Som direktør i tænketanken CONCITO følger Thomas Færgeman minutiøst med i, hvordan den offentlige udbudspolitik spiller sammen med mulighederne for at skabe bæredygtige løsninger.

Sammen med nuværende klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard (R), tog Thomas Færgeman i 2008 initiativ til tænketanken, der har til formål at analysere og formidle, hvordan omstillingen til det klimaneutrale samfund kan ske bedst og billigst i Danmark og i andre dele af verden. CONCITO kalder sig selv for et grønt netværk, og det består af 100 virksomheder, forskere og organisationer.
-Generelt står det skidt til, når vi taler kommunale udbud og bæredygtighed. Det får faktisk ikke lov til at betyde ret meget i mange af de udbud, vi ser generelt, siger Thomas Færgeman.

Største indkøber
Hans vurdering harmonerer meget dårligt med de ambitioner, både OECD og EU har på området. Ambitionerne er meget konkrete: Fremtidig vækst skal i langt højere grad end i dag baseres på bæredygtighed. Det offentlige er den suverænt største indkøber i Danmark. Det offentlige har med andre ord både magt og muskler til at påvirke markedet. Men Thomas Færgeman er ikke imponeret af indsatsen!
Han nævner fx, at en kommune kan være interesseret i at bygge en lavenergiskole med en bestemt type vinduer. En anden kommune har måske besluttet, at lokalplanen skal operere efter regler, der er strammere end statens regler.
-Det springende punkt er så, hvordan det virker i praksis.
Hvordan påvirker ønskerne den konkrete indkøbspolitik? Hvordan kommer bæredygtigheden ind i den kommunale indkøbspolitik? Som jeg ser det, er der nogle barrierer i den offentlige indkøbspolitik, og det hænger ganske meget sammen med de gældende udbudsregler, vurderer Thomas Færgeman.

Konflikt
Offentlige, grønne indkøb af alt fra computere til det øverste slidlag af motorvejens asfalt vil efter Thomas Færgemans opfattelse stimulere markedet, men de juridiske spilleregler på udbudsområdet er uklare. Både spilleregler og krav er svært tilgængelige, mener han.
-I det offentlige system er man direkte bange for at komme i noget, der bare minder om en konflikt med udbudsreglerne. Hvis en offentlig udbyder ønsker at prioritere bæredygtighed ind i indkøbene, så indsætter man et kriterium om, at den pågældende leverandør skal kunne dokumentere, at visse krav til produktet er opfyldt. Men bagved det hele lurer en meget stor frygt for, at leverandøren anlægger sag og siger til udbyderen, at de krav må man ikke stille til en leverandør. Og leverandøren vil typisk henvise til EU’s udbudsregler, som er vanskelige at gennemskue. Det fører så til, at mange offentlige udbud bliver udformet efter devisen: ”Vi må hellere gøre, som vi plejer”. Derfor er det svært at ændre på forholdene, og som jeg ser det, skal det offentlige nærmest ha´ hjælp til at ændre udbudspolitikken, siger Thomas Færgeman.

Presset økonomi
Kommunernes økonomi er under pres, og med godt et år til næste kommunalvalg, bruger mange borgmestre guldvægten, når kommunens udgifter skal prioriteres.
-Kommunerne deler jo helt firkantet deres budgetter op i et anlægsbudget og et driftsbudget. Og når man konstant er presset på økonomien, så er man selvfølgelig fristet af at vælge den billigste løsning her og nu. Men på langt sigt er der jo netop ikke tale om det billigste. En renovering, som bliver udført ved hjælp af de dårligst tænkelige materialer, giver jo ingen mening, påpeger Thomas Færgeman.
I forvejen klarer Danmark sig dårligt, når man sammenligner danske grønne indkøb med tilsvarende indkøb i en række andre europæiske lande, som vi traditionelt sammenligner os med. I Danmark klarer sektorerne bygge/anlæg, fødevarer og transport sig dårligst. Tal fra CONCITO viser, at 80 pct. af de offentlige indkøb inden for bygge- og anlægssektoren i UK er grønne. I Danmark er procenten ti.

TEKST: SØREN EGERT
FOTO: Concito

download artikel som pdf.

Læs mere på www.concito.dk
Udgivelser: ”Grønne indkøb i den offentlige sektor – potentialer og barrierer” 

Opfordringen til NCC er soleklar: fortæl om succeserne, når samarbejde på tværs lykkes

Tekst: Søren Egert
Foto: Dalibor Sandic, NCC

Download pdf

Frederik Zilmer studerer politisk kommunikation på CBS, og de sidste tre måneder har han sammen med 15 andre studerende slidt på gulvtæppet i NCCs domicil på Østmarken i Gladsaxe.
Sammen med sine medstuderende og ansatte i NCC har han deltaget i at løse forskellige opgaver, hvor de studerende – på professionelle betingelser – skulle nå frem til løsninger, der kan bruges i det virkelige liv.
Forløbet hos NCC er forankret i GMC (Global Management Challenge), som er et non-profit initiativ, der blandt andet har til formål at omsætte akademisk viden til vækst. Forløbet er nu afsluttet, og Frederik Zilmer har været optaget af at blive klogere på, hvordan tværfaglighed tager sig ud i praksis.
-Her i NCC har man fx både salg, marketing og ingeniører. En gang imellem stikker de hovederne sammen, men altså kun en gang imellem, og for mig har det været interessant at opleve, at det ikke kun er i den akademiske verden, at tværfagligheden og samarbejdet kan blive bedre. Selv i min egen lille gruppe af studerende kan vi ha´ det vanskeligt med tværfagligheden. En medstuderende er måske helt optaget af økonomi, mens jeg selv ser mere på noget kommunikationsstrategisk. Og så er der ingeniørerne. De er jo simpelthen optaget af, hvordan man bygger et hus, siger Frederik Zilmer.
Han er på det rene med, at tværfaglighed dels kan og skal foregå internt i NCC, dels at tværfaglighed og samarbejde med eksterne partnere er noget, som NCC stræber efter.

Succeshistorier
-De seneste måneder har vi som studerende jo haft en lille NCC-kasket på, også i forhold til eksterne samarbejdspartnere, og mit indtryk er, at NCC har stor lyst til at samarbejde eksternt og til at opsøge tværfagligheden uden for huset her. Jeg fornemmer simpelthen, at NCC har fokus på den måde at arbejde på. Og selvfølgelig har vi mødt NCC-ansatte med meget stor brancheerfaring, og de medarbejdere har en tendens til ikke at ville ændre alt for meget på rutinerne, konstaterer Frederik Zilmer.
Hans råd til NCC i den forbindelse er, at medarbejdere på mange niveauer skal involveres så tidligt som muligt i diverse projekter. Han siger direkte, at topcheferne skal fortælle om de succeshistorier, hvor samarbejde på tværs har gjort en forskel.
-Succes handler jo også om at tjene penge. Aktionærerne skal være tilfredse, og det bliver de, hvis NCC tjener penge. Og man tjener penge, hvis NCC fremstår som et samlet NCC, altså One NCC, fastslår han. I praksis og med de sidste tre måneders NCC-erfaring in mente mener Frederik Zilmer, at NCC godt kunne ha´ brugt de studerende lidt bedre.
-Vi har manglet tid, simpelthen. Men meget kunne være hjulpet på vej, hvis vi fra begyndelsen havde fået en bedre introduktion til virksomheden. NCC kunne godt ha´ været lidt mere opsøgende i forhold til os. Af og til har vi følt, at vi skulle gå tiggergang op i huset for at få et interview. Der kom aldrig et initiativ den anden vej. Det havde været rart, hvis man opsøgte os og sagde, at det og det område kunne vi godt tænke os at få belyst. Men jeg har både lært og fået demonstreret, at når man her i NCC har sat sig noget for, så bliver det også udført. Der bliver eksekveret. Og vi har fået et enestående indblik i, hvordan det er at bygge huse, når man er en stor virksomhed i branchen, vurderer Frederik Zilmer.

Ny dimension
En anden studerende, Lasse Heigren, der studerer design og innovation på DTU supplerer:
-Flere af de projekter, vi gik ind i, bar præg af, at der ikke var klarhed over, hvad der i grunden skulle foregå i det enkelte projekt. Jeg synes, flere af problemformuleringerne var for vage. Der er plads til forbedring. Alligevel er jeg sikker på, at de erfaringer, vi har viderebragt til NCC, vil blive brugt, siger Lasse Heigren.
Begge er enige om at takke for den mulighed, NCC har givet dem og de andre studerende. Og at de er sikre på, at deres arbejde på flere fronter kommer til at bære frugt betyder, at deres studietid har fået en helt ny dimension. Som Lasse Heigren udtrykker det:
-Det har været fedt at opleve en reel virksomhed, når man nu har siddet i 15 år og studeret uden at lave noget reelt. At se, at noget af det man har lært, kan bruges i praksis, det er dejligt..
 

NCC overvejer flere direkte og konkrete kontakter til uddannelsesinstitutionerne. Og måske følger andre store virksomheder trop

Tekst: Søren Egert
Foto: Dalibor Sandic, NCC

Download pdf

-Mit indtryk er, at flere af de studerende rent faktisk følte sig hjemme i vores hus. Det smittede af på deres engagement, og selv om processerne strakte sig over flere måneder, holdt de hele tiden fast. Siger Martin Manthorpe, direktør i NCC Construction Danmark A/S.

Han mener, ligesom flere af de studerende, at flere elementer af samarbejdet mellem NCC og de studerende kan gøres bedre.
-Måske kan det være en idé for os at sige til os selv, at det på dagen ikke nødvendigvis skal være en chef, som de studerende skal tale med. Der kan sikkert være fornuft i så at sige at gå et skridt ned. Konkret kunne det fx betyde, at der blev sat en medarbejder af til en gang om ugen at spise frokost med en gruppe af de studerende. Man skal huske på, at vi sandsynligvis har en kultur, der bygger på, at vi altid har travlt, siger Martin Manthorpe.
Han noterer sig, at de studerende har en dobbeltinteresse i at være i NCC-projekterne.
-Dels er der de rent faglige aspekter, hvor vi tydeligt mærker, at de studerende kommer med nogle færdigheder, som de gerne vil prøve af, og som vi har en interesse i at få foldet ud. Dels har de studerende en helt naturlig lyst til simpelthen at komme tæt på en stor og velfungerende virksomhed, hvor man jo trods alt ikke kan udelukke, at der kan være et ledigt job på et tidspunkt, konstaterer Martin Manthorpe.

Samarbejde
Det har gjort indtryk på ham, at en så uhomogen gruppe, som de studerende i NCC-projekterne udgør, formår at arbejde så godt sammen, som tilfældet har været.
-De studerende har både skullet forholde sig til, at der stort set ikke var to studerende med samme baggrund. Og tilmed har de også måttet arbejde med, at deres kendskab til NCC var meget begrænset. Man kan måske tale om, at forløbet som sådan har været ramt af små begyndervanskeligheder, men det skygger slet, slet ikke for, at jeg meget vel kan forestille mig, at vi vil gøre det hele igen, siger Martin Manthorpe.
For ham at se viser NCC stor åbenhed og nysgerrighed ved at invitere en lille snes studerende indenfor.
-Vi forsøgte at skabe et studiemiljø, og det lykkedes. De følte sig godt tilpas her i huset, siger han.

NCC som virksomhed lod de studerende arbejde dels med opgaver, der var reelt forretningsorienterede, dels med emner, der mere udfordrer virksomhedskulturen, fx samarbejdsmønstre.
-Ikke alle i NCC har kunnet se, at de skulle bruge tid på projektet med de studerende, men jeg synes, det er vigtigt at få forklaret, at det har stor betydning, at vi åbner os, også når det drejer sig om studerende. Husk: Vi kan levere viden til de studerende, men de afleverer altså også noget til os, som er værdifuldt, understreger Martin Manthorpe.

Næste gang..
På længere sigt ser han muligheder i at føre konkrete dialoger med forskellige uddannelsesinstitutioner.
-Jeg er sikker på, at institutionerne har ideer til, hvordan vi kan udvikle projekter som dem, vi netop har afsluttet i NCC. Det offentlige skal lære af det private erhvervsliv og omvendt. Den erkendelse er ganske mange virksomheder i hvert fald nået til, og jeg bliver da ikke forbavset, hvis det forløb, vi har haft hos os i 2012 sammen med de studerende, vil kunne udstrækkes til andre store og toneangivende virksomheder. Jeg kan godt se for mig, at det, vi har gjort de seneste måneder, kan inspirere andre til at gøre noget lignende, vurderer Martin Manthorpe.
 

14 folkeskoler i Rudersdal kommune arbejder sammen om at spare på energien. NCC har indgået en såkaldt ESCO-kontrakt med kommunen: energiforbruget skal ned

Som borgmester i Rudersdal kommune er Erik Fabrin (V) sikker på, at både børn og voksne i hans kommune ønsker at spare på energien. Børnene kommer først. Derfor arbejder kommunen målrettet på at reducere energiforbruget på kommunens 14 folkeskoler med 20 pct. i løbet af de næste fem år.

For at nå målet har kommunen indgået en såkaldt ESCO-kontrakt med entreprenørvirksomheden NCC. (ESCO er en forkortelse af Energy Service Company). Kort fortalt går aftalen ud på, at NCC sikrer, at forbruget af el, vand og varme falder til et på forhånd fastlagt niveau i løbet af fx fem år. Beløbet fra den garanterede besparelse bliver så brugt til at betale af på den investering, der er foretaget.

-Samlet set vil ESCO-projektet gøre os mere energibevidste, end vi er i dag. I skolen får børnene at vide, at de skal slukke lyset og skære lidt ned på vandforbruget i badet efter gymnastiktimen, og jeg tror på, at børnene taler med deres forældre om hverdagen i skolen. Og måske smitter det af på resten af familien. Det handler jo i virkeligheden om adfærdsændring, og det gør da ikke noget, at det er børnene, der opdrager forældrene, siger Erik Fabrin.
Han er overbevist om, at ESCO-projektet kan brede sig til andre sektorer i kommunen.

-I det aktuelle projekt er der fx en teknisk del, hvor vi ser nærmere på de varmekilder, hver enkelt skole bruger. Den form for systematik vil man også kunne bruge mange andre steder i Rudersdal kommune, siger borgmesteren.

Systematisk koordinering
Martin Tinning er skole- og familiechef i Rudersdal kommune, og han lægger stor vægt på, at eleverne er blandet så meget som muligt ind i ESCO-projektet.

-Det unikke ved projektet er netop, at børnene hele tiden kan se, at de selv kan gøre noget for at spare på energien. De får også større viden om, hvor energien kommer fra, og de 14 folkeskoler i kommunen sørger hele tiden for, at erfaringer fra et sted og et område bliver givet videre. I det hele taget er det vigtigt, at ESCO-projektet bliver synliggjort så meget som muligt. Børnene skal kunne se måleredskaberne, så de selv kan følge med i, hvad der foregår. At vi sparer noget og sætter os nye mål. Det motiverer både børn og voksne, mener Martin Tinning.
I praksis er der samarbejde om projektet på kryds og tværs. I den egentlige styregruppe sidder en række kommunale chefer sammen med NCC. Her koordineres initiativerne, og det er her, man sørger for at følge op på forskellige dele af projektet.

-Men der sker også en systematisk koordinering skolerne imellem, der foregår vidensdeling, fordi ikke alle skoler gør det samme på det samme tidspunkt, tilføjer Martin Tinning.

Målet for ESCO-projektet i Rudersdal kommune er at reducere energiudgifterne med 4.2 millioner kroner om året de næste fem år. En tredjedel af besparelsen skal hentes ved hjælp af ændret adfærd. Resten skal komme fra tekniske investeringer i fx nye ventilationsanlæg, sparepærer og vandbesparende foranstaltninger.
-Når vi ser fem år frem, skulle det gerne være sådan, at både børn og voksne på vores skoler har både en anden adfærd og en lidt ændret bevidsthed. Og så kan det da godt være, at vi opnår at spare mere, end vi har planlagt, som Martin Tinning udtrykker det.

Nyt og utraditionelt
Direktør Martin Manthorpe fra NCC opfatter ESCO-projektet i Rudersdal kommune som et bevis på, at der finder innovation sted på flere fronter i Danmark.

-Det er forkert at tro, at innovation er forbeholdt private virksomheder. I tilfældet med Rudersdal og de 14 folkeskoler ser vi jo netop, at der tænkes nyt og utraditionelt, og hvis vi skal ha et samfund, hvor CO2-udledningen bliver væsentligt reduceret, og hvor brugen af fossile brændstoffer skal begrænses, så kræver det, at vi tænker på en helt anden måde, end vi gjorde for blot fem år siden, siger Martin Manthorpe.

NCCs engagement i ESCO-projektet i Rudersdal kommune munder i øvrigt ud i, at NCC frem til udgangen af 2016 årligt præmierer den skole, der opnår de største målbare energibesparelser. Og for at holde kreativiteten kogende er der en gang om året præmie til ideer, som spreder inspiration til de andre skoler. NCC har årligt frem til 2016 afsat 100.000 kroner til præmier.

Tekst: Søren Egert 11062012
Download artikel som pdf.
Foto: Dalibor Sandic, NCC

 Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R): Måske er vores horisont for kort.

Download artikel som pdf.

Som Martin Lidegaard ser det, er staten som bygherre ikke god nok til at opstille langsigtede rammer for hvilke vilkår, der gælder indenfor byggeriet.

-Selvfølgelig er det ikke en let øvelse at opstille rammer for det, der skal gælde om ti eller 15 år. Lovgivning er vanskeligt, måske nærmest en særlig kunstart, men hvis det lykkes, hjælper det jo alle parter og gør god gavn på mange områder. Jeg vil tillade mig at fremhæve energisektoren. Mange lande kigger misundeligt på os. Måske kunne vi komme i den samme position, når vi taler byggeri. Det kræver et samspil mellem lovgiverne og entreprenørbranchen, og vi skal holde fast i, at det er branchen, der kan finde løsningerne. Politikerne skal sikre de rigtige rammer, siger Martin Lidegaard.

Han understreger, at byggebranchen for ham udgør et område, hvor han godt kunne være bedre klædt på til diskussion. Alligevel vover han et øje:

-Mange steder i den offentlige sektor er vores investeringshorisont for kort. Vores vedligeholdelsesindsats er også for kortsigtet, så samlet set er vores indsats ikke god nok. Kunne man forestille sig, at der kom nye investorer ind i kampen? Nye ejerformer, nye samarbejdsformer. Og kunne de sikre bedre kvalitet og større perspektiver på offentligt byggeri, spørger Martin Lidegaard.
 

Tænk langt – begynd i det små

Download artikel som pdf.

Frøen i gryden med vand har det ikke let. Bliver der tændt op under både den og gryden, mærker den måske slet ikke, at vandet lige med ét koger – og så er det for sent.

Martin Manthorpe, direktør i NCC Construction Danmark A/S søgte ind mod kernen i det, der var temaet på Dansk Byggeris årsdag forleden i DGI-byen i København.

-Det gælder om at flytte sig i tide. Byggebranchen er ved at lære det. Vi sidder reelt med nøglen til at løse store spørgsmål som klimakrise, materialeforbrug, CO2-udslip. Som branche skal vi gribe chancen. Vi har mulighederne for at kunne gøre en forskel. Vi er storproducenter af mange former for affald. Men husk lige på, at det ikke længere er på mode at tale om affald. I stedet taler man om ressourcer. Det skal vi forstå helt ind til benet. Vi fylder meget i materialekredsløbet, fordi det, vi propper ind i bygningerne, meget ofte står i flere hundrede år. Vi påvirker med andre ord generationer, siger Martin Manthorpe.

Han giver et eksempel:
-Først opfører vi en bygning og bruger ganske meget energi på det. Bagefter går vi hen til nabogrunden og opfører en vindmølle, der skal producere energi. Det kunne jo være, at man i den ideelle verden kunne slå de to byggeopgaver sammen til en, foreslår Martin Manthorpe.

Nye udfordringer
Politikernes ambitioner om at Danmark om 38 år skal være uafhængig af kul, olie og gas udfordrer i den grad byggebranchen. Det kalder på nytænkning i et omfang, der næppe er set tidligere, og Martin Manthorpe vurderer, at en udbudsreform vil kunne gøre god gavn.

-Man kan fx se udbudsreform som et vigtigt modspil til entreprenørernes vanetænkning. Lad os byde på det udbytte og den effekt, som bygherren ønsker i kombination med en konkurrencedygtig pris. Hvordan skal vi ellers matche de nye og ofte ukendte udfordringer, som effekten af klimaforandringerne og den voksende mangel på ressourcer og råstoffer skaber. Offentlig-Privat innovation (OPI) er da en god begyndelse, men vi skal ha´ udbredt princippet til de private bygherrer, lyder det fra Martin Manthorpe.

Digitalisering
Som han ser opgaverne og de helt aktuelle udfordringer, er byggebranchen nærmest tvunget til at få sat skub i digitaliseringen.

-Vi er først lige kommet i gang med at digitalisere, og vi kan ikke vente på, at det skal være de næste generationer blandt arkitekter, rådgivere og entreprenører, der skal sikre, at digitaliseringen bliver rullet ud. Dem, der sidder på beslutningerne lige nu, er de i virkeligheden interesserede i en effektivisering? I hvert fald er jeg overbevist om, at en af nøglerne til en hurtig og effektiv energirenovering af den eksisterende bygningsmasse går via digital projektering og planlægning. Vi har jo værktøjerne. Lad os komme i gang, opfordrer Martin Manthorpe.

Lavthængende frugter
I 2008 gik NCC i gang med en særlig øvelse: CO2-forbruget pr. medarbejder skulle måles og reduceres. Resultatet har ikke ladet vente på sig.

-På fire år har vi nedbragt CO2-forbruget pr. medarbejder med 30 procent. Jeg vil tillade mig at sige, at vi ganske enkelt har plukket de lavthængende fruger i vores egen have. Det kan mange kopiere. Men det vanskelige kommer, når man har plukket de lavthængende frugter. For mig at se gælder det om, at så mange som muligt så hurtigt som muligt får plukket de lavthængende frugter, understreger Martin Manthorpe.

Han sammenfatter entreprenørbranchens øjeblikkelige situation ved hjælp af et spørgsmål:
-Hvor godt er det i virkeligheden at få et ikke gennemarbejdet projektmateriale, at give en lav pris på det hele, at vinde opgaven og så lade aftalesedlerne rulle? Er det med til at skabe en bæredygtig branche?

Tekst Søren Egert 1305012

23 partnerskaber er allerede på plads

Download artikel.

Jacob Bundsgaard (A) er forholdsvis ny på posten som borgmester i Aarhus, og han har ikke en arbejdsdag, uden at visionen for fremtidens Aarhus strejfer hans kalender. Fx det ambitiøse klimamål om at kommunen i 2030 ønsker at være CO2-neutral. Klimamålsætningen er sammen med bl. a. byudvikling, bæredygtighed og vugge-til-vugge-filosofien på programmet ved konferencen i Isbjerget 6. juni 2012.

-Aarhus har et godt samarbejde med områdets erhvervsliv og vidensinstitutioner fx om byens klimaindsats. På nuværende tidspunkt har Aarhus indgået 23 klimapartnerskaber med virksomheder og videninstitutioner.  I partnerskaberne er der fokus dels på den enkelte virksomheds egen klimaindsats, dels på at udvikle fælles projekter, som skal bidrage til at mindske CO2-udslippet. Et konkret eksempel er, at 11 virksomheder i Skejby-området er gået sammen om først at undersøge medarbejdernes transportvaner og derpå at ændre disse til mere CO2-venlige vaner bl.a. ved at stille el-cykler til rådighed, siger Jacob Bundsgaard (A).

På vej mod 75.000
Borgmesteren udtrykker sig meget konkret, når talen falder på de konkrete udfordringer, som tegner sig, når man på blot 18 år vil øge indbyggertallet med 75.000.

-I vores klimaplan 2012-15 er visionen om CO2 neutralitet i 2030 fastholdt, og for at nå målet er det afgørende, at virksomheder, myndigheder og vidensinstitutioner arbejder på tværs af kommune- og landegrænser, siger Jacob Bundsgaard.

Klimaplanen baserer sig på fem strategiske hovedspor. De angiver retningerne for, hvordan Aarhus vil håndtere de konkrete udfordringer overfor.

-For det første skal andelen af fossile brændsler i el- og varmesystemet reduceres.  For det andet skal der ske en effektivisering af energiforbruget i byens bygninger og boliger.  For det tredje skal der ske en energieffektivisering af transportområdet. I dag udgør transport  en tredjedel af CO2-udledningen i Aarhus, og det forventes at stige med yderligere 10 pct. frem mod 2030, hvis det nuværende trafikmønster fortsætter, og byen vokser med 75.000 flere borgere.  For det fjerde skal der udvikles et mere intelligent energisystem, hvor der er et dynamisk samspil mellem el-system, fjernvarmesystem og transport gennem måling, styring og automatik. For det femte har klimaplanen fokus på vigtigheden af, at områdets mange virksomheder inden for cleantech udnytter de eksportpotentialer, der er bl.a. på det kinesiske marked, under streger Jacob Bundsgaard.  

Kombinationen
Aarhus er som kommune meget opmærksom på, at det kræver målrettet arbejde at kombinere byudvikling med vækst og klimaudfordringer.

-I Aarhus er den generelle erhvervspolitiske indsats og klimaindsatsen afstemt. Hensigten er at udvikle og skabe de bedst mulige rammer for private og offentlige virksomheder. Et konkret eksempel inden for energiområdet er etablering af Navitas på de Bynære Havnearealer, hvor virksomheder, studerende og forskere med fokus inden for energi skal kunne mødes og sammen udvikle innovative løsninger. I klimaindsatsen er der fokus på at gennemføre en række konkrete demonstrations- og udviklingsprojekter i samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner. Det skal bidrage til både at mindske CO2-udslippet og sørge for en høj forsyningssikkerhed. Men det skal også bidrage til at udvikle innovative løsninger, siger borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard.     

Tekst: Søren Egert