Cirkulær økonomi i dansk byggeri har et økonomisk potentiale nærmest uden grænser – og har Amsterdam Airport Sciphol knækket kurven?
Byggebranchen er storproducent af affald og storforbruger af ressourcer, så på den baggrund giver det endog meget god mening at tale om cirkulær økonomi i fremtidens bæredygtige byggeri.
Ditte Lysgaard Vind er medstifter af Cirkulær Økonomi Netværket, og via partnerskaber og aktiviteter på rådgiverfronten følger hun med i, hvordan cirkulær økonomi vinder mere og mere indpas – også i byggeriet.
I den forbindelse peger hun på en ny kortlægning af den cirkulære økonomis potentiale i dansk byggeri, Potential for Denmark as a Circular Economy. The Ellen MacArthur Foundation står bag analysen og regner sig frem til, at netop byggeriet er den sektor, der har det største potentiale ved at gå over til en cirkulær økonomisk tankegang. Større end fødevareindustriens, større end maskinindustriens. Kortlægningen viser, at dansk byggeri de næste 20 år vil kunne skabe en merværdi på knap ti mia. kr. ved at bruge en cirkulær økonomisk tankegang på især tre områder: materialegenbrug, Smart Production og bedre deling af kvadratmetre.
Tomme bygninger
–Materialespildet i byggeriet er alt for stort. Alt for lidt bliver genanvendt, men der er også et stort potentiale i de bygninger, der allerede er opført, siger Ditte Lysgaard Vind og peger på, at der ligger mange muligheder gemt i de bygninger, vi allerede omgiver os med.
–Mange af dem har mistet deres oprindelige funktion og står tomme, men man burde tænke mere i at bruge dem på helt nye måder i stedet for at lade dem stå tomme eller ligefrem rive dem ned. Kirker, skoler og sygehuse, der ikke længere udfylder det oprindelige formål, har jo stadigvæk en vigtig rolle at spille. Især hvis man bygger om på en måde, der tager hensyn til elementer fra den cirkulære økonomi og fokuserer mere på energieffektivitet og nye bæredygtige materialer, siger hun.
–Dertil kommer, at vi står med utroligt mange bygninger, der uden videre kunne bruges langt mere – og langt mere effektivt. Fx kontorbygninger, hvor mange kvadratmeter enten slet ikke bliver brugt eller bliver brugt meget lidt.
Nytænkning
Rapporten fra The Ellen MacArthur Foundation peger på, at en ny og anderledes måde at dele de byggede etagemeter på giver særdeles god mening, når man tænker i cirkulær økonomi.
–En god løsning kunne være at bygge mere fleksibelt, bygge i moduler og etablere nogle forretningsmodeller, så flere ser potentialet i at bygge på en anden måde. I virkeligheden drejer det sig jo meget om at dele bygninger og udvise fleksibilitet. En virksomhed har måske behov for dobbelt så meget plads i et halvt eller et helt år, og den situation skal fremtidens byggerier tage højde for, mener Ditte Lysgaard Vind.
Gør noget
Som hun ser det, bliver byggebranchen mødt med forskellige barrierer fx af administrativ eller politisk karakter, men branchen kan også selv gøre en indsats.
–Mange arbejdsgange kunne moderniseres og produktionen af de elementer, der indgår i moderne byggeri, kunne fremstilles på en mere industriel måde, fx modulbyggeri og mere brug af 3D-print. Men man kunne også genanvende og up-cycle langt mere i byggeriet, fx komponenter og materialer, siger Ditte Lysgaard Vind.
–Der er visse gennemgående træk i de barrierer, byggesektoren støder på. Fx lovgivning og udbudspolitik, og hvordan får man skabt fælles incitamenter på tværs af byggeværdikæden? Hvem skal tage teten, hvis målet er at bringe flere sammen om et fremadrettet projekt, spørger hun?
–Kultur og vaner spiller også en rolle for, hvor stærkt cirkulær økonomi kan komme til at stå i branchen. Der skal et kompetenceløft til i branchen, simpelthen, men nogen skal gå forrest.
–Ganske mange politikere – kommunalt, regionalt og statsligt – har endnu ikke set værdien af at satse på cirkulær økonomi, og en del af forklaringen finder du, hvis du ser nærmere på udbudspolitikken. Hvad er det, det offentlige viser interesse for at købe via de forskellige udbud? Her kunne der i mange tilfælde være brug for en mere helhedsorienteret tænkning, siger hun, og nævner Sciphol lufthavnen i Amsterdam.
Lys og lufthavn
–Her har lufthavnen simpelthen sendt lys i udbud – og ikke lamper og pærer.
I kontrakten med Philips har lufthavnen via udbud sikret sig lys i en form for abonnement. Lufthavnen skal med andre ord ikke stå for noget som helst, hvad lys angår. Det står Philips for. Samtidig har man hos Philips fået vendt selve incitamentskurven på hovedet. Tidligere var der god forretning i at skifte pærerne i lufthavnen. Nu tjener Philips flest penge, jo færre gange, pærerne skal skiftes eller lamperne repareres. Det kan altså betale sig at satse på kvalitet, og på den måde komme ind i en cirkulær økonomi, forklarer Ditte Lysgaard Vind. Og konkluderer.
–Det offentlige bør fokusere mere på, hvad det efterspørger. Et sådant skærpet fokus vil kunne stimulere industrien til at udvikle sig i en bestemt retning, fx i retning af mere cirkulær økonomi.
Et klart blik
NCC er en af de entreprenørkoncerner, der mest målrettet arbejder med bæredygtighed og dermed cirkulær økonomi. Koncernen har fokus på bæredygtighedens tre hjørnestene: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.
Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef i NCC, har et klart blik for, hvad omverdenen forventer af en virksomhed, der vægter cirkulær økonomi og bæredygtighed.
–I byggeriet skal vi fokusere på at bygge og renovere uden at sætte store fodaftryk, carbon footprint. Det kræver mere viden om genanvendelse og kalder selvfølgelig på, at man i og omkring byggebranchen arbejder mere på tværs og drager nytte af hinandens viden. Overordnet drejer det sig om at sikre hensigtsmæssige rammevilkår, så vi bruger ressourcerne mest effektivt, siger Vibeke Grupe.
At bygge bro
Hun er optaget af at formidle kendskab til de forskellige virkemidler, der kan fremme indsatsen hen imod en mere cirkulær økonomi i byggeriet.
–Vi har brug for at sikre, hvordan man kan bygge bro over forskellige interesser. Målet er at sikre en grøn og bæredygtig udvikling for branchen, samfundet og kunderne. Fx skal vi ha´ flere vinkler på, hvordan man kan genanvende materialer, og man skal arbejde med spørgsmålet på forskellige niveauer, understreger hun.
–Et af de mange formål med at satse mere på cirkulær økonomi er, at vi for fremtiden skal opføre bygninger, der skal kunne dække flere forskellige behov. Den målsætning skal tænkes ind fra begyndelsen, og NCCs eget hovedsæde i Gladsaxe Company House er i øvrigt et hus med fem lejere, og huset kan helt ukompliceret bygges om til både flere og færre lejere. Netop dén mulighed for fleksibel anvendelse er et væsentligt kriterium i den DGNB-certificering, som Gladsaxe Company House har opnået på højeste niveau, nemlig platin, siger Vibeke Grupe.
TEKST: SØREN EGERT
FOTO: DITTE LYSGAARD VIND & JONATHAN GREVSEN