Danmarks Højdemodel beskriver variationerne i terrænet så nøjagtigt, at modellen kommer til at spille en afgørende rolle i en fremtid, der byder på flere skybrud og højere vandstand. Klimasikring og klimaberedskab står på skuldrene af højdemodellen.

Download artikel som pdf

Tekst: Søren Egert
Foto: KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN, DTU-Space og Kystdirektoratet.

Download posteren Dynamisk fremskrivning af Danmarks Højdemodel (DHM) ud fra højde-og vandstandsmålinger i Thyborøn.

Download posteren LANDBEVÆGELSER I DANMARK OG DERES BETYDNING I FORHOLD TIL FREMTIDIG HAVSPEJLSSTIGNING

I praksis kan modellen bruges i mange sammenhænge. Vand fra skybrud følger som regel faldet i landskabet, men hvis nu landskabet ændrer sig i løbet af de næste 50 år? Hvor løber vandet så hen? Og hvordan sikrer man kysterne på en proaktiv måde, når kystlandskabet konstant udvikler sig?
Byggeriet kan bruge højdemodellen som et værdifuldt værktøj, når nye anlægsarbejder skal projekteres, og når eksisterende skal udvides. Modellen kommer reelt til at udgøre en væsentlig del af beslutningsgrundlaget. Tre medarbejdere fra Kort- og Matrikelstyrelsen, Niels Broge, Ian Berg Sonne og Karstens Vognsen har i praksis undersøgt, hvordan modellen konkret kan bruges i en fremskrivning af Thyborøn: Hvordan vil byen bugte sig om 50 år?

Fakta om modellen
Selve metoden bygger på en kombination af nøjagtige højdedata fra satellitmålinger (GPS anvendes fx til at bestemme landvipning og landhævning efter sidste istid), højdemålinger (lokale landsætninger/hævninger) og vandstandsdata fra vandstandsmålere, som anvendes til at bestemme den nuværende vandstandsstigning). De tre datasæt kan anvendes hver for sig og samlet, og det betyder helt konkret, at det offentlige kan anvende de nøjagtige højdedata til at forbedre og fremskrive Danmarks Højdemodel (DHM). Landhævning og vandstandsstigning har været kendt i længere tid, hvorimod det at bestemme og inddrage lokale terrænændringer i klimatilpasninger er nyt. I en række kommuner findes der allerede nu et eller to historiske datasæt af højdemålinger, og ved at supplere med en tredje højdemåling vil det være muligt at bestemme lokale variationer i landbevægelsen fx i mm/år.

Store forskelle
-Vores pilotforsøg i Thyborøn viser, at der er forskel på, hvor meget landet synker forskellige steder i byen. Det afhænger bl.a. af jordbundsforholdene. Nogle steder når vi frem til en jordbundssynkning på 1 mm. om året. Andre steder i det samme lokalområde er indsynkningen beregnet til syv mm. om året. Det betyder, at højdeforskellen mellem to steder i Thyborøn kan ændre sig med op til 30 cm. Over de næste 50 år. Den viden er central, når kommunen skal arbejde med fx at klimasikre byen, siger Ian Berg Sonne fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

Regnvand
-I forhold til kystbeskyttelse mod oversvømmelse fra hav og fjord er de tal helt centrale. Og kombinerer man tallene for de lokale sætninger med tallene for landhævning og vandstandsstigning, så står vi med et meget konkret bud på, hvordan Thyborøn ser ud om 50 år på baggrund af den udvikling, vi kan registrere i øjeblikket. Hertil kommer så klimafremskrivningen og vandstandsstigningen. Begge dele er det vanskeligt at forudsige noget præcist om, men på kort sigt, dvs. ti år, er det muligt på baggrund af de kendte tal i Thyborøn fx at begrænse oversvømmelserne ved ekstreme vandstande, typisk i form af supplerende kystbeskyttelse. De lokale sætninger i Thyborøn kan også betyde, at vandet i kloakrørene måske løber en anden vej end den, man forventer, og selve afstrømningsevnen vil også forandre sig. Vi får ganske enkelt mere viden om regnvand, også om hvor vandet samler sig, og det får betydning for kloakrenoveringen, siger Karsten Vognsen fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

Planlægning
Stat, regioner og kommuner bruger allerede højdemodellen i betydeligt omfang, og Kort- og Matrikelstyrelsen siger selv, at modellen kan indgå som et vigtigt element i i kampen mod oversvømmelser og vand i kældrene.
-Landet bevæger sig hele tiden, men med højdemodellen kan vi fremskrive vores viden om dynamikken i landskabets bevægelser. Vi kan forudsige, hvordan landskabet ser ud om 50 år, og den viden er selvfølgelig vigtig, når vi taler om offentlig planlægning. Den skal jo finde sted på et så oplyst grundlag som muligt, så fejlinvesteringer kan undgås. Det kræver, at viden og erfaringer med at kombinere denne type information med højdemodellen bliver udbredt, så den kan indgå som en naturlig del af kommunernes arbejde med klimatilpasning, siger Niels Broge fra Kort- og Matrikelstyrelsen.

Ny bog om bæredygtighed:
Design med viden

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: HENNING LARSEN ARCHITECTS

Download pdf

Forskning på DTU viser, at cirka 80 pct. af en bygnings energiforbrug reelt er låst i designet, og set i det lys er det forståeligt, at Signe Kongebro fremhæver det målbare, når hun bliver bedt om at finde en tendens i de senere års forskning i bæredygtigt byggeri.

Signe Kongebro, arkitekt, associeret partner og leder af Henning Larsen Architects´ afdeling for udvikling og bæredygtighed har sammen med tre erhvervs-ph.d.-ere (Martin Vraa Nielsen, Michael Jørgensen og Jakob Strømann-Andersen, sidstnævnte er i dag ansat hos Henning Larsen Architects) udgivet bogen ”Design med viden – ny forskning i bæredygtigt byggeri”. Bogen er et resultat af et forskningsprojekt mellem DTU og Henning Larsens Architects. Realdania og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har støttet økonomisk.

-Helt overordnet har samfundet fokus på det målbare, alt skal kunne måles og vejes, både hårde og bløde værdier, også når vi taler byggeri. Bæredygtighed omfatter både energireduktion, materialer, ressourceanvendelse fx vand og råstoffer. Den nye viden handler nemlig om at bruge de mange målbare paramtere i den rette sammenhæng og balance” siger Signe Kongebro.

Læringskurven
Hun påpeger, at den viden vi sidder med lige nu, altid vil være større og mere udviklet end det, der kommer til udtryk i de bygninger, der bliver opført netop nu.

-Læringskurven indenfor bæredygtighed er meget stejl. Men inkubationstiden er noget længere. Typisk går der mellem tre og fem år, før vi ser teori omsat til praksis, og det er da frustrerende, at der går så lang tid, men vi er simpelthen nødt til at fortsætte med at designe, prøve af og simulere på et virtuelt niveau, siger hun.
Vi skal designe bygninger der ikke rummer forældet teknologi når de så bygges. Derfor er tværfaglig viden om rum, dagslys materialer afgørende, således at bygherren ikke hæfter alle sine målsætninger op på en given teknologi.

-Man er nødt til at søge viden på tværs og bruge den. Måske skal man søge svarene lidt længere væk fra en selv. Der er ikke noget galt i at sidde i sit eget elfenbenstårn og finde på bæredygtige løsninger, men meget ofte opstår de bedste bæredygtige løsninger, når man forstår en kompleksitet, og den ser man, når man breder et byggeri ud og ser på de forskellige elementer. Noget handler om præfabrikation, noget om arbejdsmiljø, noget om driften af bygningen osv. Har man først forstået de mange sammenhænge i byggeriet, så finder man også de bedste løsninger og svar, understreger Signe Kongebro.

Synergier
Hun nævner et konkret og aktuelt eksempel, Herlev Hospital, hvor Henning Larsens Architects er med i arbejdet med at udvide hospitalet.

-Vi arbejder helt målrettet med dagslyset i forhold til at udnytte UV-strålerne. Ved at arbejde med meget klart glas, tillader vi mere UV-stråling gennem glasset, og i dag ved man, at strålerne har en helbredende virkning. Den viden ville vi ikke ha haft, hvis vi ikke sad sammen med hospitalets egne folk og på den måde fik øje på en række synergier. Samarbejde har altså her ført til, at facaden bliver på en bestemt måde, som oven i købet fører gevinster med sig, fremhæver Signe Kongebro.

Hun ser i det hele taget det offentlige som en god medspiller, når vi taler bæredygtigt byggeri.
-Region Nordjylland har netop udbudt fire sundhedshuse, og man går klart efter, at husene skal DGNB-certificeres. Regionen har ganske enkelt præsenteret en flot ambition, og vi kommer efter alt at dømme til at se meget mere i den kategori, også indenfor renovering, vurderer Signe Kongebro. Hun fornemmer, at udlandet har opdaget, hvordan bæredygtighedsindsatsen i Danmark kan bruges under andre himmelstrøg.

-I udlandet giver mange udtryk for, at Danmark har forstand på værdiskabende bæredygtighedsbetragtninger. Bæredygtighed er ét i Danmark og noget helt andet i fx Saudi Arabien. I et varmt land handler bæredygtighed også om energi, men meget ofte er vand også et meget centralt emne. Det fører til en bæredygtighedspakke bestående af energitekniske løsninger og vandtekniske løsninger. Men bæredygtighed kender jo reelt ikke til grænser og er i efterhånden hele verden blevet til et konkurrenceparameter. Henning Larsens Architects konkurrerer lige nu om at opføre operaen i Busan i Sydkorea. Den skal også være bæredygtig. Det er jo ikke blot skoler, boliger og virksomheder med stærk CSR profil, der tænker i bæredygtighed. Også high-end kulturbyggerier vil være bæredygtige, siger Signe Kongebro.

En bred disciplin
Hun efterlyser en ny og bredere definition og forståelse af bæredygtighedsbegrebet.

-Mange opfatter fortsat bæredygtighed i byggeriet som en teknisk disciplin. Men bæredygtighed er ikke et spørgsmål om at skrue på en knap nede i teknikkælderen. Det handler om rum, proportioner, dagslys og det, huse er lavet af. Råhusets robusthed i forhold til kommende forandringer. Jeg samarbejder med mange dygtige ingeniørfirmaer, men typisk sidder de jo ikke sammen med arkitekter og designer, og inden ingeniørerne har lavet en vurdering eller simulering, så er vi videre i designprocessen med varianter af former, koncepter og funktionsplacering Hastighederne i vores arbejdsmetoder passer ikke altid lige godt sammen, som Signe Kongebro udtrykker det.

Det digitale
Morgendagens bæredygtige løsninger dokumenteres og valideres typisk i den digitale verden. Signe Kongebro mener ligefrem, at det digitale arbejde er bestemmende for den hastighed, bæredygtigheden kan implementeres i designfasen.

-Det digitale aspekt gør, at vi kan øve os godt og grundigt, men det digitale giver os ikke færten af, i hvilken retning vi skal bevæge os. Det er kan aldrig sættes på formel. Til syvende og sidst hjælper den digitale verden os med at arbejde hurtigere og på den måde implementere ny tværfaglig viden i et fornuftigt tempo, siger Signe Kongebro.

Citater fra bogen:

”Byer konkurrerer om at tiltrække de bedste hjerner, virksomheder og kulturelle udviklinger for at være på forkant med fremtiden. Ægte metropoler i fremtiden er bæredygtige byer.”

”Ny viden giver nye muligheder for at ændre på fastgroede vaner og vanetænkning. Arkitekter arbejder i dag allerede sammen med en vifte af andre fagligheder, når projekterne udvikles, og dette tværfaglige samarbejde skal udvikles yderligere.”

”Bygninger kan skabe bedre betingelser for hinanden i forhold til sol, skygge og vind. En optimering af byens struktur er derfor en nødvendig forudsætning for at reducere de enkelte bygningers energiforbrug.”

Læs bogen:

http://www.henninglarsen.com/designmedviden/
 

50 ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet deltog 16. og 17. august 2012 i en såkaldt PHD-challenge, hvor en samfundsrelevant og aktuel problemstilling skulle betragtes med ingeniørvidenskabelige briller.
Opgaven til de studerende var stillet i fællesskab af Aarhus Kommune og NCC.

Baggrunden er det velkendte og ambitiøse mål, som Aarhus har sat sig: Man vil være CO2-neutral i 2030. Konkret skulle de studerende komme med forslag til, hvordan man kan bygge et energivenligt højhus på havnen i Aarhus.

Vinderforslaget operer med et højhus, der har algetanke i ydermurene, som i øvrigt er af glas. Et system af rørledninger sørger for friske forsyninger af alger fra havet, og algerne får næring fra det husholdningsaffald, som højhusets beboere producerer. Et centralt raffinaderi sørger for, at højhuset konstant har adgang til grøn energi i form af biodiesel.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN
Download artikel som pdf

Forskeren

Martin Christiansen er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, og han har indset, at hans egne ideer kan være gode nok, men når man samarbejder med andre, opdager man, at andres ideer faktisk kan være bedre.
-Man skal være villig til at lægge egne ideer bag sig. Af og til må man bare sige, at ens ideer ikke passer ind i det stykke arbejde, der nu skal udføres, fastslår Martin Christiansen.

Han ser tilbage på to døgn (16. og 17. august 2012), hvor han sammen med 50 andre ph.d.-studerende deltog i en PHD-challenge, som Aarhus Universitet står bag. Og hans gruppe vandt. Den består af ph.d.-studerende fra områder som byggeteknik, bioteknologi og computervidenskab.

Opgaven til de studerende var formuleret af NCC og Aarhus Kommune og gik ud på så innovativt som muligt at nedbringe en bygnings energiforbrug. Byggeriet: et fiktivt etagebyggeri på havnen i Aarhus.

Vinderprojektet opererer med et ti-etagers højhus med algetanke i ydermurene. Rørledninger sørger for friske forsyninger af alger fra havet. Når algerne så at sige er i hus, næres de af beboernes husholdningsaffald.

Samarbejde på tværs
-Aarhus Universitet arbejder ihærdigt på, at forskellige forskningsdiscipliner spiller bedre sammen. Når faggrene, der umiddelbart har meget lidt med hinanden at gøre, alligevel finder løsninger sammen, så får du ofte fantastiske resultater. Men jeg oplever, at mange, både studerende og virksomheder, er bange for at forlade de trygge rammer. Vi fokuserer for meget på vores eget lille område, og på den netop gennemførte PHD-challenge fik vi jo nærmest bevist, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde på tværs, siger Martin Christiansen.

-Arrangementer som PHD-challenge har gjort det klart for mig, at samarbejde mellem forskellige forskningsdiscipliner i høj grad er noget, erhvervslivet vil kunne få fordele af. Der har været en del omstruktureringer på Aarhus Universitet. Det meste er faldet på plads nu, og jeg fornemmer tydeligt, at netop samarbejde på tværs er noget af det, der bliver ved med at være fokus på, siger han.

-Når NCC og Aarhus Kommune stiller os en realistisk opgave i forbindelse med dette års PHD-challenge, gavner det både os som gruppe og hele universitetet som sådan. Det giver os selvfølgelig noget indsigt at arbejde tæt sammen med kolleger, der studerer noget vidt forskelligt, tilføjer han.

-Det ville være fantastisk, hvis NCC og for den sags skyld også Aarhus Kommune ville følge op på nogle af projekterne fra dette års PHD-challenge.

At få det vist udadtil vil også stimulere universitetet til at trække endnu mere i den rigtige retning. Fordi universitetet kan se, at der er gevinster forbundet med at arbejde på tværs. Men der skal tænkes nyt – både hos virksomheder og universitet, siger Martin Christiansen.

Entreprenøren

Frank Skov Jensen, projektudviklingschef i NCC Property Development, kalder simpelthen mødet med de 50 studerende fra Aarhus Universitet for en øjenåbner.

-Jeg har jo ved selvsyn konstateret, at der ligger et stort potentiale gemt i de forskellige uddannelsesinstitutioner, og PHD-challenge viste, at vidt forskellige fagkompetencer kunne bruges i et aktivt samarbejde om at løse forskellige opgaver, siger Frank Skov Jensen.

Han ser gerne, at årets PHD-challenge bliver gentaget.

-I NCC kunne vi sikkert finde områder og opgaver, som de studerende kunne gå ind i. Fx er vi meget optaget af certificeringsarbejdet, hvor vi for fremtiden skal arbejde mere holistisk med opgaverne. Vi skal se på både energi og materialevalg, herunder den langtidspåvirkning, som materialerne har på omgivelserne helt frem til, vi skal rive bygninger ned igen. Den udfordring kan vi helt sikkert få hjælp til at klare bedre, hvis vi arbejder sammen med fx studerende fra Aarhus Universitet. Forslaget om alger i ydermurene er jo i den grad nyskabende, men også de andre grupper i PHD-challenge kom med input, der kan inspirere os.

Klimasekretariatet i Aarhus Kommune ser sammen med os nærmere på flere af forslagene og følger op på dem indenfor en overskuelig fremtid, siger Frank Skov Jensen.

Forslagene fra de studerende spænder vidt; flere af dem er visioner, andre er ganske jordnære og næsten klar til brug.

-Der var et forslag om, at beboerne i en ejendom på en enkel og overskuelig måde skulle ha´ mulighed for at følge med i deres eget energiforbrug. Ideen går ud på at bringe en vis portion interaktivitet ind i processen. Det er ikke nok at opføre en energirigtig bygning. Man skal også sikre sig, at bygningen bliver brugt på den rigtige måde, konstaterer Frank Skov Jensen.

NCC som virksomhed er indstillet på at afprøve nye samarbejdsformer, også inspireret af mødet med de studerende fra Aarhus Universitet.

-NCC har indgået et strategisk klimapartnerskab med Aarhus Kommune. Her sidder repræsentanter for ganske forskellige interesser, og jeg synes, vi konstant lærer af den måde at samarbejde på. Og kommer der oven i købet en uddannelsesinstitution ind over, så taler vi altså om inspiration, der kan flytte noget. De unge har ofte en anden tilgang til vores arbejdsprocesser, og det kan vi lære noget af, siger Frank Skov Jensen.
Han opfordrer til, at ikke blot NCC men virksomheder generelt indfører flere formaliserede samarbejdsprojekter med studerende.

-Vi skal ha´ friske impulser udefra, og jeg fornemmer klart, at uddannelsesinstitutionerne støtter den tankegang. Så der er grobund for, at samarbejdet kan fortsætte, vurderer Frank Skov Jensen.

Klimachefen

PHD-challenge betyder ny inspiration. Sådan ser Jan Nielsen, klimachef i Aarhus Kommune, Klimasekretariatet, i hvert fald på det netop gennemførte challenge-forløb.

-Indenfor byggeriet er der behov for nye løsninger og nye måder at bruge de kendte løsninger på. Der kom mange forslag fra de 50 ph.d.´ere, ikke alle bliver til noget i deres helhed, men der er delelementer fra alle, som det er vigtigt at få diskuteret i forhold til den fælles vision om CO2-neutralt byggeri, siger Jan Nielsen.
Han hæfter sig ved, at de studerende, som var med i PHD-challenge, har vidt forskellige baggrunde og derfor vidt forskelligt fokus.

-Tværfagligheden gør, at man tænker mere helhedsorienteret i stedet for at tænke specifikt. Efter min mening gør den tankegang projekterne mere realistiske og lettere at bruge i virkeligheden. Projektrammen fra PHD-challenge er jo sat sammen af Aarhus Universitet og NCC, men løsningsforslagene var så mangfoldige, at vi i Aarhus Kommune vil informere vores andre klimapartnere indenfor byggeriet.I løbet af kort tid håber vi på, at NCC melder ud i forhold til, hvilke ideer, der skal implementeres i kommende byggerier, siger Jan Nielsen.

Overordnet set betragter han PHD-challenge-forløbet som et godt eksempel på, hvordan det offentlige kan arbejde sammen med det private erhvervsliv og universiteterne.

-I Klimasekretariatet satser vi meget på den type samarbejde. Vi kan jo konstatere, at mange virksomheder har spændende ideer, men virksomhederne mangler ressourcer og tid til at sætte sig sammen med andre virksomheder i den værdikæde, de er en del af. Og præcist på det punkt kan samarbejde mellem det offentlige, vidensinstitutioner og private virksomheder gøre, at man får sat sig sammen og talt om de ender, der kan mødes. For byggeriets vedkommende er der brug for at gentænke en lang række processer, og man skal vel at mærke gentænke dem på tværs sammen med arkitekter, økonomer, ingeniører og de mennesker, der skal bruge husene, påpeger Jan Nielsen.

Han betragter Aarhus Universitet som en institution, der prioriterer dialog med private virksomheder.
-Universitetet er optaget af at få spredt viden ud til virksomhederne. At viden bliver nyttiggjort. Alene det sidste år har Aarhus Universitet flyttet sig meget, når vi taler om samarbejde med eksterne aktører. Og det stopper ikke her, vurderer Jan Nielsen.
 

Læs andre artikler om eventen:

borsen.dk: Lavenergihøjhus med alger
byggecentrum.dk: Fremtiden: Alger i ydermurene
ing.dk: Glasmure med levende alger skal drive højhuse
jyllands-posten.dk: Fremtidens højhus er bygget i alger
iha.dk: Algehøjhus vandt forskerkonkurrence

Læs mere om udfordringen.

Bornholm ruster sig til de kommende klimaforandringer ved både at bruge høstede erfaringer og ved at undersøge nye måder at samarbejde på.
Fagfolk efterlyser en ny og tidssvarende udbudskultur – ikke mindst hos offentlige udbydere

Tekst Søren Egert 16062012
Foto: Flemming Wisler
Download artikel som pdf

Winni Grosbøll (A), borgmester, Bornholms regionskommune brugte Folkemødet 2012 i Allinge på Bornholm til at understrege, at partnerskaber vil blive mere udbredt på Bornholm. Og at skybrud er noget, også bornholmerne må indstille sig på!

-Vi kommer til at se flere og tættere partnerskaber mellem private virksomheder og den offentlige sektor. Virksomhederne har den nødvendige viden, og som politikere véd vi jo, hvilke opgaver, der skal løses, siger Winni Grosbøll.

-Jeg tror, man skal øve sig på partnerskaber. Faktisk har vi på Bornholm gode erfaringer med partnerskaber i det små. Men skal partnerskaber for alvor slå igennem, forudsætter det, at vi som politikere erkender, at vi skal hente viden udefra meget tidligt i projektfasen. Sætter man sig sammen omkring et bord, og politikere og eksperter så får rollefordelingen og forventningerne på plads, er partnerskaber vejen frem. Det kræver, at alle parter respekterer de forskellige roller, man har. En betaler, en anden udfører arbejdet, som Winni Grosbøll udtrykker det.

Hun nævner, at et konkret udbud af et plejehjemsbyggeri på øen i øjeblikket bliver evalueret.
-Vi ser på hele udbudsprocessen. Hvilke erfaringer gjorde kommunen sig, og hvad siger virksomhederne til processen. Det hele munder ud i en hvidbog, så fremtidige processer kan forløbe endnu bedre, konstaterer hun.

Vand på Bornholm
Klimaforandringerne var et af temaerne i arrangementet på Høiers Iscafé. Stigende vandstand vil kun i begrænset omfang genere Bornholm. Men skybrud har konsekvenser, det véd man i Rønne, hvor kloakkerne visse steder er nødlidende.

-Vi må som politikere jo nok erkende, at der hidtil ikke har været mange stemmer i at foreslå større kloakker. Men klimaforandringerne minder os om, at vi skal lære af de fejl, vi har begået. Derfor skal kloakkerne i Rønne gøres større. Kommunen, borgerne og forsyningsselskaberne må simpelthen lægge en fælles strategi, så det, vi planlægger at gøre, trækker i samme retning, og jeg tager gerne det ansvar på mig: at formidle et så bredt samarbejde som muligt, siger Winni Grosbøll.

Fredensborg kommune i Nordsjælland er i fuld gang med at tage livtag med vandet. Det sker ved hjælp af utraditionelle løsninger, også hvad samarbejde angår.

-Vi skal ikke se på vandet som kun en trussel. I Fredensborg kommune ser vi også muligheder i vand. Vi har indgået et partnerskab med Realdania om det, jeg vil kalde Danmarks største klimatilpasningsprojekt. Der er afsat 118 millioner kroner, og formålet er at kombinere byudvikling med klimatilpasning.

Vandet skal give liv til nye bydele, men det kræver, at vi regulerer vandet langt mere end i dag, siger Thomas Lykke Pedersen (A), borgmester i Fredensborg kommune og bestyrelsesmedlem i Gate 21 (et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der sammen arbejder for et bæredygtigt samfund og en grøn erhvervsudvikling).

Tænk nyt
-Vi skal erkende, at vi som samfund står over for en hasteopgave. Klimaforandringerne kommer, bæredygtighed skal tænkes ind i løsningerne. Mange steder i samfundet er det sat på dagsordenen, og vi skal bruge den knappe tid til at tænke nyt. Vi skal som samfund erkende, at vi står over for en hasteopgave, siger direktør Martin Manthorpe, NCC Construction Danmark A/S. Han betegner Folkemødet som et godt forum, hvor fagfolk, borgere og politikere kan diskutere de omstillinger, samfundet skal gennemgå. Martin Manthorpe mener, at det offentliges udbudspolitik er utidssvarende.

-Meget ofte nærmer det sig halsløs gerning. Laveste pris vinder som regel, og det betyder, at bygge- og anlægsbranchen rent faktisk henter granit i Kina i stedet for at hente det på Bornholm. Hvorfor? Fordi Kina er billigst her og nu. Men ingen tænker på de reelle omkostninger for miljøet. Fragtskibe belaster miljøet i betydeligt omfang. Skal vi acceptere, at det globale miljø betaler prisen for at få billig granit til Danmark, spørger Martin Manthorpe. Han efterlyser, at praktikerne bliver langt mere inddraget i at komme med bud på fremtidens bæredygtige løsninger.

-Når NCC nedbryder en gammel vej, kan stort set det hele genbruges til at anlægge helt nye veje. Men det sker ikke. Simpelthen fordi de offentlige udbydere ønsker helt ny asfalt. Konkret betyder det, at 70 procent af de materialer, vi indsamler, bare hober sig op på depoter rundt omkring i landet. I Tyskland genbruger man 80 pct. af materialerne fra de gamle veje. Anderledes tænkning ville være på sin plads, når kommende udbud på vejopgaver bliver udtænkt, fastslår Martin Manthorpe.

Lyt til praktikerne
Follketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil (A) er optaget af, at den gamle bygningsmasse bliver effektivt energirenoveret. Alle bygninger skal senest i 2050 være 100 pct. forsynet med vedvarende energi.

-Som politikere skal vi lytte til praktikere som NCC. Når NCC fortæller, at bestemte materialer skal bruges, når der energirenoveres, så skal vi som politikere lytte efter. På den måde kan vi give NCC og andre, der er fremsynede på området, en konkurrencefordel. Det vil gavne os alle, fordi en omstilling af vores energiforbrug er helt nødvendig. Fra politisk hold er vi simpelthen nødt til at sikre, at der meget snart bliver stillet krav om, at der skal udarbejdes et ressourceregnskab, når en investering skal foretages. Vi skal ha overblikket, så vi klart kan sige, hvad der bliver brugt fra vugge til grav, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun slår til lyd for, at der bliver lagt vægte ind i udbudsmodeller og udbudsmateriale generelt. Forstået sådan, at et udbud, der opererer med en høj grad af bæredygtighed og derfor umiddelbart bl.a. som følge af materialevalget forekommer som en dyrere løsning end det billigste tilbud, skal måles på en anden skala end det tilbud, der slet ikke tænker bæredygtighed ind i løsningerne.

Deprimerende
Thomas Færgeman, direktør i tænketanken Concito supplerer:
-Når kommunerne udbyder opgaver, bør de se konkret på bæredygtigheden i den måde, kommende opgaver skal løses på. Alt for få kommuner har i dag fokus på den dimension. Danmark som nation er nødt til at se den offentlige udbudskultur efter i sømmene. Den måde, stat og kommuner køber ind på, er helt afgørende for, at danske virksomheder kan være i front, når vi taler om bæredygtig udvikling. For mig er det decideret deprimerende at høre, at en virksomhed som NCC står med en klokkeklar genbrugsløsning på asfaltområdet, men løsningen bliver ikke brugt, fastslår Thomas Færgeman.

Og formanden for SFs Ungdom Gry Möger Poulsen følger op:
-Danmark skal blive langt bedre til at begrænse ressourceforbruget, fx ved nybyggeri. Man kunne også kalde det intelligente udbud. I stedet for altid at tale om lav løn og lavere skat burde man se på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at reducere omkostningerne ved at begrænse forbruget af ressourcer, siger hun.

Kom med indspark..
Direktør Michael H. Nielsen fra organisationen Dansk Byggeri var moderator på arrangementet, og hans status kommer her:
-Der tegner sig en bred politisk opbakning til at omstille Danmark til at være et CO2-neutralt land i 2050. Politikerne efterlyser indspark fra mange sider. Fx på spørgsmål om finansiering, nye måder at samarbejde på og innovation i det hele taget. Politikerne er optaget af, at der skal nye instrumenter i spil. Og dialogen bliver vigtig. Allerede nu tror jeg, at entreprenørbranchen som erhverv betragtet med fordel kan komme med indspark til forskellige løsningsforslag. Branchen skal komme med konkrete løsningsforslag fx til nye forretningsmodeller, og politikerne skal sørge for, at irriterende barrierer forsvinder. Jeg fornemmer, politikerne har viljen til det.

Dansk Byggeri arrangerede debat under Folkemødet 2012 i Allinge på Bornholm. Stedet var Høiers Iscafé på havnen, og de medvirkende var:
Winni Grosbøll, borgmester, Bornholms regionskommune,
Socialdemokraterne.
Thomas Færgeman, direktør, Concito.
Natalie Mossin, formand for Arkitektforeningen.
Pernille Rosenkrantz-Theil, MF, Socialdemokraterne.
Martin Manthorpe, direktør, NCC.
Mikkel Dencker, MF, Dansk Folkeparti.
Mikkel Høst, energivejleder, Bornholm.
Peter Hummelgaard Thomsen, folketingskandidat, Socialdemokraterne.
Benedikte Kiær, MF, Konservative.
Thomas Lykke Pedersen, borgmester, Fredensborg kommune.
Socialdemokraterne.
Gry Möger Poulsen, landsformand, SF-ungdom.
Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri.

 Michael Edsberg er entreprisechef i NCC, og ifølge ham er ESCO-projektet i Rudersdal nærmest bundet op på, at der skal samarbejdes på mange fronter.

-Hvis du ser på den del af projektet, hvor skolerne skal spare på fx strømforbruget, så kræver det, at først administrationen, så lederne og dernæst lærerne og eleverne har en fælles forståelse af projektet, siger Michael Edsberg. Han udstrækker i øvrigt samarbejdet til på visse skoler også at omfatte forældrene.

-Vi har da set, at forældre er dukket op til møder, men i øjeblikket er det vigtigt, at bl.a. lærere, pædagoger og serviceledere arbejder godt sammen. Det drejer sig jo om at ændre adfærd i dagligdagen på skolerne og i SFO´erne. Når det så er på skinner, kan man da godt forestille sig, at der bliver taget fat i forældrene, siger Michael Edsberg med et smil på læben.

Ventilation og vandkøler
ESCO-projektet har allerede sat sig spor i kommunens folkeskoler, siger Michael Edsberg.

-Flere steder står der vandkølere til drikkevand. Vi har udskiftet dele af kølerne og på den måde reduceret energiforbruget fra 100 watt i timen til nu blot fem watt. Og vi har pillet ved nogle ventilationsanlæg i gymnastiksale. Nu arbejder de mest, når der er aktivitet i hallen, og vi genanvender en stor del af den varme luft.
Han er overbevist om, at det kunne være attraktivt for også andre institutioner i Rudersdal kommune at se nærmere på den adfærd, der drejer sig om energiforbrug.

-Plejehjem og børnehaver kan uden tvivl opnå det samme som Rudersdal kommunes folkeskoler, mener Michael Edsberg.

Tekst: Søren Egert 11062012
Download som pdf.
Foto: Dalibor Sandic, NCC

 Mads Thimmer, Innovation Lab:
”Tit og ofte bliver der brugt for meget tid på at sige, at der skal ske handling, og at vi skal ha skabt strukturer, og der skal være en proces og måske ligefrem en tænketank. Man skal ha de samme mennesker til at stimle sammen, men i virkeligheden bliver det mere til inerti end handling. Man kunne jo også træde et skridt tilbage og lade noget ske. Noget af det mest vanskelige er vel at skabe nye strukturer. Hvis man nu bare lod være med at prøve at skabe dem og i stedet skabte vilkår, så byggesektoren kunne udvikle sig.”

Martin Manthorpe, NCC:
”I fremtidens by er vi gået fra kortsigtet tænkning til langsigtede løsninger.
Der skal diversitet ind i byen, et pulserende liv, og byen skal kunne tåle at blive brugt. Men for mig er det en vigtig pointe, at der også skal være rum til ro. En byboer skal kunne leve i en balance med omgivelserne. Og fremtidens entreprenører må også af hensyn til bæredygtigheden ha mindre fokus på laveste pris. For mig er det tankevækkende, at det i dag, målt på kroner og ører, kan være billigere at indkøbe granit i Kina til et byggeri i Danmark frem for at købe og hente granitten på Bornholm.”

Kim Behnke, Energinet.dk:
”For mig er nøgleordet i hele den aarhusianske plan for byudvikling vækst.
Danskere har en tendens til at gå i mørkekammeret, når talen falder på vækst.
Selvfølgelig er det muligt at skabe vækst i bymidten og i bycentrene. Og det kan gøres på en bæredygtig måde. I København var man i slutningen af 1800-tallet bekymret over det store antal heste til transport af alt muligt. Derfor eksproprierede man et område i Valby, så byen kunne komme af med hestepærerne. I dag vil jeg påstå, at vi råder over teknologi, som kan håndtere byer i vækst. Vi skal bare lære at bruge teknologierne på den mest intelligente måde.”

Bente Lykke Sørensen, Aarhus kommune:
”Bæredygtig byudvikling hænger sammen med, at vi i højere grad bor tættere på hinanden i byen frem for mere spredt i parcelhuskvarterer. For Aarhus er udfordringen meget enkel: bliver der ikke skabt nye og tidssvarende boliger i kommunen, så flytter væksten ud af Aarhus og placerer sig i måske Horsens eller Randers. Derfor skal vi fokusere på, at nye boliger, fx her på havnen, er tidssvarende hvad plads og komfort angår. Og så skal Aarhus rumme de tilbud, der gør, at byen bliver valgt til og ikke fra. Typisk vil det jo være mennesker fra forstæderne, der flytter ind til en by som Aarhus, og når man bringer værdierne fra forstæderne med ind til storbyen, kan der opstå problemer. Vi skal være meget opmærksomme på det, når vi udvikler byen.”

Søren Hermansen, Energiakademiet, Samsø:
”Aarhus-ambitionerne om at blive CO-2-neutral indenfor en overskuelig fremtid kræver, at afstande og transporttid, fx for fødevarer, bliver nedbragt. Det betyder, at der skal indgås kontrakter i nærsamfundet. Adgangen til fødevarer skal simpelthen forenkles. I dag er det markedet, som bestemmer, hvordan fødevarerne kommer frem til forbrugerne, og det er også markedet, der bestemmer, at vi kan få fødevarer fra Argentina og Chile. Ser vi på fremtidens bæredygtighedsindikatorer, altså at enhver borger så at sige bliver CO2-neutral, så står Aarhus som by betragtet foran en stor opgave.”

tekst: Søren Egert 07062012
download artikel som pdf.
Foto: Stine Skøtt Olesen
 

Kim Fynbo Nielsen, regionsdirektør i NCC Roads, bruger udtrykket ”evighedsmaskine”, når han beskriver genbrug af asfalt.

-Asfalt begynder så at sige med jomfruelige råstoffer. Når asfalten er produceret, lægger vi den ud på vejene, og 15 år senere fræser vi den af igen, knuser den, sorterer den og afleverer den til asfaltfabrikken, som så producerer ny asfalt, forklarer Kim Fynbo Nielsen.

Han mener, historien om asfalten og genbruget kan udstrækkes til en lang række andre materialer i entreprenørbranchen, og han nævner i den forbindelse NCC Recycling, der er navnet på NCCs nye nordiske genanvendelseskoncept.

Jomfruelig asfalt
I dag bliver cirka 25 pct. af den brugte asfalt genanvendt, men ifølge Kim Fynbo Nielsen ligger mere og mere gammel asfalt uvirksomt hen.

-Vi oplever, at bygherrerne, først og fremmest de offentlige, ønsker jomfruelig asfalt. Der er behov for at få sagt, at gammel asfalt kan genbruges, og at resultatet bliver fremragende. Tyskland genbruger op imod 80 pct. af deres gamle asfalt. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme, spørger Kim Fynbo Nielsen.
Han nævner en indiskutabel recycling-succes: fejesand, som fejemaskiner suger op, når veje, fortove og cykelstier rengøres maskinelt.

-Vi genbruger 99 pct. af de 50.000 tons, som årligt samles op. Det sand, vi ikke kan bruge, er fx det, som fejes op efter festugen i Aarhus. Det er simpelthen for snavset. Vi genbruger sandet blandt andet i asfaltproduktionen og i produktionen af beton, siger Kim Fynbo Nielsen.

tekst: Søren Egert 07062012
download artikel som pdf.
Foto: Stine Skøtt Olesen