Author: Stine

Vækstspring kræver nytænkende entreprenører

Jan. 23 Artikler no comments

Faggrænserne skal udfordres

Download artikel som pdf.

Fremtidens byggerier, måske ikke mindst de grønneste af dem, tvinger entreprenøren til at tænke på en ny måde. Sådan ser det i hvert fald ud fra den stol, som tilhører arkitekt Jakob Strømann-Andersen, Henning Larsen Architects.

-Entreprenører skal åbne sig for nye ideer, de skal ikke se byggesektoren som et område, der er faseinddelt mellem arkitekt, ingeniør og entreprenør. Entreprenører skal tænke selve processen på en anden måde, fx ved at komme langt tidligere ind i byggeriet, tale om deres visioner og på den måde udfordre arkitekten, siger Jakob Strømann-Andersen.

Han forestiller sig ligefrem, at entreprenøren stiller krav, også kritiske krav, til arkitekten.
-Man kan jo sagtens forestille sig en entreprenør, der på en overbevisende måde fortæller om sin version og på den måde forsøger at påvirke et byggeri.

Entreprenøren kan fortælle sin egen historie om byggeriet i stedet for blot at stille specifikke krav. Hvilket område skal et byggeri være med til at udvikle? Hvilke mennesker vil kunne trives i et bestemt byggeri? De spørgsmål må entreprenøren meget gerne stille. Så kan arkitekten arbejde videre derfra, mener Jakob Strømann-Andersen.

Fællesnævner: dagslys
-I byggeriet skal vi blive bedre til både at anerkende og at udfordre hinandens faggrænser. Ofte ser man, at fx arkitekt og entreprenør modarbejder hinanden i projektfasen. På Carlsberg har min tegnestue været med til at udvikle et projekt, hvor dagslyset var fællesnævneren. På det sociale niveau, på det arkitektoniske niveau, på det energimæssige og det materielle, ja, hele vejen igennem, hvor vi så at sige har delt dagslyset imellem forskellige faggrupper og forskellige arkitektfirmaer. Jeg vil påstå, at vi på den måde har skabt mere kvalitet, lavere energiforbrug, bedre indeklima og bedre udendørs miljø. Og selve processen forløb også bedre, understreger Jakob Strømann-Andersen.

Tekst Søren Egert 23012012

Stor rummelighed, store sko og store hjerter

Jan. 23 Artikler no comments

Hvad optager arkitekter, politikere, byplanlæggere og entreprenører, når de skal løse den bundne opgave: at bringe hovedstadsområdet fremad?

Download artikel som pdf.

Med knap 200 veloplagte deltagere i NCCs domicil på Tuborg Havnevej i Hellerup kan Københavns overborgmester, Frank Jensen (A), næppe ønske sig et bedre publikum, og han er da også klar i mælet, da han fra en lille scene flankeret af solide højttalere gør rede for visionerne for dét København, hvor både befolkningstal og trafikmængde vokser konstant.

– I al beskedenhed forsøger vi i Københavns kommune at sætte en grøn vækstdagsorden, og vi bruger vores størrelse til så at sige at trække nye teknologier ind i projekterne, så mange kan få glæde af det, vi gør. Vores vision tager faktisk udgangspunkt i noget uhyre nærværende, nemlig livskvalitet for borgerne. Husk lige, at kommunen faktisk var ved at gå konkurs i 1980-erne. Og op igennem 1990-erne blev det vedtaget politisk, at Københavns kommune skulle være et slags trækdyr for væksten i hele Danmark, som Frank Jensen udtrykker det.

Rød eller blå
– Alle partier på Københavns Rådhus har nikket ja til, at byen i 2025 skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Om du er rød eller blå spiller i den forbindelse ikke nogen rolle. Det er først, når vi kommer helt ned i de konkrete løsninger, at skænderierne kan opstå. Fronterne trækkes op. Men vi kommer ikke uden om de udfordringer, det giver, at vi de seneste tre år har fået 30.000 flere indbyggere i byen. Og vi bliver endnu flere, og dem skal der gøres plads til. Hvordan udnytter vi, at København åbenbart har en magnetisk tiltrækningskraft, spørger Frank Jensen?

Han nævner selv fem massive investeringer i grøn byudvikling. Det igangværende gigantiske projekt i Nordhavnen (løber til 2050), videreudviklingen af Ørestad (frem til 2030), Sydhavn (frem til 2025), Carlsberg (frem til 2035) og en særlig Vidensby står efter planen klar i 2025.

– Hvis fx entreprenører opfatter Københavns kommune som en interessant kunde, så vil vi gerne fremme, at man bruger nye teknologier, best practice.

Selvfølgelig er det altid forbundet med risiko at gå forrest. Derfor vil vi meget gerne ha´ vidensinstitutioner til at hjælpe os med at træffe de rigtige teknologivalg, pointerer Frank Jensen. Han fremhæver her samarbejdet med det netværk, der eksisterer mellem verdens 40 største byer.

– Der bliver lagt mærke til vores grønne måde at bygge og at investere på. Vores model bliver med andre ord brugt, når storbyer investerer i fx grønt byggeri. Den vej rundt kan man sige, at den udenrigspolitik, København fører på dether område, både er eksportfremme og erhvervspolitik, der vil kunne gavne fx danske entreprenører, siger Frank Jensen.

Han understreger i den forbindelse, at Københavns kommune vægter samarbejdet med Gate 21 (et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejder for et bæredygtigt samfund og grøn erhvervsudvikling) meget højt, og at 29 kommuner i Region Hovedstaden under navnet KKR Hovedstaden har sat ambitiøse mål for en klimadagsorden, ser overborgmesteren store perspektiver i.

Grænser og partnerskaber
Hovedstadsregionens 29 kommuner planlægger sammen med Region Hovedstaden en egentlig klimastrategi. Tovholder på projektet er Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen (A), og han er optaget af, at grænser skal brydes ned. Både de administrative og de grænser, der fremgår af Kraks Vejviser.

– Partnerskaber gør en forskel, både når vi taler offentlige/private, og når vi ser på kommunegrænserne. Fx så vi sidste år, at Usserød Å gik over sine bredder, og 50 parcelhuse blev oversvømmet. Efter den episode gik vi i Fredensborg kommune sammen med Hørsholm og Rudersdal kommune for at forbedre forholdene omkring åen, bl. a. ved at udvide den og ved at bygge en form for dige. Min kommune ligger der, hvor vandet søger hen, derfor står vi på en måde med de største udfordringer, men samarbejdet har ikke desto mindre ført til, at der nu kommer en løsning på problemet. Kommunerne kan med fordel se på, hvor det giver mening at samarbejde om konkrete opgaver, så vi ikke går i vidt forskellige retninger, betoner Thomas Lykke Pedersen.

KKRs klimastrategi følger groft sagt fem spor.
– Man ønsker at være klimaberedt, fx i forhold til store regnmængder.
– Man ser sig selv som foregangsregion for elbiler.
– Man ønsker at omstille energisystemer, så de baserer sig på vedvarende energikilder.
– Man satser på energivenlige og energieffektive bygninger.
– Man køber klimavenligt ind, fx ved at bruge positivlister og bestemte leverandører.

Mere for mindre!
Anne Grete Holmsgaard, formand for Gate 21 og bl. a. tidligere MF, har en klar besked til kommuner, entreprenører, byplanlæggere og arkitekter: Når byen (København) skal udvikles, gælder det om at gøre mere for mindre!

– Jeg tror, man er nødt til at holde fast i den målsætning. Vi skal være flere mennesker i byen, og vi skal bruge færre ressourcer for at bevare en høj livskvalitet. Og det gælder, både når vi taler fx energi, og når vi taler affald. Det er jo absurd, at vi først bruger olie til at producere plasticposer. Bagefter hælder vi poserne i et fjernvarmeanlæg. Her kommer den almindelige borger som ressource i høj grad ind i billedet. Borgerne skal inddrages langt mere, når der træffes beslutninger rundt omkring på kontorerne. Kommunerne siger ganske vist, at de inddrager borgerne, men det kan gøres langt bedre. Fx når man skal finde ud af, hvad mennesker forbinder med livskvalitet, også hvis livskvaliteten skal opnås ved hjælp af færre ressourcer. Når man bygger huse, skal man også tænke på, at byggeri skal være fleksibelt. Bygger og planlægger man uden fleksibilitet for øje, låser man de kommende generationer, siger Anne Grete Holmsgaard.

Tekst Søren Egert 23012012

HOVEDSTADS-OMRÅDETS GRØNNE VÆKSTSPRING

Jan. 21 Artikler, Konferencer & Events no comments

Konference den 23 januar 2012

Læs artikler om dagen:
Stor rummelighed, store sko og store hjerter.
Vækstspring kræver nytænkende entreprenører.
Sæt stenene rigtigt sammen.
Grønne investeringer som vækstmotor for København
Bæredygtige storbyer kender sine græsrødder
Klimavisioner svirrer i København

Se og download billeder fra dagen.

 

Hvad handlede konferencen om:

København vokser i de kommende år, og byen er på vej til at blive en åben og bæredygtig metropol med hele Øresundsregionen som opland.

Vores hovedstad er kendt som en af de mest miljøvenlige storbyer i verden. Vandkvaliteten i havnen er forbedret og vedvarende energi, fjernvarme og cykeltransport prioriteres højt. 

Den næste store udfordring er at gøre byen åben og inkluderende. Samtidig skal der være plads til flere byboere og en stadig mere intensiv trafik. 

Hovedstadsregionen vokser og udvikler sig, og den skal være både miljømæssigt og socialt bæredygtig – også på den lange bane. En række af de største infrastrukturprojekter i byens historie er skudt i gang. Hvor er vi lige nu? Og hvordan når vi målene?

På konferencen sætter vi gennem foredrag og workshops fokus på:

Byens igangværende infrastrukturprojekter og nye tekniske gennembrud. Hovedstadsregionens ny klimastrategi 2025, der bl.a. omfatter beredskab mod de igangværende klimaforandringer. De 29 kommuner og Region Hovedstadens fælles klimamålsætninger. Nye forretningsmodeller for de kommende års store anlægsprojekter. Digitalisering af planlægningen og simulering af gravearbejde og trafikafvikling. Afvandingsprojekter. Hvordan de kommende års projekter kan koordineres og samtænkes i forhold til Hovedstadsregionens sociale, trafikale, klimamæssige udfordringer.

Program

Moderator Mikael Kamber

08:45 Registrering og let morgenmad

09:30 Martin Manthorpe, NCC,
byder velkommen

09:40 Visionerne for København
v. Overborgmester Frank Jensen
En gang formodede de fleste, at en miljøvenlig samfundsudvikling ville begrænse den økonomiske vækst. Det har vist sig, at det stik modsatte gør sig gældende. Grøn vækst kan virkelig sætte skub i økonomien og samtidig hæve vores livskvalitet. Ikke mindst byerne er afgørende for den grønne udvikling og vækst. Mere end halvdelen af verdens befolkning bor i byerne, og byerne er både kilden til størstedelen af verdens vækst og størstedelen af verdens CO2-udledning. En bæredygtig verden må derfor tage udgangspunkt i bæredygtige byer. København vil gerne udbrede kendskabet til de grønne løsninger, som vi selv bruger, og som danske forskere og virksomheder udvikler og producerer.

10:00 Klimastrategi mod 2025
v. Borgmester Thomas Lykke Pedersen,
Fredensborg Kommune, tovholder for udarbejdelse af klimastrategien for de 29 kommuner i KKR Hovedstaden i samarbejde med Region Hovedstaden
Den nye regionale klimastrategi skal gøre hovedstadsregionen til landets mest klimaberedte og energieffektive region – baseret på stærke regionale og tværkommunale samarbejder, hvor innovative offentlig-private partnerskaber bidrager til grøn vækst i international topklasse. Strategien skal danne grundlag for konkrete handlinger på tværs af administrative grænser og samle kommuner, region og andre relevante aktører om en fælles klimaindsats på bl.a. energi-, vand- og transportområdet. Politikere i Regionsrådet og Kommunekontaktrådet (KKR) i Hovedstaden har netop nu udspillet i høring.

10:30 From house to stage to street: culture as the engine of civic life
v. Andrew Todd, architect, writer, musician, principal of Studio Andrew Todd architects and scenographers, Paris and London
Cities are places for people to do business, to work, to dwell, to share the necessary infrastructure of life. They are also the places where human communication reaches its highest, most complex expression – both in the everyday modes of telling, showing, moving and making, and in the more concentrated forms of the same which we can call ‘culture.’ The city exists, thrives and evolves only if there is a dynamic balance between its forms and the human manifestation it both shelters and expresses. How, then, should we make buildings for this? To last a hundred years or for a day?


11:00 Pause

11:15 Hvordan får vi vandet og CO2 ud af byen?
v. Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal
Københavns Kommune har sat sig det ambitiøse mål at blive CO2-neutral senest i 2025, men samtidig er Kommunen også realistisk. Voldsomme skybrud i 2011 har sat klimatilpasning højt på dagsordenen. Borgmester Ayfer Baykals indlæg vil sætte fokus på disse to tilsyneladende modstridende dagsordener og vise, hvordan de sammen kan være med til at skabe en bedre by at bo og arbejde i.

11:35 Carl Emil Petersen, Ulige Numre synger ’København’

11:45 Debat og film

12:30 Frokost

13.30-14.10 Workshop 1, 2,3,4 og 8
14.10-14.20 Skift til anden workshop
14.20-15.00 Workshop 1, 5,6,7 og 8

15.00 Pause

15.15  De nye pionerer i byen
v. Tania Ellis
Infrastrukturprojekter og nye tekniske gennembrud er nødvendige for at sikre en miljøvenlig storby. Men det er også nødvendigt at aktivere, inddrage og understøtte borgernes engagement i arbejdet på at skabe en bæredygtig metropol. For vi har også brug for social innovation – en innovationskraft, der ofte starter med initiativer fra engagerede borgere og sociale entreprenører. Hvem er De Nye Pionerer, hvad kan vi lære af dem, og hvordan kan de blive en del af bestræbelserne på at gøre byen åben og inkluderende?

15.45 Afslutning og netværksdrink

Programmet bliver løbende opdateret.
Tilmeldte får automatisk tilsendt det færdige program.
Hent programmet som pdf her. 

Workshops

Vejen til den klimaberedte og energieffektive hovedstadsregion
v/ Hovedstadsregionen
I forbindelse med klimastrategien for hovedstadsregionen vil der blive sat en række initiativer i gang inden for fem spor: 1) En klimaberedt region, 2) Klimavenlig transport, 3) Omstilling af energisystemet, 4) Energieffektive bygninger og 5) Klimavenligt forbrug og indkøb. I workshoppen sætter Thomas Lykke særligt fokus
på de strategiske satsninger i klimastrategien: Førende elbilregion og sammenhængende energisystem. Efter et kort oplæg vil spørgsmål som f.eks. disse kunne debatteres: Hvor er de største implementeringsmæssige udfordringer for Regionen? Hvordan ser deltagerne, at kommunerne bedst kan støtte op om strategien? Hvor skal den enkelte kommune starte? Hvad kan virksomhederne konkret gøre for at bidrage?

Oplægsholder:
Borgmester Thomas Lykke Pedersen, Fredensborg Kommune, tovholder for udarbejdelse af klimastrategien for de 29 kommuner i KKR Hovedstaden i samarbejde med Region Hovedstaden

Skybrudsplanen for København 
v. Teknik- og Miljøforvaltningen København
København blev i sommeren 2011 ramt af flere omgange alvorligt skybrud. Det har sat gang i planlægningen i København, hvor en ny skybrudsplan skal være med til at sikre byen mod alvorlige skader. Det handler både om et bedre beredskab og en helt ny måde at håndtere regnvand på. Det er ikke uden udfordringer, og på denne workshop ser vi på nogle af dem og indbyder deltagerne til at komme med deres bud på, hvordan man skybrudssikrer en storby som København.

Oplægsholder:
Jan Rasmussen og Lykke Leonardsen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur, Københavns Kommune

Årstider som design 
v. Henning Larsen Architects
Bæredygtighed kan ikke reduceres til en teknisk tilføjelse. Naturen er en medspiller, og dagslyset er et af de vigtigste virkemidler, når man skal designe bæredygtigt byggeri – og det giver ikke mindst smukkere bygninger og byer. I workshoppen vil der blive diskuteret og vist eksempler på, hvordan teknik og æstetik kan gå hånd i hånd. Paramenterne er naturens struktur, byen og landskabet, geometri og balancen mellem lys og skygge, sol og vind.

Oplægsholder:
Jakob Strømann-Andersen, Henning Larsen Architects

Varmeplan Hovedstaden 
v. Københavns Energi
I 2009 offentliggjorde CTR, VEKS og KE ‘Varmeplan Hovedstaden’ med fokus på den fremtidige varmeforsyning i hovedstadsområdet frem til 2025. Konklusionen var, at det er teknisk muligt og økonomisk fordelagtigt med betydelige mængder vedvarende energi og en markant reduktion af CO2-udslippet. I 2011 fulgte selskaberne op med ‘Varmeplan Hovedstaden 2’, som giver et samlet bud på, hvordan man kan opnå CO2-neutralitet i 2025. Det vil kræve betydelige investeringer i bl.a. ny produktionskapacitet og varmenettet. Varmeselskaberne skal nu beslutte, hvilke tiltag man vil gennemføre. Alle tiltag vil betyde stor aktivitet i Københavnsområdet og være et væsentligt bidrag til udviklingen af fremtidens energisystem og til grøn vækst.

Oplægsholder:
Astrid Birnbaum, Forsyningsdirektør, Københavns Energi

Offentlig-privat innovation giver grøn vækst
v. Gate 21
Der er stadig mere politisk fokus på energibesparelser og vedvarende energiformer i kommunerne. Det store kommunale marked er i forandring, og det vil accelerere i de kommende år.
Private aktører kan gennem offentlig-private innovationsprojekter være med til at udvikle det kommunale marked – de kan få bedre kendskab til kommunale behov og de kan udvikle koncepter og produkter sammen med de kommunale kunder. Hvis altså viljen, rammerne og kompetencerne er til stede.
Hvad er de potentielle fordele og barrierer for private aktører i offentlig-privat klimainnovation? Hvad skal der til, for at det virker? Hvilke krav stiller kommunerne til de private i offentlig-private udviklingsprojekter?

Oplægsholdere:
Niels Carsten Bluhme, direktør for teknik og miljø i Albertslund Kommune
Jacob Lundgaard, direktør i Gate 21

Metroen som vækstgenerator 
v. Metroselskabet
I 2018 åbner 17 nye Metrostationer, og et nyt København ser dagens lys. Gamle bydele bliver tilgængelige på en nem, effektiv og bæredygtig måde, og det skaber grundlaget for nye rejser og vækst. Hør om erfaringerne fra den nuværende Metro som vækstgenerator og om forventningerne til udvidelsen.

Oplægsholder:
Andreas Egense, Cheføkonom, Metroselskabet

Mere værdi for samfundets investeringer
v. NCC Construction Danmark
Der bruges mere end 1,5 mia.kr årligt på udbudsprocesser i anlægsmarkedet, dette kan gøres mere effektivt. Samtidigt vil der kunne spares enorme summer på mere konsekvente anlægsprocesser, som det f.eks. ses i øjeblikket med trafikomlægningen ved Nørreport Stations renovering. På denne workshop ser vi på hvordan vi kan få mere ud af samfundets ressourcer ved udbud og anlægsarbejde.

Oplægsholder:
Søren Witt Andersen og Claus Ekstrøm, NCC Danmark

København år 2112 
 v. House of Futures
Gennem det sidste år har House of Futures gennemført en scenarieproces for 150+ danske og internationale eksperter og ’visionaries’ inden for bæredygtighed i projektet ’In 100 years – starting now’. Et projekt, som har inviteret til nye tværfaglige samtaler om, hvad et bæredygtigt samfund er og skal være på lang sigt. På workshoppen får du indblik i processen og resultaterne – og ikke mindst mulighed for selv at deltage i det fremtidsorienterede eksperiment. Vi præsenterer også to helt unikke billeder af København om 100 år.

Oplægsholdere og facilitatorer:
Søren Steen Olsen, Gitte Larsen og Steen Svendsen, fremtidsforskere, samt Inga Gerner Nielsen og Madeleine Kate McGowan, Performance artists, House of Futures

Praktisk:

Tid:
23. januar 2012
kl. 8.45-16.00

Adresse:
Co-Create Construction
c/o NCC
Tuborg Havnevej 15
2900 Hellerup

Pris:
Gratis adgang
(maks. 200 pladser)
– så hurtig tilmelding anbefales.

Tilmeldte får automatisk tilsendt det færdige program.

Tilmelding med navn, firma og kontaktdata senest
den 18. januar 2012 på:
info@cocreateconstruction.dk

Konferencepartnere:

Københavns Kommune, Københavns Energi, Henning Larsen Architects, Gate 21, Metroselskabet, NCC.

partnere

InnoBYG

Nov. 11 Artikler, Konferencer & Events no comments

Onsdag den 9. november lagde NCC i Hellerup hus til InnoBYG’s Efterårskonference, hvor over 100 gæster fra alle dele af byggebranchen var samlet for at diskutere energirenovering og de store udfordringer med at reducere energiforbrug og CO2-udslip på sigt.

– Byggebranchen står for 20 % af bruttonationalproduktet, 40 % af vores energiforbrug går til bygninger, og vi tilbringer 80 % af tiden inden døre. Derfor er det indlysende, at vores erhverv spiller en afgørende rolle, når det gælder klimaet i fremtiden, forklarede NCC’s direktør for strategisk forretningsudvikling Martin Manthorpe ved konferencens åbning.

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri og styregruppeformand for InnoBYG, pointerede, at byggebranchen simpelthen ikke kan undgå at blive en central aktør i den nye regerings energipolitik:

– Energirenovering kommer til at spille en afgørende rolle, for vi renoverer langt flere bygninger i Danmark, end vi river ned og bygger nyt. Derfor er den bygningsmasse, vi skal bo og arbejde i de næste mange årtier, allerede opført, sagde han blandt andet.

Dagens program bød på en lang række cases og ekspertoplæg efterfulgt af workshops om eftermiddagen og networking til sidst.

InnoBYG er innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri, som samler branchen på tværs af faglighed med fokus på videndeling, netværk og udvikling. Yderligere info på: www.innobyg.dk

CSR-D inspirations seminar

Sep. 13 Konferencer & Events no comments

Dato: 13. september 2011

Seminar på NCC innovation campus
Program

10.00 Velkomst

  • Introduktion ved Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Præsentationsrunde

10.30 NCC og DH om tilgængelighed i byggeri

  • Forandring, produktion og markedsmæssigt po-tentiale
  • Tilgængelighed og ligeværd i byggeriet

11.00 ”Prøv et handicap” ved Statens Byggeforskningsinstitut
12.00 Frokost
12.45 Erfaringsudveksling
13.45 Afrunding
14.00 På gensyn!
 

Praktiske oplysninger

Tid og sted: NCC, Tuborg Havnevej 15, Hellerup
Deltagere: Virksomhedsrepræsentanter, DH og DISCUS

Kontakt: Jens Hørby Jørgensen, Projektchef, Discus 
jhj@discus.dk

Sommerskole 2011

Aug. 09 Artikler, Skoler no comments

Fredag den 26. august kulminerede to ugers ’co-created construction’ da arkitekt- og ingeniørstuderende fremviste deres fælles bud på fremtidens energirenovering som afslutningen på sommerskolen NCC Innovation Campus 2011.

I næsten 14 dage arbejdede studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, BYG DTU og Aalborg Universitet  sammen på tværs af traditionelle faggrænser med at udforske samarbejdsformer og løsninger, der meget vel kan blive en del af fremtidens energirenovering. De deltog i en sommerskole arrangeret af NCC og Henning Larsen Architects. Formålet var at demonstrere i praksis, hvordan man gennem ny tværgående samskabelse i byggesektoren kan skabe ægte innovation og værdiforøgelse – et begreb populært kaldet co-creation. Se filmen med interviews her:

[flowplayer src=’http://cocreateconstruction.dk/images/film/Sommerskole.flv’]

Kernen ligger i at skabe en koordinering og transport af viden på de rigtige tidspunkter mellem alle parter i et projekts tilblivelse ved at anvende nye digitale simuleringsværktøjer. Den fælles informationsplatform er med til at sikre, at der træffes designvalg på et oplyst grundlag inden for områder som pris, bygbarhed, energi- og ressourceforbrug.
 

Tværgående arbejde med design, modellering og beregning

Alle deltagerne på sommerskolen har ud fra konceptet co-creation arbejdet med at løse en af nutidens helt store samfundsmæssige udfordringer: at nedbringe energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse.

Med udgangspunkt i en konkret case venligt stillet til rådighed af ejendomsadministrations-selskabet DATEA endte de studerende med i hold at give deres bud på en energirenovering og modernisering af butikscenteret Hørsholm Midtpunkt. Der er bl.a. blevet arbejdet med BIM-softwaren ArchiCAD og energisimuleringssoftwaren EcoDesigner samt med NCC’s digitale modelleringsværktøjer, der indgår i virksomhedens byggekoncept Virtual Design & Construction (VDC).

Projektudfordringen for holdene tog udgangspunkt i respekt for arkitektoniske kvaliteter, bygbarhed og økonomiske rammer. Ud over fokus på energirenoveringen er de studerende også blevet tilskyndet til at komme med friske bud på moderniseringsmuligheder for butikscenteret. 

NCC Skakt

May. 19 Konferencer & Events no comments

8. juni
14:00 – 16:00

NCC introducerer industrialiseret byggeri i plejeboliger i Ørestaden.

Som den første virksomhed herhjemme anvender NCC industrialiseret byggeri i stor målestok: 138 præfabrikerede installationsskakte installeres i 114 plejeboliger i Ørestaden.

Der vil være en kort præsentation af konceptet og dets muligheder, samt rundtur på pladsen hvor skakten kan ses hejses ind i bygningen.

Om skakter

Tilbage i oktober 2010 begyndte NCC byggeriet af 114 plejeboliger i Ørestad Syd. Kunden er boligselskabet KAB, som i foråret 2012 kan tage i alt 10.000 m2 i brug. Byggeriet er specielt, fordi NCC for første gang – og for første gang i byggeri i Danmark – anvender præfabrikerede installationsskakte i stor målestok. Installationen af de i alt 138 skakte startede i begyndelsen af marts.

Den præfabrikerede installationsskakt er udviklet af NCC i samarbejde med DTU og Byggeriets Innovation. Konceptet er enkelt: Alle installationer – fx rør til brugsvand, afløb, varme, ventilation, el, gas mv. – samles i en konfigurerbar skakt. Med konceptet flyttes mange arbejdsprocesser fra byggepladsen til industriel produktion, hvor det sikres, at arbejdsoperationer udføres rationelt og fejlfrit, hvilket reducerer byggeperioden væsentligt og sparer både mandetimer og penge. Endvidere sikrer konceptet en mere ensartet kvalitet og efterfølgende høj driftsikkerhed af installationerne.

Program

14.00 Vi byder på kaffe og kage
14.15 Præsentation af skakten (konceptet og dets muligheder)
15.00 Rundtur på byggepladsen – der hejses en skakt ind
under rundturen
 

Praktisk information

Temadagen finder sted på Ørestadens Plejecenter, som NCC er ved at
bygge. Adressen er Asger Jorns Allé, 2300 København S
 

Husk sikkerhedssko og -hjelm. Journalister kan kontakte pressekonsulent
Jesper Andersen, 41 70 44 91, for at aftale lån af sikkerhedsudstyr.
 

Tilbagemelding på deltagelse gives til Niels Paludan på npa@ncc.dk eller
2469 9804
 

Læs mere på www.ncc.dk/skakt