Milliarder af kroner er i spil, når renovering kommer på tale.
Og markedet er i vækst, vurderer NCC

-Vi har en tendens til at adskille arkitektur, byplanlægning og storbyens sociale udfordringer. I virkeligheden er der nogle både komplekse og meget vigtige sammenhænge fx mellem det fysiske og det sociale miljø.

Det mener serviceområdechef i Københavns Kommune, Simon Kjær Hansen, og han læner sig i den forbindelse op af et omfattende studie, ”Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder”.

-Vi har længe anet, at der er en sammenhæng mellem et områdes fysik, fx designprincipperne og så den sociale virkelighed, der gælder i et område. Men vi har ikke kunnet dokumentere, at antagelserne var korrekte. Jeg har deltaget i en politisk debat om Tingbjerg og gjort gældende overfor en politiker, at lettere adgang ind til området i form af flere cykelstier i Tingbjerg-bebyggelsen meget vel kunne løse nogle af områdets problemer. Politikeren måbede og spurgte mig, om jeg i ramme alvor kunne mene, at flere cykelstier kan løse sociale problemer. Mit svar i dag, med evidensrapporten i hånden, er ganske klart: Ja, cykelstier kan løse en del af problemet, men der skal selvfølgelig mere til end blot cykelstier, vedgår Simon Kjær Hansen.

Beboernes sparegris
På det boligsociale område generelt er manges blikke i øjeblikket rettet mod Gellerup i Aarhus, Mjølnerparken på Nørrebro i København, Vollsmose i Odense, Urbanplanen på Amager og selvfølgelig Tingbjerg.

Adm. direktør Bent Madsen fra BL – Danmarks Almene Boliger, er helt på det rene med, at BL har et stort medansvar, når vi taler renoveringer af store boligområder.

-Beboernes sparegris, populært sagt, er jo Landsbyggefonden, og siden 2010 er der brugt cirka 30 milliarder kroner på den konto. Og her taler vi både om de store, landskendte projekter og om en lang række mindre. Set fra min stol er der sket store fremskridt på det boligsociale område. Tilbage i 80erne troede mange i ramme alvor på, at man kunne udrette noget godt for beboerne, hvis man kom nogle pastelfarver på gavlene i fx Taastrupgaard. I dag er der heldigvis samarbejde på tværs, når vi taler samlende boligsociale indsatser. Man kombinerer det fysiske, fx stier, veje, energirenovering og pladser med en egentlig social dimension. Og som jeg læser evidens-rapporten, er det den vej, vi skal blive bedre til at følge, siger Bent Madsen.

Voksende marked
Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling i NCC er overbevist om, at markedet for (energi)renovering vil vokse markant de kommende år.

-Alene den kendsgerning, at flere og flere ønsker at bo i byen vil påvirke de krav, der bliver stillet til den ældre boligmasse. Mange har derfor fokus på indeklima i bredeste forstand, og med en meget stor boligmasse med 40 til 50 år på bagen, vil energirenovering blive et vigtigt område for os, siger Martin Manthorpe.

I en række tilfælde bliver små lejligheder slået sammen til større, når der foretages energirenovering, og det vil givetvis fortsætte, vurderer Martin Manthorpe.

-Men man kan jo overveje, om energirenovering også kan bruges til at skabe flere fælles rum og fælles arealer for beboerne. Hele tanken om at skabe det såkaldte tredje rum – at du hverken er ude eller inde – tiltaler flere og flere, og vores eget eksperiment med Dome of Visions på Søren Kierkegaards Plads bekræfter mig i, at beboere, bygherrer og arkitekter også er optaget af ideen, siger Martin Manthorpe.

Ghettopræget
Camilla Richter-Friis van Deurs er arkitekt, MAA, Ph.D. og partner i Gehl Architects. Hun arbejder med boligsociale opgaver både i Danmark og i udlandet, fx er Gehl Architects stærkt involveret i arbejdet med at gøre Rosengården i Malmø mindre ghettopræget. Der bor officielt cirka 25.000 mennesker i bydelen, men mange påpeger, at tallet lige så godt kan være 40.000. Ni ud af ti i bydelen har udenlandsk baggrund, og de sociale problemer i betonbyggeriet fra 1970erne er massive. I årevis har en vellykket integration i bydelen været ensbetydende med, at man flytter væk…

-Det boligsociale felt er hjemsøgt af ganske mange undersøgelser. Fx er der tal, som viser, at jo højere oppe et barn bor i en etageejendom, jo færre legekammerater kommer forbi. Og et amerikansk studie viser, at hvis du bor i et udsat område, så har du langsommere sårheling. Vores arbejde i Rosengården i Malmø består bl.a. i at rådgive boligselskabet, og vi gør det fx ved at se nærmere på de fysiske strukturer, der gælder for området. Vi har foreslået mere tilgængelighed, flere pladser og stier og småveje, og sideløbende med det gennemfører kommunen alle tænkelige boligsociale initiativer. Forslagene bliver gradvist ført ud i livet, og vi kan heldigvis se på diverse målinger, at Rosengårdens beboere har taget godt imod nyskabelserne, siger Camilla Richter-Friis van Deurs.

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN /NXT