NCC Construction har taget initiativ til et år med udstillinger, seminarer og konferencer i samarbejde med arkitekter og andre visionære i den danske bygge- og anlægbranche. Vi kalder initiativet for NCC Innovation Campus, og vi bruger i 2011/2012 vores hovedsæde som et arbejdende udviklingslaboratorium for en række af byggeriets frontløbere.
Efter flere år med krise og krisesnak i byggeriet er det på tide at komme videre. Vi satser derfor på at sætte samarbejde og i den forbindele samskabelse – eller co-creation på dagsordenen.
Vi står nemlig overfor et stort udviklingsspring hvis man ser på byggebranchen som helhed. Nye krav til energi, materialer og ikke mindst effektivitet kan realiseres, hvis vi inddrager de teknologiske landvindinger der allerede er igang inden for design, planlægning og kalkulation.
Vi kan med nye samarbejdsrelationer bringe ideer, arkitektur og udførelse tættere sammen i et kreativt udviklingsarbejde, der gør vejen fra investering til sikker bæredygtigt eksekvering kortere end nogensinde før i byggeriet.
Velkommen til Co-Create Construction.