Category: Uncategorized

Byggebranchen har ikke altid ret

Cecilia Kjems Sairanen er uddannet Kaospilot og arbejder blandt meget andet med at få mennesker til at arbejde bedre sammen. Også når det gælder byggebranchen.

Vinterakademi intro 08_REDLOW

Fornylig tog hun hånd om de 40 studerende og nyuddannede, som deltog i Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions på havnen i Aarhus. Hendes opgave var at få deltagerne til at arbejde så godt sammen som muligt – at cocreate.

Vinterakademiet er arrangeret af NCC, den grønne tænketank Concito og Center for Bygningsbevaring, Raadvad. Temaet for dette års Vinterakademi var ”Fremtidens bæredygtige og robuste by”, og Cecilia Kjems Sairanen er tilfreds med forløbet.

 

Taknemmelighed

–Det fineste, jeg oplevede på Vinterakademiet, var selve resultatet af den proces, deltagerne i fællesskab havde været igennem. Manifestet, som deltagernes ugelange arbejde mundede ud i, er naturligvis et produkt, de også var glade for, men dét, der var åbenlyst, var deres taknemmelighed for det tværfaglige samarbejde, og hvordan det havde givet dem håb og mod på fremtiden. Nogle var i tårer, fordi de var så rørte over, hvordan mennesker kan komme sammen og løfte hinanden op til nye forståelseshøjder, siger Cecilia Kjems Sairanen.

–Det var jo en blanding af udvikling af individet, faggrupper og så alle de forskellige fagligheder og mennesker i fællesskabet. Det bar frugt, for da deltagerne fortalte hvilke menneskelige og faglige gaver, de havde fået ud af ugens forløb, var fokus på, hvor stor en inspiration og glæde det havde været at mødes med andre over noget arbejde, de selv synes var relevant, tilføjer hun.

Vinterakademiet 2017 åbnede hendes øjne for en branche, byggebranchen, der fylder meget i samfundsøkonomien.

Vinterakademi intro 03_LOW

 

Stor velvilje

–Hele byggebranchen bør lytte til sådan noget som Vinterakademiet og virkelig være klar på at kombinere egne (lange) erfaringer med dét, de unge kommer med. For de har andre og nye evner til at løfte den fælles opgave omkring fx bæredygtighed. Hvis jeg var byggebranchen, ville jeg se meget grundigt på det, der blev gjort på Vinterakademiet. Her følte folk sig motiverede og så mulighederne i hinanden, og derfor opstod der nye idéer, som kunne løftes i fællesskabet. Byggebranchen må altså ikke gå ud fra, at de altid har ret i egne idéer. Branchen skal være nysgerrig for at imødekomme mangfoldighed og undgå faglig indavl, siger Cecilia Kjems Sairanen.

 

Vinterakademi intro 07_LOW

Faglighederne

På Vinterakademiet var tværfagligheden i centrum.

–Deltagerne pegede på, at man skal være tværfaglige under hele processen omkring et byggeri. Her vil jeg anbefale branchen, at man har procesledere tilknyttet for decideret at sørge for, at tværfagligheden kører smooth, for det er jo en faglighed i sig selv at opnå det. Det handler om at respektere menneskers fagligheder, og forstå, at udviklingsprojekter ikke kun består af sammensætning af kompetencer. Man skal også se på, hvordan de kompetencer spiller sammen, foreslår hun.

–Byggebranchen skaber jo gennem deres produkter en virkelighed, vi alle skal være i. Så de er medskabere af dét, der skaber os andre – men det skal også fungere den anden vej rundt. På Vinterakademiet var det åbenlyst, at ved at kigge på deltagernes egne (personlige) drømme for fremtiden kom der nye idéer om det, som skal indgå i fremtidens byggeri. Så det handler ikke bare om branchens kompetencer og erfaring, men det hele menneske – den hele by – og hvilke behov, der er for dét. Hvis byggebranchen forstår at kombinere egne evner med folks drømme, kan de skabe håb og kan igennem byggeri manifestere, at vi er på vej i den rigtige retning. Men vælger man at holde sig indenfor egne tanker og grænser og undlader at ha fokus på tværfagligt samarbejde, er sandsynligheden for at gentage og skabe de samme problemer, som altid har været der, stor, konkluderer Cecilia Kjems Sairanen.

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: HELLE ARENSBAK

 

Skarpt manifest er et opråb til byggebranchen: Ingen faglighed kan stå helt alene

NCC, den grønne tænketank Concito og Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har netop afviklet Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions på Aarhus Havn. Temaet, som 40 studerende og nyuddannede med interesse i bæredygtigt byggeri arbejdede med, var Fremtidens bæredygtige og robuste by. Og står det til de 40 deltagere på akademiet, kan fremtidens bæredygtige og robuste by kun blive en realitet, hvis de vidt forskellige aktører i byggeriet formår at arbejde bedre sammen – på tværs af faggrupper.

Konklusionen fremgår af det manifest, som Vinterakademiet præsenterede på messen Building Green i Aarhus forleden. Forud var gået en uges koncentreret arbejde, dels i domen, dels på relevante lokationer i Aarhus som fx Gellerup, Godsbanen, Mejlgade og Bylageret.

VA Manifest 1

VA Manifest 1 1

VA Manifest 1 2

Stor troværdighed

Vibeke Grupe Larsen, områdechef for bæredygtighed i NCC og medarrangør af Vinterakademiet, siger, at manifestet udtrykker en meget ambitiøs vision.

–Deltagerne i akademiet formår at perspektivere bredt, og det bekræfter en troværdighed, som forhåbentlig vil påvirke dem selv i den videre bevægelse – og inspirere andre, fortæller Vibeke Grupe Larsen.

Sammen med projektleder Synnøve Kjærland fra den grønne tænketank Concito og Vera Noldus, Center for Bygningsbevaring, Raadvad, har hun sammensat det fem dage lange program, som de 40 deltagere fulgte.

–Akademiet tiltrækker jo både studerende og nyuddannede, og for mig at se, er deltagernes tilgang til teknologiske løsninger interessant. Jeg konstaterer, at der er en form for kritisk masse til stede i forhold til, hvordan vi kan få det bedste ud af teknologien og ikke bare hovedløst gøre brug af den, siger Vibeke Grupe Larsen.VA Manifest 2

VA Manifest 3

VA Manifest 3 1

40 underskrifter

Synnøve Kjærland fra Concito, kalder manifestet inspirerende, fordi det fokuserer på både dilemmaer og på, at der trods alt er et håb.

–Faktisk har vi jo via Vinterakademiet fået 40 underskrifter fra engagerede mennesker, som vil gå ud i verden og arbejde for at sikre bæredygtige løsninger – klimamæssige, sociale og økonomiske. Jeg vil kalde manifestet for et opråb og en dialogstarter.

–Vi savner konstruktiv kritik af, hvordan vi legitimerer bæredygtighed i byggeriet og i byudviklingen. Af og til betegner vi et eller andet som bæredygtigt, men det er ikke altid lige nemt at forklare, hvori det bæredygtige består. Vinterakademiets deltagere kommer jo som udgangspunkt til at arbejde med byggeri, og det giver mig et vist håb, at de har manifestets visioner med sig i rygsækken, siger Synnøve Kjærland.

 

Budskaber forstået

Vera Noldus, arkitekturhistoriker og projektleder i Center for Bygningsbevaring, Raadvad, siger, at Vinterakademiet er i stand til at bringe centrets faglighed med helt ind i kernen af det ugelange projekt.

 

–Vores indspil til akademiets deltagere er selvfølgelig præget af, at vi arbejder med bygningsbevaring og med udvikling af den allerede byggede kulturarv, primært fredede og bevaringsværdige bygninger i byrummene.

Vi har fokus på byggeteknikker og materialer på et strategisk og analytisk niveau, og jeg synes, Vinterakademiet har forstået vores budskaber. Vores ærinde i akademiet er også at få det til at se nærmere på, om vi værner godt nok om husene, og om man kan anvende en mere livsforlængende strategi for bygninger, og det er lykkedes, vurderer Vera Noldus.

 

Tænk tidligt ind

Sara Dinesen, nyuddannet indenfor bygningsdesign og begejstret deltager, siger, at Vinterakademiet har overbevist hende om, at byggeri og byudvikling kun kan ha´ gavn af, at forskellige kompetencer bliver bragt mere i spil, når fremtiden skal bygges.

VA Manifest 4

VA Manifest 4 1

–Bruger man mig i begyndelsen af et byggeri, kan man optimere både det ingeniørmæssige og det, der har med design at gøre. På den måde kan funktioner og arkitektur komme til at gå hånd i hånd. Ønsker man reelt et bæredygtigt byggeri, kan man ikke bare klistre noget bæredygtighed på undervejs. Du er nødt til at tænke det ind fra den første dag. Vi har en bygherre, en arkitekt, en ingeniør, en entreprenør og en masse forskellige håndværkere. Alle har vidt forskellige færdigheder, og der er brug for konkrete initiativer, så færdighederne kommer til at spille bedre sammen bl.a. med henblik på at opnå synergieffekter. I dag kan byggebranchen rigtig meget rent teknologisk, men der er en meget stor udfordring i at bringe de humanistiske fag ind i arbejdet. Man skal ha´ adfærden med. Teknologi alene gør det ikke, vurderer Sara Dinesen.

 

NCC er parat

Vibeke Grupe Larsen, NCC er enig og siger, at den bredde og åbenhed, som Vinterakademiet er udtryk for, er noget, som NCC har brug for.

–Vilje, sund skepsis, medmenneskelighed og helhedstænkning kan være med til at skabe merværdi, og Vinterakademiet viser os, at ingen fagligheder sidder isoleret med de rigtige løsninger. En åben, professionel og modtagelig holdning til andre fagligheder kan få noget godt til at ske, slutter Vibeke Grupe Larsen.

Vinterakademiet 2017 i Dome of Visions var støttet af GI, Grundejernes Investeringsfond.

VA Manifest 5

MANIFEST 2017

Hvem skal bygge fremtidens byer, og hvilke værdier skal byerne bygges på?
På Vinterakademi 2017 har vi, 40 studerende og unge professionelle fra forskellige faggrupper, forsøgt at besvare dette spørgsmål. I det følgende opsætter vi derfor fire spørgsmål og fire statements, der opsummerer vores arbejde på Vinterakademi 2017. Det er et redskab, et opråb og et løfte til alle byens aktører, der er med i byudviklingen, og det skal bidrage til både en forståelse af, og en dialog om, hvordan den fremtidige by bliver bæredygtig og robust, og hvordan vi kommer derhen.

Manifestet er en vision, der også er vores fælles passion.

Vi ønsker en fremtid, hvor mennesket, strukturer og teknologi spiller sammen i fælles harmoni. Her er samarbejde på tværs af faggrupper en forudsætning. Kun når vi tager et fælles ansvar, kan vi opnå en klimamæssig, social og økonomisk bæredygtig byudvikling.

Sammen skal vi løfte ansvaret for vores fælles fremtid!

Hvordan kan vi motivere til en klimavenlig adfærd, der samtidig fremmer en social og økonomisk bæredygtighed? Vi har ikke råd til at vente på, at andre gør noget. Derfor skal vi være frontløbere, og derfor skal vi gå forrest for at fremme et bæredygtigt ressourceforbrug og en klimavenlig adfærd.

Hvordan kan vi fremme robuste, bæredygtige byområder, der har mennesket i centrum og på samme tid kan rumme samfundets mangfoldighed?
Vi tror på fleksible byrum, hvor der er plads til forskellige mennesker og forskellige aktiviteter – og gerne med borgernes initiativ. Mangfoldighed vokser og udfolder sig over tid og bæres frem af sociale fælleskaber på tværs af befolkningen.

Hvorfor tillægger vi ikke kulturarv og identitet en større værdi i byudviklingen?
Vi skal forstå og lære af fortiden og nutiden, både fysisk og mentalt. Når vi skaber forbindelser i tid og rum, mærker vi, vi hører til. Det fremmer en bæredygtig byudvikling.

Hvordan udnytter vi digitaliseringens potentialer optimalt i arbejdet med en bæredygtig byudvikling?
Vi skal demokratisere vores data og uddanne en teknologisk reflekteret befolkning. Gennem nye teknologiske løsninger kan vi understøtte og fremme en grønnere adfærd.

Med vores underskrifter opfordrer vi alle aktører til, og lover hermed selv, at bruge vores faglighed, drivkraft og drømme til at bygge gode, bæredygtige byer – for alle byens beboere, og for alle fremtidige generationer.

Se mere på www.vinterakademi.dk

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: CAMILLA BØDKER, HELLE ARENSBAK OG LUNA SIGNE HØRDUM NIELSEN

DIGITALT FORARBEJDE UDNYTTER MATERIALERNE OG SÆTTER SIT PRÆG PÅ BYGGEPLADSEN

Dome of Visions version 3.0 går nye veje, når det drejer sig om at udnytte moderne teknologi – uden at gå på kompromis med kvalitet, arkitektur og valg af materialer. Domens arkitekt, Kristoffer Tejlgaard, forklarer, at al forarbejdning af materialerne finder sted, før de ankommer til byggepladsen.

– Når det hele lander som et decideret samlesæt, så kan vi ligeså godt producere et avanceret samlesæt. Vi har fx mere end 1.000 skærefiler til bjælker, og selve huset inde i domen er digitalt produceret og bliver afleveret som et komplet samlesæt – et udtryk for, at det hele er gennemtegnet i en grad, man sjældent ser. Det kan kun lade sig gøre, fordi alt er moduleret og beregnet på en computer. Du kan sige, at alle komponenterne i domen har været igennem deres egen digitale proces, siger Kristoffer Tejlgaard.

Han fortæller, at det også for domens bygherre, entreprenørkoncernen NCC, har været vigtigt at udnytte byggematerialerne både effektivt og hensigtsmæssigt.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.14.18

Ambitionen
–Det er meget ambitiøst at bruge en computer til at strække komponenterne så langt som muligt. Men den ambition har vi haft med alle komponenter i domen – fra fundering til gitter, dørkarme facade, topventilation og huset inde i domen. Alt har befundet sig på et niveau, hvor selve produktionen har været i fokus. Man kan sige, vi har presset fræserne, limtræsproducenterne, og hvad der er muligt med skruefundamenter. Materialerne har skullet yde maksimalt, og det har vi gjort en dyd ud af. Vi har på intet tidspunkt skelet til, hvordan vi kunne tegne domen hurtigst muligt. Vi har i stedet set på, hvordan vi kan få mest muligt ud af de materialer, vi arbejder med, konstaterer Kristoffer Tejlgaard.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.32.35

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.32.51

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.32.59

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.33.36

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.33.48

Egenskaberne
Det er med andre ord ikke længere mængden af tegninger, der afgør, hvor kompliceret et byggeri er. I stedet er det materialernes egenskaber, der tæller. Hvor langt kan man komme med det enkelte materiale? Hvor simpelt kan du gøre et byggeri? Jo færre tegninger, vinkler og samlinger, jo nemmere er det at overskue tegnematerialet, produktionen og selve arbejdet på byggepladsen.

–Digitaliseringen betyder, at vi nu kan ha en anden tilgang til opgaven. I stedet for at gøre det nemt for arkitekten og producenten, så kan vi gøre det nemt for materialet – på materialets betingelser. Du skal se for dig, at en CNC-fræser ikke går op i, om den skal skære ét format eller 200 forskellige, siger Kristoffer Tejlgaard.

–I kraft af den digitale proces med stængerne, som gjorde det muligt at producere kurvede bjælker med slidser, der følger krumningen, blev vi nu i stand til at lave et mere simpelt knudepunkt. Modsat de produktionstunge og svejsede knudepunkter fra Dome of Visions 1.0 og 2.0 fik vi nu lavet laserskårede knudepunkter i fem milimeter pladestål. På den måde sparede vi svejsningen i produktionen og fik bragt vægten og kompleksiteten betydeligt ned. KT Stålindustri kunne i princippet ‘blot trykke print’, efter at skærefilerne blev sendt afsted fra tegnestuen, fortæller han.

–Tegningsprocessen for den transparente-polykarbonat facade gik hånd i hånd med den same proces for trægitteret. De enkelte stængers længde er dimensioneret således, at de største polykarbonatark på markedet kunne benyttes med mindst muligt spild i produktionen. På den måde havde justerbare parametre i den digitale modellering en direkte positiv indflydelse på materialespild og dermed bygningens samlede miljøpåvirkning, fortsætter Kristoffer Tejlgaard.

–Ved at vi gik fra geodætisk geometri til den geometri, vi ser i Aarhus, kunne vi placere overlappene mellem polykabonatarkene over bjælkerne. På den måde kom vi af med de forstyrrende linjer imellem trekanterne. Det gjorde os samtidig i stand til at lave overlap efter samme princip som fiskeskæl, så vi ikke behøvede hverken lister eller silikonefuger til at gøre facaden vandtæt. Ved at lægge pladerne over hinanden væk fra tyngdekraften, kunne vandet ubesværet løbe væk fra domen, forklarer han.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.37.21

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.37.32

Komponenterne
For folkene bag Dome of Visions var det målsætningen, at alt, hvad der blev modtaget på byggepladsen, var klar til montering.

–Materialerne er udstyret med et nummersystem og koder, og groft sagt skal materialerne blot samles. Vores ambition med processen har været at fokusere på alt det, der foregår, inden materialerne ankommer til byggepladsen. Forskellen fra version 1.0 til version 3.0 er først og fremmest, at antallet af komponenter er vokset, og det i sig selv kræver langt mere orden på byggepladsen. Hvis du fx har seks forskellige typer stænger, så har du også seks forskellige stakke liggende på pladsen. Men hvis du har i alt 588 stænger, som er fordelt på 186 forskellige typer, så skal stængerne ligge, så du har god tilgang til dem. Det kræver struktur på pladsen, fortæller Kristoffer Tejlgaard og fremhæver, at en sådan struktur kun er mulig, hvis pladsen konstant er godt styret.

Tilgængelige emner
–Alle emner skal være tilgængelige, så man hele tiden ubesværet kan plukke det element ud, som man skal bruge. Det har så krævet en ekstra indsats af tegnestuen, fordi vi har brugt mange kræfter på at styre produktionen, inden materialerne ankom til pladsen.  Den store fordel opnår man således i produktionens tidlige faser og i den målbare, indlejrede energi, som findes i den færdige bygning. Vi har bestræbt os på at forproducere elementerne så intelligent, at det ikke førte til ekstra arbejde på byggepladsen. En byggeplads med 186 forskellige stænger opleves ganske enkelt anderledes end en byggeplads med stænger i blot seks forskellige bunker, vurderer Kristoffer Tejlgaard.

Eksemplerne
Et nærmere kig på udvalgte dele af domekonstruktionen vidner om et byggeri, der forener store og tunge størrelser og konstruktioner med et fjerlet udseende.

–Lad os begynde med skruefundamenterne. De fastholder noget, der har et træk på tres tons ved største vindbelastning. Det er ambitiøst. 46 skruer og en bundring. Vi er gået til kanten af det, der kan lade sig gøre med skruefundamenter. Fordelen er, at når domen skal flyttes, så kan vi blot flytte skruerne, og vi efterlader ikke et uanvendeligt betonelement, der i princippet blot kan blive knust af en maskine i bunden af en grusgrav, siger Kristoffer Tejlgaard og går videre til domens bundrem.

–Den er fremstillet af limtræ hos Flexwood, og træet er i stand til at optage de såkaldte upræcisioner, der kan opstå i overgangen fra skruefundament til bundrem.

–Topåbningen – hatten øverst i domen – er blevet tegnet igennem i flere variationer – med tilhørende statiske beregninger, så løsningen bliver så optimal og let som mulig. Målet har været at få en stor åbning, først og fremmest af hensyn til den nødvendige ventilation i domen. Topåbningen er et godt eksempel på, hvordan computeren og tredimensionale statiske beregninger, udført af Henrik Almegaard, kan gå hånd i hånd og sikre et så skarpt resultat: en spinkel konstruktion, der virker optimalt. Der er optimeret helt ned på milimeterniveau, når vi taler om materialets tykkelse, forklarer Kristoffer Tejlgaard.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.39.54

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.40.00

Selve huset
–CLT-huset inde i domen er reelt et råhus, bestilt som et byggesæt. Vi kender det fra betonindustrien. Men for CLT, der er fræset og ikke støbt, så gør det jo ikke noget, at du bestiller otte forskellige komponenter. Fræseren er jo ligeglad. Men bestiller du otte forskellige betonkomponenter, er det hele meget anderledes og langt mere besværligt, siger arkitekten og nævner ikke uden en vis begejstring, at huset består af 100 forskellige komponenter, ikke to er ens…

–CLT-elementet, der ligger som etageadskillelse mellem stuen og første sal i fronten af huset, udnytter vi maksimalt. Huset er dimensioneret efter, hvad en CLT-plade kan bære og yde. Den længste CLT-plade, man kan få, er 16 meter lang og tre meter bred. Den pladestørrelse er dimensionerende for det indre hus, og huset udnytter fuldt det størst mulige spænd og udkragning, siger Kristoffer Tejlgaard. For ham at se, går CLT som byggemateriale en stor fremtid i møde – men ikke uden udfordringer.

–En af de store udfordringer for CLT i fremtidens byggeri er, at CLT skal holdes tørt. Derfor er meget af det skjult bag forskellige former for beklædning. Men ikke i domen. Her står CLT’en tørt, så derfor kan vi tydeligt vise dette fremragende byggemateriale, som måske giver træhuse i forskellige udformninger og højder en fantastisk fremtid, siger han.

–Vi eksponerer træet i stedet for at skjule det. Derfor gør vi også en dyd ud af at vise, hvad man kan med CLT. Vi har ikke skelet til, hvad der er det nemmeste. Vi har set på, hvad materialet allerhelst selv vil. Siger Kristoffer Tejlgaard.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 13.42.23

Håndværket
Det håndværksprægede arbejde er efter Kristoffer Tejlgaards opfattelse på det nærmeste flyttet ind i Dome of Visions. Bogstaveligt talt.

–Tag fx rundgangen i kanten af domen. Gangen ligger med strålende brædder, der er kileskåret. Det er fornemt håndværk. Og facadebeklædningen på det indre hus består af genbrugsbrædder, håndsorteret på en genbrugsplads, og er endnu et eksempel på håndværk, der ikke var til stede i version 1.0. Så min påstand er, at når visse dele af materialeproduktionen bliver optimeret, så frigøres der kræfter til at arbejde detaljeret med håndværk af forskellig slags indvendigt i en bygning, i dette tilfælde domen. Det drejer sig om lys, facadebeklædning, gulve, espalier, døre, vinduer, trapper, bar og møbler. Alt det har fået de timer, vi sparede andre steder i byggeprocessen, konkluderer Kristoffer Tejlgaard.

På Instagram kan du følge livet på Atelier Kristoffer Tejlgaard

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: HELLE ARENSBAK, STINE SKØTT-OLESEN, METTE NASSER, LUNA SIGNE HØRDUM
ILLUSTRATION: ATELIER KRISTOFFER TEJLGAARD