Author: FW

Politikerne har nøglen

Bygge- og anlægsbranchen om ti år: Grøn omstilling kræver nye beslutninger

– I et helt overordnet samfundsperspektiv er det meget afgørende, at de offentlige investeringer, der bliver foretaget de næste ti år, bliver brugt til at udvikle nye løsninger for byggeriet herhjemme, siger Poul Erik Lauridsen, nytiltrådt direktør i Gate 21 – et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og forskningsinstitutioner.
Han hæfter sig ved, at der reelt er en mulighed for at dreje de offentlige investeringer i den retning, som politikerne beslutter sig for.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: GRAFIRAF

Download artikel som pdf
 

illu-Politikerne-har-nøglen

‘Gårsdagens teknologi
– Som jeg ser det, har politikerne på både lokalt og nationalt plan store muligheder for at påvirke udviklingen i byggeriet og fx stimulere hele innovationstankegangen. Det kræver, for det første, at man beslutter sig for at gøre det, og at man holder fast i beslutningerne. Bliver pengene brugt forkert, risikerer vi at investere i gårsdagens teknologi, tilføjer Poul Erik Lauridsen.
I 2012 lagde Gate 21 sig fast på en strategi, der betyder, at man nu har fokus på tre indsatsområder.
Det første har Gate 21 valgt at kalde By og Byg, det andet er Transport og det tredje har man døbt Energi og Ressourcer.
– Overordnet drejer det sig for os om at accelerere den grønne omstilling på de nævnte indsatsområder. Og vi gør det ikke mindst med udgangspunkt i kommunernes klimaplaner. Ser man på, hvor de store investeringer vil ske i de kommende år i lyset af ønskerne om et fossilfrit samfund, så er de tre sektorer helt afgørende. Det er her, der skal foregå en udvikling, og hvor store summer bliver investeret. Vi tror på, at vores udviklingsprojekter i form af offentligt-privat samarbejde kan slå stærkest igennem på netop By og Byg, Transport og Energi og Ressourcer, siger Poul Erik Lauridsen.
Han lægger ikke skjul på, at der netop hvad angår offentligt-privat samarbejde findes udfordringer.

Grøn erhvervsvækst
– Lad mig nævne de støtteordninger, der findes i Fornyelsesfonden.
Enkelte af ordningerne er målrettet OPI, altså offentligt-privat innovationsarbejde på sundhedsområdet, men samme ordninger gælder ikke inden for det grønne område. Derfor er der behov for at sætte mere fokus på netop det grønne område, hvis man ønsker såkaldt grøn erhvervsvækst, også i byggeriet. Der er brug for særlige støtteordninger, som kan skabe gode rammebetingelser for offentlig-privat innovation på dét område.
– Ser man på Fornyelsesfonden, er der mest fokus på virksomhedernes produktudvikling og markedsmodning, og det ser jeg som både nødvendigt og godt, men ved at gå lidt mere ind i offentligt-privat samarbejde kunne vi alle få mere at vide om, hvilken efterspørgsel, der er på det offentlige marked. Et tættere samarbejde mellem virksomhederne og det offentlige vil helt afgjort kunne skabe mere innovation. Virksomhederne kunne den vej rundt udvikle løsninger, der er målrettet det offentlige marked, vurderer Poul Erik Lauridsen.

Rammevilkårene
– I dag stammer 70 pct. af de investeringer, som finder sted i byggesektoren, fra det offentlige eller fra det almennyttige område.
Derfor er det vigtigt, at også de penge bliver brugt, så der kan skabes både grøn omstilling og nye løsninger ude i virksomhederne, påpeger Poul Erik Lauridsen.
Han mener, at et styrket offentligt-privat samarbejde er afgørende for, at en grøn omstilling overhovedet kan finde sted.
– Innovation er også afhængig af, at du får koblet fx universiteternes viden sammen med den produktudvikling, der foregår i virksomhederne. Og i den sammenhæng spiller den offentlige efterspørgsel en meget central rolle. Vi har brug for at se nærmere på de rammevilkår, der gælder på dét felt, slutter Poul Erik Lauridsen.

Fornyelsesfonden hører under Erhvervsstyrelsen og har til formål at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder.

Gate 21 er at partnerskab mellem private virksomheder, kommuner i Region Hovedstaden og forskningsinstitutioner, der sammen arbejder for et bæredygtigt samfund og en grøn erhvervsudvikling.
Se mere på www.gate21.dk

 

Runde former på vej til fremtidens betonelementer

Arkitekter, bygherrer og andre kan se frem til nye redskaber, som kan sætte sit præg på hele bygge- og anlægssektoren. Står det til den fynske virksomhed Odico, kan bygge- og anlægsbranchen godt vænne sig til at tænke i lidt rundere former. Og mere utraditionelle former.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: ODICO

Download artikel som pdf

02_produkter_D_insitu_web

Højteknologifonden støtter nemlig et nyt tre-årigt projekt med 13 millioner kroner. Tanken med projektet er, at Odico skal videreudvikle en teknik, så det bliver muligt at skabe støbeforme til beton i næsten ethvert tænkeligt design.

Friere former
– Teknikken kommer til at påvirke fremtidens byggerier meget markant, siger Anders Bundsgaard, adm. dir. i Odico.
I korthed går teknikken ud på at skabe støbeforme, så fremtidens beton fremstår i friere former end dem, vi kender i dag. Teknikken vil på en lang række områder kunne påvirke den måde, bl.a. arkitekter arbejder på.
– I dag kan Odico skære forme til betonstøbning ud i flamingo (EPS, ekspanderet polystyren), hvis det vel at mærke sker i emner, som består af retlinet grometri. Dvs. enkelt krum geometri men ikke dobbelt krum geometri. Overalt i bygge- og anlægsbranchen fornemmer jeg et ønske om at kunne fremstille støbeforme og dermed betonelementer på en friere måde, så for os er det oplagt at undersøge, om vi kan videreudvikle den teknologi, vi mestrer lige nu, forklarer Anders Bundsgaard.
Odico kan i dag på baggrund af en traditionel 3D-tegning programmere en robot til at skære en bestemt form ud i flamingo. Ofte udfører robotten så den samme opgave i tusindvis af tilfælde, men med den nyudviklede teknologi er det muligt meget hurtigt at få robotten til at gå fra den ene opgave til den næste.

Blade Runner
– Det tre-årige projekt kalder vi Blade Runner, og kernen i projektet er, at vi vil gå væk fra at skære i flamingoen med en varm tråd. En af ideerne i projektet er nemlig at undersøge muligheden for at skære med et dobbeltkrumt samurai-sværd. I vores projekt bliver sværdet holdt fast i begge ender. I den ene ende vinkler vi opad, i den anden ende vinkler vi nedad. Ved hjælp af en særlig robotteknologi kan vi på den måde få sværdet til at forme buer, der så kan give fremtidens støbeforme et radikalt forandret udseende, siger Anders Bundsgaard.
– Hvis bygge- og anlægssektoren i dag skal bruge krumme elementer, sker det typisk ved hjælp af fræsning. Skal du fx have runde former på et facadeelement på 15 kvadratmeter, så vil det tage otte timer at udføre arbejdet. I dag har vi teknologien til at kunne skære former til fx et facadeelement. Det kræver blot, at geometrien er enkelt krum. Er den det, kan opgaven løses på 20 minutter. Lykkes vores projekt, vil det for fremtiden kunne lade sig gøre at skære dobbeltkrumme emner lige så hurtigt. Udover det tidsmæssige aspekt har vi selvfølgelig også fokus på de formgivningsmæssige begrænsninger, teknologien i dag lægger på bygge- og anlægsbranchen. Vi vil gerne fjerne begrænsningerne, som Anders Bundsgaard udtrykker det.
Han er helt på det rene med, at fx arkitekter siden tidernes morgen har været underlagt teknologiske begrænsninger i forhold til at føre en konkret ide ud i livet. Lykkes Blade Runner-projektet bliver antallet af begrænsninger reduceret.

Fri formgivning
– Vi kommer ikke uden om, at vi skal bruge ganske meget beton i fremtiden. Men Blade Runner-projektet kunne føre til, at andre materialer fandt vej til bygge- og anlægsbranchen. Jeg tænker fx på tagkonstruktioner, som for fremtiden i langt mindre omfang behøver at være retlinede konstruktioner. Man kan forestille sig beton støbt i utraditionelle former og beklædt med glasfiber. Fri og hurtig formgivning vil helt sikkert åbne for nye udtryksformer i byggeriet, siger Anders Bundsgaard.
Han er meget optaget af, at den nye og kommende teknologi bliver både tilgængelig og mobil.
– I min optik ser jeg for mig, at fremtidens formgivningsudstyr skal være mobilt og kunne bygges ind i en 40-fods container. Du kan sammenligne det med, at man hurtigt kan flytte en mobil kran fra sted til sted. Det skal man også kunne med fremtidens formgivningsudstyr. Står man for at skulle bruge et bestemt krumt betonelement, skal man som håndværker kunne gå hen til containeren og indtaste oplysningerne om det design, der er brug for. Robotten skærer så den ønskede form og er herefter klar til næste opgave, siger Anders Bundsgaard.
Beder man ham om et helt konkret eksempel på et område, hvor den nye teknologi meget hurtigt ville kunne slå igennem, kommer svaret prompte:
– Jeg kører ofte på motorvej, og alle bropiller ser ens ud. Måske vi kunne få et helt andet formudtryk frem her, siger Anders Bundsgaard med et smil på læben.

Byggeriet kan knække kurven

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: grafiraf

Download artikel som pdf

På 50 tætskrevne sider gør FNs miljøorganisation, UNEP, regnestykket op: CO2-udledningen på verdensplan er ikke på vej ned.
Regnestykkerne, overblikket og en håndfuld anbefalinger er samlet i rapporten ”The Emission Gap Report 2012” og kan downloades via www.unep.org.
Det velkendte overordnede mål (at holde den globale temperaturstigning på under to grader i det 21. århundrede) har svære kår.
Rapporten formulerer det selv ved at nævne, at indsatsen mod klimaforandringerne skal styrkes – uden forsinkelser. Rapporten redegør detaljeret for de følger, det får, hvis de nødvendige indsatser af den ene eller anden grund bliver forsinket. I givet fald vil der ikke blot komme meget negative påvirkninger i form af hastige klimaforandringer. Økonomisk vil omkostningerne ved at vente med emissionsreduktioner eller helt se bort fra klimatilpasninger også løbe løbsk.
Ikke desto mindre peger UNEP på, at visse sektorer har reelle muligheder for at gøre en forskel og medvirke aktivt til at nedbringe CO2-udslippet. Byggeriet, transportsektoren og den del af energisektoren, der har med el-produktion at gøre, bliver direkte fremhævet af UNEP.

Byggeriet kan knække kurven

Byggeriet – en frontløber
John Christensen, leder af UNEP Risø Centre, har set nærmere på det potentiale, der findes i byggeriet i relation til klimaforandringer og CO2-udslip.
-På det globale plan vurderer man, at byggeriet kan bidrage signifikant til at reducere udslippene. Ved at benytte de teknologier, vi kender i dag, og ved at følge de anbefalinger, der kommer fra politisk hold, kan byggeriet bidrage med en reduktion på 2.9 GT (GT = en milliard ton) over det næste årti. Byggeriet står for cirka otte procent af de globale emissioner, og på længere sigt har sektoren rent faktisk mulighed for at bidrage meget væsentligt til at reducere udledningerne. Vi taler måske om helt op til ni GT, konstaterer John Christensen.
Han ser det som meget afgørende, at de mange og forskellige aktører i byggesektoren formår at arbejde endnu bedre sammen.

-Man kan se i UNEPS nyeste rapport, at de mest markante resultater i byggesektoren opnås dér, hvor enderne så at sige mødes bedst muligt. Det vil sige, at man forstår at udnytte de instrumenter, som politikerne bringer i spil, bl.a. minimumskravene til energiudnyttelse. Men det er også vigtigt, at fx renovering af eksisterende byggeri benytter de tilskudsordninger, der findes mange steder i verden. Og man skal altid huske, at ordentlig renovering øger bygningernes værdi, siger John Christensen.

Vigtigt at kombinere
Som han ser det, er samspillet mellem private aktører i de forskellige sektorer, fx byggeri og transport, og det politiske system af meget stor betydning.
-Danske entreprenører har fokus på CO2-udslippet og gør allerede i dag meget på egen hånd. Men erfaringerne viser, at en sektor opnår hurtigere resultater, hvis det, jeg vil kalde faciliterende politikker, også er på plads, siger John Christensen.
Som eksempel nævner han energimærkning af bygninger.
– Anvendelsen af energimærkning ledsaget af meget specifikke tilskudsordninger har vist sig at være effektivt, og dette kan så kombineres med minimumskrav knyttet til fx isolering og vindueskvalitet. Meget er i spil på kryds og tværs, men efter min mening kunne man gå endnu videre og stramme reglerne yderligere. Den eksisterende teknologi lægger op til det, vurderer John Christensen.
-De politiske redskaber er med andre ord kendte, og skal redskaberne bruges noget mere, kræver det politisk vilje. Lovindgreb falder ikke altid i god jord hos praktikerne, fx entreprenørerne. Modstanden er stor i begyndelsen, fordi nye tiltag ofte gør løsningerne dyrere her og nu. På længere sigt bliver merudgiften som regel tjent hjem igen. Men der er forskellige barrierer her, som også bliver diskuteret i UNEP-rapporten, siger John Christensen.