Polycarbonat gør det lettere for byggeriet at tænke nyt

Materialet kan omdannes til granulat. Efterspørgslen er stor.

Polycarbonat er på vej frem i byggebranchen, angiveligt fordi materialet har mange af de egenskaber, som byggeriet efterspørger og sætter pris på, fx lav vægt, god isoleringsevne og stor styrke.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: MARIE MADSEN, GRAFIRAF

Download atiklen som pdf 

foto-poly-ccc

– Tit og ofte er materialet i en form for konkurrence med glas og stål, når vi taler om at bruge det i byggeriet. Polycarbonat er nemlig meget slagfast, og det er ridsefast og modstandsdygtigt overfor vind og vejr. Og som en sidegevinst vil jeg nævne, at polycarbonat ikke er særligt modtagelig overfor alger, siger Jan Bengtsson, afdelingschef i plastvirksomheden Rias ved Roskilde. Han kalder polycarbonat for et fleksibelt materiale.
– For mig at se har polycarbonaten en fremtid, når vi taler om klimaskærme til fremtidens byggerier. Polycarbonaten vil kunne spille en væsentlig rolle i forskellige facedakonstruktioner. Allerede i dag bruger vi jo polycarbonat i termo tagplader i udestuer og carporte. Trapper, som af forskellige grunde skal afskærmes, nyder også godt af polycarbonat, blandt andet fordi materialet ikke splintrer. Og det bliver også brugt til solbriller og maskinafskærmninger, og der kommer konstant nye anvendelsesområder til, konstaterer Jan Bengtsson.

Let at bøje
I forhold til glas har polycarbonat den egenskab, at det er forholdsvist let at bøje, og det åbner en række muligheder for materialet, både når det drejer sig om kommende byggerier og renovering af eksisterende byggerier.
– Dertil kommer, at materialet har en god isolerings-evne, og bruger man materialet rigtigt ved fx at lægge flere lag sammen, opnår man en fortrinlig termoeffekt. På længere sigt kan jeg godt se for mig, at polycarbonat kan bruges i en form for kassekonstruktion, hvor der så bliver placeret isoleringsmateriale inden i kassen, siger Jan Bengtsson.
Polycarbonat kan ikke uden videre nedbrydes, men Rias omdanner allerede i dag materialet til granulat, som så indgår i helt nye materialer.
– Vi er selvfølgelig optaget af, at for hvert kilo plastic, der genbruges, bliver miljøet skånet for halvandet kilo CO2. Heldigvis er der stor interesse for at aftage granulat, og jo renere genbrugsmaterialet er, jo klarere bliver det nye materiale, konstaterer Jan Bengtsson.

Dome of Visions
Jan Bengtsson henviser i den forbindelse til den Dome of Visions, som NCC netop har opført på Krøyers Plads i København. Her udgør polycarbonatplader en væsentlig del af den spektakulære konstruktion. Den transparente polycarbonat under-streger domens runde og meget symmetriske former.
RIAS fremstiller også de montre, vi støder på i alverdens udstillingsbygninger. Og nu leverer virksom-
heden altså de flader, der gør, at Dome of Visions både bliver et udstillingsvindue for nye måder at tænke byggeri på og for nye måder at etablere utraditionelt byliv på!
– Som vi ser det i RIAS, har polycarbonat mange af de egenskaber, som byggeriet sætter pris på. Lav vægt, god evne til varmeisolering og stor styrke, siger Jan Bengtsson, afdelingschef i RIAS.

Klimadagsordenen
RIAS har været med i arbejdet omkring Dome of Visions fra første færd – i et tæt samarbejde med
domens to arkitekter, Benny Jepsen og Kristoffer Tejlgaard, og med domens bygherre, NCC.
– For os som virksomhed er det vigtigt at være med, når byggesektoren går i gang med et stykke pioner-arbejde som det, der finder sted på Krøyers Plads. For os er der tale om både udfordring og udvikling, siger Jan Bengtsson.

Published
Categorized as Artikler