Vejrudsigterne – bogstaveligt talt – kalder på, at vi klimatilpasser os. Byerne forandrer sig, måske til det bedre.

Frem til 6. april 2015 lægger Dansk Arkitektur Center på Christianshavn kortene på bordet og viser os et utal af aspekter ved det regnvand, som åbenbart hjemsøger os i et omfang, vi ikke er klædt på til at håndtere.
Udstillingen, ”Regnen kommer”, tager afsæt i, at vand kan føre noget godt med sig. På trods af at Dansk Klimacenter/DMI taler om, at mere og kraftigere regn er på vej. I tørre tal: De såkaldte 100-års hændelser med forhøjet vandstand kan for fremtiden indfinde sig hvert andet år…

Vand og vækst
Alligevel fastholder den ambitiøse kampagne www.klimaspring.dk, at vand kan føre til vækst. Realdania står bag kampagnen, som støtter en kommerciel udnyttelse af nye løsninger, der kan håndtere regnvand i tætbefolkede byområder. Danmark skal med andre ord på verdenskortet, når vi taler klimatilpasning, og den aktuelle udstilling på Christianshavn forsøger at stimulere den udvikling. ”Regnen kommer” er i øvrigt skabt i et samarbejde mellem Realdania og Dansk Arkitektur Center og er støttet af COWI og Københavns Universitet. Samarbejdspartnerne omkring udstillingen er Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Carlberg/Christensen, Realdania By og rådgivningsvirksomheden Smith Innovation.
Sidstnævnte fungerer i øvrigt som fagligt sekretariat for kampagnen klimaspring.dk og har også spillet en central rolle i arbejdet med at opbygge den aktuelle vand-udstilling i Dansk Arkitektur Center. Mikkel A. Thomassen, partner i Smith Innovation, leder kampagnens sekretariat.

Usynlige grænser
-Når samfundet de næste mange år skal håndtere de voksende vandmængder, kræver det samarbejde på en ny måde. Som jeg ser det, er det ikke så svært at styre vandstrømmene. Det er langt vanskelligere at styre beslutningsstrømmene. Vandet krydser jo mange mere eller mindre usynlige grænser på sin vej gennem en by. Den havner på naboens tag og i min baghave og til sidst i kommunens kloak. Det kalder på, at den enkelte gør noget aktivt i form af nye fysiske løsninger, men det kalder også på styring, så vi bliver bedre til at udnytte teknologi om fx varslingsmuligheder. Samlet set stiller det krav til kommunerne om se værdien af løsninger, der går på tværs af det traditionelle. Der bliver i det hele taget et stort behov for kompetencer, der kan binde forskellige fagligheder sammen, lyder det fra Mikkel A. Thomassen.

Et nyt felt
Klimatilpasning er et relativt nyt felt – for alle, også for bygge- og anlægsbranchen, og ifølge Mikkel A. Thomassen skal der tænkes nyt og anderledes, også hvad samarbejde angår.
-Udvikling af byggebranchen, når vi taler klimatilpasning, beror i høj grad på samarbejde. Som enkeltstående aktør er det jo ikke muligt at sætte sig på en hel branche og sige, at nu gør vi sådan og sådan. Der er jo ikke en Microsoft i byggeriet! I stedet opstår udvikling, når store behov for nye løsninger viser sig, og nogen vil betale for dem. De virksomheder, som så tilbyder og udfører løsningerne, skal internt være i stand til at arbejde på tværs af gammelkendte faggrænser, siger Mikkel A. Thomassen.

Politisk pres
Han vurderer, at der fra politisk hold er gjort en solid indsats for at sætte klimatilpasning på dagsordenen.
-Faktisk har der jo været et stort politisk pres for, at der skulle ske noget på området. Men det er lige så klart, at der er store forskelle på aktivitetsniveauet kommunerne imellem. I sidste ende er det jo kommunerne, der i samarbejde med bl. a. forsyningsselskaberne varetager hovedparten af investeringer i klimatilpasning. Som jeg ser det, er det ofte det sidste store skybrud, der lægger niveauet for aktiviteterne. Man skal blot huske, at det tage mange år at udvikle holdbare løsninger på området. Derfor er vedholdende opmærksomhed på problemerne af meget stor betydning.

-Og hele vandområdet nyder rent faktisk stor politisk bevågenhed. Både på statsligt og kommunalt plan bliver der sat meget i gang, og efterspørgslen er meget struktureret, fx gennem forsyningsselskaberne. Og i mange forskellige dele af entreprenørbranchen og især rådgiverbranchen står man parate og signalerer, at man gerne vil være med til at udvikle området. Nye løsninger på vandområdet er med andre ord efterspurgte både i Danmark og i udlandet, siger Mikkel A. Thomassen.

Hurtige løsninger
-Den store udfordring er, at du skal tænke langsigtet, når det gælder gennemgribende løsninger på infrastrukturområdet, fx separat kloakering. At kombinere langsigtede løsninger med tiltag, der er nødvendige her og nu, er ikke en let øvelse. Men hurtige og lokale løsninger kan give befolkningen en fornemmelse af, at der bliver gjort noget ved vandet på både kort og langt sigt.

-Hvilket klima skal vi i grunden tilpasse os? Prognoserne for de fremtidige nedbørsmængder varierer meget, og måske bliver ti-års regnhændelsen langt mere dramatisk, end vi hidtil har antaget. I dag taler prognoserne om radikalt voksende nedbørsmængder, fx en 100-års hændelse hvert andet år. Bliver det tilfældet, er det jo en helt, helt anden opgave, vi står med. Derfor er det afgørende at gå i gang med de hurtige og lette investeringer nu. På den måde kan det blive muligt at etablere de større løsninger i takt med, at vandet fylder mere og mere, siger Mikkel A. Thomassen.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN/NXT