TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: grafiraf
Download artikel som pdf
På 50 tætskrevne sider gør FNs miljøorganisation, UNEP, regnestykket op: CO2-udledningen på verdensplan er ikke på vej ned.
Regnestykkerne, overblikket og en håndfuld anbefalinger er samlet i rapporten ”The Emission Gap Report 2012” og kan downloades via www.unep.org.
Det velkendte overordnede mål (at holde den globale temperaturstigning på under to grader i det 21. århundrede) har svære kår.
Rapporten formulerer det selv ved at nævne, at indsatsen mod klimaforandringerne skal styrkes – uden forsinkelser. Rapporten redegør detaljeret for de følger, det får, hvis de nødvendige indsatser af den ene eller anden grund bliver forsinket. I givet fald vil der ikke blot komme meget negative påvirkninger i form af hastige klimaforandringer. Økonomisk vil omkostningerne ved at vente med emissionsreduktioner eller helt se bort fra klimatilpasninger også løbe løbsk.
Ikke desto mindre peger UNEP på, at visse sektorer har reelle muligheder for at gøre en forskel og medvirke aktivt til at nedbringe CO2-udslippet. Byggeriet, transportsektoren og den del af energisektoren, der har med el-produktion at gøre, bliver direkte fremhævet af UNEP.
Byggeriet – en frontløber
John Christensen, leder af UNEP Risø Centre, har set nærmere på det potentiale, der findes i byggeriet i relation til klimaforandringer og CO2-udslip.
-På det globale plan vurderer man, at byggeriet kan bidrage signifikant til at reducere udslippene. Ved at benytte de teknologier, vi kender i dag, og ved at følge de anbefalinger, der kommer fra politisk hold, kan byggeriet bidrage med en reduktion på 2.9 GT (GT = en milliard ton) over det næste årti. Byggeriet står for cirka otte procent af de globale emissioner, og på længere sigt har sektoren rent faktisk mulighed for at bidrage meget væsentligt til at reducere udledningerne. Vi taler måske om helt op til ni GT, konstaterer John Christensen.
Han ser det som meget afgørende, at de mange og forskellige aktører i byggesektoren formår at arbejde endnu bedre sammen.
-Man kan se i UNEPS nyeste rapport, at de mest markante resultater i byggesektoren opnås dér, hvor enderne så at sige mødes bedst muligt. Det vil sige, at man forstår at udnytte de instrumenter, som politikerne bringer i spil, bl.a. minimumskravene til energiudnyttelse. Men det er også vigtigt, at fx renovering af eksisterende byggeri benytter de tilskudsordninger, der findes mange steder i verden. Og man skal altid huske, at ordentlig renovering øger bygningernes værdi, siger John Christensen.
Vigtigt at kombinere
Som han ser det, er samspillet mellem private aktører i de forskellige sektorer, fx byggeri og transport, og det politiske system af meget stor betydning.
-Danske entreprenører har fokus på CO2-udslippet og gør allerede i dag meget på egen hånd. Men erfaringerne viser, at en sektor opnår hurtigere resultater, hvis det, jeg vil kalde faciliterende politikker, også er på plads, siger John Christensen.
Som eksempel nævner han energimærkning af bygninger.
– Anvendelsen af energimærkning ledsaget af meget specifikke tilskudsordninger har vist sig at være effektivt, og dette kan så kombineres med minimumskrav knyttet til fx isolering og vindueskvalitet. Meget er i spil på kryds og tværs, men efter min mening kunne man gå endnu videre og stramme reglerne yderligere. Den eksisterende teknologi lægger op til det, vurderer John Christensen.
-De politiske redskaber er med andre ord kendte, og skal redskaberne bruges noget mere, kræver det politisk vilje. Lovindgreb falder ikke altid i god jord hos praktikerne, fx entreprenørerne. Modstanden er stor i begyndelsen, fordi nye tiltag ofte gør løsningerne dyrere her og nu. På længere sigt bliver merudgiften som regel tjent hjem igen. Men der er forskellige barrierer her, som også bliver diskuteret i UNEP-rapporten, siger John Christensen.