter og caféer i intime gadeforløb, små byrum og torve. AARhus, som bygges omkring Bassin 7, beskrives som en levende bydel og er tegnet af BIG og Gehl Architects, og planerne er udført i samarbejde med Aarhus Kommune. Og her er der i detaljer tænkt over, hvordan man får aktiveret ildsjæle til at sørge for, at der kommer et byliv, der ligner det, man ser på projekteringerne.
-Vi opfører blandt andet en række badehuse på havnen, inspireret af badehusene i Løkken. Der er en vis del af privatisering i det, men vi skal sikre, at det også er et godt bidrag til bylivet. Så når du sætter dig ud foran dit badehus, er du i byrummet. Og vi besluttede os for, at hvis man ejer et af de her badehuse, så skal man ti gange om året stå for et arrangement, der henvender sig til offentligheden. Det er simpelthen et krav fra ejerforeningen. Det bliver til 210 små arrangementer, hvad end det er en pop-up kaffebar eller noget helt andet, forklarer Rune Kilden.
Badehusene bliver bygget i lille skala foran bygningerne i stor skala, der også bliver bygget på havnen. I ejendommen, i det større byggeri, er der også mulighed for at købe sig ind og blive en kreativ del af bylivet på havnen.
– Man kan få 24 kvadratmeter helt råt lokale. Her skal man skrive en ansøgning for at få lov til at købe en af dem. Det er et meget stort hype, og vi har rigtig mange sjove indspil til, hvad der kommer til at ligge i de her rum i ejendommen på havnen. Der står i ejerforeningens vedtægter, at man ikke må trække gardinerne for, når man ikke er der. Vi gider ikke kigge på lukkede gardiner. Og vi bygger det ikke færdigt eller indretter, det skal folk selv klare. Det er en del af opgaven. Hvis ikke man kan det, så er det ikke stedet for dem.
Sådan – og meget andet – sagde Rune Kilden, da han talte om transformation af Aarhus Havn til Realdania To Go-arrangementet “Det betaler sig at transformere bygninger og byområder” i Bygningskulturens Hus i Københavns indre by 4. april 2016. Her var Rune Kilden sammen med direktør Henrik Jensen, De Forenede Ejendomsselskaber og partner Peter Lassen, Colliers International, inviteret til blandt andet at diskutere, hvordan man som kommune, ejer og developer kan arbejde strategisk med transformation i udviklingen af fx gamle industri- og havneområder. Arrangementet blev holdt på baggrund af Realdanias analyse ”Værdien af bygningsarv”, der i foråret 2015 viste, at bygningsarven kan være en god forretning for både ejere, kommuner og erhvervsliv.
TEKST: SIGNE MAI VILSBØLL
ILLUSTRATION: BIG