Energirenovering er nærmest gået i stå

Husejere vil ha´ tilskud, tilskud, tilskud

CCC-NXT-egergireno_0256LR

Seniorforsker Ole Michael Jensen, Afdelingen for Energi og Miljø, SBI/Aalborg Universitet læner sig op ad meget håndfast statistik, når han fastslår, at arbejdet med at energirenovere bygningsmassen i Danmark nærmest er gået i stå. Og føjer til, at to tredjedele af bygningsmassen i Danmark er opført før 1979. Bygningsmassen er med andre opført før, der blev stillet krav til bygningers energiforbrug.

-På trods af den nye BedreBolig-ordning, lanceret af Energistyselsen, foregår der ikke meget. For huse, der overtages af nye købere, sker der i visse tilfælde energiforbedringer, og en del ældre huse får foretaget efterisolering af tag og hulmure som led i den almindelige vedligeholdelse. Men mit indtryk er, at der ikke er kommet ekstra gang i energirenoveringen, siger Ole Michael Jensen.

Tørre tal sætter hans bemærkninger i perspektiv: Fra 1990 til 2013 er energiforbruget i de private husholdninger faldet med 0.7 pct.!

 

Tid og penge

-Det går som det går, fordi det kun er få energirenoveringer, der betaler sig hjem over kort tid, dvs. inden for 5-8 år. På enfamiliehusområdet, hvor de største energisparepotentialer ligger, betyder det meget, at husejerne enten ikke kan finde tid til opgaven, eller ikke har råd. Unge børnefamilier har hverken tid eller råd. Midaldrende husejere med store børn har tit råd men ikke tid til at prioritere denne opgave særlig højt. Ældre husejere har masser af tid og masser af penge men er sjældent klar over, at der ligger en gevinst til dem lige om hjørnet. De har måske selv været med til at opføre huset som et moderne energirigtigt hus, og i dag er huset ikke længere energirigtigt. Dertil kommer, at man som ældre ikke bruger alle rum, så derfor er der reelt ikke de store udgifter til opvarmning., påpeger Ole Michael Jensen

CCC-NXT-egergireno-0250LR

Drastiske midler

Han tænker tilbage på oliekriserne i 1970erne. Kriserne førte blandt andet med sig, at mange danskere så på det at spare på energien som en folkesport, en folkebevægelse, men i dag kan han ikke få øje på noget, der minder om 70ernes folkesport eller –bevægelse.

-Det vil nok hjælp lidt, at bolig-job-ordningen nu er genindført. Med andre ord: Danske husejere har vænnet sig til, at man skal have tilskud for at gøre noget. Når ordningen såoven i købet bliver mere grøn i 2016, vil det yderligere sætte skub i energirenoveringen. Hvis der ud over dét for alvor skal ske noget, skal der mere drastiske midler til, fx gratis energirådgivning, højere energiafgifter, tvungen opsparing til energirenovering og en boligskat afhængig af energimærket, hvor et dårligt energimærke betyder høj ejendomsværdiskat. Kort sagt tyder alt på, at der skal være et klart økonomisk incitament for at få travle bygnings- og husejere til at kaste sig ud i større energirenoveringer, vurderer Ole Michael Jensen.

 

TEKST: SØREN EGERT
ILLUSTRATION: STINE SKØTT OLESEN

 

Comments are closed.