Bygningskonstruktørerne: Vi bliver klemt fra flere sider

Udsigten til milliardinvesteringer i infrastruktur, sygehuse og energirenovering øger kravene til byggeriets aktører – også bygningskonstruktørerne

Gert_Johansen_2_2008

Bygningskonstruktører ser i mange sammenhænge sig selv som det kit, der medvirker til at få et byggeprojekt til at forløbe efter planen. Men de savner opmærksomhed – fra politikere og fra eksperter, der reelt véd noget om feltet.

-Jeg er noget bedrøvet over, at vi i et land som Danmark ikke sætter os ned og finder ud af, hvad der er behov for, når vi taler om uddannelse til byggeriet. Det duer ikke med nogle uvidende analysefirmaer og nogle snævre interesser, der skal sætte dagsordenen i så vigtigt et spørgsmål som byggeriets fremtid. Og det bliver ikke bedre af, at det embedsværk, som vi troede var et værn og en garant for objektive beslutninger, ikke kan leve op til vores berettigede forventninger, siger Gert Johansen, formand for Konstruktørforeningen og dens 6.500 medlemmer.

Han vedgår gerne, at hans forening ikke syner af meget i forhold til fx Dansk Byggeri, Dansk Industri og LO. Og i verserende debatter føler han, at Konstruktørforeningen bliver overset.

-Vigtige budskaber og informationer kommer simpelthen ikke frem til de rette personer. Derfor kan vi som forening godt miste lidt af troen på systemet, lyder det fra formanden.

konstruktoer2

For lidt forståelse
Han er optaget af at styrke sit fags position på det rent uddannelsesmæssige område. Byggeriets egne aktører medvirker efter hans opfattelse aktivt til at profilere uddannelsen, men beslutningstagerne i det store og brede politiske system forstår for lidt af det, der foregår i og omkring byggeriet, mener han. Det må ikke glemmes, at der uddannes flere bygningskonstruktører end arkitekter og bygningsingeniører tilsammen, så der er ikke tale om en ubetydelig gruppe medarbejdere i byggebranchen.

-Fra tid til anden giver det sig udslag i et ønske om, at vores uddannelse skal bruges som uddannelsestilbud selv i tyndt befolkede områder. Det betyder, at vi på enkelte af de nuværende skoler blot har et optag på små 40 personer og en samlet gruppe konstruktørstuderende på mellem 150-200 studerende fordelt på syv semestre. Det giver altså ikke et stærkt og nødvendigt studiemiljø, og det hele er i den grad styret af lokale interesser og stærke politiske kræfter i samme geografiske område. Det er blot ikke optimalt for konstruktøruddannelsen. Vi går ind for, at konstruktører skal uddannes på så stærke institutioner som muligt, og det vil i dag helt klart sige professionshøjskolerne, eller et stærkt forpligtende samarbejde mellem professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. Men med den nye politiske aftale om erhvervsakademierne og professionshøjskolerne får erhvervsakademierne fremover fortrinsret til at uddanne professionsbachelorer inden for det tekniske/merkantile område! Hvilket åbner op en sluse til at alle små uddannelsessteder reelt kan begynde at uddanne konstruktører, konstaterer Gert Johansen.

Stærke venner
-Vi ved jo fra begyndelsen af 90erne, hvor uddannelsen helt eller delvist blev udbudt knap 20 steder i landet, at det bare ikke var godt nok. Så derfor er vi naturligvis bekymrede for, om den ulykke skal gentage sig.

Når vi taler med Danske Arkitektvirksomheder eller Foreningen af Rådgivende Ingeniører, så hører vi, at de har samme holdning, som vi har, netop at der er brug for den stærke konstruktør, siger Gert Johansen.

Legitimt ønske
-Jeg er da helt på det rene med, at både erhvervslivet og erhvervsakademierne har et legitimt ønske om at få forholdene tilpasset deres ønsker og behov, men vi har en lige og legitim ret til at påpege de svagheder og uhensigtsmæssigheder, som de ønskede ændringer har og kan få på uddannelsen. Alle involverede siger samstemmende, at de bestemt ikke ønsker at ødelægge et af deres stærkeste kort, men det er kun ord, for enkelte har i deres handlinger fået det til at gå den stik modsatte retning, siger Gert Johansen.

-Jeg er dødtræt af, at vores uddannelse konstant skal bruges til at opfylde alle andres politiske ambitioner eller lidet underbygget behov. Vi ønsker blot at bevare og udbygge uddannelsen til gavn for hele branchen og dermed samfundet. Lad mig erindre om, at det er nu, at de første færdige konstruktører fra sidste omlægning er kommet ud fra skolerne, så det er ikke optimalt, at det hele nu igen skal omkalfatres, lyder det med et suk fra Gert Johansen.

Konstruktoer3

I klemme
-Vi befinder os lige nu i en slags Bermudatrekant, fordi vi klemmes af de to- årige uddannelser, som i høj grad maser sig ind over konstruktøren, den kommende institutionsakkreditering og endelig af, at erhvervsakademierne får fortrinsret til de teknisk/merkantile professionsbachelorer uddannelser. Alle tre punkter går i den grad imod en stærk enhedsuddannelse som konstruktør, og det hele bliver jo ikke bedre af, at det øverste politiske niveau end ikke ønsker at høre på vores indsigelser. Det finder vi stærkt problematisk i og med, at vi repræsenterer godt 6500 af de godt 9100 konstruktører, der er i omløb, og vi har end ikke været hørt i de processer, der ligger til grund for ændringerne, konstaterer Gert Johansen.

Ukvalificeret
Som nævnt huer det ikke Gert Johansen, at hans fag kommenteres fra ukvalificeret hold.

-Det er ubærligt, når et firma som fx Deloitte bliver sat til at udarbejde en analyse af den danske byggesektor, en rapport, som på mange længder er rigtig udmærket, indtil de kommer til konklusionen. Her bliver én af deres markante udmeldinger, at der mangler personer, som kan binde alle processerne sammen i byggeriet og nogen, som kan sikre, at faseovergangene bliver håndteret. De mener med andre ord, at der mangler uddannelser, som kan adressere disse områder! Men de har ikke på noget sted i rapporten nævnt bygningskonstruktøren, hvilket er en skandale, da det netop er nogle af de områder, som er konstruktørens helt stærke kompetencer og særkende. Man har altså fået nogen til at lave en rapport som grundlag for beslutninger om, hvordan vi kan få byggeriet til at blive mere produktivt, billigere og dygtigere, så er det godt nok et helt skævt billede de politiske beslutningstageren får. Når et firma som Deloitte end ikke gør sig den ulejlighed at sætte sig ind i, hvilke uddannelser, der er på området, hvad er deres rapport så egentlig værd? Og når vi så ser, hvem der er blevet spurgt i rapporten, ja så er den største organisation for teknikere i byggeriet end ikke blevet spurgt til deres indsigt og holdning. Det vidner om et totalt fravær af en helt basal viden på det byggetekniske uddannelsesområde, og det er skræmmende, lyder det fra Konstruktørforeningens formand.

Fremtiden
Gert Johansen hæfter sig ved, at byggeriet frem mod 2020 står over for kolossale investeringer i bl.a. energirenovering, infrastruktur og sygehuse.

-Som det ser ud lige nu, er der ved at være flaskehals på ingeniørsiden for blot at leve op til de opgaver, der skal løses her og nu, og flere er som bekendt på vej. Med den forventede mangel på ingeniører, så kommer der et yderligere pres på konstruktørerne, idet det forventes, at en del af den mangel, der bliver på ingeniører, i et betydeligt omfang skal og kan afhjælpes med konstruktører. Og når der kommer lidt mere gang i byggeriet i øvrigt, så har vi behov for alle de konstruktører, vi er i stand til at uddanne. Derfor er det så farligt, at vi får korte uddannelser, der kannibaliserer vores uddannelse til fordel for et uddannelsesniveau og indhold, som ikke tilnærmelsesvist gør det muligt at udfylde rollen som konstruktør, slutter Gert Johansen.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN og Konstruktørforeningen
Download pdf

Comments are closed.