Nyt domicil for Danske Handicaporganisationer nyder godt af en unik alliance mellem eksperter i byggeri, brugerinvolvering og tilgængelighed. Måske danner byggeriet skole…
Tekst: Søren Egert
Foto: Danske Handicaporganisationer
Download artikel som pdf
-Ambitionerne var høje lige fra begyndelsen. Man skulle bygge verdens mest tilgængelige kontordomicil til cirka den samme omkostning, som ville gælde for et almindeligt kontorhus. Men ambitionen var også at gi´ dansk erhvervsliv en kompetencefordel i forhold til, når de skal byde på byggerier rundt omkring i verden. Overalt kommer der mere og mere fokus på handicapområdet, hvad angår tilgængelighed, anvendelighed og inklusion. Her kan et dansk indspark gøre en forskel, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.
Det helt nye domicil i Høje Taastrup vest for København samler de organisationer, der på forskellig vis gør en indsats for de 600.000 danskere, der har et større eller mindre handicap. Stig Langvad ser det nye hus som et fyrtårn, der skal inspirere andre bygherrer til at bygge tilgængeligt – uden at fordyre byggeriet.
-Når de høje ambitioner så ender med at munde ud i en succes, så er det fordi, vi allerede fra udvælgelsen stillede krav om, at entreprenøren, ingeniøren, arkitekten og rådgiverne enten har haft den nødvendige viden, eller har tilegnet sig den nødvendige viden omkring handicapområdet i begyndelsen af forløbet. Det har ganske enkelt været et parameter. Vi har på den gode måde tvunget byggeriets aktører på kurser. Faktisk kunne man ikke vinde entreprisen, hvis man sagde nej, og ved at lægge vægt på kursusdimensionen blev vi jo sikre på, at dem, der vandt, kunne mere end de andre, som Stig Langvad udtrykker det.
Lyt til andre
-Undervejs har vi så haft et tæt samarbejde med de dygtigste folk i vores eget bagland. Folk, der ved, hvad et hus skal bestå af, hvis det skal være tilgængeligt. I praksis betyder det, at alle løsninger er drøftet med de mennesker, som har vores særlige forhold tæt inde på livet. Ikke som enkeltstående personer, men som ressourcepersoner, der ved noget om handicap i allerbredeste forstand, siger Stig Langvad.
-Vi har udfordret forskellige løsninger, vi har opfundet noget nyt, og man skal huske på, at hvis de grundlæggende kvalifikationer er i orden, så er det jo ikke sværere at bygge tilgængeligt. Det kræver blot, at du lytter til andre undervejs i processen. Gør du det, kan alle i princippet bygge noget, der er tilgængeligt også for handicappede, lyder det fra Stig Langvad.
Han håber, at nybyggeriet i Høje Taastrup vil danne skole for en komplet integration af tilgængelighedshensyn i moderne kontorbyggeri.
-NCC, Møller & Grønborg, Niras, Force4 og flere andre, som vi har samarbejdet med, skulle leve op til nogle særlige krav. Men vi har også stillet helt særlige krav til vores egne bygherrerådgivere, Gottlieb Paludan, Rambøll og MTRE. De skulle også levere noget ekstra, så i det hele har vi stille meget store krav som bygherre i forhold til rådgiverne og som bygherre i forhold til dem, der skal levere. Vi ønskede ikke at komme i en situation, hvor man bagefter kunne sige, at vi havde svigtet på et felt eller to, understreger Stig Langvad.
Handicap som parameter
-Noget af det, som er kommet ud af hele forløbet, er, at NCC som organisation har taget handicap ind som et parameter. NCC satser helt tydeligt på at udvikle deres CSR, så der bliver mere plads til personer med handicap. Både hvad angår koncepter og konkrete byggeopgaver, men også i forhold til visse medarbejdere. Man kan næsten sige, at NCC er blevet smittet af handicap, som Stig Langvad udtrykker det.
-Som jeg ser det, har NCC i dag verdens førende kompetence, når det drejer sig om at bygge tilgængeligt. Hvis NCC vil bruge den kompetence som et parameter, så kan de vinde ganske meget. På flere fronter er NCC sikkert helt på niveau med andre entreprenører, men når det kommer til at bygge tilgængeligt med brugervenlighed for alle, så har NCC en komparativ fordel.
Hvis NCC fx byder på noget i Italien, så kan de noget, som kun ganske få andre kan, vurderer Stig Langvad.
Forskellige behov
-En koncern som NCC skal selvfølgelig evne at bygge huse for personer med handicap. Vores årelange arbejde med bæredygtighed har haft stærkt fokus på den miljømæssige dimension og energifaktoren. Nu bevæger vi os lidt og tager også hånd om den sociale dimension. Og i den sammenhæng er det selvfølgelig stort for os at skulle bygge verdens mest tilgængelige kontorhus, nemlig Danske Handicaporganisationrs domicil i Høje Taastrup, siger Martin Manthorpe, direktør for Strategi & Forretningsudvikling, Marked & Kunder i NCC.
-Undervejs i dét arbejde opdagede vi også, at vi selv kunne hente noget i projektet. Vi skulle altså ikke udelukkende levere. Der kom også noget tilbage.
Fx har vi fået en endnu større forståelse for, hvor kompliceret det er at bygge for handicappede. Blinde har andre behov end kørestolsbrugere. Af og til har forskellige handicapgrupper modsat rettede interesser, når en bygning skal designes. Og dén viden kan vi faktisk integrere i byggeopgaver, der ikke har med handicappede at gøre. Alt i alt fører det til, at vi kan løse opgaver, der er mere inkluderende end det, vores konkurrenter kan præstere, vurderer Martin Manthorpe.
Den høje kant
Sektionschef Erik Vibe Pedersen fra NCC har stået i spidsen for NCCs arbejde med at opføre Danske Handicaporganisationers nye domicil i Høje Taastrup, og han hæfter sig især ved, at bygherren har været dygtig til at forklare de særlige behov, der knytter sig til et hus, hvor tilgængelighed er nøgleordet.
-Visionen om at skabe verdens mest tilgængelige kontorhus er jo for os at se en rejse. Bygherren har været dygtig til at forklare os, hvad det konkret vil sige at ha´ et handicap. At få dét ind under huden har været en gigantisk øjenåbner for os, og vi kan med garanti bruge det på andre områder. Når en bygherre som i tilfældet med Handicaporganisationernes Hus er så dygtig til at italesætte, hvad det er, han ønsker af sit byggeri, så kan det jo inspirere os til at lede efter noget af det samme hos vores kommende kunder, siger Erik Vibe Pedersen.
Byggeriet i HøjeTaastrup har lært ham, at handicappede først og fremmest er mennesker, der har en funktionsnedsættelse, som gør, at der i princippet er noget, de ikke kan. Lægger man funktionsnedsættelsen sammen med de barrierer, som samfundet på forskellig vis skaber, så tegner der sig et billede af en handicappet.
-Har man i et byggeri fx en kant, der er for høj, så kan en kørestolsbruger ikke komme over den. Men det er jo ikke en barriere, den handicappede har skabt. Byggeriet i Høje Taastrup har lært mig, at detaljer kan udgøre forskellen mellem tilgængelighed og det modsatte, konstaterer Erik Vibe Pedersen.