Kvalitetsstyring afgør, om asfalt kan bruges igen,
og Vejdirektoratet er nu med i projektet Cirkulær Asfaltproduktion
Asfaltindustrien ved adm. dir. Anders Hundahls siger det.
Asfaltvirksomhederne, bl.a. Anders Kargo, adm. dir. NCC Roads siger det.
Mængden af genbrugt asfalt burde vokse noget mere!
Vejdirektoratet er bygherre nummer et, når vi taler veje og asfalt i Danmark, og direktoratet har en kolossal indflydelse på det vejnet, vi benytter hver eneste dag og taler derfor med en vis vægt, når spørgsmålet om genbrug af asfalt fra tid til anden bliver diskuteret særdeles grundigt blandt fagfolk.
Og et og andet tyder på, at genbrugsasfalt ikke helt er oppe på det kvalitetsniveau, som Vejdirektoratet efterspørger. Ifølge direktoratets anlægs- og driftsdirektør Jens Jørgen Holmboe er der ikke egentlige faglige betænkeligheder ved at genbruge asfalt – men kvaliteten skal være i orden.
God friktion
-Sortering og håndtering af genbrugsasfalt stiller meget store krav til entreprenørens kvalitetsstyring. Det er vigtigt, at der er styr på stenkvalitet, kornkurve, hårdheden af det gamle bindemiddel etc. Men som situationen ser ud lige nu, er vi tilbageholdende med at anvende genbrugsasfalt i det øverste lag (slidlaget) på meget trafikerede veje, hvor vi taler om et betydeligt slid. Vi ønsker god friktion og jævnhed på de store veje, men fra flere sider er der også ønsker om, at asfalten har støjreducerende egenskaber eller yder lav rullemodstand. Derfor kan være en stor udfordring for asfaltproducenterne at håndtere og oparbejde genbrugsasfalten, så de nævnte krav kan opfyldes, lyder det fra Jens Jørgen Holmboe.
Lav rullemodstand
-Vi véd jo, at de støjmæssige egenskaber og lav rullemodstand er af stor betydning for omgivelserne. Omkostninger både økonomisk, trafikgene- og miljømæssigt er store, hvis asfaltbelægningen ikke har den fornødne levetid og funktionalitet. Her er det værd at bemærke, at statsvejene udgør fem pct. af vejene i Danmark, men disse veje bærer næsten halvdelen af al vejtrafik i landet. Der er således et særligt stort slid på disse asfaltbelægninger. Derimod anvendes der allerede i dag genbrugsasfalt i de dybere liggende asfaltlag (bærelag), og det fungerer optimalt, tilføjer han.
Skarpt fokus
Vejdirektoratet vil ikke afvise, at mængden af genbrugt asfalt kommer til at vokse. Men det forudsætter, at asfaltindustrien som branche holder et skarpt fokus.
-Dybest set hænger muligheden for at genanvende asfalt sammen med aktivitetsniveauet for infrastrukturprojekter, hvor især nye veje med tykke asfaltbærelag er den store aftager af materiale. Og på vedligeholdelsessiden har asfaltbranchen en stor udfordring, fordi kravene til mange slidlag i praksis og af mange årsager forhindrer, at genbrugsasfalt, som vi kender det lige nu, kan finde anvendelse. Derfor har Vejdirektoratet deltaget i flere genbrugsprojekter i de seneste år, og pt. deltager vi i et dansk medfinansieret projekt, Cirkulær Asfaltproduktion, for netop at hjælpe asfaltbranchen med at undersøge og om muligt dokumentere, hvordan en fokuseret håndtering og oparbejdning af gamle asfaltslidlag kan finde anvendelse som komponenter i nye slid- og bindelag, fortæller Jens Jørgen Holmboe.
Største udfordring
Han fornemmer ikke, at der fra politisk hold er et pres for hverken mere eller mindre genbrugsasfalt på vejene. Presset – eller rettere udfordringen – bunder i noget helt andet.
-Ud over den indflydelse, som politikere kan have på mængden af infrastrukturprojekter – specielt hvor der vil være behov for tykke asfaltbærelag – er det faktisk egenskaberne af genbrugsasfalten og de begrænsninger, som det medfører for genanvendelsen, der er den største udfordring for at opnå en større omsætning af genbrugsasfalt. Som nævnt er der allerede forskningsprojekter i gang med at undersøge disse aspekter, og det er vigtigt, at udgangspunktet må være, at den bedste ressourceudnyttelse af den gamle asfalt (både med hensyn til stenmateriale og bindemiddel) er, at den genopstår som ny asfalt af god kvalitet og ikke bliver anvendt (down-cyclet) som bærelagsmateriale eller fyld, siger Jens Jørgen Holmboe og peger på, at lokale naturressourcer er forskellige fra land til land.
Ikke blande!
-Selvfølgelig er det en udfordring, at vi på den ene side af hensyn til lokale naturressourcer accepterer stenmaterialer til vores asfaltbærelag, som af kvalitetsmæssige årsager ikke kan accepteres i slidlag. Af samme årsag består stenmaterialet til slidlagsbelægninger – i hvert fald på det primære vejnet – i overvejende grad af importerede klippematerialer. Derfor er der en stor udfordring til asfaltentreprenørerne: Når de bortfræser de tynde slidlag, må materialerne ikke blandes med de underliggende lag. Det vil nemlig gøre det samlede materiale uanvendeligt til nye slidlag. Andre steder i Europa har man typisk lettere adgang til klippematerialer, så både slid- og bærelag består af stenmaterialer i en kvalitet, som uden videre kan genanvendes i nye slidlag, vurderer Jens Jørgen Holmboe.
TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN