Vigtig udviklingsbølge er begyndt at rulle. Entreprenørbranchen kan blive en vigtig aktør
Smart City er i den bedste af alle verdener en by, hvor gadebelysningen bliver tændt, når du har brug for den. Og hvor du via din telefon hurtigt kan se, hvor nærmeste ledige parkeringsplads til din (el)bil befinder sig.
Men smart cities er også byer, hvor bygherre, arkitekt, rådgiver og entreprenør fra første færd har indtænkt nye løsninger, smarte løsninger, om man vil, og tilsammen betyder de nye løsninger, at fremtidens byggeri får gode muligheder for at fremstå bæredygtigt og visionært – til glæde for brugerne.
I praksis
Direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC, Martin Manthorpe kæder udviklingen omkring smart cities sammen med den udvikling, der foregår i byggeriet i øvrigt. Klimasikring, energirenovering og ressourceforbrug er fx alle vigtige elementer i den dagsorden, store dele af byggeindustrien er optaget af.
-I fremtidens smarte byer vil vi se mange bygninger, som slet og ret er en del af energisystemet. Den energi, vi i den enkelte bygning kan opfange fra naturen, kan vi samle ind og måske sende videre til et større og forgrenet energisystem. Måske kan det kobles til el-biler eller busser, siger Martin Manthorpe.
-Forskellige systemer vil komme til at understøtte hinanden langt mere. Bygningsmassen kommer til at nyde godt af de digitale systemer også på energiområdet. Fremtidens bygninger skal ikke blot være skaller, der beskytter dig mod vind og vand, understreger Martin Manthorpe.
Nyt marked
Efter hans opfattelse skal virksomhederne få øjnene op for, at et nyt marked er ved at udvikle sig.
-Virksomhederne kan i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne arbejde sig frem mod nye løsninger, men jeg synes også, at det offentlige som indkøber har en opgave. Fx kan kommunerne jo efterspørge løsninger, som kan udvikle den smarte by. Min egen branche vil med fordel kunne gå ind i den udviklingsbølge, der er på vej. Måske skal vi ligefrem gå foran bølgen, så vi kan påvirke udviklingen. Hvis vi er med til at udvikle løsninger, får vi jo indflydelse på det, vi selv skal levere, og på den måde kan vi være med til at påvirke hele det offentlige marked, vurderer Martin Manthorpe.
Gate 21
27. maj 2014 havde Gate 21 (et partnerskab mellem kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner) valgt at diskutere Smart Cities i Dome of Visions på Søren Kierkegaards Plads ved siden af Det Kongelige Bibliotek. Fyldige oplæg gjorde deltagerne parate til i forskellige workshops at diskutere energi, lys, transport og byggeri, og en ny analyse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om netop smarte byer i Danmark lagde et solidt fundament under dagens drøftelser. Analysen fastslår fx, at 80 pct. af de kommuner, hvor man allerede i dag arbejder med smart-city-tankegangen, vil øge aktiviteten på feltet de kommende år. Men ministeriets departementschef, Claes Nilas, efterlyser mere drive i kommunerne.
Strategien mangler
-Meget, meget få kommuner har udarbejdet en egentlige smart-city-strategi. Man vil måske gerne sætte smart-city-tankegangen ind i en sammenhæng, hvor man også taler bypolitisk udvikling i den enkelte kommune, men man har ikke formuleret en strategi for en smart-city-udvikling, siger Claes Nilas.
Smart-city-tankegangen er nogenlunde forankret hos de kommunale topchefer (embedsmændene), men på det politiske plan forholder det sig anderledes.
-Halvdelen af de kommuner, vi har analyseret, siger, at smart-city-tankegangen også præger kommunens politikere, og for mig at se er det vigtigt, at smart city er forankret hos både politikere og embedsmænd, påpeger Claes Nilas.
For at sætte skub i hele udviklingen omkring smart city har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udarbejdet et strategipapir, som opererer med fem målsætninger.
Fem målsætninger
-Vi ønsker for det første at udvikle de potentialer, der er i smart-city-tankegangen. Vi ser bredt på fænomenet og vil gerne være med til at skabe systematik i arbejdet med at udvikle begrebet. For det andet vil vi udvide begrebet smart city til smart society. Byerne bliver naturligvis frontløbere i hele udviklingen af smart-city-begrebet, men vi ser gerne, at de løsninger, man finder frem til, også kan få betydning andre steder end i byerne, understreger Claes Nilas.
-For det tredje har vi en målsætning om at etablere et samarbejde på hele Slotsholmen om smart-city-tankegangen. Der findes jo ikke et Smart-city-ministerium. Men vi har fx Klima- og Energiministeriet og Digitaliseringsstyrelsen, og vi skal som selvstændigt ministerium inddrage andre ministerier og styrelser, så mangfoldigheden ikke går tabt. For det fjerde vil vi koble smart-city-udviklingen tæt til den udvikling, der i øvrigt finder sted i byerne. Nemlig at byerne i disse år får nyt liv – på pladser, i de midlertidige mellemrum ved fx byggepladser og mange andre steder. Og for det femte støtter vi deling af viden på feltet smart city. Vi vil aktivt fortælle om best-practice på området, fx via ministeriets hjemmeside, lover Claes Nilas.
Husk borgerne
Han løfter en lille pegefinger og opfordrer kommunerne til ikke at glemme den enkelte borger, når smart-city-tankegangen udvikler sig.
-Man må ikke lade sig forblænde af de muligheder, smart city byder på. Efter min mening bør man hele tiden spørge sig selv: Hvordan har borgerne det med den udvikling, vi står midt i? Vi skal huske, at smart city også betyder, at vi kan følge med i folks adfærd på en helt ny måde fx hvad energiforbrug og transport angår. Datasikkerhedsdiskussionen er helt fraværende, når vi taler smart city, advarer Claes Nilas.
Brændende platform
Som direktør for Gate 21 sidder Poul Erik Lauridsen tæt på de nøglepersoner, der kan drive en udvikling fx omkring smart cities.
I kraft af partnerskaber mellem kommuner, private virksomheder, forskningsinstitutioner og andre, der ønsker at arbejde for en grønnere erhvervsudvikling og en målrettet klimaindsats i kommunerne, har Gate 21 en bred berøringsflade, der bl.a. kan bruges, når smart-city-tankegangen skal føres ud i livet.
-Befolkningstilvæksten på landet er stagneret siden 2005. I byerne går det den modsatte vej. Vi befinder os med andre ord på en brændende platform, som tvinger os til at tænke i nye løsninger, når vi indretter bysamfund. Her kommer smart-city-begrebet ind i billedet. Man kan sige, at smart city er et af de svar, vi hiver op af hatten, men vi risikerer at udvande det, hvis vi ikke passer på. Fremtidens smarte byløsninger skal findes i et samarbejde mellem stat, kommuner, virksomheder, videninstitutioner og borgere, siger Poul Erik Lauridsen.
Borgeren er med
Smart City anvender teknologi, data og partnerskaber til at fremme en byudvikling, der er præget af bæredygtighed og innovation. Borgeren er med hele vejen.
-Fx er transport et oplagt tema. En letbane kan udnyttes effektivt, hvis vi bruger teknologien rigtigt. Vi kan også anvende sensorer og diverse applikationer, så du lettere kan bevæge dig igennem den urbane jungle – uden at blive fanget i trafikken. Offentlige skraldespande kan blive udstyret med sensorer, der fortæller, hvornår spanden skal komprimeres, og hvornår den skal tømmes. Ny teknologi sørger for sortering og genbrug af ressourcer, lyder det fra Gate 21-direktøren.
Eksemplerne
Ifølge Poul Erik Lauridsen er det vigtigt hele tiden at fokusere på, hvor det giver bedst mening at tale om smart-city-løsninger.
-Jeg kan nævne en række konkrete eksempler på, hvordan kommuner er ved at analysere teknologi, så den kan bruges på den smarte måde. København ønsker at fremme såkaldt intelligent belysning, Odense vil kildesortere affald ved hjælp af sensorteknologi og Frederiksberg arbejder med fjernaflæste energimålere. Kort sagt er Smart City midlet – ikke målet. Sensorer, dataindsamling og ny teknologi skaber ikke i sig selv gode byer, understreger Poul Erik Lauridsen.
Se mere på
www.gate21.dk
www.mbbl.dk
www.domeofvisions.dk
TEKST: SØREN EGERT
FOTO: STINE SKØTT OLESEN/ NXT