Amager Ressource Center er lige nu ved at opføre det højprofilerede og fremtidssikrede energianlæg, der har fået det mundrette navn Amager Bakke.

I sig selv er bygningen spektakulær og enestående (80 meter høj og skibakke på toppen…), men også på andre fronter skiller Amager Bakke sig ud.

De fem kommuner bag Amager Ressource Center (København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby og Hvidovre) har nemlig fra første færd haft et bredt funderet ønske om, at forskellige sociale dimensioner skulle være på plads. Også fordi der i hovedstadsområdet de næste mange år investeres mange milliarder i offentlige byggerier. Amager Bakke skulle med andre ord danne skole.

Klausuler
-Som byggeplads blev Amager Bakke født på en usædvanlig måde. Kommunerne bag hele projektet har forberedt sig grundigt og fået lagt klausuler ind, som har sikret ordentlige løn- og arbejdsforhold på Amager Bakke.

Siger Jesper Weihe, faglig sekretær i 3F og med base i Valby. Han fremhæver indsatsen mod løndumping og bestræbelserne på at få et aftalt antal lærlinge ansat.

-Jeg ser det som en fordel, at kommunerne meget tidligt og helt klart inden, der var knyttet entreprenører til projektet, havde gjort det klart, hvordan man ville have byggepladsen til at fungere.

3F har i et langstrakt forløb været med i arbejdsgrupper, som konkret er kommet med forslag til, hvordan forskellige ønsker og krav kunne udmøntes i praksis. Og Jesper Weihe mener, at forløbet omkring Amager Bakke meget vel kan danne skole for fremtidige byggearbejdspladser.

-Fx har spørgsmålet om lærlinge ført til, at de fire lærlinge, der arbejder på Amager Bakke, medvirker i nogle tilrettelagte forløb, der sikrer ordentlig uddannelse og fornuftige forhold i dagligdagen, siger Jesper Weihe.

Kontrakter
Omdrejningspunktet for hele processen omkring Amager Bakke er ifølge Jesper Weihe de kontraktlige forhold.

-Aftalerne på Amager Bakke er jo indgået med fem kommuner, men jeg kan sagtens forestille mig, at man havde lignende forløb på arbejdspladser med private bygherrer. Drypvis eksisterer det allerede, men det kunne uden videre udstrækkes til langt flere byggepladser. Når udenlandske underentreprenører bevæger sig ind på danske byggepladser, har det meget stor betydning, at kontrakten på forhånd er i orden. Det gælder fx sikkerhedsværn mod løndumping og aftaler om, hvor der skal være lærlinge. At gå ud fra, at en udenlandsk entreprenør uden videre har en viden om, hvordan forholdene er i Danmark, er jo naivt, siger Jesper Weihe.
Som eksempel nævner han togstrækningen Ringsted-København.

-Der er afsat 13 milliarder kroner til projektet. Jeg kan ikke forestille mig, at bygge- og anlægsarbejder i den størrelsesorden kan finde sted, uden at de kontraktlige forhold er helt og aldeles på plads. Rammerne for, hvordan man undgår fx løndumping, skal være aftalt præcist, siger han.

Overenskomster
-Opfindsomheden i byggebranchen er stor, og projekter til en værdi af mange milliarder kroner lokker mange driftige entreprenører til, og forløbet omkring Amager Bakke viser, at det er muligt at håndtere forløbene, så løn- og arbejdsforholdene er i orden. Vi står jo umiddelbart foran overenskomstforhandlinger på vores område, og vi skal som faglig organisation hele tiden sikre os, at vi via overenskomstsystemet har mulighed for at reagere på fx løndumping, pointerer Jesper Weihe.

-Danske entreprenørvirksomheder har vidt forskellige erfaringer, også med at bruge udenlandsk arbejdskraft, og der er både store og små entreprenører, som har meget at lære på den front. Derfor ser jeg det som en stor fordel, at vi har den såkaldte danske model med et aftalesystem, der er unikt og uafhængigt af politiske med- og modvinde, siger Jesper Weihe.

Han fremhæver de såkaldte 48-timersmøder, som netop i byggebranchen medvirker til at løse konflikter. Fx når en polsk virksomhed arbejder som underentreprenør for et medlem af Dansk Byggeri. Hvis 3F opdager, at den polske virksomhed underbetaler sine medarbejdere, indkalder 3F entreprenøren til et møde, hvor man inden for 48 timer forsøger at finde en løsning, så man undgår arbejdsnedlæggelser.

-Sådan et system er effektivt, og det skal vi værne om, vurderer Jesper Weihe.

God kontakt
Det er entreprenørkoncernen NCC, som i øjeblikket udfører den første etape af byggeriet på Amager Bakke, og afdelingschef Jesper Gaarde fra NCC siger, at der fra dag ét har været fokus på sociale klausuler, arbejdsmiljø, lærlinge, boligforhold for udenlandsk arbejdskraft m.m.

-Undervejs har vi haft en god kontakt til 3F, og det har vi fortsat. De forskellige kontrakter, vi har indgået med underentreprenører, præciserer, at danske love og overenskomster skal overholdes, og vi sørger selv for at sikre os dokumentation for, at vi kender den rigtige identitet på den udenlandske arbejder. Faktisk er vi gået systematisk til værks, og i den allerførste fase af arbejdet med Amager Bakke undersøgte vi via NCC i Polen, om underentreprenørerne, Kobnext og Wrobis, var valide samarbejdspartnere. Vi kiggede lidt på både rygter og regnskaber, som Jesper Gaarde udtrykker det.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: NCC
Download pdf