NCC: Langsigtede politiske mål er vejen frem

Når direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, lægger en god håndfuld nøgletal vedr. bygningsrenovering på bordet, står det klart, at enorme investeringer og store gevinster på energiområdet er på dagsordenen.

Der bliver bygningsrenoveret for 90 milliarder kroner om året i Danmark.

43 pct. af pengene bliver brugt på det, statistikerne kalder energiforbedrende tiltag.

Godt ti pct. af pengene går til at renovere køkken og bad.

Og Michael H. Nielsen er klar i mælet, når han fastslår, at de private udlejningsboliger skal bringes meget mere i spil, hvis Danmark skal realisere de langsigtede mål om at være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050.

Andre tal viser, at langt de fleste private boliger er opført, før der overhovedet var tænkt på at stille krav til boligernes energiforbrug.

Fx er knap 30 pct. af de private udlejningsboliger opført i perioden fra 1950 til 1980…

Optimalt mix

Som Michael H. Nielsen ser det, fokuserer politikerne alt for meget på at finde ud af, hvordan vi konverterer vores energiproduktion til vedvarende energi. Man ser helt bort fra de udfordringer, der ligger i at gennemføre egentlige og omfattende energibesparelser i samfundet.

-Det virker som om, politikerne glemmer, at energibesparelser i fx boligerne kan være en meget væsentlig del af en omstilling til mere effektivt at udnytte vedvarende energikilder. I Dansk Byggeri undersøger vi lige nu, hvad der er det optimale mix mellem at skifte til vedvarende energiproduktion og at gennemføre egentlige energibesparelser. Hvor skal snittet ligge, spørger Michael H. Nielsen.

Langsigtet udvikling

-Efter det oplyste er en såkaldt Energikommission på vej, og i Dansk Byggeri presser vi på, så energibesparelser- og effektiviseringer bliver en del af det, kommissionen skal arbejde med. Det vil være uhyre centralt i forhold til den langsigtede udvikling på området. Skal vi opnå bedre resultater i det samlede energiregnskab, er vi nødt til at indtænke nogle synergier. Vi skal renovere både rigtigt og energivenligt, fastslår Michael H. Nielsen.

Politisk debat

-Der er både politiske og markedsmæssige rammer for energirenoveringer. Fx energipriser, adgang til lån og incitamenterne ejer og lejer imellem. Hvem får noget ud af at tætne vinduerne? I byggesektoren er vi nødt til at blande os noget mere i den politiske debat, når det gælder de fremtidige investeringer i renoveringer, energiforbrug og energipolitik, siger Michael H. Nielsen.

En ekstra trøje

Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, Ole Michael Jensen kan sætte nøjagtige tal på, hvordan energiforbruget i danske boliger udvikler sig.

-Vores energiforbrug pr. kvadratmeter i boligmassen er 150 kilowattimer pr kvm. om året. Inden energikrisen i 70-erne var tallet cirka 200. Så man kan godt sige, at vi har sparet. Vi har jo skåret 25 pct. af forbruget pr kvadratmeter, men vi har altså fået mange, mange flere kvadratmeter bolig at boltre os på siden 70-erne. Groft sagt har vi spist energibesparelserne op, fordi vi bor på flere og flere kvadratmeter. Læg dertil, at vi har hævet den gennemsnitlige stuetemperatur fra 20 til godt 22 grader. Hver gang vi hæver rumtemperaturen med én grad, bruger man syv procent mere energi på at holde huset varmt. Så går vi den anden vej og skruer tre grader ned, sparer vi med ét 21 procent. Det handler såmænd blot om en ekstra trøje, som Ole Michael Jensen udtrykker det.

Revolutioner

Helt overordnet er det efter hans opfattelse lovgivning og teknologiske landvindinger, der hjælper udviklingen den rigtige vej.

-Vi kan konstatere, at vi med bygningsreglementet fra 1977 blev gode til at isolere, og det satte sig klare spor i energiforbruget. Historisk kan man sige, at vi har haft fire teknologiske revolutioner, når vi taler om boliger og energi. Den første var, da vi fandt ud af at hulmursisolere, men også de energirigtige ruder og varmevekslingen, der genbruger den varme, som ellers ville blive suget ud af bygningen, hjælper godt på energiregnskabet, som i de senere år også har nydt godt af, at vi producerer mere og mere energi fra fx vindmøller, fremhæver Ole Michael Jensen.

Forskellige ambitioner

Den centrale aktør i hele energirenoveringsdebatten er og bliver bygge- og anlægsbranchen, og i NCC siger Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling, at politikerne skal blive bedre til at samkøre de ambitioner, som findes på området.

-Ambitionerne er jo forskellige kommunalt, regional og statsligt. Fx er det bygningsmyndighederne, der lovgiver omkring de energirammer, der gælder for bygninger. Lokalt i flere kommuner er der højere ambitioner, som påvirker fx den enkelte lokalplan, vurderer Martin Manthorpe.

Han ser et stort behov for, at politikerne fokuserer langt mere på at udvikle nye samarbejds- og afregningsformer, når vi taler energiforbrug.

-Esco-modeller (Energy Service Companies) har mange steder vist, at de både har værdi – men også står på et lidt jomfrueligt underlag. Men ved at udvikle modellen og hele tankegangen bag vil energirenovering kunne kombineres med finansielt attraktive løsninger for kunde og leverandør. Og så bliver det jo blot endnu mere interessant, når emner som indeklima, undervisningsmiljø etc. kobles på, siger Martin Manthorpe og tilføjer, at vi måske skal til at tænke mere over, hvornår det bliver for ineffektivt at holde liv i en bygning.

Evner og motivation

Martin Manthorpe skønner, at bygge- og anlægsbranchen er godt rustet til at løse de mangeartede opgaver, der følger af det større fokus på energirenovering.

-Branchens udfordring generelt består i at skelne mellem de mange aktørers evne, kunnen og motivation. Og skulle der komme hul på markedet, kan jeg forestille mig, det vil kunne skabe midlertidige flaskehalse i form af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor er langsigtede politiske mål og ambitioner så afgørende for, at branchen på længere sigt kan løfte opgaverne. Det gælder lærlinge, skoleforløb, virksomhedsordninger og meget andet, slutter Martin Manthorpe.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN