–Vi har brug for et meget bedre samarbejde på tværs. Også mellem dem, der bygger, og dem, der drifter. Hvis driften svigter, kan du jo ha´ haft nok så gode planer i selve byggefasen, men hvis et boligområde ikke er ordentligt vedligeholdt, bliver det utrygt at færdes dér, siger Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium, som sammen med DAB og AlmenNet 15. september 2016 arrangerede kurset ”Bo Trygt – større tryghed i almene boligområder”.

–Arkitekten bestemmer, men kun inden for de rammer, bygherren, boligselskaberne og byplanlæggerne sætter. Entreprenøren er vigtig, fordi han kan sige , hvad der kan lade sig gøre ud fra den økonomi, vi har. Vi kan ha alle mulige ønsker, og noget kan være dyrt, men entreprenøren kan komme med forslag, der rent faktisk ikke fordyrer et byggeri. Fx kan han sige, at når vi alligevel skal bygge sådan og sådan, så kunne vi måske gøre det på netop denne måde, fordi vi har erfaring for, at det oven i det hele også skaber tryghed, anfører Ellen Højgaard Jensen.

En forvandling

Kurset om tryghed i almene boligområder blev holdt i et stort kælderlokale i bebyggelsen Hedeboparken i Roskilde. Et boligområde, der nærmest har undergået en forvandling ikke mindst hvad tryghed angår. Man kan næsten sige: fra ghetto til eftertragtet boligområde med en af landets laveste fraflytningsprocenter. Hedeboparken viser således i skala 1:1, hvad der kan gøres for at få tryghed ind i hverdagen.

–Hvis du vil skabe tryghed i boligområderne, kræver det, at beboeren oplever tryghed dér, hvor man mødes. På legepladsen, stien, græsplænen, i indkørslen, på parkeringspladsen eller dér, hvor du måske hænger tøj op. Det allervigtigste er, at man på den måde møder andre mennesker og får kendskab til hinanden og bliver klar over, hvem ens naboer er. Det kræver åbenhed bl.a. i landskabet, og at der er strukturer, som gør, at vi som beboere kan se hinanden rent fysisk, påpeger Ellen Højgaard Jensen.

Ingen plankeværker

–Løsningen kan forekomme simpel. Du skal skabe boligområder, der åbner sig ud mod fællesarealer som fx gader, pladser og plæner, men man kan også øge trygheden, hvis der er boliger, hvor det er muligt for beboerne at sidde udenfor i stedet for at forskanse sig bag glas og mure. Mange har fejlagtigt den opfattelse, at du skaber mere tryghed ved at bygge højere plankeværker og mure. Men det forholder sig omvendt. Jo mere du kan se, jo tryggere føler du dig, siger hun.

–Når du bygger nyt og gerne vil skabe tryghed fra begyndelsen, skal du bygge i små enheder, så beboerne kan overskue området og uden videre finde ud af, hvem naboerne er. Boligområdet skal også ha´ et vist flow, og det kan du skabe ved at blande trafikformerne, selvfølgelig uden at biler og cykler forstyrrer hinanden. Men du kan kun opnå et flow, hvis der foregår sikker færdsel lidt på kryds og tværs.

Beplantningsbælter!

Ifølge Ellen Højgaard Jensen går den sikre vej til øget tryghed i boligområderne gennem en form for rettidig omhu. Samarbejde på tværs så tidligt i forløbene som muligt er afgørende, mener hun.

–Vi har det med at bygge i små, isolerede enheder. Hvis man i stedet – fra første spadestik eller måske endnu tidligere – samarbejdede med nabobebyggelsen, kunne man skabe gode, trygge og sammenhængende miljøer, og det er jo lige nøjagtigt det, god byplanlægning kan: skabe gode sammenhænge. Men alt for ofte fokuserer man alene på sin egen matrikel, og så kommer der et beplantningsbælte og herefter endnu en ny matrikel, og det skaber erfaringsmæssigt utryghed i boligområdet. Den dimension skal planlæggerne ha´ meget mere i tankerne.

–Når det så ofte går galt skyldes det, at man arbejder i sin egen logik og optimerer sin egen bebyggelse uden at tænke på nabobebyggelsen. Måske ved man slet ikke hvem eller hvad. det er. Så der er brug for instanser, der kan sætte de forskellige aktører sammen. Det kunne være kommunen, lokalråd eller andre.

Synlig succes

Ellen Højgaard Jensen mener, at tryghed i et boligområde hænger tæt sammen med den tryghed, der omgiver boligområdet.

–Vi skal skabe synlige successer og arbejde offensivt med tryghed, ikke kun i boligområderne men i hele byen, og vi skal blive bedre til at sige, at når fx København scorer så højt på en lang række lister, så er det måske ikke bare fordi, der er skaterbaner og mange cyklister. Måske er det lige så meget fordi, vi simpelthen har ganske meget tryghed i samfundet. Alligevel er der tendenser til, at man visse steder nærmest isolerer sig i gatede communities. Det skal vi undgå. Vi skal holde fast i de gode traditioner vi har – og udbygge dem, pointerer hun.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: AlmenNet / Bo trygt anden udgave

Du kan læse mere om tryghed i almene boligområder her: Almennet.dk/publikationer