Hvad optager arkitekter, politikere, byplanlæggere og entreprenører, når de skal løse den bundne opgave: at bringe hovedstadsområdet fremad?
Download artikel som pdf.
Med knap 200 veloplagte deltagere i NCCs domicil på Tuborg Havnevej i Hellerup kan Københavns overborgmester, Frank Jensen (A), næppe ønske sig et bedre publikum, og han er da også klar i mælet, da han fra en lille scene flankeret af solide højttalere gør rede for visionerne for dét København, hvor både befolkningstal og trafikmængde vokser konstant.
– I al beskedenhed forsøger vi i Københavns kommune at sætte en grøn vækstdagsorden, og vi bruger vores størrelse til så at sige at trække nye teknologier ind i projekterne, så mange kan få glæde af det, vi gør. Vores vision tager faktisk udgangspunkt i noget uhyre nærværende, nemlig livskvalitet for borgerne. Husk lige, at kommunen faktisk var ved at gå konkurs i 1980-erne. Og op igennem 1990-erne blev det vedtaget politisk, at Københavns kommune skulle være et slags trækdyr for væksten i hele Danmark, som Frank Jensen udtrykker det.
Rød eller blå
– Alle partier på Københavns Rådhus har nikket ja til, at byen i 2025 skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Om du er rød eller blå spiller i den forbindelse ikke nogen rolle. Det er først, når vi kommer helt ned i de konkrete løsninger, at skænderierne kan opstå. Fronterne trækkes op. Men vi kommer ikke uden om de udfordringer, det giver, at vi de seneste tre år har fået 30.000 flere indbyggere i byen. Og vi bliver endnu flere, og dem skal der gøres plads til. Hvordan udnytter vi, at København åbenbart har en magnetisk tiltrækningskraft, spørger Frank Jensen?
Han nævner selv fem massive investeringer i grøn byudvikling. Det igangværende gigantiske projekt i Nordhavnen (løber til 2050), videreudviklingen af Ørestad (frem til 2030), Sydhavn (frem til 2025), Carlsberg (frem til 2035) og en særlig Vidensby står efter planen klar i 2025.
– Hvis fx entreprenører opfatter Københavns kommune som en interessant kunde, så vil vi gerne fremme, at man bruger nye teknologier, best practice.
Selvfølgelig er det altid forbundet med risiko at gå forrest. Derfor vil vi meget gerne ha´ vidensinstitutioner til at hjælpe os med at træffe de rigtige teknologivalg, pointerer Frank Jensen. Han fremhæver her samarbejdet med det netværk, der eksisterer mellem verdens 40 største byer.
– Der bliver lagt mærke til vores grønne måde at bygge og at investere på. Vores model bliver med andre ord brugt, når storbyer investerer i fx grønt byggeri. Den vej rundt kan man sige, at den udenrigspolitik, København fører på dether område, både er eksportfremme og erhvervspolitik, der vil kunne gavne fx danske entreprenører, siger Frank Jensen.
Han understreger i den forbindelse, at Københavns kommune vægter samarbejdet med Gate 21 (et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejder for et bæredygtigt samfund og grøn erhvervsudvikling) meget højt, og at 29 kommuner i Region Hovedstaden under navnet KKR Hovedstaden har sat ambitiøse mål for en klimadagsorden, ser overborgmesteren store perspektiver i.
Grænser og partnerskaber
Hovedstadsregionens 29 kommuner planlægger sammen med Region Hovedstaden en egentlig klimastrategi. Tovholder på projektet er Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen (A), og han er optaget af, at grænser skal brydes ned. Både de administrative og de grænser, der fremgår af Kraks Vejviser.
– Partnerskaber gør en forskel, både når vi taler offentlige/private, og når vi ser på kommunegrænserne. Fx så vi sidste år, at Usserød Å gik over sine bredder, og 50 parcelhuse blev oversvømmet. Efter den episode gik vi i Fredensborg kommune sammen med Hørsholm og Rudersdal kommune for at forbedre forholdene omkring åen, bl. a. ved at udvide den og ved at bygge en form for dige. Min kommune ligger der, hvor vandet søger hen, derfor står vi på en måde med de største udfordringer, men samarbejdet har ikke desto mindre ført til, at der nu kommer en løsning på problemet. Kommunerne kan med fordel se på, hvor det giver mening at samarbejde om konkrete opgaver, så vi ikke går i vidt forskellige retninger, betoner Thomas Lykke Pedersen.
KKRs klimastrategi følger groft sagt fem spor.
– Man ønsker at være klimaberedt, fx i forhold til store regnmængder.
– Man ser sig selv som foregangsregion for elbiler.
– Man ønsker at omstille energisystemer, så de baserer sig på vedvarende energikilder.
– Man satser på energivenlige og energieffektive bygninger.
– Man køber klimavenligt ind, fx ved at bruge positivlister og bestemte leverandører.
Mere for mindre!
Anne Grete Holmsgaard, formand for Gate 21 og bl. a. tidligere MF, har en klar besked til kommuner, entreprenører, byplanlæggere og arkitekter: Når byen (København) skal udvikles, gælder det om at gøre mere for mindre!
– Jeg tror, man er nødt til at holde fast i den målsætning. Vi skal være flere mennesker i byen, og vi skal bruge færre ressourcer for at bevare en høj livskvalitet. Og det gælder, både når vi taler fx energi, og når vi taler affald. Det er jo absurd, at vi først bruger olie til at producere plasticposer. Bagefter hælder vi poserne i et fjernvarmeanlæg. Her kommer den almindelige borger som ressource i høj grad ind i billedet. Borgerne skal inddrages langt mere, når der træffes beslutninger rundt omkring på kontorerne. Kommunerne siger ganske vist, at de inddrager borgerne, men det kan gøres langt bedre. Fx når man skal finde ud af, hvad mennesker forbinder med livskvalitet, også hvis livskvaliteten skal opnås ved hjælp af færre ressourcer. Når man bygger huse, skal man også tænke på, at byggeri skal være fleksibelt. Bygger og planlægger man uden fleksibilitet for øje, låser man de kommende generationer, siger Anne Grete Holmsgaard.
Tekst Søren Egert 23012012