30 pct. mere regn kræver nytænkning af entreprenører, politikere og eksperter. NCC var på podiet, da skybrud blev diskuteret ved stor høring på Christiansborg 3. februar.

Doenload artikel som pdf.

Som miljøminister Ida Auken (F) ser det, betyder klimaforandringerne blandt andet, at den gammelkendte hverdagsregn er på retur. I stedet må vi vænne os til, at skybrud er noget, der for fremtiden ganske ofte vil gribe ind i vores måde at leve på.

-Derfor bliver vi nødt til at gå fra passiv opsamling af viden til aktiv handling.
Udfordringerne er enorme, klimaforskerne har fortalt om det i årevis, og alle kan se omfanget af udfordringerne, når vi tænker på, at vi både får flere skybrud og en vandstand, der ved flere af vores kyster stiger med mere end en meter. Og når nu forskerne stort set er enige om, at skybruddet i juli 2011 langtfra er en enlig svale, så må vi altså se at komme i gang, lyder det fra ministeren.

Hun deltog fredag 3. februar 2012 i en velbesøgt konference i Fællessalen på Christiansborg, arrangeret af rådgivningsvirksomheden Alectia. Også Københavns overborgmester, Frank Jensen (A) var på talerstolen sammen med både praktikere og teoretikere. Fx satte ph.d. og hydrogeolog Jan Jeppesen fra Alectia perspektiv på skybrud ved at fortælle om LAR (Lokal Afledning af Regnvand). Man kan ifølge ham overveje, om der skal graves nye render i byen, om der skal bygges underjordiske vandtanke, som kan tage toppen af problemerne, når regnen vælter ned, eller om man – populært sagt – kan få husejere til selv at lede vandet fra tagrenderne ud i græsplænen.

Sammen om vandet
Martin Manthorpe, direktør i NCC Construction Danmark A/S, var inviteret som praktikeren, der kan fortælle om det, der allerede gøres rent skybrudspolitisk, og frem for alt om, hvad der bliver brug for i de kommende år. Som han formulerede det fra Fællessalens talerstol: ”Vand søger ikke automatisk derhen, hvor virksomheder, stat og kommuner har investeret. Vand skelner ikke.”

-Vi kan se, at behovet for strategisk byplanlægning er stort. Og det er ikke tilstrækkeligt at fokusere alene på vand. Der skal tænkes over energiforbrug, affaldshåndtering, infrastruktur generelt, og for entreprenørbranchen specifikt skal der også fokus på materialer. Vi kan jo fx spørge os selv, hvordan vi rent faktisk ønsker at bo og leve, siger Martin Manthorpe.

Han er overbevist om, at samarbejde på tværs er helt nødvendigt, hvis fx vandkampen skal vindes.
-Vand bestemmer som sagt selv, og derfor nytter det jo ikke, at én kommune gør en stor indsats, hvis den næste så forholder sig passivt og lader vand være vand. Samarbejde, co-creation, skal stimuleres. Samspillet mellem det offentlige, det private og vidensinstitutionerne skal blive bedre. Heldigvis breder der sig en kollektiv bevidsthed om, at jorden er en organisme, som vi skal leve i balance med. Vi kan med andre ord ikke bare stå og kigge på jorden og behandle den, som vi vil, fastslår Martin Manthorpe. Han ser gerne, at kommuner, virksomheder og stat slipper innovationskræfterne løs og spørger i den forbindelse, om den laveste pris nu også altid sikrer de bedste løsninger.

Nye redskaber
En af dem, der har haft skybrud helt inde på livet og på budgettet, er Københavns overborgmester Frank Jensen (A). Han siger direkte, at skybruddet 2. juli sidste år forvoldte skader på Københavns kommunes bygninger for 200 millioner kroner..

-Vi har brug for helt konkrete partnerskaber, hvis vi skal løse problemerne med både skybrud og klimaforandringer. Virksomheder, kommuner og videnscentre skal arbejde tæt sammen om holdbare løsninger. Fra kommunalpolitisk hold sagde vi allerede i efteråret 2011 til den dengang nyudnævnte miljøminister, at kommunerne har brug for nye redskaber til at løse spildevandsproblematikken. Hvad må fx takstfinansieres, og hvad må finansieres over skatten? Ministeren kvitterede hurtigt og sagde, at regeringen kommer med lovinitiativer, der vil gøre det lettere for kommunerne at handle konkret, siger Frank Jensen.

Konferencen på Christiansborg havde i det hele taget som ambition at forholde sig konkret til opgaverne og problemerne. På et tidspunkt fik det direkte Martin Manthorpe til at spørge Frank Jensen, om kommunen nu også tager højde for klimaforandringer og skybrud ved de 33 daginstitutionsbyggerier, som kommunen er i gang med?
-Jeg kan sige til Martin Manthorpe og forsamlingen, at kommunen er under meget stort pres for at opføre daginstitutioner og på den måde skaffe 6000 pladser til børn. Derfor har vi visse steder været nødt til at vælge standardløsninger, der nok ikke helt tager højde for, hvordan man bedst afleder regnvandet. Men det vejer altså også tungt, at forældre har krav på et pasningstilbud. Og det vejer da også tungt i bestræbelserne på at sikre mit genvalg til borgmesterposten om to år, sagde en ærlig Frank Jensen.

Tekst Søren Egert 03022012

 Om 23 år skal bygninger i Danmark være CO2-neutrale. Danmark som sådan skal være det i 2050.

Download artikel som pdf.

Mulighederne for at nå de ambitiøse mål blev endevendt på en konference, som organisationen Dansk Byggeri afviklede 26. januar 2012. Fællessalen på Christiansborg udgjorde den pompøse ramme, som en lang række af byggeriets praktikere og teoretikere fyldte ud en hel eftermiddag. Til en begyndelse satte prodekan på Københavns Universitet, Katherine Richardson, konkrete ord på, hvad klimadagsordenen betyder for bl.a. entreprenører og bygningsejere. Det korte referat af hendes indlæg kan koges ind til tre ord:
Kom i gang!

En af praktikerne, direktør Martin Manthorpe, NCC Construction Danmark A/S, gjorde det klart for de knap 200 konferencedeltagere, at bygninger, biler og bøffer er de store syndere, når vi taler global opvarmning.
-I lyset af de opgaver, opvarmningen giver videre til verdens befolkning, er det nødvendigt at rykke nu, sagde Martin Manthorpe.

Som han ser det, skal entreprenørbranchen have fokus på tre områder: nybyggeri, den eksisterende boligmasse og infrastruktur/forsyning. Diskret gjorde han i den forbindelse forsamlingen opmærksom på sidste sommers skybrud i specielt hovedstadsområdet.

Tre faser
NCCs erfaringer for så vidt angår renoveringer summerede Martin Manthorpe op sådan her:
-Først og fremmest skal man gøre det, når der alligevel bygges om og vedligeholdes. De mulige energibesparelser skal tænkes ind, og der tegner sig faktisk tre faser. Før 1980 stod fx klimaskærm tekniske installationer og styring af adfærd højt på listen. Efter 1980 primært tekniske installationer og styring af adfærd, og efter 2006 er der fornuft i at kombinere styring af adfærd med tæt samarbejde, når der skal udarbejdes planer for bæredygtig renovering af ejendomme, understregede han.

Hvor er investorerne?
I debatten om renovering og energiforbedring af eksisterende boliger efterlyste Martin Manthorpe de institutionelle investorer.
-De rører for lidt på sig og burde spille en langt større rolle på flere planer, sagde han.
Til gengæld fornemmer han en klar bevægelse i den rigtige retning, når det drejer sig om kommuner og boligselskaber og deres indstilling til både energiforbrug og boliger.
-Mit indtryk er, at kommunerne ser på, hvad andre kommuner udretter. De bruger med andre ord hinanden, og på den måde tegner der sig konturerne af en model, der på længere sigt sandsynligvis breder sig til det private segment, sagde han.

Justering
-De forandringer, som lige nu finder sted på det offentlige område, bør føre til, at politikerne hist og her justerer lovgivningen. Uden at gå i detaljer vil jeg blot sige, at justeringer er nødvendige, hvis vi skal nå frem til at co2-neutralt Danmark. I grunden drejer det sig jo om, at naturen ikke kan passes ind i et regneark. Men det kan tilbagebetalingstider, hvis jeg må sige det på den måde.
Og det gjorde Martin Manthorpe, mens forsamlingen nikkede anerkendende.

Tekst Søren Egert 26012012

Nye samarbejdsformer er nødvendige

Download artikel som pdf.

Ifølge Jacob Lundgaard, direktør i Gate 21, kræver grønne vækstspring i hovedstadsområdet intet mindre end systemændringer.

-De forskellige aktører er nødt til at gå sammen på tværs af de siloer, de normalt sidder i, på tværs af de interesser, de normalt dyrker. Man er nødt til i et vist omfang at se bort fra, at nogle er købere, og nogle er sælgere. I stedet skal man i fællesskab drøfte, hvordan man får gennemført systemændringer. Sker det ikke, får vi aldrig gennemført den store samfundsforandring, som det jo er at gennemføre et fossilfrit Danmark, siger Jacob Lundgaard.
Som direktør i Gate 21 er han optaget af, at kommuner, private virksomheder og universiteter arbejder godt sammen, men kommunerne har det ikke altid nemt, når det drejer sig om at samarbejde.

Skab platforme
-Kommunerne taler for lidt med hinanden om de fælles udfordringer, de står midt i. Fx inviterer kommunerne som regel virksomhederne til alene at udføre et stykke arbejde. I stedet burde man invitere den bank af viden, som private virksomheder repræsenterer, mere indenfor, så man kunne diskutere hvilke opgaver, man i grunden skal gi´ til de private, siger Jacob Lundgaard.

Han ser samme dilemma, når det drejer sig om forskere og samarbejdet med kommunerne.
-Det drejer sig simpelthen om at skabe nogle platforme, hvor personer, kompetencer, viden og interesser fra forskellige dele af samfundet bliver bragt sammen for at diskutere, hvordan vi som samfund løser de store udfordringer, vi står med. Ideelt set skal vi gå fra at tænke på at bygge et fantastisk hus eller en kæmpe vindmølle til at tænke i de store løsninger, der har betydning for samfundet. Og lige her mangler vi at ta´ nogle skridt, så vi kan tænke i den helt store skala, konkluderer Jacob Lundgaard.

Tekst Søren Egert 23012012

Faggrænserne skal udfordres

Download artikel som pdf.

Fremtidens byggerier, måske ikke mindst de grønneste af dem, tvinger entreprenøren til at tænke på en ny måde. Sådan ser det i hvert fald ud fra den stol, som tilhører arkitekt Jakob Strømann-Andersen, Henning Larsen Architects.

-Entreprenører skal åbne sig for nye ideer, de skal ikke se byggesektoren som et område, der er faseinddelt mellem arkitekt, ingeniør og entreprenør. Entreprenører skal tænke selve processen på en anden måde, fx ved at komme langt tidligere ind i byggeriet, tale om deres visioner og på den måde udfordre arkitekten, siger Jakob Strømann-Andersen.

Han forestiller sig ligefrem, at entreprenøren stiller krav, også kritiske krav, til arkitekten.
-Man kan jo sagtens forestille sig en entreprenør, der på en overbevisende måde fortæller om sin version og på den måde forsøger at påvirke et byggeri.

Entreprenøren kan fortælle sin egen historie om byggeriet i stedet for blot at stille specifikke krav. Hvilket område skal et byggeri være med til at udvikle? Hvilke mennesker vil kunne trives i et bestemt byggeri? De spørgsmål må entreprenøren meget gerne stille. Så kan arkitekten arbejde videre derfra, mener Jakob Strømann-Andersen.

Fællesnævner: dagslys
-I byggeriet skal vi blive bedre til både at anerkende og at udfordre hinandens faggrænser. Ofte ser man, at fx arkitekt og entreprenør modarbejder hinanden i projektfasen. På Carlsberg har min tegnestue været med til at udvikle et projekt, hvor dagslyset var fællesnævneren. På det sociale niveau, på det arkitektoniske niveau, på det energimæssige og det materielle, ja, hele vejen igennem, hvor vi så at sige har delt dagslyset imellem forskellige faggrupper og forskellige arkitektfirmaer. Jeg vil påstå, at vi på den måde har skabt mere kvalitet, lavere energiforbrug, bedre indeklima og bedre udendørs miljø. Og selve processen forløb også bedre, understreger Jakob Strømann-Andersen.

Tekst Søren Egert 23012012

Hvad optager arkitekter, politikere, byplanlæggere og entreprenører, når de skal løse den bundne opgave: at bringe hovedstadsområdet fremad?

Download artikel som pdf.

Med knap 200 veloplagte deltagere i NCCs domicil på Tuborg Havnevej i Hellerup kan Københavns overborgmester, Frank Jensen (A), næppe ønske sig et bedre publikum, og han er da også klar i mælet, da han fra en lille scene flankeret af solide højttalere gør rede for visionerne for dét København, hvor både befolkningstal og trafikmængde vokser konstant.

– I al beskedenhed forsøger vi i Københavns kommune at sætte en grøn vækstdagsorden, og vi bruger vores størrelse til så at sige at trække nye teknologier ind i projekterne, så mange kan få glæde af det, vi gør. Vores vision tager faktisk udgangspunkt i noget uhyre nærværende, nemlig livskvalitet for borgerne. Husk lige, at kommunen faktisk var ved at gå konkurs i 1980-erne. Og op igennem 1990-erne blev det vedtaget politisk, at Københavns kommune skulle være et slags trækdyr for væksten i hele Danmark, som Frank Jensen udtrykker det.

Rød eller blå
– Alle partier på Københavns Rådhus har nikket ja til, at byen i 2025 skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad. Om du er rød eller blå spiller i den forbindelse ikke nogen rolle. Det er først, når vi kommer helt ned i de konkrete løsninger, at skænderierne kan opstå. Fronterne trækkes op. Men vi kommer ikke uden om de udfordringer, det giver, at vi de seneste tre år har fået 30.000 flere indbyggere i byen. Og vi bliver endnu flere, og dem skal der gøres plads til. Hvordan udnytter vi, at København åbenbart har en magnetisk tiltrækningskraft, spørger Frank Jensen?

Han nævner selv fem massive investeringer i grøn byudvikling. Det igangværende gigantiske projekt i Nordhavnen (løber til 2050), videreudviklingen af Ørestad (frem til 2030), Sydhavn (frem til 2025), Carlsberg (frem til 2035) og en særlig Vidensby står efter planen klar i 2025.

– Hvis fx entreprenører opfatter Københavns kommune som en interessant kunde, så vil vi gerne fremme, at man bruger nye teknologier, best practice.

Selvfølgelig er det altid forbundet med risiko at gå forrest. Derfor vil vi meget gerne ha´ vidensinstitutioner til at hjælpe os med at træffe de rigtige teknologivalg, pointerer Frank Jensen. Han fremhæver her samarbejdet med det netværk, der eksisterer mellem verdens 40 største byer.

– Der bliver lagt mærke til vores grønne måde at bygge og at investere på. Vores model bliver med andre ord brugt, når storbyer investerer i fx grønt byggeri. Den vej rundt kan man sige, at den udenrigspolitik, København fører på dether område, både er eksportfremme og erhvervspolitik, der vil kunne gavne fx danske entreprenører, siger Frank Jensen.

Han understreger i den forbindelse, at Københavns kommune vægter samarbejdet med Gate 21 (et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejder for et bæredygtigt samfund og grøn erhvervsudvikling) meget højt, og at 29 kommuner i Region Hovedstaden under navnet KKR Hovedstaden har sat ambitiøse mål for en klimadagsorden, ser overborgmesteren store perspektiver i.

Grænser og partnerskaber
Hovedstadsregionens 29 kommuner planlægger sammen med Region Hovedstaden en egentlig klimastrategi. Tovholder på projektet er Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen (A), og han er optaget af, at grænser skal brydes ned. Både de administrative og de grænser, der fremgår af Kraks Vejviser.

– Partnerskaber gør en forskel, både når vi taler offentlige/private, og når vi ser på kommunegrænserne. Fx så vi sidste år, at Usserød Å gik over sine bredder, og 50 parcelhuse blev oversvømmet. Efter den episode gik vi i Fredensborg kommune sammen med Hørsholm og Rudersdal kommune for at forbedre forholdene omkring åen, bl. a. ved at udvide den og ved at bygge en form for dige. Min kommune ligger der, hvor vandet søger hen, derfor står vi på en måde med de største udfordringer, men samarbejdet har ikke desto mindre ført til, at der nu kommer en løsning på problemet. Kommunerne kan med fordel se på, hvor det giver mening at samarbejde om konkrete opgaver, så vi ikke går i vidt forskellige retninger, betoner Thomas Lykke Pedersen.

KKRs klimastrategi følger groft sagt fem spor.
– Man ønsker at være klimaberedt, fx i forhold til store regnmængder.
– Man ser sig selv som foregangsregion for elbiler.
– Man ønsker at omstille energisystemer, så de baserer sig på vedvarende energikilder.
– Man satser på energivenlige og energieffektive bygninger.
– Man køber klimavenligt ind, fx ved at bruge positivlister og bestemte leverandører.

Mere for mindre!
Anne Grete Holmsgaard, formand for Gate 21 og bl. a. tidligere MF, har en klar besked til kommuner, entreprenører, byplanlæggere og arkitekter: Når byen (København) skal udvikles, gælder det om at gøre mere for mindre!

– Jeg tror, man er nødt til at holde fast i den målsætning. Vi skal være flere mennesker i byen, og vi skal bruge færre ressourcer for at bevare en høj livskvalitet. Og det gælder, både når vi taler fx energi, og når vi taler affald. Det er jo absurd, at vi først bruger olie til at producere plasticposer. Bagefter hælder vi poserne i et fjernvarmeanlæg. Her kommer den almindelige borger som ressource i høj grad ind i billedet. Borgerne skal inddrages langt mere, når der træffes beslutninger rundt omkring på kontorerne. Kommunerne siger ganske vist, at de inddrager borgerne, men det kan gøres langt bedre. Fx når man skal finde ud af, hvad mennesker forbinder med livskvalitet, også hvis livskvaliteten skal opnås ved hjælp af færre ressourcer. Når man bygger huse, skal man også tænke på, at byggeri skal være fleksibelt. Bygger og planlægger man uden fleksibilitet for øje, låser man de kommende generationer, siger Anne Grete Holmsgaard.

Tekst Søren Egert 23012012