Category: Grøn vækst

Stærke kræfter bakker op om træ som et af fremtidens byggematerialer

Trækonferencen fornylig i Dome of Visions i Aarhus blev et tilløbsstykke og viste, at træ som byggemateriale mere og mere ses som et fuldgyldigt alternativ til beton.

Konferencen var arrangeret af NCC, Aarhus Kommune og InnoBYG og faciliteret samt programudviklet af NXT. Den bestod af debatter, indlæg og udstillinger af noget af det, træ kan bruges til.

Kortlægning

Stephen Willacy, stadsarkitekt i Aarhus og en af de drivende kræfter i arbejdet med at få konferencen ført ud i livet, lagde for.

–Aarhus Kommune og dens klimasekretariat kortlægger i øjeblikket, hvilke virksomheder, der her i Jylland kunne spille en rolle, når det gælder mere træbyggeri. Fx savværker og andre produktionsvirksomheder, der arbejder med træ. Og betragter man Jylland som en klynge, så er der utroligt mange virksomheder, der er optaget af træ som materiale. Opgaven er at få et overblik og så ellers få gødet jorden for mere træbyggeri. Vi vil gerne gå ind i den proces og gå forrest, og jeg er fortaler for, at Aarhus som by og kommune bringer alle sine kompetencer i spil: universitetet, tegnestuer, ingeniører og mange andre, sagde han og så for sig, at der måske med afsæt i domen blev skabt et egentligt center, som skal fremme træbyggeri i Danmark.

Ny lovgivning

Traditionelt bliver træ altid sammenlignet med beton, når talen falder på byggebranchens valg af materialer, og for Kristoffer Tejlgaard, arkitekten bag Dome of Visions, er det på høje tid med nye og mere miljøvenlige materialer i branchen.

–Danmark er et betonland. Det siger førende arkitekter, entreprenører og ingeniører, og skal vi omstille os til mere træbyggeri, kræver det ny lovgivning. Så enkelt er det. Man kunne forestille sig certifikater, der viser, hvor meget indlejret CO2, der er i et bestemt byggeri. På den måde ville træet få en ny og meget stor chance for at vinde indpas, vurderede Kristoffer Tejlgaard.

–Vi har helt overordnet brug for en ny byggeskik. Den eksempelsamling, som det eksisterende byggeri repræsenterer, er bygget op gennem de seneste 100 år, og byggeskikken i dag er baseret på betonelementer – arkitekturen er også baseret på betonelementer. I det øjeblik vi sadler om og ser på, hvilke potentialer træ byder på, indfinder der sig også en anden byggeskik.

Måske skal der hjælpeforanstaltninger til, og vi bør tale noget mere om det store og tunge industrielle byggeri, for det er her, de store mængder af materialer bliver brugt, og på det felt er der store miljømæssige gevinster at hente. Politikerne burde gøre sig mere synlige her, sagde Kristoffer Tejlgaard.

NCC i Norge: kom i gang

Christian Hvass, udviklingschef i NCC Property Development i Norge, bygger meget i træ, og var hidkaldt til konferencen for at videregive praktikerens erfaringer.

–Mit råd til den danske byggebranche er meget enkelt: kom i gang og få opbygget nogle kompetencer. Skab alliancer og erkend, at træ er et godt alternativ til stål og beton. Og vel at mærke et bæredygtigt alternativ. Det vil give særdeles god mening for den enkelte virksomhed, hvis den positionerer sig i forhold til det at bygge i træ, lød det fra Christian Hvass. Han undrer sig over, at der tilsyneladende hersker en vis tilbageholdenhed i Danmark, når det drejer sig om træ som materiale.

–Der er meget få aktører på feltet, måske fordi det er nyt og umiddelbart dyrere end beton, men træ vinder frem over hele Europa, og i kulissen spøger politikerne formentlig med CO2-afgifter på byggemateriale, så træet har fremtiden for sig. For mig at se er der ingen grund til, at den danske byggebranche holder sig tilbage, sagde Christian Hvass.

Friere rammer

Bente Lykke Sørensen, chef for Arealudvikling og Almene Boliger i Aarhus Kommune, er opmærksom på, at kommunen via en bestemt udbudspraksis kan fremme fx byggerier af træ.

–Via udbud kan vi jo fokusere på, at det ikke kun er laveste pris, der tæller. Man kan samlet set også interessere sig for udgiften til drift, muligheden for at genbruge materialer etc. Så udbudsdirektivet betyder reelt, at vi har friere rammer end tidligere. Men vi er endnu ikke nået dertil, at vi direkte siger i et udbud, at der skal være tale om et byggeri af træ. Fremadrettet vil vi ikke desto mindre gerne arbejde på at få sat flere træbyggerier i gang. Materialet er spændende, og ud fra tankerne om cirkulær økonomi er træ jo vigtigt, fastslog Bente Lykke Sørensen.

Ingen forskel

AL2bolig står bag de 40 meget omtalte boliger i træ i Lisbjerg, og selskabets direktør, Allan Werge, har hands on, når det gælder konkrete erfaringer med at bruge træ som byggemateriale.

–De største barrierer, når vi taler om træbyggeri, er af mental karakter, også hos mig. Vi spørger hele tiden os selv: kan man nu det, og hvordan kommer det til at se ud? Men en byggesag, hvor træ er det dominerende materiale, kører jo reelt lige som alle andre byggesager. Entreprenøren bliver pludselig lidt dyrere. Rådgiveren siger et men mener noget andet.

Allan Werges forhold til træ som materiale er præget af de realiteter, han er omgivet af. For ham at se er der store kvaliteter gemt i at kombinere sig videre frem.

–Vi har høstet erfaringer i Lisbjerg, og vi skal videre ad den vej, men vi skal ikke udelukkende bygge i træ, sagde han.

Efterlyses: pionerprojekter

InnoBYG med base på Teknologisk Institut er et innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri og i øvrigt medarrangør af trækonferencen i domen. Lederen af InnoBYGs netværk for højhuse i træ, Peder Fynholm, går ind for at vælge træ, hvis det giver værdi til byggeriet, både ift. performance men også ift. den positive indvirkning på klimaet.

–At anvende træ i byggeriet skal ikke betragtes som et sekundært valg, men være det primære valg, hvis det er den bedste løsning i det konkrete projekt. For at fremme brugen af træ som bærende materiale i fx fleretagers byggerier, er det vigtigt, at der søsættes pionér-projekter, så erfaringsgrundlaget kan opbygges, sagde Peder Fynholm.

Et center for træbyggeri?

Stadsarkitekt Stephen Willacy rundede dagen af.

–Jeg har svært ved at begrænse min glæde over denne konference, hvor Klimasekretariatet i Aarhus Kommune sammen med NXT har spillet en vigtig rolle. På en måde har konferencen været undervejs i et par år, og det glæder mig, at vi kunne tiltrække gæster fra Norge og Sverige, to lande, som er langt fremme, når det gælder træbyggeri. I dag er vi kommet tættere på at danne nye netværk, også til gavn for vidensdeling og uddannelserne på feltet. Vi har jo muligheden for at etablere et center for træbyggeri her i Aarhus. Hvorfor skulle vi ikke forsøge?

 

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN / NXT

Tålmodige penge kan sikre grøn vækst, arbejdspladser og milliarder til Danmark

Estimaterne i en nye rapport fra Gate 21 og konsulenthuset Damvad peger meget entydigt på, at grøn vækst rummer muligheder, som på det nærmeste er uendelige.

Gronvakst i greater copenhagen

Rapportens konklusioner :

#Danmark har et samlet grønt vækstpotentiale på 270 mia. kr. i årlig meromsætning i 2035 sammenlignet med i dag

#Grøn vækst kan skabe op til 42.000 nye grønne job i Greater Copenhagen i 2035 i forhold til i dag. På landsplan er tallet 95.000

#Grønne job er højproduktive, og værditilvæksten per ansat er høj

 

Rapporten Grøn vækst i Danmark og Greater Copenhagen, som konsulenthuset Damvad har udarbejdet for Gate 21 (et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner i Region Hovedstaden og Region Sjælland), etablerer en dagsorden, som alle grønne idéer, tanker og initiativer med fordel kan skele til.

 

Job og gevinster

Forleden blev rapporten fremlagt på et energipolitisk topmøde  på Christiansborg. Den er bygget op om forskellige scenarier for udviklingen på det globale marked for grønne løsninger, og selv det mest konservative scenarie vil ifølge rapporten sende milliardgevinster og tusindvis af job i retning af Danmark.

–Rapporten viser entydigt, at vi faktisk kan generere endnu flere grønne arbejdspladser, end vi har i dag, siger Steen Christiansen, der er formand for Gate 21-partnerskabet og tillige socialdemokratisk borgmester i Albertslund.

 

NCCs vision

Entreprenørvirksomheden NCC har som partner i Gate 21 i årevis taget del i de initiativer, som Gate 21 arbejder med, og direktør for strategi og forretningudvikling i NCC, Martin Manthorpe, siger, at grøn vækst udgør et perfekt match til NCCs vision om at levere ekstraordinært bæredygtige løsninger.

–Især hæfter jeg mig ved vækstpotentialet alene inden for grønt byggeri frem mod 2035. Det indikerer, at vi som virksomhed er på rette vej med vores vision og den måde, vi konsekvent arbejder på, siger Martin Manthorpe.

Han forventer, at efterspørgslen på bæredygtige, grønne løsninger kun vil vokse.

–Vi står med en unik mulighed for, at bygge- og anlægsbranchen kan gentænke sig selv i en samfundsmæssig kontekst, siger han.

–Hvis vi vil, kan vi populært sagt blive nogle af samfundets helte. Dels fordi vi kan levere de løsninger, der skal til for at forhindre yderligere temperaturstigninger. Dels fordi vi kan hjælpe med at indrette dele af samfundet, så det passer til fremtidens klima, tilføjer Martin Manthorpe.

 

Symbiosen

NCC satser intensivt på bæredygtighed inden for alle koncernens forretningsområder. Og Martin Manthorpe er enig med Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, i, at den offentlige og den private sektor bør arbejde endnu tættere sammen.

–Ingen af sektorerne kan løse denne opgave alene. Jeg ser derfor symbioseforholdet mellem det offentlige og det private som selve kernen. Vi skal gå sammen om testforløb, hvor vi hele tiden udfordrer hinanden på at skubbe udviklingen af løsninger hurtigere frem. Vækstpotentialet kan vi kun udnytte, hvis samarbejdet fungerer, siger Martin Manthorpe.

Ifølge ham er det vigtigt, at den offentlige sektor og dermed i høj grad rammebetingelserne afspejler ambitionen om fx et fossilfrit samfund og grøn omstilling.

–Vi skal tro på, at man vil det her politisk – også på længere sigt.  Den offentlige sektor som kunde og indkøber må efterspørge grønne løsninger, siger han.

 

Konkret samarbejde

Steen Christiansen, formand for Gate 21, bliver som borgmester i Albertslund hele tiden konfronteret med de udfordringer, som konkret samarbejde mellem det offentlige og det private fører med sig.

Og det vækstpotentiale, som Damvadrapporten nævner, kræver mere og mere samarbejde, mener borgmesteren.

–Byudviklingen i Albertslund er et eksempel på, at samarbejde virker og har potentialer. Lad mig give to eksempler på grønne anlægsprojekter: udskiftningen af det eksisterende fjernvarmesystem, der i dag dækker 97 pct. af alle husstande i kommunen, til et mere miljø- og energivenligt lavtemperatur-fjernvarmesystem, som skal være implementeret i 2026. Og udskiftningen af samtlige lysarmaturer på gader og stræder i Albertslund. LED-belysning giver billigere drift og mindre vedligehold, siger Steen Christiansen.

 

Tålmodige penge

Han er optaget af, at grøn vækst hænger uløseligt sammen med, at der er langsigtede perspektiver i det, man som fx kommune foretager sig.

–Den offentlige sektor skal være garanten for, at der er tålmodige penge til stede, når vi taler grøn vækst. Jeg synes, Damvadrapporten dokumenterer, at den model virker, slutter Steen Christiansen, borgmester i Albertslund.

 

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: GATE 21

Se mere på www.gate21.dk