Ulrich Bang er på globalt niveau ansvarlig for public affairs og CSR i
VELUX Gruppen, og han følger blandt andet med i, hvordan det danske bygningsreglement løbende bliver revideret. Han synes, politikerne bør ha´ en bred tilgang til emnet – men han tror også på, at et bedre samarbejde mellem aktørerne på byggeområdet kan føre til gode resultater, når det gælder om at sikre både sunde og energieffektive bygninger.
–I dag tilbringer vi cirka 90 pct. af tiden indendørs. Det stiller krav til indeklimaet. Vi må ikke mangle lys, tør luft er ubehagelig, og for lidt udluftning gør os sløve. Dertil kommer, at skolebørns indlæringsevne hænger tæt sammen med, hvor godt indeklimaet er. Af disse og en lang række andre grunde mener jeg, at bygningsreglementet i højere grad skal se på forhold, der ikke snævert knytter sig til energieffektivitet, siger Ulrich Bang.
Næste skridt
–Når vi taler bygningsreglement og energieffektivitet, bør næste skridt være, at vi hele tiden har det gode indeklima for øje. Sker det ikke, får vi ikke sunde bygninger og boliger til at gå hånd i hånd med energieffektive boliger, påpeger Ulrich Bang.
–Det kan jo undre, at myndighederne ikke stiller krav til, hvordan man sikrer kvaliteten af både kunstigt lys og dagslys.
Samarbejde på tværs
Som eksempler nævner han to folkeskoler, Endrup og Langebjerg. Her renoverede man med afsæt i elevernes og lærernes behov – og havde hele tiden energieffektiviteten for øje.
–Takket være automatisk styrede ovenlysvinduer kom der mere dagslys ind, og sensorer sørger nu for, at vinduerne åbner sig, hvis CO2-niveauet ikke er i orden. Børn og voksne bliver mere tilfredse, og energiforbruget falder, siger Ulrich Bang.
Han er optaget af, at der på de konkrete byggeopgaver etableres samarbejde på tværs.
–En siloopdeling giver ingen mening. De forskellige ekspertiser skal i den ideelle verden bringes tættere sammen, så man lærer af hinanden undervejs. Ser du fx på enfamliehuse, oplever vi af og til, at det målte energiforbrug ikke er det samme som det i forvejen beregnede energiforbrug, og det skyldes jo, at man ikke har designet boligen med udgangspunkt i brugerens behov og adfærd. Måske har man oven i købet kendt til både behov og adfærd, men den viden er ikke blevet brugt optimalt, påpeger Ulrich Bang.
Oliekriserne
–Helt overordnet bør vi populært sagt lægge både den første og den anden oliekrise bag os. Kriserne betød, at flere uheldige løsninger blev ført ud i livet, og det gjorde, at vi alle kom til at betale dyre lærepenge. Fx da vi energieffektiviserede boligerne uheldigt. Vi isolerede, uden at vi på samme tid ventilerede – i form af både ventilation og lys. Vi fik det, du kan kalde en oliekrise-arkitektur, og den førte så igen til store mængder skimmelsvamp. Den læring må vi ikke glemme, slutter Ulrich Bang.
TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN