Reelt var der tale om vidt forskellige arrangementer, men på Folkemødet 2013 på Bornholm lykkedes det en række nøglepersoner i og uden for byggeriet at nå frem til en fælles dagsorden for det, der kommer til at præge bygge- og anlægssektoren de næste mange år.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: BL og GRAFIRAF

Download som pdf her
 

Energirenovering, ambitiøse klimamål, innovation, borgerinddragelse og udbudspolitik indgik i de titler, arrangørerne præsenterede for Folkemødets knap 60.000 gæster.

Budskaberne blev serveret og diskuteret på kryds og tværs af bl.a. stadsarkitekt Tina Saaby, Københavns Kommune, formanden for Gate 21, Anne Grete Holmsgaard, strategidirektør Martin Manthorpe, NCC, borgmester Steen Christiansen (A), Albertslund Kommune, kulturminister Marianne Jelved (R), administrerende direktør Kent Martinussen, Dansk Arkitektur Center, forskningsdirektør Lene Lange, Aalborg Universitet, borgmester Henrik Rasmussen (C), Vallensbæk Kommune og direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Fremtiden
– Hvordan sikrer vi os, at vi får mest muligt byggeri og klimavenlige løsninger, når det gælder bygninger, vi også skal kunne holde ud at opholde os i om ti, 20 og 30 år? Hvor både anlægs- og driftsudgifter er regnet ind. Der er brug for at kigge ind i fremtiden. Vi skal lade være med at gøre, som vi gjorde i går, sagde formanden for Gate 21, Anne Grete Holmsgaard.

Gentagelseseffekten
– Se på daginstitutionsområdet. Mange kommuner har travlt både nu og i de kommende år med at bygge flere daginstitutioner. Københavns Kommune bygger stort set en ny daginstitution hver måned. Derfor burde kommunen udarbejde et koncept, som institutionerne blev opført efter. Pædagoger, børn, forældre og naboer skal selvfølgelig være med i sådan en proces, der kunne føre frem til energirigtige og sunde bygninger. Herefter ville man kunne udbyde institutionerne og opnå en gentagelseseffekt. På den måde reducerer du udgifterne til den nye institution med 25 pct. Det handler jo ikke om, at vi skal bygge, som man gjorde i det tidligere DDR. Men det er vigtigt, at vi vælger gennemtænkte løsninger, hvor vi har styr på det tekniske, at indeklimaet er gennemtænkt, at energiforbruget er optimeret etc., konstaterede Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Balancen
– Jeg mener, der er tale om en balance. Selvfølgelig kan man gå efter en gentagelseseffekt. I øjeblikket er vi ved at renovere en række skoler, og vi har puljet skolerne, netop for at opnå en gentagelseseffekt, men man skal altid være opmærksom på, at steder og placeringer ikke er statiske størrelser. Har du fx en daginstitution, som ligger over for Glyptoteket, og du har en daginstitution i Valby i et område med masser af luft omkring husene, så står vi med to markant forskellige situationer. Ønsker vi en mangfoldig by, er det vigtigt at forstå de forskellige steders konkrete betydning for den enkelte daginstitution, understregede stadsarkitekt Tina Saaby, Københavns Kommune.

Strategidirektør i NCC, Martin Manthorpe (t.v.) blev interviewet til Folkemødets populære radiostation.

Markedet
Svaret kom prompte fra strategidirektør Martin Manthorpe, NCC.
– Hvis man i et udbud tog højde for, at den ene børnehave ligger over for Glyptoteket, og den anden ligger i Valby, så er jeg sikker på, at markedet som sådan vil konkurrere om at komme med den løsning, der passer til kommunens behov. Og hvilken aktør er mest optaget af at inddrage borgerne i forløbet, spurgte han.

Udbudspolitikken
– Kommunerne både kan og skal gå forrest, når det drejer sig om både innovation og grøn vækst. 2013 er jo valgår i kommuner og regioner. Måske skulle lokalpolitikerne holde mere fast i, at grøn vækst kunne være et egentligt programpunkt i politikken. Holder man ikke fanen højt, når det gælder grøn vækst, så går grøn vækst i glemmebogen. Mit bud til kommunerne kunne være, at man hurtigt ville kunne komme meget langt ved at fokusere på energirenovering, og entreprenørbranchen under ét skal udvikle flere kompetencer på det felt, vi kalder grøn vækst. Vi kunne komme et stykke ad vejen, hvis der var lidt større risikovillighed i den kommunale udbudspolitik. Var der det, kunne vi nå ganske langt meget hurtigt, fastslog strategidirektør Martin Manthorpe, NCC.

Energirenoveringen
Der renoveres årligt for 100 mia.kr., og renovering udgør over 50 pct. af omsætningen i bygge- og anlægsbranchen ifølge Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond.
– Alene inden for den almene boligsektor skal der energirenoveres for 36. mia. kr. frem mod 2016. Bæredygtighed kommer ind på andenpladsen, når vi spørger vores lejere, hvad de prioriterer først i deres fremtidige bolig. Der er tale om en megatrend, som vi må indrette os efter, sagde Palle Adamsen, administrerende direktør for Lejerbo.

Nytænkningen
– Universiteter i Danmark er jo offentlige, og vi påtager os gerne en rådgiverfunktion. Vi kan fx være videnspartner, associeret med den virksomhed, der vinder et udbud, og som jeg ser det, er grøn omstilling i kommunerne ikke kun noget, der handler om teknologier. Vi får ikke omstillet samfundet stærkt og hurtigt nok, hvis vi glemmer, at borgerne også skal omstilles, adfærden skal omstilles. Kommunernes eksperter indenfor bygge- og anlægssektoren kunne have godt af fx at være gæstelærere på en almindelig folkeskole, ikke nødvendigvis i en gymnastiktime; men gerne i timer, hvor man arbejdede med, hvad der rent faktisk sker i kommunen, og det handler altså langtfra kun om teknologi. Udvikling er i det hele taget afhængig af, at vi tænker nyt. Vi skal have adfærdsændringer, ny teknologi, og nye måder at drive forretning på, understregede forskningsdirektør Lene Lange, Aalborg Universitet.

Initiativkataloget
– Forretningsmodeller udvikles, hvis virksomheder kan se, at der er et marked. Mon ikke det også er forklaringen på, at pensionskasserne nu interesserer sig for grøn vækst? Gjorde de ikke det, ville politikerne måske se nærmere på hvilke projekter, pensionskasserne bruger pensionskundernes penge på.
Energi-, Bygnings- og Klimaministeriet har efter et gedigent og bredt anlagt arbejde udgivet et initiativkatalog, der indeholder 75 konkrete forslag til, hvordan man kan energirenovere i Danmark. Som jeg ser det, ville kommunerne kunne hjælpe udviklingen på vej ved at lægge et politisk pres på Christiansborgpolitikerne. Ordene i kataloget fortjener at blive omsat til handling, og i parentes bemærket: der er masser af arbejdspladser gemt i kataloget, konstaterede Martin Manthorpe.

Dagsordenen
– I kommunerne skal vi væk fra, at vi altid vælger det største og det billigste.
Vi skal have en ny dagsorden, som gør det klart, at kommunerne skal drive ny viden fremad, så vi i Danmark afprøver forskellige løsningsmuligheder. Finder vi en god løsning på en opgave eller et problem, kan den måske sælges til hele verden, men intet kommer af sig selv, sagde borgmester Henrik Rasmussen (C), Vallensbæk.

Enigheden
– Jeg begyndte at arbejde med miljø og klima for ti år siden. Vi diskuterede grundigt, om vi skulle arbejde med de to områder. De seneste fire-fem år har vi diskuteret, hvordan vi skal arbejde med miljø og klima. Der er med andre ord bred politisk enighed om, at det er den vej, vi skal gå. I kommunerne er vi nødt til at have en ambition om, at det vi kan udrette på dansk og europæisk plan, på længere sigt kan påvirke lande langt fra Danmark, som borgmester Steen Christiansen (A), Albertslund udtrykte det.

Kulturminister Marianne Jelved (R) i samtale med adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen.

Arkitekturpolitikken
Og i Folkemødets mest spektakulære forsamlingshus, domen, tegnet af arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen og finansieret af Boligselskabernes Landsforening lød det nærmest som om, kulturminister Marianne Jelved (R) og Dansk Arkitektur Centers adm. direktør, Kent Martinussen var enige om, at Danmark har brug for en ny arkitekturpolitik, hvor borgerinddragelse skal spille en stor rolle.
– Borgere i boligområderne føler jo ofte et stort engagement for deres nærmiljø. Vi skal som fagfolk og embedsmænd være meget skarpere på at skabe nogle begavede rammer, hvori borgerne kan være medskabere af nye byggede løsninger. Det skal en arkitekturpolitik fokusere på. Embedsmænd har en afsindig magt, men vi lever i en ny tid. Danskerne har faktisk en bred og nuanceret fornemmelse for arkitektur. Afstanden mellem eksperter og borgere skal være mindre. Borgerne skal være med i hele processen, sagde Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center.
– Mennesket skal være i centrum. Arkitektens rolle skifter karakter. Borgerne har ret til at bestemme over deres område. I alle ender af processen skal vi være bedre til at afkode, hvad borgerne efterspørger. Tiden er ikke som den var. Vi er til for borgerne, og det skal arkitekturpolitikken afspejle. Der er et paradigmeskifte i, hvordan vi planlægger byerne. Der er brug for nye processer, hvor vi bruger erfaringerne fra de områdefornyelser, som vi har afprøvet, og fører det over i lovgivningen, sagde kulturminister Marianne Jelved (R).

Fra 1. juli 2013 og frem til begyndelsen af oktober vil en anden dome, Dome of Visions, stå på Aarhus Havn.
Dome of Visions er tegnet af arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, NCC er bygherre.
Du kan læse mere på www.domeofvisions.dk

Fra de stole, Jesper Nygård sidder på, har han en ganske god og bred udsigt over det, der rører sig i den danske bygge- og boligsektor. Ud over at være administrerende direktør i KAB, beklæder han formandsposten i Realdania og i Landsbyggefonden. Han er desuden medlem af Danske Banks rådgivende repræsentantskab, sidder i Fonden for Socialt Ansvar og i bestyrelsen for Boligselskabernes Landsforening.

Jesper Nygård har for længst indset værdien af samarbejde på tværs, også utraditionelle samarbejder, og efter hans opfattelse kommer der mere af det.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: KAB/GRAFIRAF

Download som pdf

– Udfordringen med at bygge boliger, som mennesker med almindelige indkomster kan betale og som samtidig er af høj kvalitet og lever op til de krav, moderne storbyfamilier stiller, kræver i høj grad et samarbejde mellem mange forskellige aktører. Som et konkret eksempel kan jeg nævne konceptet AlmenBolig+, som KAB har udviklet. Her er der tale om gode masseproducerede arkitekttegnede boliger, hvor den samlede anlægssum er holdt nede ved hjælp af industriel produktion, og hvor lejen bl.a. er holdt nede af, at beboerne selv står for renholdelse og vedligeholdelse af bygningerne. Man kan sige, at vi fra begyndelsen har tænkt utraditionelt samarbejde ind i konceptet, og i KAB har vi allerede opført mange af den type boliger med stor succes, og flere er på vej, siger Jesper Nygård.
Han noterer sig, at det at tænke utraditionelt i en verden med mange regler og traditioner kræver evnen til at tænke og handle på tværs.
– Udviklingen af konceptet AlmenBolig+ har krævet opbakning fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, som har dispenseret fra den gængse lovgivning til at opføre boligerne på forsøgsbasis. Derudover har det krævet opbakning fra den enkelte kommune, som bistår med en del af finansieringen. Og endelig har det krævet, at der skulle tænkes kreativt og økonomisk allerede i projekteringsfasen af arkitekter og entreprenører og andre involverede parter. Jeg vil ikke skjule, at vi er meget stolte af resultatet, og beboerne i vores AlmenBolig+-afdelinger er meget glade for at bo i boligerne, og efterspørgslen er stor overalt, konstaterer Jesper Nygård.

Mangfoldighed
Når Jesper Nygård navigerer i et landskab, der konstant udvikler sig i retning af, at byerne blive større og større, er han bevidst om, at netop den udvikling stille ganske specifikke krav til byggeriet bredt taget.
– Der er massivt brug for gennemtænkte løsninger. Gode byer er byer med plads til alle. Derfor er det vigtigt, at fremtidens byggeri tager højde for, at byen skal kunne rumme mangfoldighed. At mangfoldighed er et bevidst valg, og at det er tydeligt, at mangfoldighed opfattes som en styrke og en kvalitet. At der også bygges gode boliger centralt i byen, som kan rumme mennesker med en helt almindelig indkomst, og som gerne vil bo tæt på deres arbejdsplads. Og at der bygges boliger til de mennesker i vores samfund, der har særlige behov, som fx plejeboliger til psykisk syge eller de såkaldte ”skæve boliger”, som er byggerier til hjemløse og særligt udsatte befolkningsgrupper, der har svært ved at indpasse sig eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri. Og frem for alt, at der opføres byggeri med blandede ejerformer og beboermålgrupper, så vi ikke ender med store byer, der er meget opdelte, og hvor folk ikke blander sig med hinanden, siger Jesper Nygård.

Byg et andet sted
Fra tid til anden minder dagligdagen Jesper Nygård om, at ikke alle løsninger falder i god jord.
-Det kan være svært at ha´ ambitioner på det niveau, vi taler om her. Folk er bekymrede for det, der ikke lige er mainstream eller afviger for meget fra det, de selv står for. Vi oplever gang på gang, at det skaber naboprotester, når der skal bygges til de lidt mere udsatte grupper. Den såkaldte NIMBY-effekt. Not-in-my-back-yard. Altså: Det er super, at der bygges boliger til de pågældende, men det skal ikke være lige her. Omvendt oplever vi, at der er forståelse og accept, når vi indbygger det i nye bebyggelser. Der opstår den modsatte virkning. WIMBY – welcome-in-my-back-yard. Det er en fantastisk ting at skabe plads til alle, og det smitter, vurderer Jesper Nygård.

Politisk mod
Han er på det rene med, at nytænkning i byggesektoren kræver politisk mod både op til de enkelte folketings- og kommunalvalg men så sandelig også i perioderne imellem.
-Det politiske mod kommer især ind i forhold til det med at sikre de blandede boformer. Og det er noget, der kræver fokus på mål og planer, der strækker sig meget længere end blot til fx næste kommunevalg. Det kræver ambitioner. Byplanlægning kræver meget omtanke og vedholdenhed, og det kræver simpelthen, at politikerne tør at fastholde fokus på noget, der ikke nødvendigvis giver politisk bonus lige her og nu, men som er en del af en større vision om at sikre en god og stabil byudvikling til gavn for os alle. Københavns Kommune har fx et mål om, at 20 pct. af den samlede boligmasse i kommunen skal være almene boliger, og det, synes jeg, er et rigtigt og vigtigt mål at have, når København står over for at skulle rumme ganske mange nye københavnere og dermed meget nybyggeri i de kommende år. København oplever med andre ord ligesom så mange andre storbyer en voldsom befolkningstilvækst. Byer kommer af sig selv. Men gode byer – der er for alle – kommer ikke af sig selv. Det kræver mod, tålmodighed, vilje, dygtighed og ambitioner, anfører Jesper Nygård.

Renovering
Parallelt med udviklingen af nybyggeri er boligsektoren præget af gennemgribende renoveringsopgaver, og Jesper Nygård er opmærksom på den enkle sammenhæng, der er mellem fx renoveringsudgifter og huslejens størrelse!
– Det er meget kompliceret at renovere på en måde, så vi både sikrer, at boligerne fortsat er gode og sunde at bo i, og at også de fortsat er til at betale. Vi taler jo om en proces, hvor vi hele tiden bliver dygtigere til at opnå denne balance i takt med, at vores erfaringsgrundlag vokser sig større og større, og som branche har vi allerede stor erfaring i at gennemføre gode renoveringsprojekter. Det, der kan gøres bedre i fremtiden, er for det første, at vi gerne vil blive bedre til at tænke bæredygtighed med ind i renoveringerne. Vi er allerede langt fremme i bæredygtighedstankegangen, men der mangler endnu noget udvikling på dette område, der gør bæredygtige tiltag til en god investering, som kan betale sig i forhold til traditionelle løsninger. Den anden dimension, som vi gerne vil blive bedre til, er at udnytte de muligheder, der er i forbindelse med omdannelse af boliger. Her tænker jeg på omdannelse af en type boliger, fx ældreboliger, til en anden typer boliger, fx ungdomsboliger eller på omdannelse af boliger til erhvervslejemål. Her er udfordringen at sikre, at beboerne føler sig trygge ved udviklingen ved at sørge for, at det sker i et tempo, som ikke virker ekskluderende eller tromlende i forhold til de nuværende beboere, siger Jesper Nygård.

Jesper Nygård har forfattet ”Det sociale enzym – tanker om velfærdssamfundet, version 2.0”, der er hans bud på, hvad der kan blive en ny sammenhængskraft i samfundet.
Jesper Nygård fokuserer på, at samarbejdet mellem stat, marked og civilsamfund skal styrkes, hvis sammenhængskraften skal bevares.

Via www.detsocialeenzym.dk kan du læse mere om temaet og downloade publikationen.

Spiller ESCO (Energy Service Companies) en rolle for danske kommuner? Vægter private virksomheder ESCO rigtigt? Hvilken fremtid venter ESCO som (sam)arbejdsform?

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: GRAFIRAF

Download som pdf

En rapport på 61 sider (”ESCO i danske kommuner. En opsamling af motiver, overvejelser og foreløbige erfaringer med ESCO i kommunale bygninger”) giver fyldestgørende svar på de nævnte spørgsmål – og på mange flere. Bag rapporten står seniorforsker Jesper Ole Jensen, SBI, lektor Susanne Balslev Nielsen, DTU, og Jesper Rohr Hansen, ph.d.-studerende ved SBI.
Rapporten er resultatet af et forskningsprojekt gennemført i samarbejde mellem SBI og Center for Facilities Management, DTU ( et Realdania forskningscenter). SBI står som udgiver af rapporten.

Klædt på
Jesper Ole Jensen fra SBI er overbevist om, at ESCO udfordrer mange kommuner.
– Kommunen skal være klædt på fagligt og organisatorisk for at kunne give ESCO-leverandøren modspil og for i det hele taget at have rammerne på plads.
Og så skal der selvfølgelig være opbakning til projektet i organisationen, både blandt ledere og driftsfolk. Desuden er der brug for klarhed: hvilke varer køber man, opgavefordelingen skal være i orden, og der må ikke være tvivl om de gensidige forpligtelser, siger Jesper Ole Jensen.
Hvis forudsætningerne for ESCO er opfyldt, indfinder fordelene sig, mener Jesper Ole Jensen.
– Kommunen opnår, at energibesparelserne bliver realiseret hurtigt. Der er altså ikke tale om en trinvis besparelsesindsats, og i det hele taget er der stor sandsynlighed for, at resultaterne nås, og på lidt længere sigt betyder det formentlig større sikkerhed for mere langsigtede kommunale bevillinger. Man undgår måske ligefrem, at kommunen flytter pengene over i en anden kasse. Og på det meget konkrete plan sker der jo en systematisk kortlægning af energiforbruget i kommunens bygninger, og kommunen bliver generelt opkvalificeret på energiområdet, bl.a. gennem træning af personale, konstaterer Jesper Ole Jensen.

Nyt begreb
I dansk sammenhæng er ESCO et forholdsvist nyt begreb. ESCO indebærer, at en privat ESCO-operatør påtager sig at gennemføre og evt. finansiere en energioptimering af fx en bygning – og påtage sig risikoen for, at kunden nu også får et lavere energiforbrug. Tankegangen bryder med den traditionelle måde at gennemføre energirenoveringer på, fordi risikoen for, at investeringen sparer sig hjem, overføres til den private part, som til gengæld får lov til at foreslå, hvad der skal udføres for at kunne leve op til garantien.
ESCO betyder med andre ord, at bygherren ikke køber en bestemt løsning, men en bestemt energiydelse eller energitjeneste, fx at man kan opretholde et vist indeklima (temperatur og luftskifte) til en bestemt pris, der gerne skulle være lavere end den, man hidtil har betalt – og med uforandret kvalitet. ESCO-operatøren vil derfor typisk selv stå for driften af de energibesparende løsninger i kontraktperioden, så han kan leve op til sin garanti om lavere energiudgifter overfor bygherren.

Erfaringerne
Rapporten giver et overblik over de hidtidige erfaringer med brug af ESCO i danske kommuner. ESCO er i dansk sammenhæng en ny samarbejdsform, som i de seneste år er blevet aktualiseret af ønsket om at energioptimere eksisterende bygninger. ESCO, som den benyttes herhjemme, adskiller sig fra traditionelle samarbejdsformer ved, at ESCO-udbyderen stiller en garanti for at opnå en aftalt energibesparelse i bygningen, og i den efterfølgende driftsfase sørger for at følge op på denne garanti. Der er således tale om et længerevarende samarbejde med en kontrakt på typisk fem til ti år.
Der er i skrivende stund omkring 30 kommuner, som benytter sig af et ESCO-samarbejde til at energioptimere kommunale bygninger – enten i form af igangværende projekter, eller projekter som er under forberedelse. Disse samarbejder er meget forskellige i forhold til omfang, ambitionsniveau m.v.

Udfordringerne
Rapporten baserer sig på ti kommuner, der har tegnet kontrakt og har været i gang længst tid. Da de første ESCO-kontrakter er indgået i 2008, og der er tale om et længerevarende samarbejde, er erfaringerne stadig begrænsede. Undersøgelsen viser dog, at der allerede tegner sig nogle erfaringer og udfordringer, som er relevante at viderebringe.
Rapporten dokumenterer, at ESCO-modellen kan indebære en række organisatoriske udfordringer for kommunen. Der er fx forhold omkring den interne organisering af bygningsforvaltningen i kommunen, som bør overvejes, der er kommunens organisering af samarbejdet med ESCO-udbyderen, og der er samarbejdet med brugere og forvaltere i de lokale institutioner, hvor energibesparelserne skal opnås.

Forskellige varianter
Hvordan disse udfordringer opleves kan hænge sammen med, hvilket ambitionsniveau, man har lagt ind i det enkelte ESCO-projekt.
ESCO-samarbejdet kan således have forskellige varianter. I den ene ende af spektret kan det ses som en traditionel udlicitering, hvor en konkret opgave bliver overladt til en privat part at udføre. I den anden ende af spektret kan ESCO-projektet ses som en udviklingsopgave, der kræver nytænkning og involverer hele kommunen, og hvor erfaringerne fra ESCO-projektet udbredes til andre opgaver i kommunen. Mellem de to yderpunkter kan man se ESCO som en måde ikke kun at gennemføre energibesparelser på, men som et middel til et integreret løft af hele den kommunale bygningsmasse.
Selv om ESCO har været benyttet i relativt kort tid, er der ifølge rapporten eksempler på, at kommunerne har kunnet se visioner og muligheder i ESCO-samarbejdet, og at projektet har medvirket til at sætte nye initiativer i gang.
Det gælder bl.a. at fremme lokale energirenoveringer i den private boligmasse, og at opkvalificere lokale virksomheder til at løfte denne opgave.

Ambitioner
Det er stadig åbent, hvilken rolle ESCO vil få fremover. I takt med at erfaringerne fra ESCO-projekterne høstes, synes ambitionsniveauet at blive større i de nye ESCO-projekter, som kommunerne engagerer sig i. Og flere større kommuner gør brug af ESCO. Kommuner har desuden igangsat pilotprojekter på enkelte bygninger, og hvis disse falder heldigt ud, kan det medføre en række af større ESCO-samarbejder. Herudover har stat og regioner ESCO-udbud på vej, bl.a. fire til fem hospitaler, mens Bygningsstyrelsen har tre projekter i gang.
ESCO skal imidlertid ikke betragtes som et mål i sig selv; hvis kommunerne på anden vis gennemfører energibesparelser i egne bygninger, er der ikke nødvendigvis behov for ESCO. Men da dette langt fra opleves som en mulighed for alle kommuner, har ESCO-samarbejdet hidtil været værdifuldt til at hjælpe kommuner med at høste de gevinster, der er ved at energirenovere utidssvarende kommunale bygninger og til at realisere kommunale og nationale klimamålsætninger.
Udviklingen af det danske ESCO-marked er, sammenlignet med bl.a. Sverige, sket med begrænset offentlig promovering. Selv om der i andre sammenhænge er blevet efterspurgt en større offentlig indsats, sætter rapporten spørgsmålstegn ved dette, bl.a. fordi det kan medføre en større ensretning af ESCO-projekterne, og at det netop er den store variation i brugen af konceptet, der kan ses som en styrke.

Seks tendenser
Jesper Ole Jensen fra SBI tror, at ESCO-interesserede kommuner via dét engagement sender visse signaler til omverdenen.
– ESCO-projekter er typisk væsentligt større investeringer end såkaldte in-house indsatser. Derfor kan ESCO-projekter sende signaler om, at man gennemfører en ambitiøs indsats, men også at man lægger vægt på, at det sker i partnerskaber med private aktører, der måske har en større ekspertise på området end kommunen selv har, siger Jesper Ole Jensen.

Afslutningsvis kommer Jesper Ole Jensen med seks bud på en mulig fremtid for ESCO:
– En tendens til mere ambitiøse ESCO-kontrakter, med længere tilbagebetalingstider og muligheder for at inkludere klimaskærm, bygningsgenopretning, vedvarende energi m.m. i projekterne.
– En tendens til ”ESCO 2” og ”ESCO 3” i kommuner, der har været i gang med et første ESCO-projekt.
– Kommunerne inkluderer andre elementer end kommunale bygninger i ESCO-udbuddene, fx gadebelysning.
– Behov for standard-modeller til beregning af base-line, når kommune og ESCO-udbyder forhandler om, hvilke besparelser, der er opnået.
– ESCO-markedet er meget afhængigt af kommunernes anlægs- og lånerammer. Med de nuværende rammer, hvor det ikke er muligt at låne særskilt til energispareprojekter, skal ESCO-projekter konkurrere med andre byggeopgaver i kommunerne. Markedet risikerer dermed at bremse op i forhold til de seneste 5-7 år, hvor der har været stor vækst.

Læs mere på www.sbi.dk

Dansk Byggeris Årsdag satte bl.a. innovation, energi og bæredygtighed på dagsordenen, da byggebranchens frontfigurer 16. maj 2013 mødtes i Tivoli Congress Center i København.
Årsdagen gav plads til branchespecifikke debatter. En af dem stillede det enkle spørgsmål: Er fremtiden grøn?

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: GRAFIRAF

Download artikel som pdf

Martin Manthorpe, direktør for Strategi & Forretningsudvikling, Marked & Kunder i NCC, rettede meget direkte sit indlæg til Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R). Ministeren blev mødt af et engageret publikum og af målrettede indlæg.
Et af dem kom fra Martin Manthorpe, som lagde hårdt og direkte fra land:
– Jeg vil gerne rejse et branchedilemma. Vi fylder cirka ti pct. af samfundsøkonomien, vores branche står for 30 pct. af samfundets affaldsmængde, og 40 pct. af energiforbruget finder sted i de bygninger, vi opholder os i. Og vi er altså inden døre i 90 pct. af tiden. Senest er det kommet frem, at det globale niveau for CO2-udslip nu har passeret 400 ppm (parts per million), målt i forhold til det samlede luftvolumen. Tallet har aldrig været højere. Vi taler med andre ord om, at en psykologisk meget vigtig grænse er nået. Også derfor skal der være fokus på byggeri, indledte Martin Manthorpe.

Forventningerne
– Kravene til vores branche er soleklare. Vi skal tænke nyt. Og vi skal skabe på en ny måde. Og det skal gå stærkt, vi taler vel om to eller tre årtier. Dertil kommer, at vi er underlagt forventninger om, at vi konstant øger produktiviteten. Ser man på vores branche, så har de syv største entreprenørselskaber 17 pct. af markedet. Ser vi fx på Sverige tegner de tre største selskaber sig her for over halvdelen af omsætningen. Der er en lignende tendens i Tyskland. I Danmark har vi 30.000 virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen. Færre end 100 virksomheder har flere end 100 ansatte, 90 pct. af virksomhederne har reelt mellem en og ni ansatte. Vi har med andre ord en håndværkskultur, hvor småt er godt. I branchen har vi desuden adskilt viden i form af ikke-ansvarstagende rådgivning og så produktion og leverancer. Det stiller branchen i et klart dilemma: Hvordan skal vores branche møde ressource- og klimadagsordenen, når stat, regioner og kommuner ikke belønner nytænkning men hele tiden udbyder ud fra laveste pris og lokale hensyn, spurgte Martin Manthorpe.

Nytænkningen
Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard trak sine egne og personlige indtryk ind i sit svar:
– Martin Manthorpes opsummering af de faktiske forhold i branchen er udmærket men måske lidt for forsimplet. Overdrivelse fremme forståelsen, siger man jo, men når jeg kommer rundt i landet er det mit indtryk, at der bliver tænkt innovativt. Lad mig nævne rådhuset i Viborg. Super flot. Super lækkert.
Super energieffektivt. Rådhuset har tjent sig selv hjem i løbet af fire år. Indeklimaet er perfekt, der er tænkt arkitektoniske og æstetiske løsninger ind i byggeriet, og jeg har faktisk flere eksempler på det samme. Så jeg vil sige til min navnebroder: Du har ikke ret i det med nytænkningen. Men jeg medgiver
gerne, at nytænkning kunne finde sted i større omfang både lokalt og i staten som sådan. Vi kigger på det, og jeg forventer gode indspark fra de folk, der sidder og arbejder med vores bygningsreguleringsstrategi. Her bliver der jo specifikt arbejdet med det offentliges rolle som udbyder. For mig at se burde det i øvrigt være reglen og ikke undtagelsen, at man tager driften med i udbuddet. Så er vi da i det mindste kommet et stykke vej, sagde Martin Lidegaard.

Dilemmaet
Ministeren henholdt sig i øvrigt til, at der ikke er lette løsninger på de dilemmaer, byggebranchen og alle andre brancher for den sags skyld står i:
– Mit svar på Martin Manthorpes dilemma er, at når vi tager fat på byggeregulativerne, så er der flere skoler. Innovationsskolen fx siger, at ministeren bliver nødt til at stille meget mere specifikke krav til byggeriet, komponentkrav, specifikationskrav m.m. for at tvinge innovationen frem.
En anden skole siger: drop komponentkrav osv. Stil i stedet eet funktionskrav, fx nul energiforbrug og lad det være helt op til leverandøren, hvordan vedkommende vil opfylde det krav. Synspunktet er altså, at du får maksimalt ud af at slippe det hele fri. Efter min mening taler vi her om et ægte dilemma, når vi skal beslutte os for metoder, der kan bruges til at opnå innovation, sagde Martin Lidegaard.

Bedste løsning
– Som jeg hører ministeren, så skal vi jo åbenbart rykke på ganske mange fronter. Ikke kun ministerier eller Dansk Byggeri, vi skal gøre det i fællesskab.
I forhold til diverse krav tror jeg nok mest på markedskræfter. Men af og til skal samfundet – i stedet for at designe den færdige løsning og byde ud i laveste pris – udbyde problemet. Hvem kan komme med den bedste løsning. Fx er den måde man har valgt at tackle sygehusbyggerierne på ikke hensigtsmæssig.
Vi taler om investeringer for 45 milliarder kroner. I stedet for at detailprojektere og tro på at man kan overholde den budgetterede pris, burde man ha lavet en form for omvendt udbud ved simpelthen at spørge markedet: Hvem kan give os mest sygehus for 45 milliarder kroner, pointerede Martin Manthorpe.

Nye kontrakttyper?
I en form for opsamling af debatten mellem bl.a. Martin Manthorpe og Martin Lidegaard opsummerede direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri:
– Vi kommer til at se mere af det, som fx Københavns kommune fokuserer på. Nemlig at det bliver totaløkonomien i et udbud, som er afgørende. Og vi ser da også kommuner og andre i det offentlige, som udbyder i form af offentlige-private innovations-kontrakter. Overordnet mener jeg, at innovation også afhænger af, om der er incitamenter til stede. Man kan forestille sig, at en entreprenør skal kunne se på bundlinjen, hvis et projekt, der indebærer innovation, ikke forløber helt som det skulle. I bund og grund handler det jo om, hvordan kontrakter udformes. Jeg tror, vi får helt nye kontrakttyper at se, og det vil bringe viden i spil på en helt anden og ny måde, vurderede Michael H. Nielsen.

Materialet kan omdannes til granulat. Efterspørgslen er stor.

Polycarbonat er på vej frem i byggebranchen, angiveligt fordi materialet har mange af de egenskaber, som byggeriet efterspørger og sætter pris på, fx lav vægt, god isoleringsevne og stor styrke.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: MARIE MADSEN, GRAFIRAF

Download atiklen som pdf 

– Tit og ofte er materialet i en form for konkurrence med glas og stål, når vi taler om at bruge det i byggeriet. Polycarbonat er nemlig meget slagfast, og det er ridsefast og modstandsdygtigt overfor vind og vejr. Og som en sidegevinst vil jeg nævne, at polycarbonat ikke er særligt modtagelig overfor alger, siger Jan Bengtsson, afdelingschef i plastvirksomheden Rias ved Roskilde. Han kalder polycarbonat for et fleksibelt materiale.
– For mig at se har polycarbonaten en fremtid, når vi taler om klimaskærme til fremtidens byggerier. Polycarbonaten vil kunne spille en væsentlig rolle i forskellige facedakonstruktioner. Allerede i dag bruger vi jo polycarbonat i termo tagplader i udestuer og carporte. Trapper, som af forskellige grunde skal afskærmes, nyder også godt af polycarbonat, blandt andet fordi materialet ikke splintrer. Og det bliver også brugt til solbriller og maskinafskærmninger, og der kommer konstant nye anvendelsesområder til, konstaterer Jan Bengtsson.

Let at bøje
I forhold til glas har polycarbonat den egenskab, at det er forholdsvist let at bøje, og det åbner en række muligheder for materialet, både når det drejer sig om kommende byggerier og renovering af eksisterende byggerier.
– Dertil kommer, at materialet har en god isolerings-evne, og bruger man materialet rigtigt ved fx at lægge flere lag sammen, opnår man en fortrinlig termoeffekt. På længere sigt kan jeg godt se for mig, at polycarbonat kan bruges i en form for kassekonstruktion, hvor der så bliver placeret isoleringsmateriale inden i kassen, siger Jan Bengtsson.
Polycarbonat kan ikke uden videre nedbrydes, men Rias omdanner allerede i dag materialet til granulat, som så indgår i helt nye materialer.
– Vi er selvfølgelig optaget af, at for hvert kilo plastic, der genbruges, bliver miljøet skånet for halvandet kilo CO2. Heldigvis er der stor interesse for at aftage granulat, og jo renere genbrugsmaterialet er, jo klarere bliver det nye materiale, konstaterer Jan Bengtsson.

Dome of Visions
Jan Bengtsson henviser i den forbindelse til den Dome of Visions, som NCC netop har opført på Krøyers Plads i København. Her udgør polycarbonatplader en væsentlig del af den spektakulære konstruktion. Den transparente polycarbonat under-streger domens runde og meget symmetriske former.
RIAS fremstiller også de montre, vi støder på i alverdens udstillingsbygninger. Og nu leverer virksom-
heden altså de flader, der gør, at Dome of Visions både bliver et udstillingsvindue for nye måder at tænke byggeri på og for nye måder at etablere utraditionelt byliv på!
– Som vi ser det i RIAS, har polycarbonat mange af de egenskaber, som byggeriet sætter pris på. Lav vægt, god evne til varmeisolering og stor styrke, siger Jan Bengtsson, afdelingschef i RIAS.

Klimadagsordenen
RIAS har været med i arbejdet omkring Dome of Visions fra første færd – i et tæt samarbejde med
domens to arkitekter, Benny Jepsen og Kristoffer Tejlgaard, og med domens bygherre, NCC.
– For os som virksomhed er det vigtigt at være med, når byggesektoren går i gang med et stykke pioner-arbejde som det, der finder sted på Krøyers Plads. For os er der tale om både udfordring og udvikling, siger Jan Bengtsson.

– Placeringen er unik. Vi møder københavnerne i øjenhøjde, og de mange og vidt forskellige aktører i bygge- og anlægsbranchen – alt fra eksperter til politikere – får med domen på Krøyers Plads en enestående mulighed for at fortælle om deres visioner for fremtidens byggeri. Dome of Visions bliver et arbejdende eksperiment, et moderne forsamlingshus og et forum for diskussioner om, hvordan vi måske kan bo i den nære fremtid, siger Martin Manthorpe, direktør for Strategi & Forretningsudvikling, Marked & Kunder i NCC.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: BENNY JEPSEN
 

Download artikel som pdf

På kanten af Københavns havn, et stenkast fra Noma og med udsigt til både opera og skuespilhus udgør Krøyers Plads en af de mest attraktive byggegrunde i hovedstaden. Pladsen inviterer ligefrem til nytænkning, kreativitet og eksperimenter, der respekterer fortiden og udfordrer fremtiden.
Domen er tegnet af arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, og NCC står som bygherre.

Drivhus og træhus
Domen på Krøyers Plads vil umiddelbart tage sig ud som et drivhus, og inde i drivhuset bliver der opført et træhus, en konstruktion med platforme, talerstol, scene og mulighed for siddepladser. Huset bliver således hverken udsat for vind eller regn. Derfor kan træhuset bygges med et minimalt forbrug af ressourcer, og både arkitekterne og NCC håber, at domen og dens indhold konkret kan inspirere til nye måder at både bygge og bo på.
Centralt i domens hele liv kommer en frodig og grøn have til at lyse op. Haven har konstant forår på programmet, og dens stier, træer og planter nærmest suger de forbipasserende til sig. Når mørket falder på, sørger små vindmøller placeret tæt på domen for at producere den energi, der skal til for at lyse haven op efter solnedgang.
Domen på Krøyers Plads åbner efter planen medio marts 2013. Cirka 1. juni flyttes domen til Aarhus, hvor den formentlig vil befinde sig frem til midten af september i år.

Handling bag ordene
– Vi ønsker i skalaen 1:1 at vise, at man både kan sætte handling bag sine ord, og at man kan lære noget af at turde eksperimentere. I virkeligheden taler vi jo om de to store udfordringer, som innovative virksomheder står overfor. Fra politisk hold er der, som jeg hører det, et udtalt ønske om, at virksomheder skal hjælpe, investere, sætte noget i gang, gøre noget, siger Martin Manthorpe fra NCC.
– Hvordan kan vi som bygge- og anlægsvirksomhed komme med nye svar på de udfordringer, samfundet står med? Vindmøllerne er jo i virkeligheden et eksempel på, at man begyndte i det små med noget, der i den grad har bidt sig fast. Hvis vi ikke går nye veje i byggeriet, bliver sektoren ved med at satse på det, der ser ud som det sikre valg blandt de gammelkendte varer på hylden. Så på den måde er dome-projektet et laboratorieforsøg. Af mange grunde kan vi ikke eksperimentere så innovativt, hvis vi taler om et byggeprojekt til 500 millioner kroner. Men med domen bygger vi noget, som skal fjernes igen. Det giver faktisk stor frihed til at gå utraditionelt til værks. Ikke bare via en computeranimation men i stor skala, og det er en af styrkerne ved domen, understreger Martin Manthorpe.

Vovet arkitektur
– Der ligger en stor symbolværdi i dome-projektet på Krøyers Plads. I sig selv er domen jo et stykke vovet arkitektur. Den er smuk i sig selv, men den vil også udgøre et rum, som vi kan gå ind i. Og der vil udspille sig et mylder af liv inde i domen. Vi bygger en scene derinde, vi skaber et eksperimentarium, hvor vi afprøver forskellige aspekter af klimadiskussionen. Men vi taler også om arkitektur, der er beskyttet fra selve klimaet. Vi bygger så at sige et hus under en klimaskærm, og det er et vigtigt aspekt ved hele projektet, at man skal kunne røre ved det hele. Sparke til dækkene, om du vil, siger Martin Manthorpe.
-For NCC er det vigtigt, at domen viser både København og Aarhus, at der er dele af bygge- og anlægsbranchen, der tager ansvaret for at videreudvikle både samfundet og byerne, tilføjer han.

Svanemærket
– I dome-projektet kommer vi rent faktisk med nogle bud på, hvad bæredygtighed betyder, når vi ser lidt ud i fremtiden. Her tænker jeg fx på materialer. I dome-byggeriet bruger vi økologiske materialer, og det flugter jo fint med, at de kommende boliger på Krøyers Plads rent faktisk bliver svanemærkede. Men vi tager via domen også fat i hele spørgsmålet om indeklima. Hvad vil der konkret ske med indeklimaet i en konstruktion som domen? Og bygningen vil også fortælle os et og andet om klima- og energidagsordenen. Bliver domen fx en bygning, der ender med at kunne producere energi eller i det mindste minimere forbruget af energi, spørger Martin Manthorpe.
– Jeg håber også, at vi med domen kan illustrere, at strategi ikke blot er tomme ord og powerpoint-præsentationer. I Dome of Visions praktiserer vi strategi i forholdet 1:1, så godt det nu kan lade sig gøre. Det drejer sig om morgendagens løsninger, uddannelse og kompetenceudvikling, anvendelse af ny teknologi, co-creation med eksterne partnere, fremtidens designbegreb etc., siger han.

Liv på byggepladsen
– Domeprojektet skal også vise, at vi i NCC går nye veje, når det gælder om at skabe interessant liv omkring en byggeplads. At der fx kan skabes plads til diskussioner og debatter i en dome, at der kommer kulturelle arrangementer på plakaten, at der måske ligefrem er arkitekter, der af og til sidder og tegner i domen, alt imens byen, i dette tilfælde København, vokser. Domen bliver en scene, der står på en bestemt plads i et stykke tid, og så forsvinder den igen. Lidt som et omrejsende cirkus. Men vi bestræber os på at eksperimentere med by-kultur på ledige pladser i byen. Mens de vel at mærke er ledige. Det medvirker forhåbentlig til fra første færd at skabe en særlig stemning omkring det nye byggeri på Krøyers Plads, siger Martin Manthorpe.

Arkitekterne
De to arkitekter bag Dome of Visions, Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen arbejder tæt sammen med både NCC og forskellige leverandører. Dome-byggeri er noget helt særligt, og kravene til materialer er specielle.
– Vi har sagt ja til at bygge Dome of Visions, fordi vi som arkitekter er optaget af at bruge alternative byggematerialer, og kan materialerne også bruges til at skabe nye og alternative måder at bo på, så fuldender det billedet af et nytænkende projekt. Fremtidens hus kommer til at tage hensyn til miljøet i bred forstand. Omkostningerne ved at bygge fremtidens hus må ikke løbe løbsk, selvforsyning bliver et permanent tema, og i teorien skal huset kunne masseproduceres af industrien, men huset skal være så fleksibelt, at det kan imødekomme de individuelle behov, siger Kristoffer Tejlgaard.
Domen som konstruktion viderefører mange af de tanker, husbyggere, arkitekter og håndværkere har gjort sig i flere hundrede år, og Kristoffer Tejlgaard trækker en linje tilbage til 1700-tallets orangerier.
– Ved at opføre huse, hvor den sydvendte facade bestod af glas og et forholdsvis stort antal sprosser, blev det muligt ved en simpel udnyttelse af solenergi at forlænge den danske sommer og dyrke eftertragtede frugter i dansk muld, som Kristoffer Tejlgaard udtrykker det.

Buckminster Fuller
Den amerikanske arkitekt, opfinder og forfatter Richard Buckminster Fuller (1895-1983) blev verdenskendt for sine geodætiske kupler, og han er anerkendt som inspirator til nutidens dome-byggerier. Domer bruges til vidt forskellige formål – fra radarstation til udstillingsbygning. Som udgangspunkt er kuplerne opbygget af sekskanter og enkelte femkantede elementer. Materialerne er lette.
– I 1960-erne tegnede Buckminster Fuller en konstruktion, der blev helt afgørende for udformningen af de domer, vi kender i dag. Fuller tegnede en såkaldt geodesisk dome, der har cirklen som plan og snit. Derved modarbejder formen ikke de termiske processer, og overfladen og derved materialeforbruget pr. kubikmeter mindskes med 25 pct. Domen har jo en overflade, der spænder over et stort område, og når vi kan bygge en dome med en stor overflade og det mindst tænkelige forbrug af materialer, er det jo i sig selv en pointe, siger Benny Jepsen.

Lunt og tørt
– I Dome of Visions skal vi prøve os frem, når vi taler bæredygtighed og valg af materialer. Almindelige mennesker skulle meget gerne kunne bruge Dome og Visions til at blive inspireret til selv at eksperimentere med den måde, de bor på. I domen kan vi så vise gæsterne, hvordan fx et energiregnskab i et hus af den type ser ud, siger Kristoffer Tejlgaard.
-Vi bygger et normalt hus inde i et drivhus. Vi får et miljø, hvor der er lunt og tørt. Det vil ændre vores måde at anskue bolig på, og vi bliver simpelthen klogere på at tænke bolig takket være Dome of Visions. Alle vil jo her kunne se, hvad det vil sige at opholde sig i et middelhavsklima vel at mærke på Krøyers Plads i et måske koldt og ucharmerende forår, og det vil påvirke fremtidens normer for boligbyggeri, det vil påvirke forordninger, regulativer, materialevalg etc., siger Benny Jepsen.

Nytænkning fra RIAS
Det er plastvirksomheden RIAS ved Roskilde, der leverer polycarbonaten til Dome of Visions. Virksomheden forhandler og forarbejder plast, der indgår i et utal af sammenhænge – fra byggeri i bred forstand til emballage i fødevareindustrien.
RIAS fremstiller også de montre, vi støder på i alverdens udstillingsbygninger. Og nu leverer virksomheden altså de flader, der gør, at Dome of Visions både bliver et udstillingsvindue for nye måder at tænke byggeri på og for nye måder at etablere utraditionelt byliv på!
-Som vi ser det i RIAS, har polycarbonat mange af de egenskaber, som byggeriet sætter pris på. Lav vægt, god evne til varmeisolering og stor styrke, siger Jan Bengtsson, afdelingschef i RIAS.
Han er optaget af at vise, at polycarbonat i et projekt som netop Dome of Visions er et fleksibelt materiale i flere henseender.

RIAS har været med i arbejdet omkring Dome of Visions fra første færd – i et tæt samarbejde med domens to arkitekter og med domens bygherre, NCC.
-For os som virksomhed er det vigtigt at være med, når byggesektoren går i gang med et stykke pionerarbejde som det, der finder sted på Krøyers Plads. For os er der tale om både udfordring og udvikling, siger Jan Bengtsson.

Fremstrakt hånd

Domens arkitekter er optaget af at inspirere NCC til at bygge mere eksperimenterende. De roser NCC for den åbenhed, koncernen lægger for dagen på Krøyers Plads, og han kalder NCCs initiativ med at opføre en egentlig Dome of Visions for nyskabende.
-Ser jeg på de erfaringer, vi indtil nu har høstet på Krøyers Plads, supplerer vi hinanden godt. Vi er som arkitekter kritiske overfor meget af det byggeri, der fx er skudt op på og omkring Københanvs havn de senere år, og så meget desto mere nødvendigt er det jo at vise et eksperiment som Dome of Visions frem, siger Benny Jepsen.
-Vi oplever, at NCC rækker hånden frem. NCC vil gerne lære mere om nye måder at bygge på. Vi siger helt åbent, at Dome of Visions er et arbejdende eksperiment, vi kan ikke vide, hvor det præcist ender, men vi lægger alt åbent og ærligt frem, og alle er inviteret til at følge livet i Dome of Visions fra dag ét, siger Benny Jepsen.
Netop den dimension har Martin Manthorpe fra NCC allerede mærket meget konkret.
-I NCC får vi konstant forespørgsler fra en meget bred vifte af aktører i bygge- og anlægssektoren. Folk med forstand på energi, materialer, arkitektur, økonomi, byudvikling, klimaforandringer og byliv forsøger at lægge billet ind på at kunne holde et arrangement i Dome of Visions. Vi forsøger at lægge et puslespil, så flest mulige aspekter af bygge- og anlægsbranchen kommer i spil, og programmet i Dome of Visions er i konstant bevægelse, siger Martin Manthorpe.

Forsamlingshus
Dome of Visions er både et moderne og et midlertidigt forsamlingshus. Offentligheden bydes indenfor.
Domen kan forholdsvis nemt flyttes et andet sted hen, men uanset hvor, den sætter sit præg på omgivelserne, kan den huse debatter, temadrøftelser, kultur, udviklingsprojekter, musik og konferencer. Byggeriet og dets aktører i allervideste forstand får med Dome of Visions et spektakulært og inspirerende rum midt i byen. Fx vil arkitektstuderende få lejlighed til at følge byggeriet tæt, og domen vil i det hele taget udgøre en platform, hvor visioner kan blive vendt og drejet. Placeringen på Krøyers Plads betyder, at domen næsten pr. automatik vil tiltrække gode kræfter fra de stærke kulturinstitutioner, som i forvejen befinder sig i området.
Konkret vil domens energiforbrug og hele indeklima dagligt blive monitoreret, fx vil luftfugtighed, slitage, temperaturudsving og plantevækst blive registreret. På den måde kommer domen til at fungere som et regulært forskningseksperiment, og den viden, som bliver indsamlet, kommer ud på en digital platform, der blandt andet vil kunne fungere som et forum for debat.

Ferskentræer
– Hvis Dome of Visions kan vise den besøgende, at man i en dome måske kan lege med sine børn under ferskentræer, som man selv har dyrket, at man kan ligge på sin tagterrasse og stirre op i stjernehimlen, og at det hele foregår i noget, der minder om et Middelhavsklima, så er vi kommet langt. I domen har du reelt ni måneder om året, hvor du bor i et middelhavsklima, og du bor hele året i et vind- og frostfrit rum. Det vil påvirke materialevalget ganske voldsomt, siger Benny Jepsen.

Følg Dome of Visions på
www.domeofvisions.dk