NCC åbner dørene for 16 studerende med meget forskellige baggrunde

Download artikel som pdf.

Når Martin Manthorpe, direktør i NCC Construction Danmark A/S, skal forklare en flok elitestuderende, hvorfor de så at sige er inviteret indenfor i varmen i NCCs nye domicil på Østmarken, går han historisk til værks og taler om kriser og boligbobler men når hurtigt frem til dét, som i de kommende måneder meget gerne må stå højt på de studerendes egen dagsorden: Hvordan omstiller og tilpasser man løbende en koncern som NCC til de kommende års udfordringer?

-Når vi søsætter et såkaldt elite-program for 16 meget forskellige studerende, skal man bl.a. se det i forlængelse af vores ønske om fortsat at satse på CSR-området. Vi ønsker at spille mere og bedre sammen med andre faggrupper end de traditionelle, og det er en af grundene til, at vi inviterer de 16 unge studerende med på rejsen, siger Martin Manthorpe.

De studerende kommer med stor viden fra områder som fx byplanlægning, økonomi, bioteknologi, marketing, statistik, computerdesign og sågar el-biler. Frem til sommer kommer og går de i NCCs faciliteter på Østmarken.

Stjernerne
Henrik Herlau er lektor på Center for Innovation og Entrepreneurship på CBS og har mange års erfaring med at omsætte akademisk viden til økonomisk vækst i virksomhederne. Og det er i det lys, han ser de 16 studerendes ophold hos NCC.

-Jeg springer altid efter stjernerne, siger han på kanten af et par bordplader i det sidste flytterod hos NCC på Østmarken.

-Og på den måde er ambitionsniveauet for de næste mange ugers arbejde lagt. Der bliver stillet krav (og forventninger) til de studerende, men det lønner sig for alle, mener Henrik Herlau.

-En af de centrale problemstillinger i Danmark er, at vi ikke er dygtige til at skabe arbejdspladser. Og vi er heller ikke gode til at bringe fri akademisk viden ind i virksomhederne. Vi skal insource langt kraftigere i de bestående virksomheder. Forløbet her hos NCC er bare ét eksempel, men det ligger fast, at de studerende lærer en masse af et ophold som det, der nu går i gang, siger Henrik Herlau.

Han betragter det som givet, at NCC også får noget ud af de studerendes ophold. De unge kommer med et helt andet tankesæt, som selvfølgelig skal spille sammen med NCC-medarbejdernes. Og der er travlt i NCC, men medarbejderne har alligevel en lyst til at se på, om man kan løse opgaverne på andre måder. De studerende kommer måske med et løsningsforslag, der baserer sig på tværfaglighed, og måske bliver det netop dét forslag, der bærer igennem, siger Henrik Herlau.

For ham at se er de elitestuderende og opholdet hos NCC en win-win situation.
-Initiativet her hos NCC gør det jo muligt for de studerende at komme ind til vækstlaget på det helt rigtige tidspunkt i karrieren. Har man lyst til at arbejde med det innovative, er dether en perfekt mulighed. Ved selvsyn får man konstateret, hvad der sker i et vækstlag, hvilke mekanismer fungerer? Det er noget helt andet end at sidde i et studiemiljø, konkluderer Henrik Herlau.

Mesterlære
Hele forløbet hos NCC er forankret i GMC (Global Management Challenge), et non-profit initiativ, som bl.a. har til formål at omsætte kademisk viden til vækst, gerne økonomisk vækst. Viggo Hinrichsen er fundraiser i GMC og følger forløbet i NCC tæt, i øvrigt sammen med Henrik Herlau, hvis institut på CBS kan betragtes som en form for tovholder på projektet.

-Forløbet er meget resultatorienteret, siger Viggo Hinrichsen.
– De studerende bliver målt. De deltager fx i en workshop hos NCC og skal se sig selv som en virksomhed, der producerer en ydelse, som så skal sælges til NCC. Vi bruger fx en bestemt retorik for at trække processen i en bestemt retning. Vi taler ikke om studerende men om videnskonsulenter, der har egen virksomhed. De er simpelthen i lære som entreprenører. Mesterlære, kan du sige, lyder det fra Viggo Hinrichsen.
Undervejs frem mod sommeren 2012 finder der løbende coaching af de studerende sted. Og 12. marts er næste vigtige skæringsdato: præsentation af den workshop, de studerende skal arbejde med.

Christina Woetmann, 23 år:
NCC skal tænke helt ud af boxen..

Innovative processer spiller en stor rolle for Christina Woetmann, der næste år afslutter sit studium på CBS. ”Strategic Market Creation” hedder det.

-For mig bliver det spændende ved opholdet hos NCC at afprøve, om min teoretiske baggrund kan bruges til noget i praksis. Jeg vil gerne bryde den barriere ned, og jeg tror da også, at det ønske kan gå begge veje. Mon ikke også NCC er optaget af at få nogle bud ude fra, spørger Christina Woetmann.

-Jeg forventer, NCC vil sætte pris på, at vi kommer med et helt åbent sind og siger til dem, at løsningen på et problem måske ligger et helt andet sted. Vi vil gerne hjælpe NCC med at tænke helt ud af boksen, som hun udtrykker det.

Hun er overbevist om, at NCC i en række tilfælde præsterer vanetænkning.
-Måske kan vi komme ind og sætte nogle spørgsmålstegn, siger hun.

Christina Woetmann regner med hen over foråret at blive udstyret med nogle nye værktøjer. Hun glæder sig til at arbejde med konkrete cases, og at NCC vil give de oplysninger, som er nødvendige.

Nikolaj Enevoldsen, 24 år:
Helheden består af små forbedringer

Til daglig studerer han bæredygtig energi på DTU, og selv om der er knap halvandet år tilbage af studiet, fokuserer han allerede nu på at skabe netværk.

-Som studerende får vi hele tiden at vide, at det er netværket, der kan føre os frem til det rigtige job, pointerer Nikolaj Enevoldsen.

Han er helt bevidst om, at de næste måneder stiller nogle nye krav til ham, og han tror på et stort udbytte. Både for sig selv og for NCC.

-Via os får NCC jo at vide, at der findes mange indgange til forskellige løsninger. Mange af os har jo et andet syn på, hvordan fremtiden skal se ud. Med i bagagen har vi fx økonomi, bæredygtig energi og flere andre spidskompetencer, som tilsammen giver et relevant syn på, hvordan fremtiden skal se ud. Helheden består jo af små forbedringer, siger Nikolaj Enevoldsen.

Han forventer, at perioden hos NCC giver ham mulighed for at blive klogere på, hvor han selv står i forhold til det at vælge levevej.

-Min bagrund er ganske teknisk, men jeg tror, at opholdet hos NCC kommer til at udgøre et godt mix mellem noget meget teknisk og så den virkelighed, NCC opererer i til dagligt, siger han.

Tekst Søren Egert 20022012

 Virksomhederne kan imødese ændrede krav, siger regionsrådspolitiker

Donaload artikel som pdf.

29 kommunalbestyrelser drøfter i øjeblikket en ny klimastrategi for hovedstadsregionen. I næste måned tager både Regionsrådet og kommunerne stilling til strategien.

Gate 21 – et samarbejde mellem kommuner, virksomheder, boligselskaber og videninstitutioner – tog på en workshop 6. februar forskud på de mulige scenarier.

Når strategierne skal gøres konkrete og føres ud i livet, forventer Gate 21 at komme til at spille en rolle. Formanden for Gate 21, Anne Grete Holmsgaard forklarer:
-Kommunerne skal skabe det grundlag, som både borgere og virksomheder bliver påvirket af. Det er kommunerne, som spiller den helt store rolle, når man fx skal etablere varige og integrerede løsninger for vedvarende energi. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor i alverden kommunerne skulle kaste sig over Gate 21? I årevis har kommunerne jo selv opstillet visioner og mål, og lige nu kommer der mere og mere indhold i det hele. Kan kommunerne ikke bare gøre arbejdet selv? Jeg mener, Gate 21 kan spille rollen som en form for avanceret ægteskabsbureau. Vi bringer jo partnere sammen og står stærkt, netop fordi vi favner bredt og både virksomheder og videninstitutioner sidder med ved bordet. Umiddelbart har partnerne forskellige behov, men vi bringer dem altså sammen, og forhåbentlig oplever de, at de på den måde får et lykkeligt ægteskab og får skabt noget værdi. Kommunerne får dækket en række fælles behov, og virksomhederne får både skabt udvikling og forretning, siger Anne Grete Holmsgaard, der efter en lang politisk karriere som bl.a. folketingsmedlem for SF nu er direktør for Biorefining Alliance – og altså formand for Gate 21.

Anderledes krav
Klimaforandringer og bæredygtig vækst byder på så store udfordringer, at formanden for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S) rent ud siger, at det da godt kan virke skræmmende.
-Men det er vigtigt at vende det til noget positivt, og dér, hvor vi kan gøre noget aktivt, er fx indenfor byggeriet. Vi kan simpelthen stille nogle anderledes krav til dem, der skal ind og byde på opgaverne, og vi vil gerne inspirere til en ny udvikling. Vi ser derfor klimaforandringer som en ressource. Selvfølgelig skal vi kunne håndtere et skybrud, selv om det giver stort besvær undervejs, men vi må prøve at vende det til vores egen fordel, siger Lars Gaardhøj.

Krisen udfordrer
Allerede i 2008 analyserede NCC hele det klimapolitiske felt. Politikerne talte – og taler – direkte om en klimakrise, og ifølge Martin Manthorpe, strategidirektør i NCC, skaber kriser næsten pr automatik nye udfordringer for alle.
-Konturerne af et nyt marked var da til at få øje på, og for at kunne servicere et nyt marked fx som entreprenør kræver det, at der kommer nye løsninger på bordet. Og nye løsninger kan blive skabt ved hjælp af nye samarbejdsformer. For os er Gate 21 et eksempel på, at man forsøger at arbejde sammen på tværs af kommuner, virksomheder og videninstitutioner. At tænke lidt anderledes. Måske skal man gå væk fra altid at tale om laveste pris og i stedet tale om reelle omkostninger. For mig at se bliver det en af de store opgaver for Gate 21: at fungere som innovationsplatform i dét arbejde. Og jeg er nødt til at sige, at det selvfølgelig er vigtigt med markante projekter, men glem ikke at private virksomheder har brug for, at projekter løbende bliver testet så at sige en til en. Virksomheder bliver jo også vurderet på, om de rent faktisk kan tjene penge, som Martin Manthorpe formulerer det.

30 pct. mere regn kræver nytænkning af entreprenører, politikere og eksperter. NCC var på podiet, da skybrud blev diskuteret ved stor høring på Christiansborg 3. februar.

Doenload artikel som pdf.

Som miljøminister Ida Auken (F) ser det, betyder klimaforandringerne blandt andet, at den gammelkendte hverdagsregn er på retur. I stedet må vi vænne os til, at skybrud er noget, der for fremtiden ganske ofte vil gribe ind i vores måde at leve på.

-Derfor bliver vi nødt til at gå fra passiv opsamling af viden til aktiv handling.
Udfordringerne er enorme, klimaforskerne har fortalt om det i årevis, og alle kan se omfanget af udfordringerne, når vi tænker på, at vi både får flere skybrud og en vandstand, der ved flere af vores kyster stiger med mere end en meter. Og når nu forskerne stort set er enige om, at skybruddet i juli 2011 langtfra er en enlig svale, så må vi altså se at komme i gang, lyder det fra ministeren.

Hun deltog fredag 3. februar 2012 i en velbesøgt konference i Fællessalen på Christiansborg, arrangeret af rådgivningsvirksomheden Alectia. Også Københavns overborgmester, Frank Jensen (A) var på talerstolen sammen med både praktikere og teoretikere. Fx satte ph.d. og hydrogeolog Jan Jeppesen fra Alectia perspektiv på skybrud ved at fortælle om LAR (Lokal Afledning af Regnvand). Man kan ifølge ham overveje, om der skal graves nye render i byen, om der skal bygges underjordiske vandtanke, som kan tage toppen af problemerne, når regnen vælter ned, eller om man – populært sagt – kan få husejere til selv at lede vandet fra tagrenderne ud i græsplænen.

Sammen om vandet
Martin Manthorpe, direktør i NCC Construction Danmark A/S, var inviteret som praktikeren, der kan fortælle om det, der allerede gøres rent skybrudspolitisk, og frem for alt om, hvad der bliver brug for i de kommende år. Som han formulerede det fra Fællessalens talerstol: ”Vand søger ikke automatisk derhen, hvor virksomheder, stat og kommuner har investeret. Vand skelner ikke.”

-Vi kan se, at behovet for strategisk byplanlægning er stort. Og det er ikke tilstrækkeligt at fokusere alene på vand. Der skal tænkes over energiforbrug, affaldshåndtering, infrastruktur generelt, og for entreprenørbranchen specifikt skal der også fokus på materialer. Vi kan jo fx spørge os selv, hvordan vi rent faktisk ønsker at bo og leve, siger Martin Manthorpe.

Han er overbevist om, at samarbejde på tværs er helt nødvendigt, hvis fx vandkampen skal vindes.
-Vand bestemmer som sagt selv, og derfor nytter det jo ikke, at én kommune gør en stor indsats, hvis den næste så forholder sig passivt og lader vand være vand. Samarbejde, co-creation, skal stimuleres. Samspillet mellem det offentlige, det private og vidensinstitutionerne skal blive bedre. Heldigvis breder der sig en kollektiv bevidsthed om, at jorden er en organisme, som vi skal leve i balance med. Vi kan med andre ord ikke bare stå og kigge på jorden og behandle den, som vi vil, fastslår Martin Manthorpe. Han ser gerne, at kommuner, virksomheder og stat slipper innovationskræfterne løs og spørger i den forbindelse, om den laveste pris nu også altid sikrer de bedste løsninger.

Nye redskaber
En af dem, der har haft skybrud helt inde på livet og på budgettet, er Københavns overborgmester Frank Jensen (A). Han siger direkte, at skybruddet 2. juli sidste år forvoldte skader på Københavns kommunes bygninger for 200 millioner kroner..

-Vi har brug for helt konkrete partnerskaber, hvis vi skal løse problemerne med både skybrud og klimaforandringer. Virksomheder, kommuner og videnscentre skal arbejde tæt sammen om holdbare løsninger. Fra kommunalpolitisk hold sagde vi allerede i efteråret 2011 til den dengang nyudnævnte miljøminister, at kommunerne har brug for nye redskaber til at løse spildevandsproblematikken. Hvad må fx takstfinansieres, og hvad må finansieres over skatten? Ministeren kvitterede hurtigt og sagde, at regeringen kommer med lovinitiativer, der vil gøre det lettere for kommunerne at handle konkret, siger Frank Jensen.

Konferencen på Christiansborg havde i det hele taget som ambition at forholde sig konkret til opgaverne og problemerne. På et tidspunkt fik det direkte Martin Manthorpe til at spørge Frank Jensen, om kommunen nu også tager højde for klimaforandringer og skybrud ved de 33 daginstitutionsbyggerier, som kommunen er i gang med?
-Jeg kan sige til Martin Manthorpe og forsamlingen, at kommunen er under meget stort pres for at opføre daginstitutioner og på den måde skaffe 6000 pladser til børn. Derfor har vi visse steder været nødt til at vælge standardløsninger, der nok ikke helt tager højde for, hvordan man bedst afleder regnvandet. Men det vejer altså også tungt, at forældre har krav på et pasningstilbud. Og det vejer da også tungt i bestræbelserne på at sikre mit genvalg til borgmesterposten om to år, sagde en ærlig Frank Jensen.

Tekst Søren Egert 03022012

 Om 23 år skal bygninger i Danmark være CO2-neutrale. Danmark som sådan skal være det i 2050.

Download artikel som pdf.

Mulighederne for at nå de ambitiøse mål blev endevendt på en konference, som organisationen Dansk Byggeri afviklede 26. januar 2012. Fællessalen på Christiansborg udgjorde den pompøse ramme, som en lang række af byggeriets praktikere og teoretikere fyldte ud en hel eftermiddag. Til en begyndelse satte prodekan på Københavns Universitet, Katherine Richardson, konkrete ord på, hvad klimadagsordenen betyder for bl.a. entreprenører og bygningsejere. Det korte referat af hendes indlæg kan koges ind til tre ord:
Kom i gang!

En af praktikerne, direktør Martin Manthorpe, NCC Construction Danmark A/S, gjorde det klart for de knap 200 konferencedeltagere, at bygninger, biler og bøffer er de store syndere, når vi taler global opvarmning.
-I lyset af de opgaver, opvarmningen giver videre til verdens befolkning, er det nødvendigt at rykke nu, sagde Martin Manthorpe.

Som han ser det, skal entreprenørbranchen have fokus på tre områder: nybyggeri, den eksisterende boligmasse og infrastruktur/forsyning. Diskret gjorde han i den forbindelse forsamlingen opmærksom på sidste sommers skybrud i specielt hovedstadsområdet.

Tre faser
NCCs erfaringer for så vidt angår renoveringer summerede Martin Manthorpe op sådan her:
-Først og fremmest skal man gøre det, når der alligevel bygges om og vedligeholdes. De mulige energibesparelser skal tænkes ind, og der tegner sig faktisk tre faser. Før 1980 stod fx klimaskærm tekniske installationer og styring af adfærd højt på listen. Efter 1980 primært tekniske installationer og styring af adfærd, og efter 2006 er der fornuft i at kombinere styring af adfærd med tæt samarbejde, når der skal udarbejdes planer for bæredygtig renovering af ejendomme, understregede han.

Hvor er investorerne?
I debatten om renovering og energiforbedring af eksisterende boliger efterlyste Martin Manthorpe de institutionelle investorer.
-De rører for lidt på sig og burde spille en langt større rolle på flere planer, sagde han.
Til gengæld fornemmer han en klar bevægelse i den rigtige retning, når det drejer sig om kommuner og boligselskaber og deres indstilling til både energiforbrug og boliger.
-Mit indtryk er, at kommunerne ser på, hvad andre kommuner udretter. De bruger med andre ord hinanden, og på den måde tegner der sig konturerne af en model, der på længere sigt sandsynligvis breder sig til det private segment, sagde han.

Justering
-De forandringer, som lige nu finder sted på det offentlige område, bør føre til, at politikerne hist og her justerer lovgivningen. Uden at gå i detaljer vil jeg blot sige, at justeringer er nødvendige, hvis vi skal nå frem til at co2-neutralt Danmark. I grunden drejer det sig jo om, at naturen ikke kan passes ind i et regneark. Men det kan tilbagebetalingstider, hvis jeg må sige det på den måde.
Og det gjorde Martin Manthorpe, mens forsamlingen nikkede anerkendende.

Tekst Søren Egert 26012012

Nye samarbejdsformer er nødvendige

Download artikel som pdf.

Ifølge Jacob Lundgaard, direktør i Gate 21, kræver grønne vækstspring i hovedstadsområdet intet mindre end systemændringer.

-De forskellige aktører er nødt til at gå sammen på tværs af de siloer, de normalt sidder i, på tværs af de interesser, de normalt dyrker. Man er nødt til i et vist omfang at se bort fra, at nogle er købere, og nogle er sælgere. I stedet skal man i fællesskab drøfte, hvordan man får gennemført systemændringer. Sker det ikke, får vi aldrig gennemført den store samfundsforandring, som det jo er at gennemføre et fossilfrit Danmark, siger Jacob Lundgaard.
Som direktør i Gate 21 er han optaget af, at kommuner, private virksomheder og universiteter arbejder godt sammen, men kommunerne har det ikke altid nemt, når det drejer sig om at samarbejde.

Skab platforme
-Kommunerne taler for lidt med hinanden om de fælles udfordringer, de står midt i. Fx inviterer kommunerne som regel virksomhederne til alene at udføre et stykke arbejde. I stedet burde man invitere den bank af viden, som private virksomheder repræsenterer, mere indenfor, så man kunne diskutere hvilke opgaver, man i grunden skal gi´ til de private, siger Jacob Lundgaard.

Han ser samme dilemma, når det drejer sig om forskere og samarbejdet med kommunerne.
-Det drejer sig simpelthen om at skabe nogle platforme, hvor personer, kompetencer, viden og interesser fra forskellige dele af samfundet bliver bragt sammen for at diskutere, hvordan vi som samfund løser de store udfordringer, vi står med. Ideelt set skal vi gå fra at tænke på at bygge et fantastisk hus eller en kæmpe vindmølle til at tænke i de store løsninger, der har betydning for samfundet. Og lige her mangler vi at ta´ nogle skridt, så vi kan tænke i den helt store skala, konkluderer Jacob Lundgaard.

Tekst Søren Egert 23012012